Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Forord







I disse år er der stor opmærksomhed på en tidlig indsats over for småbørn.
For at øge kvaliteten af den tidlige indsats over for småbørn med sproglige, begrebsmæssige og andre udviklingsmæssige problemer ønsker Undervisningsministeriet at iværksætte udviklingsarbejder, hvor der lægges vægt på tværsektorielt samarbejde og forældreinddragelse.
Udviklingsarbejdet om småbørn omfatter etablering af samarbejdsmodeller og pædagogiske metoder, som på forskellig måde kan bidrage til at hæve kvaliteten i indsatsen over for børnene. Udviklingsarbejdet, der forudsætter, at forældrene er medtænkt, omhandler:

  • pædagogiske metoder,
  • opkvalificering af frontpersonale,
  • tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsmodeller.

Dette hæfte skal inspirere til formulering og igangsættelse af udviklingsarbejder i kommuner, amter og regioner. Inspirationshæftet er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets PPR-kontorer, hvor hensigten har været at kortlægge den eksisterende (amts)kommunale indsats. Undersøgelsen viser blandt andet, at den tidlige indsats i kommunerne er karakteristisk ved:

  • et udbredt uformelt samarbejde mellem forskellige samarbejdspartnere kombineret med formaliserede samarbejdsstrukturer mellem forskellige faggrupper,
  • frontpersonalets, dvs. pædagogers og dagplejeres, betydning i synliggørelse af småbørns sproglige vanskeligheder,
  • frontpersonalets forskellige vidensniveauer i forhold til småbørns sproglige og begrebsmæssige problemer.

Efterfølgende er der foretaget interview med tale-hørekonsulenter, ledende sundhedsplejersker samt pædagogiske konsulenter i fem

udvalgte kommuner. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på variation i kommunestørrelse og geografisk spredning, samt på kommunernes forskellige organisering af indsatsen.

Inspirationshæftet er inddelt i tre kapitler om: samarbejdsmodeller, forældreinddragelse og pædagogiske metoder. I hvert kapitel peges på en række dilemmaer, ligesom der peges på gode eksempler til inspiration for en konkret indsats.
I det afsluttende kapitel formuleres et børneperspektiv på tidlig indsats. Børneperspektivet skal ses som en yderligere kvalificering af udviklingsarbejde om småbørn.

Hæftet er udarbejdet af lektor Erik Hygum, adjunkt Bodil Kjær Nielsen og lektor Pia Østergaard, CVU Midt-Vest.

Bodil K. Rasmussen
Kontorchef
Undervisningsministeriet
August 2004

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Tidlig indsats" som Forord
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top