4. Evaluering af Praktikum

I årene 2000-2004 har der været gennemført mange møder, konferencer og interview. Det er ikke muligt i denne publikation bare tilnærmelsesvis at omtale samtlige evalueringssammenhænge, så derfor vil kapitlet være præget af opsamlinger, oversigter og resumeer. Igen må henvises til hovedrapporten, hvis man ønsker den grundige indføring. Citaterne stammer primært fra kvalitative interview med virksomheder og elever. Derudover bygger kapitlet på den afsluttende evaluering (plenumdiskussioner og opsamlinger) med virksomheder og elever.

Interviewundersøgelsen

Følgende kvalitative interview er gennemført:

• Fire interview med mestre og ledere i Praktikum-virksomheder.
• To interview med grupper af elever.

Nogle udvalgte elevcitater:

• Jeg har været på skoleophold herinde også, hvor vi fik en tegning i hånden og fik at vide, vi skulle lave den form, og det snit-/stanseværktøj, og så skulle det blive til en nøglering... Jeg vil da så sige, at interessen den jo er større for de ting, man laver, ved at man selv har været med til at finde ud af, hvad det er.

  Vi har ringet rundt til forskellige firmaer for at høre, hvordan de vil foreslå, vi kunne lave det. Så har vi snakket med vores egen virksomhed.

  Jeg tror også, det (Praktikum) vil gøre, at man måske også vil sætte lidt flere spørgsmål ved tegningerne, der er i firmaet. Fordi nu har du fået set, hvordan det egentlig også kan laves.

Opsummering på elev-interviewene

Af citaterne (og i hele interviewundersøgelsen) fremstår det tydeligt, hvad det er, der vækker elevernes motivation:

1. At eleven selv vælger, hvad der skal arbejdes med (i samarbejde med lærere og virksomhed).
2. At eleven oplever megen medindflydelse på sin uddannelse.
3. At opgaven er fagligt udfordrende – grænsende til fagligt

   "overkill".

4. At eleven udfører en opgave i hele dens bredde (fra idé, design og konstruktion til markedsføring og salg).
5. At eleven oplever sig som bærer af sit eget projekt i læringsrummet.

Alt dette medfører således, at eleven:

• Får styrket sin selvtillid.
• Lærer at udføre projektet i samarbejde med andre.
• Får en langt større ansvarsbevidsthed/kvalitetsbevidsthed.

Som en fin sidegevinst oplevedes et markant mindre fravær i undervisningen fra elevernes side:

• Det er 100 procent, at Praktikum er bedre end almindelig undervisning. At få lov til at arbejde selvstændigt har både været det sværeste – og det bedste! Det har været meget motiverende, at der bliver stillet krav

  til os fra skolen. Tidligere var der mange, der havde sygedage mandag og fredag på skolen. Det er der ikke noget af mere¹⁷.

På trods af de positive tilbagemeldinger skal det understreges, at hvis man som lærer overskrider den fine grænse mellem at stille en udfordrende opgave og stille en for udfordrende opgave, så kan det udløse en reaktion, som er totalt ødelæggende for motivationen. I pædagogikken tales om, at opgaver skal stilles i den nærmeste udviklingszone (NUZO). Denne zone er særdeles bred og fleksibel, men pointen er, at man skal være yderst bevidst om at grænsen ikke overskrides. Den grænse kan kun findes i det konkrete samarbejde mellem lærere og elever.

Udvalgte virksomhedscitater:

• Hovedindtrykket det er, at det et knaldgodt forløb (Praktikum), som har givet eleverne en helt anden tænkning, fordi de jo har haft mange flere aspekter med. Det er ikke kun værktøjer. Det er også – og i virkeligheden en vigtig ting tror jeg – at få tænkt helheden med. Jeg har oplevet en lærling, der er fuldt motiveret og hørt meget, meget lidt om, at det ikke fungerede i skolen...

  Det, jeg ser som fordelen, det er den der tværgående dialog. Den kan måske være med til at forbedre klimaet i forbindelse med uddannelserne i fremtiden. Det, der er vigtigt, er mødet, som jeg ser det. Det at man får afklaret nogle synspunkter om uddannelse - mere generelt i virkeligheden.

  Vi synes her i alle tilfælde, at det har været et godt forløb (Praktikum), og selvfølgelig vil vi bakke det op... også fremover. Det er i alles interesse. Også virksomhedernes interesse: At vi får nogle dygtige svende ud i den anden ende. Vi synes, det er måden at gøre det på.

  Men (Praktikum) giver måske også os selv et lille spark bagi: Har de nu haft den undervisning, inden de kom derind?... Hvis vi griber i egen barm, som vi siger. De mangler måske lidt, ikke? Og det har vi så gjort noget ved nu.

  Det giver dem nogle værktøjer til at kunne være mere undersøgende...

