3. Undervisning i Praktikum

Generelle overvejelser

Elevernes projektopgaver er omdrejningspunktet i undervisningen. I forhold til overvejelserne på de foregående sider må undervisningen i Praktikum bygges op på to forhold:

1. Virksomhedstilknytningen
Der skal være brug for det, eleverne udvikler og producerer. Det skal ikke bare være virkelighedsnært, det skal være "virkelighed". Der skal være en virksomhed, som er levende engageret i arbejdet, fordi virksomheden på den måde får et mere eller mindre brugbart produkt, og der skal være en motiveret elev, som hele vejen i processen oplever meningsfuldhed, ansvar og krav om selvstændighed. Følgende elevinterview viser også dette¹³:

• ... vi er medbestemmende om vores undervisning. Hvilket gør, at interessen også er væsentlig højere.

  ... ved at være på bliver du mere selvstændig. Fordi det er et krav, ikke (...)... Ja, men så har du meget mere selvtillid, når du bliver udlært. Fordi hold kæft, jeg har klaret den her uddannelse helt på egen hånd. Jeg har sat mine egne opgaver, jeg har stillet mine egne krav, jeg har sgu også selv løst dem. Selvfølgelig med en lille smule hjælp, men...

2. Problemorientering og projektorganisering
Som allerede tidligere nævnt kan virksomhedstilknytningen i undervisningen typisk skabes gennem problemorienterede og til dels deltagerstyrede projekter med et tværfagligt indhold. Eleverne kan i denne proces styrke mere personlige kompetencer såsom ansvarlighed, selvstændighed, fleksibilitet og refleksion. At skulle arbejde selvstændigt er højt prioriteret hos eleverne:

• ...... det har været rart, at vi selv har været med til at beskrive og finde ud af, hvad vi skulle lave. I stedet for at vi kommer ind på skolen og får stukket et sæt tegninger i hånden og får at vide: I kan lave den her form, og så får I det emne ud af det.

  Jeg vil da så sige, at interessen er større for de ting, man laver, ved at man selv har været med til at finde ud af, hvad det er.

Projektet forberedes både på skolen og i virksomheden. Elevens projekt skal være af en sådan art, at det ikke er afgørende for virksomheden, om produktet bliver helt færdigt i forløbet. Det skal også være muligt for eleven at eksperimentere og lære gennem fejl. I Praktikum ligger ikke et krav om, at produktet nødvendigvis skal blive færdigt – fokus ligger på det læringsmæssige. Men naturligvis ønsker alle elever at blive færdige med deres produkt.

Det skal her understreges, at virksomheden (i samarbejde med skolen) er forpligtet til at vurdere og beskrive de læringsmæssige virksomhedsaktiviteter, som er forudsætningen for, at eleven får et optimalt udbytte af sit arbejde med projektet.

Ligeledes gælder, at skolen, virksomhederne og eleverne aktiveres på en anden måde end, hvad der er gængs inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Skolen får en aktiv rolle i forbindelse med at planlægge og samarbejde via de "eksternt stillede", virksomhedsrelaterede opgaver. Omvendt aktiveres virksomhederne ved at skulle følge op på de "internt stillede" opgaver fra skolen. Dermed er skolen ikke eneste part i undervisningen: Virksomhederne er medinddraget og medansvarlige for elevernes projektarbejde.

Endelig bliver eleven aktiv i form af at være projektbærer med flere "kasketter": Dels som aktiv part i at problemformulere opgaven i samarbejde med skole og virksomhed og dels som udvikler, planlægger, fremstiller, evaluator og "salgsmedarbejder" i form af at skulle sælge opgaveløsninger til både skolen og virksomhederne. Dette er illustreret i følgende figur.

Kasserne, som er placeret lodret, skal illustrere, at eleverne under deres skoleophold traditionelt får en lang række relativt ensartede opgaver, hvor de normalt får udleveret nogle tegninger af eller oplæg om et produkt, som de efterfølgende skal føre ud i livet. Den faglige kompetence opbygges som "perler på en snor" inden for fagets faglige tradition.

De vandrette kasser skal illustrere, at eleverne i et Praktikumforløb skal igennem produktudviklingens forskellige faser: Fra idé og design over produktion til markedsføring og salg. I Praktikum er det ikke vigtigt at lave mange produkter, men som en slags innovatør/iværksætter at følge et produkt i hele dets livscyklus.

Følgende elevcitat viser også, at eleverne har andre interesser i deres uddannelse end "blot" at være deltagere i den faglige oplæring:

• Der bliver stillet krav om større ansvar (i Praktikum). Og det tror jeg egentlig også er meget godt, når man kommer ud igen på virksomheden. Man er blevet mere ansvarsbevidst ¹⁴.

