Resumé

Trods bestræbelser på det modsatte er frafaldet i de danske erhvervsuddannelser mere end fordoblet de seneste 10 år. Flere end 21.000 elever begynder en erhvervsuddannelse, som de aldrig fuldfører. Selvom der i samme periode har været en lille stigning af antallet af elever, som begynder en erhvervsuddannelse, er det samlede resultat, at erhvervsuddannelsessystemet i dag færdiguddanner et historisk lille antal elever. Det er baggrunden for, at Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Pædagogiske Universitet om at udarbejde en oversigt over rapporter og udviklingsarbejder om frafaldsproblematikken med henblik på at opstille anbefalinger, som kan medvirke til at sikre, at flere elever gennemfører den uddannelse, de påbegynder.

I denne publikation gennemgås de væsentligste bidrag til mindskelse af frafaldet, der er udarbejdet fra 2001 og frem til i dag.

Introduktionen af elevens individuelle uddannelsesplan og bestræbelsen på at erstatte klasser og hold med individuelt tilrettelagte uddannelser var en central ambition med den seneste store reform af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft den 1. januar 2001. I den udstrækning, det er lykkedes skolerne at implementere reformen, viser analyserne, at denne tilrettelæggelse kan medvirke til at fastholde nogle grupper af elever, mens andre elever bliver endnu mere truet af frafald. Det indebærer, at "individuel tilrettelæggelse" i nogle sammenhænge kan betyde, at eleverne skal undervises i hold, med faste klassekammerater og af de samme lærere, som stiller alle eleverne de samme opgaver. Denne organisering kan desuden medvirke til at opfylde behovet hos eleverne om at opleve et godt socialt miljø på erhvervsskolerne. I betragtning af, at hovedparten af uddannelsestiden foregår som praktik i en praktikvirksomhed, har skolerne et stort ansvar for at fungere som samlingspunkt for eleverne og som det sted, hvor de kan være sammen andre unge.

I forhold til uddannelsernes organisering efter princippet om vekseluddannelse, viser analyserne, at virksomhederne og skolerne fortsat har problemer i relation til deres samarbejde om elevernes samlede uddannelse.

Analyserne viser, at der ikke er konsensus blandt skolerne indbyrdes eller mellem skolerne og Undervisningsministeriet om, hvornår en elev er faldet fra sin uddannelse. Nogle skoler skelner mellem "frafald med perspektiv" og "frafald uden perspektiv". Eksempelvis vil en elev, som overgår til en anden ungdomsuddannelse, eller som skifter til en anden erhvervsskole, hos Undervisningsministeriet blive betragtet som frafalden, mens den samme elev hos andre skoler vil blive kategoriseret som stadig værende i gang med uddannelse. De få analyser, som har undersøgt frafaldsproblematikken kvalitativt, når frem til, at frafaldet, forstået som at eleven falder ud af uddannelsessystemet eller overgår til arbejdsmarkedet, formodentlig er betydeligt mindre, end de officielle tal indikerer.

Publikationen opstiller en række anbefalinger og peger på behovet for gennemførelse af en række udredningsarbejder, der dels kan medvirke til at skabe konsensus om, under hvilke omstændigheder en afbrudt erhvervsuddannelse skal karakteriseres som "frafald", "omvalg" eller "tilvalg", og som kan medvirke til at skabe opmærksomhed om betydningen af det løbende optag. Endelig peger publikationen på behovet for, at der skabes opmærksomhed om det forhold, at forskellige elevgrupper har behov for forskellig indsats, hvis det skal lykkes at nedbringe det samlede frafald.

Denne side indgår i publikationen "Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer" som Resumé
© Undervisningsministeriet 2005