  Jeg synes faktisk, at det er et godt forsøg. Og jeg ser det egentlig ikke kun som et godt forsøg over for eleverne. Jeg ser det faktisk også som et godt forsøg over for skolen og for lærerne... Hvor de i stedet for som tidligere at have gået i nogle fastlåste undervisningssituationer, og hvor de vidste næsten på time, hvad de skulle sige om et halvt år på det og det hold. Nu bliver de lige pludselig "kastet for løverne", for nu skal de lige pludselig hive af en helt anden vidensbank end den, de ellers har været vant til at hive af. Det vil sige, at lærerne bliver stillet i nogle situationer, hvor de lige pludselig skal vise deres værd på en anden måde, og de vil faktisk være nødt til at tænke anderledes. Og jeg vil håbe på, at det på sigt er med til at udvikle lærerne.

  Jeg blev positivt overrasket over at se ham sidde med sin tophue med et lidt ligegyldigt og fraværende blik, ikke? Men til sit projekt sidder og forsvarer det over for en af de fremmede mestre, som sad derinde og satte spørgsmålstegn ved det. Det, synes jeg, var virkelig imponerende. For det vidner jo om, at her er altså ikke en, der har været ude i to dage og lavet markedsanalyse for sjov (...), men én der brænder for en sag. Og det er det, den måde man lærer folk noget på efter min mening. Og det gamle system har intet motiverende i sig.

Opsummering på virksomheds-interviewene

I forhold til Praktikum-forløbet er mestrene meget positive, og de støtter op om det:

1. Vigtigt at tænke i helheder – det medfører en anden form for tænkning.
2. Meget motiverende – det udvikler elevernes selvstændighed og ansvarlighed.
3. Eleverne bliver ligeledes mere undersøgende, nysgerrige, engagerede og eksperimenterende.
4. Eleverne blev mere spørgsmålsstillende (kritiske), da de vendte tilbage på virksomheden.
5. Logbogen fungerede godt – blev sendt ud til svendene, så de kunne følge med i elevens arbejde.

Mestrene var også i stand til at vurdere sig selv i forhold til egen oplæringspraksis. Undervejs i forløbet er virksomhederne blevet mere opmærksomme på deres egen aktive rolle ved, at Praktikum også stillede krav om ændringer i oplæringen i virksomhederne.

Mestrene peger på, at det er en dynamisk måde at opkvalificere lærerne på. Lærerne bliver, som det udtrykkes, "kastet for løverne": De skal søge løsninger i samarbejde med eleverne, løsninger de ikke har set før. Det kræver et opgør med den traditionelle lærerrolle, hvor man nærmest skal være alvidende.

Ligeledes medfører Praktikum et langt tættere samarbejde mellem lærerne og virksomheden. Man lærer hinanden at kende, hvilket har umådelig stor betydning for elevens syn på uddannelsen. At deres lærere og virksomheder kender hinanden og taler sammen har stor betydning. Eleverne kommer til at tage hele systemet langt mere alvorligt.

Den gode virksomhedskontakt betyder ligeledes dels en langt større mulighed for besøg og dels, at dette forekommer helt naturligt og sammenhængende i undervisningen. Besøgene kan også være medvirkende til etablering af et fagligt og personligt netværk både for lærere og elever. Og ikke mindst eleven bliver bredere faglig funderet ved at se flere arbejdspladser med forskellige teknologier i forskellige organisationssammenhænge. Vedkommende kan sætte sin egen arbejdsplads bedre i relief og får samtidigt uddybet sin branche- og teknologiforståelse.

Alle mestre var også meget villige til at stille virksomhedens produktionsudstyr og knowhow til rådighed for eleverne. Det har vist sig at være en helt central pointe, at virksomhederne også var aktive medspillere på dette felt. I et tilfælde har en elev produceret hele sin produkt efterfølgende på virksomheden. Og i mange tilfælde har eleverne særdeles aktivt benyttet sig af disse muligheder:

• En virksomhed har modtaget en hel elevgruppe og ladet dem arbejde på virksomhedens maskiner.
• Virksomhederne blev ofte opsøgt af eleverne og var blandt andet meget hjælpsomme i designfasen.
• Telefonisk og e-mail-kontakt blev taget seriøst.

Virksomhederne lagde meget vægt på, at eleverne lærte at kommunikere og dokumentere deres arbejde. Kommunikationen blev tilgodeset via elevernes logbøger, som ugentligt blev tilsendt virksomhederne. Ligeledes har eleverne lært at præsentere deres arbejde gennem mange evalueringer. Dokumentation blev ligeledes foretaget via de skriftlige rapporter, i hvilke de redegjorde for deres produkter.

Det har været overraskende, at virksomhederne faktisk ser uddannelsessystemet som en helhed. Faglig "chauvinisme", hvor man ensidigt kun betragter uddannelsessystemet som en opfyldningsfunktion af særinteresser, er ikke forekommet.

Mestrene kan inddrage aktører ud over sig selv: Man opfatter ikke sig selv som epicentrum, men kan placere sig selv i et system, som omfatter alle aktørernes samlede interesser.

Fodnoter

17 Mette Løvgren: Slut med fredagsinfluenza. Medlemsblad for DTL & LvA, nr. 1, 2003.

Denne side indgår i publikationen "Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2005