Eleverne opfatter altså ikke kun uddannelsens kompetencer som noget, der kun kan måles og vejes, men opfatter i lige så høj grad uddannelsen som en personlig udviklingsproces, hvor man har mulighed for at styrke bredere kompetencemål.

Den konkrete undervisning

Forsøgsholdet, som var udvalgt til Praktikum-undervisningen¹⁵, var et tilfældigt udvalgt værktøjsmagerhold. Syv elever deltog, og de repræsenterede seks forskellige virksomheder. Aldersspredningen var fra 19 til 40 år. Tre var kvinder og fire mænd. Skoleopholdet var elevernes andet efter grundforløbet.

Undervisningen var struktureret efter følgende milepæle:

• Elevprojekterne defineres og struktureres.
• Midtvejsevaluering med virksomheder, skole og andre interessenter.
• Slutevaluering med virksomhederne.

Undervisningen blev struktureret efter en projektmodel med følgende ti punkter:

1. Problemobservation.
2. Problemanalyse.
3. Problemformulering.
4. Kriterier for løsning af problemet.
5. Løsningsforslag.
6. Vurdering og valg af løsning.
7. Beskrivelse af det valgte løsningsforslag.
8. Udførelse af produktet i relevant værksted.
9. Afprøvning af det praktiske produkt.
10. Konklusion.

Denne model, som er kendt og anvendt i erhvervsuddannelsessystemet, bygger på, at ethvert produkt bidrager til løsningen af et problem. Derfor er det væsentligt, at eleverne lærer at tænke problemorienteret, fordi erfaringer viser, at, hvis ikke dette er udgangspunktet, så lukker den innovative proces sig alt for tidligt. Eleverne vil senere ærgre sig over, at de ikke anvendte mere tid til denne fase.

Specielt inden for erhvervsuddannelserne er eleverne meget produktfikserede. En god metode til at udskyde produktvalget er at bringe eleverne i kontakt med dem, som skal bruge produktet (folk i virksomheden, virksomhedens kunder, tilfældigt udvalgte kunder i butikker/på gaden etc.). Slutbrugeren vil altid kunne stille nogle krav til produktet med hensyn til pris, funktionalitet, ergonomi, materiale, sikkerhed, holdbarhed, service og rengøring med videre, som vil give eleverne anledning til fornyede overvejelser vedrørende udformningen af deres produkt.

Udover milepælene er undervisningen også struktureret om nogle rutiner:

• Daglig skrivning af logbog.
• Ugerapport til virksomhederne pr. e-mail (på baggrund af logbogen).

Logbogen har følgende vigtige funktioner:

1. Logbogen kan fungere som et reflektionsrum over dagens arbejde.
2. Logbogen sendes til mester ved ugeafslutningen, så der gennem hele forløbet er en nær kommunikation mellem virksomhed og elev.

En forudsætning for at gennemføre et Praktikum-forløb er, at man holder alle interessenter (virksomheder, faglige udvalg og andre) orienteret om projektforløbet. Dette kan gøres dels via en løbende personlig kontakt, udsendelse af materiale via nettet og dels ved udsendelse af nyhedsbreve¹⁶. Nyhedsbrevene skal være en information til omverdenen om projektets forløb. Erfaringen viser, at man bør prioritere nyhedsbrevene højt, og man bør sikre sig, at de skrives med præcise deadlines.

I forhold til gruppernes arbejde er der blevet gjort nogle erfaringer med gruppestørrelsen.

Sammensætningen af grupperne var følgende: En enmandsgruppe, en tomandsgruppe og en gruppe som bestod af fire elever fra fire forskellige virksomheder. Grundlæggende kan siges, at gruppearbejdet er en forudsætning for at opfylde kravene om samarbejde, fleksibilitet, procesarbejde med mere. Enmandsgruppen er ikke en mulighed, der er tilfredsstillende. Det er den erfaring, den pågældende elev måtte erfare. For den elev blev det særdeles vigtigt med de tværgående møder, hvor han kunne drøfte sine ideer med de andre elever. Ligeledes er en gruppe på fire for stor en gruppe. Det betød let, at én kom til at befinde sig i en yderposition i forhold til resten af gruppen. I forbindelse med evalueringen med eleverne og virksomhederne blev det slået fast, at grupper på minimum to og maksimum tre er det ideelle.

