|
|
Fra start til mål
Erfaringer fra projekterne
Strategi for et vellykket projekt:
Erfaringerne fra Fra PSC til PUC-projektet viser, at det er en fordel,
- at skolebiblioteket i forvejen fungerer som et pædagogisk servicecenter,
- at have en engageret skoleledelse, som deltager aktivt og synligt i projektet,
- at bruge KIF-værktøjet og elektronisk logbog som processtyringsredskab,
- at tilknytte en proceskonsulent og en sparringsskole fra kommunen for at få gode dialogpartnere udefra.
En engageret og aktiv ledelse baner vejen
At skoleledelsen deltager aktivt fra start til slut er alfa og omega for, hvor hurtigt og hvor stabilt projektet vinder fodfæste:
- Ledelsen bør fra starten klart melde ud, hvad formålet med projektet er, og hvilken vej lærerne skal gå for at nå målet. Alle lærere inddrages aktivt, ved at ledelsen betoner projektets
betydning for skolens pædagogiske udvikling, så alle følger sig medansvarlige for, at projektet lykkes. Det kræver prioritering og ressourcer at skabe ejerskab, men ejerskab er
altafgørende for en velforankret succes i det lange løb.
- Ledelsen bør sikre succesoplevelser gennem hele forløbet, så energien fastholdes.
- Det pædagogiske udviklingscenter bør sidde med i skolens pædagogiske udviklingsråd, fagudvalg osv., så centrets team kan informere, diskutere, gensidigt inspirere og forankre bredt.
- Det pædagogiske udviklingscenter skal synliggøres som et indsatsområde i skolens virksomhedsplan.
- Ledelsen skal sikre, at medlemmerne af centrets team løbende opdateres fagligt og pædagogisk.
"Skoleledelsen skal sige: "Toget kører den her vej" og selv tage plads i togets forreste vogn. Men det er vigtigt, at der også sidder lærere i forreste vogn, selvom det er i orden, at nogle
kolleger venter lidt med at tage plads dér. Blot alle udvikler sig over en årrække, og ledelsen tydeligt signalerer, at det ikke er i orden at stå af." Skolebibliotekar Karen Margrethe
Clauber, Gjellerupskolen i Herning
Skoleledernes råd
De fem skoleledere, som har deltaget i projektet anbefaler:
- At skoleledelsen påtager sig - at beskrive funktioner, kompetencer og tidsramme for de øvrige projektdeltagere,
- at formulere en strategisk handleplan for skolebibliotekets udvikling til politikerne. En handleplan som tydeligt viser, at skolebiblioteket er et pædagogisk læringssted med andre
kompetencer end folkebiblioteket,
- at sikre skolebiblioteket udviklingsmuligheder,
- at sikre, at alle medarbejdere accepterer skolebibliotekets rolle som udviklingscenter,
- at sikre, at projektet dokumenteres via logbog og anden form for skriftlighed.
- At skolebiblioteket er repræsenteret i skolens styrende organer.
- At skolens koordinationsudvalg får status som et lærings- og pædagogikudvalg, der består af ledelsen, repræsentanter for det pædagogiske udviklingscenter, specialundervisning,
tillidsrepræsentant, afdelingsrepræsentant og de øvrige aktive personer.
KIF og Elektronisk Logbog – en hjælp til at holde kursen
Som et godt redskab til at bevare overblikket, beskrive og fastholde procesforløbet anbefaler alle projekterne Undervisningsministeriets kvalitetsudviklingsværktøj KIF (se
www.emu.dk) og Elektronisk Logbog (se www.psc.uvm.dk). KIF er et godt fælles værktøj til at systematisere beskrivelsen af status, mål, handleplaner og evaluering og til at
dokumentere og formidle projektets resultater, er deltagernes erfaring.
I den elektroniske logbog beskriver deltagerne løbende og mere detaljeret processen og delresultaterne. I logbogen arkiveres også referater af møder og beslutninger, tidsplaner,
evalueringer og beskrivelser af projektets konkrete forløb og elementer. F.eks. beskrivelser af undervisningsforløbs mål, indhold og tidsplan samt deres relation til skolens samlede
udvikling.
På den måde fungerer logbogen som:
- et internt redskab til løbende at fastholde proces, opgaver og ansvar,
- en hjælp i evaluering og formidling,
- et udstillingsvindue for interesserede.
Erfaringerne fra projektet viser:
- at logbogen er et godt styringsredskab til at holde projektdeltagerne fast på, at udviklings- og forandringsprocesser skal formuleres og nedskrives,
- at løbende skriftlig dokumentation er en hjælp til at fastholde processen, dens mål, dens visioner og dens resultater,
- at logbogen sikrer den dokumentation og synliggørelse, som er nødvendig for projektets forankring,
- at det er af stor værdi at dokumentere projektets pædagogiske praksis både for selv at blive bevidst om, hvad man lærer undervejs, og for at kunne give andre indblik i det,
- at det ikke er nok blot af lave en handleplan én gang for alle. Man skal gennem hele forløbet være meget opmærksom på processen og bevidst bruge refleksionen over den som et
redskab.
Proceskonsulenten – en tovholder udefra
Proceskonsulenten fungerer som inspirator, tovholder og sparringspartner. En fast tilknyttet proceskonsulent giver projektdeltagerne mulighed for løbende at få råd, vejledning og
indspark, hjælp til justeringer osv.
Erfaringerne fra projektet viser:
- at en udefrakommende person som proceskonsulenten er med til at bevare projektets fokus,
- at proceskonsulentens tilstedeværelse kan være katalysator for og igangsætter af vigtige refleksioner, ligesom han eller hun kan være med til at styrke dynamik og energi i
projektgruppen,
- at det er en god idé at lade proceskonsulenten deltage i alle relevante møder og informere ham eller hende om alle arrangementer og undervisningsforløb.
Sparringsskolen – et værdifuldt spejl
Hver skole i projektet havde en sparringsskole i kommunen. En skole som ikke deltog i projektet, men som projektskolen var i dialog med undervejs.
Erfaringerne fra projektet viser:
- at sparringsskolens rolle i processen skal afklares på forhånd,
- at det er vigtigt, at projektskolen og sparringsskolen har de samme pædagogiske holdninger og visioner,
- at et godt samarbejde, som også involverer skolebibliotekskonsulenten, kan være med til at sikre en spredningseffekt til andre skoler i kommunen.
Denne side indgår i publikationen "En stjernerolle til skolebiblioteket - fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk udviklingscenter" som kapitel 7 af 8
© Undervisningsministeriet 2004
|
|