1. Kritik af veksel-uddannelsessystemet

Den klassiske hovedkritik⁴ af vekseluddannelsessystemet peger på, at systemet i dag er en anakronisme, der stammer fra middelalderens håndværkslaug og som sådan ikke blot konservativ og autoritær af natur, men desuden et udtryk for økonomisk udbytning. Et tilbagevendende kritikpunkt er også, at skolevirksomhedssamspillet ikke fungerer ordentligt. Dette er senest dokumenteret af Danmarks Evalueringsinstitut i 2004 (se omtale nedenfor).

En tidligere analyse⁵ af skole-virksomhedssamspillet mundede ud i følgende problemstillinger, som indsatsen fremover ifølge forfatterne burde koncentreres om:

1. Der eksisterer en række fjendebilleder skolerne og virksomhederne imellem, og disse bør vendes til gensidig anerkendelse af hinandens arbejde med at dygtiggøre de unge.
2. Skole- og praktikdel repræsenterer to meget forskellige læringsrum med hver deres styrker og svagheder. Frem for at opfatte forskellighederne som et problem, bør parterne se de to læringsrum som to dele, der supplerer hinanden netop i kraft af deres forskellighed.
3. Både skole- og virksomhedskulturen skal blive bedre til at matche ungdomskulturen.
4. Eleven har behov for støtte i sin "pendlen" mellem disse to meget forskellige kulturer.

Danmarks Evalueringsinstitut har netop gennemført en evaluering af erhvervsuddannelserne⁶. Om skole-virksomhedssamspillet konkluderes:

• Ofte høres det synspunkt, at kommunikationen mellem skole og praktikvirksomhed kun har et begrænset omfang, og at det i højere grad er overladt til eleverne at skabe sammenhængen mellem skole- og praktikdele. Evalueringen bekræfter dette indtryk.

Og videre:

• Sammenfattende synes en styrkelse af sammenhængen mellem uddannelsernes skole- og praktikdele ikke at være et spørgsmål om at udvikle nye formelle redskaber, det handler i højere grad om at bruge de redskaber, der allerede findes, på nye måder og i den sammenhæng udvikle nye kontaktformer mellem skolerne og praktikvirksomhederne.

Evalueringen bekræfter nok engang, at samarbejdet mellem skole og virksomhed er nødlidende, og at det er et område, som trænger til at udvikle nye samarbejds- og organisationsformer.

I uddannelsesplanlægningen på erhvervsskolerne har eleverne ifølge kritikerne traditionelt været helt fraværende som aktive medspillere. Dette har været en naturlig konsekvens af en meget traditionel planlægning, som præger skolernes læringspraksis⁷. I en traditionel skoleundervisning passiviseres eleverne ofte, da undervisningen baseres på indlæring og tilpasning⁸. Det er baggrunden for, at eleverne oplever, at de løber fra ansvaret på skolen, at de lærer efter "bogen", at det, de lærer, ikke kan bruges i virksomheden, og at de ingen forpligtelse føler.

I en anden undersøgelse⁹ konkluderes, at:

• Eleverne oplever, at de ting, de beskæftiger sig med på skole og i virksomhederne, kun sporadisk kommer til at hænge sammen.

  Opgaven med at koble skolelæring og virksomhedspraksis sammen bliver i høj grad overladt til eleverne selv.

Undersøgelsen peger endvidere på følgende to problemstillinger:

1. På den ene side oplever eleverne, at den oplæringsmæssige dimension ikke i tilstrækkelig grad prioriteres i virksomhederne i forhold til den arbejdsmæssige, hvor tidspres og normer dominerer over den mere uddannelsesmæssige oplæring.
2. På den anden side oplever eleverne skoleopholdene som

"ferie" eller "pauser" i forhold til opholdet i deres praktikvirksomheder. En af årsagerne til dette er, at eleverne ikke oplever skoleaktiviteterne som relevante i forhold til de krav, der stilles af virksomhederne.

Begge problemstillinger er af højeste uddannelsesmæssige relevans. Kravene til et nyt uddannelsesfokus skal altså ikke kun omfatte ændrede krav til skolerne, men også til elevernes praktikvirksomhed.