Mange af disse erfaringer med Praktikum, som er gjort inden for værktøjsmagerfaget, har generel karakter. Det vil sige, at Praktikum er en læringsforståelse, som kan anvendes inden for alle brancher og uddannelser, men naturligvis tillempet og tilpasset forholdene. Alle brancher producerer produkter, materielt eller immaterielt, og alle brancher har nogle produktionssystemer og nogle brugere. I processen frem mod et brugog salgbart produkt ligger der en lang produktudviklingsfase blandt andet indeholdende design, produktforsøg, markedsanalyse, produktion og evaluering. Det er disse faser, som kopieres i Praktikum-undervisningen. For en nærmere uddybning af dette henvises til bilag 1 i denne publikation og ellers til FoU 2004.

Projektemner fra praksis

I det følgende er elevernes projekter beskrevet i forhold til Praktikums idégrundlag, og i forhold til hvordan de har struktureret arbejdet med deres projekt.

Gruppe 1: Adapter-gruppen
På elevens (kun én elev i gruppen) virksomhed arbejdes med limsprøjter i forbindelse med montage af mikrofoner. En større gruppe montører (kvinder) arbejder med et aggregat, som består af en limbeholder, en limsprøjte og en adapter, som forbinder limsprøjten med trykluft. Limen kan på den måde doseres præcist og i meget små mængder. Adapteren er af metal med lidt skarpe kanter, og den skal gøres ren efter brug.

Eleven ønsker at udarbejde en adapter i plastic, som kan smides væk efter brug, da dette både er en økonomisering (der går tid med at rense metaladapteren) og en miljøforbedring (metal-adapteren skal gøres ren ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel). Desuden er den nuværende adapter dyr at fremstille, da den skal trådskæres. Af ergonomiske årsager ønskes adapteren konstrueret i kugleform. Denne form har eleven udviklet i samarbejde med de kvindelige montører gennem samtaler og interview (en brugerundersøgelse).

Gruppe 2: Cd-cover-gruppen
Eleverne, to kvinder fra samme firma, ønsker at fremstille en "indpakning" til firmaets cd-rom (hvor alle firmaets produkter er præsenteret). Gruppen har udviklet tre forskellige modeller i pap (mock-ups), som kan danne grundlaget for en diskussion med firmaet om, hvilket design der skal vælges. De vil kontakte firmaets kunder for at få nogle udtalelser om modellerne, og sideløbende med dette vil de præsentere ideerne for firmaets produktchef. Elevernes produkt skal anvendes, når firmaet er på messer, konferencer etc.

Modellerne er følgende:

1. En kasse som indeholder cd'en, firmaets kuglepen og firmaets visitkort.
2. Et traditionelt cd-cover, som dog er rundt i formen.
3. Et utraditionelt cd-cover, hvor også firmaets kuglepen kan placeres i et hængsel.

Gruppe 3: Proptrækker-gruppen
Gruppen arbejder anderledes end de to andre grupper, da beslutningen om at producere en proptrækker allerede blev truffet på det indledende møde med virksomhederne og eleverne. Ideen med en proptrækker udspringer ikke af et problem eller et behov, som eksisterer på en virksomhed, men var "blot" en idé til et godt produkt. Det var således ikke helt i tråd med Praktikum-ideen, hvor udgangspunktet jo er et problem eller et behov, som kan have mange løsningsmuligheder.

-Praktikum-projekter

Gruppen har gennemført en mere traditionel markedsanalyse gennem interview med en række køkkenfirmaer. De har interviewet folk på gaden, og de har kontaktet forretningsindehavere, der sælger proptrækkere. På den baggrund skulle eleverne blandt andet undersøge, hvilket design der er det mest solgte, og hvilke problemer der eksisterer i forhold til de forskellige typer proptrækkere og på den baggrund udarbejde deres eget design.

Forlagt undervisning

For at teste, evaluere og fremskynde produktudviklingsprocessen besøgte holdet et kendt dansk designfirma. Firmaet har været meget aktivt i forbindelse med Praktikum-forsøget, og fabrikschefen var meget engageret i at diskutere produktudvikling med eleverne.

Program for heldagsbesøget i kort form:

1. Fremlæggelse af projekterne for fabrikschefen.
2. Fabrikschefens kommentarer til projekterne og diskussion med grupperne.
3. Gennemgang og diskussion af fabrikkens produktudvikling, ledelse og organisation.

For en uddybning af dette besøg henvises til FoU 2004.