I en opsummering rammer undersøgelsen ned i et helt centralt punkt:

• Udførelsen af et godt stykke arbejde er en væsentlig motivation for eleverne, da dette understøtter en følelse af faglig kunnen og selvtillid. ........ Skolerne rummer et væsentligt potentiale på dette område, fordi der er bedre tid til de faglige opgaver ¹⁰.

En forudsætning for at ændre på elevernes holdning til deres uddannelse er derfor, at der ændres både på de opgaver, eleverne skal arbejde med, og på selve undervisningssituationen. Det vil sige, at der skal etableres forsøg med nye læringsprincipper, som i bund og grund er et opgør med den type læring, hvor læringen er løsrevet fra de situationer, hvori det lærte skal bruges. Konsekvensen af den nævnte kritik er, at undervisningen grundlæggende må ændres, så eleverne inddrages i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Det er denne tilknytning, der bestemmer elevens engagement i undervisningen. Grundlæggende gælder om elevernes læring, at den afhænger af deres deltagelse i en praksis, som på én og samme tid sammenbinder erfaringerne på skolen og i virksomheden. De to læringsteder skal sammenkobles med en "bro", så det er muligt at inddrage begge verdener i undervisningen. Praktikum, som beskrives i efterfølgende afsnit, kan udgøre denne "bro".

Men også ydre omstændigheder, blandt andet den stigende globalisering, spiller ind på overvejelserne om ny læring.

Forholdet mellem uddannelse, globalisering og Praktikum

I disse år ændrer globaliseringen radikalt på arbejdsmarkedet i forhold til lønudviklingen, kvalifikations- og kompetencestrukturer o.a. og dermed de krav, der stilles til uddannelsessystemet. I forholdet mellem uddannelse og teknologi medfører globaliseringen to udviklingsretninger, som får stor indflydelse på erhvervsuddannelsessystemet og dets evne til at producere relevante kompetencer. På den ene side bliver teknologi, råstoffer og kapital i større og større omfang tilgængelige for alle. I Danmark mærkes dette blandt andet ved, at virksomhederne outsourcer mange produktionsaktiviteter til lande med en væsentlig billigere arbejdskraft end den danske. På den anden side stiger betydningen af den "lokale" arbejdskraft og de kompetencer, som de nationale uddannelsessystemer kan udvikle.

• Det handler altså ikke længere om at kunne producere produkter mest effektivt med en given teknologi........ Konkurrencen i den moderne "vidensøkonomi" beskrives som afhængig af producenternes viden, innovationsevne og læreprocesser, som hænger sammen med samarbejdet og kommunikationen inden for og mellem virksomheder og øvrige sociale institutioner ¹¹.

Konsekvensen af denne udvikling må være, at erhvervsuddannelserne i langt større omfang må have fokus på, at eleverne også oplæres til udviklere, iværksættere og innovatører, som kan være medspillere i virksomhedernes konstante behov for produktudvikling og innovation. Det kræver blandt andet, at erhvervsuddannelsessystemets aktører er i stand til at samarbejde og kommunikere, hvilket som nævnt tidligere langtfra altid er tilfældet.

Fodnoter

4 John Houman Sørensen: Erhvervsuddannelserne ved en skillevej, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, 1998.

5 Charlotte Bjerre, Susanne Gottlieb og Morten Piil Hansen:
Skole-virksomhedssamspillet som indsatsområde. Erfaringsopsamling, status og det gode eksempel, Undervisningsministeriet, 2002.

6 Danmarks Evalueringsinstitut: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i erhvervsuddannelserne, 2004.

7 Christian Helms Jørgensen: Uddannelsesplanlægning, samspil mellem uddannelse og arbejde,Roskilde Universitetsforlag, 2002.

8 Jens Wilbrandt: Vekseluddannelse i håndværksuddannelser, Undervisningsministeriet, 2002.

9 Jens Wilbrandt (2002).

10 Jens Wilbrandt (2002).

11 Christian Helms Jørgensen (2002).

Denne side indgår i publikationen "Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet" som kapitel 1 af 6
© Undervisningsministeriet 2005