Den efterfølgende under visning

Følgende arbejdsplaner blev aftalt for den næste periode:

• Tegninger (emnetegninger + beskrivelse og målsætning).
• Prototype (efterfølgende tilrettelse af emnetegninger).
• Værktøjstegninger (opbygning og funktion af værktøjer).
• Forberedelse af fremstilling:
  • - Arbejdsplaner
    - Oversigtsplaner
    - Detailplaner
    - Kontrolskemaer
• Fremstillingsprocessen (værktøjet).
• Tilpasning og afprøvning.

Grupperne fremstillede herefter arbejdsplaner. Efterfølgende indkaldtes til en midtvejsevaluering (Referat af denne se bilag 2).

Op til midtvejsevalueringen ønskede eleverne at forbedre deres evne til at præsentere deres arbejde. Specielt var eleverne nervøse ved tanken om, at de nu skulle præsentere deres arbejde for deres mester. Efterfølgende arbejdedes intensivt med dette (se FoU 2004 om præsentationsformer).

Midtvejsevalueringen (bilag 2) med virksomhederne gav blandt andet anledning til følgende tilbagemeldinger:

• Mestrene oplevede en stor entusiasme hos eleverne.
• Der stilles andre spørgsmål fra elevernes side end ved de traditionelle skoleophold.
• Det er OK at lave fejl under skoleopholdene – på skolen skal der være mulighed for at kunne eksperimentere.

Praktikum-lærerne beskrev blandt andet følgende hovedproblemer:

• Man skal ikke bare køre Praktikum midt i elevernes uddannelse. Det skal forberedes både i grundforløbet og i det første skoleophold i hovedforløbet.
• Gennem Praktikum lever man op til bekendtgørelsen på en anden måde, end afdelingen ellers gør – det giver anledning til konflikter.
• Det er meget vanskeligt at integrere grundfagene i Praktikum, blandt andet fordi eleverne skal til selvstændige eksamener i disse fag.
• Det vil ikke være alle virksomheder, der "fanges" af Praktikum-ideen. Derfor skal der udarbejdes Praktikum-lignende projekter til de elever, som ikke kommer med et projekt fra firmaet.

Vedrørende elevernes præsentation har to forskellige former været forsøgt:

1. Eleverne præsenterer deres projekt foran hele forsamlingen.
   Diskussion med alle på samme tid.
2. Eleverne præsenterer deres projekt for mindre grupper, som cirkulerer mellem elevgrupperne.

Denne sidste model for præsentation har fungeret klart bedst. Eleverne har været mere frie, og de har fået en langt mere seriøs og grundig tilbagemelding fra alle deltagerne i evalueringen.

Efterfølgende skoleophold

Værktøjsmagereleverne vendte i efteråret 2003 tilbage til yderligere et Praktikum-forløb på ti uger. For to af grupperne (Cd-gruppen og Proptrækker-gruppen) var dette skoleophold primært en praktisk fortsættelse af det forrige skoleophold.

For Cd-gruppens vedkommende lykkedes det at færdiggøre formen, hvori cd-coveret skal støbes. Sprøjtestøbemaskinen på skolen viste sig kapacitetsmæssig ikke at kunne magte opgaven. Lukketrykket på maskinen var ikke stort nok. Det lykkedes dog at få fremstillet emner, men de var langt fra af en tilfredsstillende kvalitet. Værktøjet (støbeformen) blev sat til at producere på en større sprøjtestøbemaskine hos en af de deltagende virksomheder.

Gruppen, som fremstillede proptrækkeren, nåede ikke at blive færdig med deres produkt. Værktøjerne, som der var mange af, blev stort set færdige. Produktet var for kompliceret og burde set i bakspejlet ikke være godkendt som et Praktikum-projekt.

Kun adapter-gruppen, som havde afsluttet opgaven med et godt resultat (montørdamerne anvender i dag hans adapter), gik i gang med løsning af et nyt problem. Det drejede sig om et sprøjtestøbt holdeværktøj til mikrofonhuse, som skal guldbelægges og varmebehandles i én arbejdsproces. Det er et yderst kompliceret værktøj, og det forudsætter komplicerede cnc-fræseopgaver samt gnistbearbejdning. I forhold til bekendtgørelsens mål lå denne opgave fagligt meget højt. Eleven var en voksenlærling og særdeles innovativ, så der var ingen problemer med at lade ham prøve kræfter med denne opgave. Praktikum kan således også fungere som en differentieringsmulighed i undervisningen.

Fodnoter

13 FoU 2004

14 FoU 2004

15 En meget grundig og detaljeret redegørelse for undervisningen findes i FoU 2004, kapitel 4.

16 FoU 2004

Denne side indgår i publikationen "Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2005