6. Overgangsmønster for elever med afgang på de erhvervsfaglige uddannelser

Overgangsmønster for elever med afgang omfatter både fuldførte og afbrudte elever.

Mellem 1993 og 2002 er antallet af unge med afgang fra de erhvervsfaglige uddannelser og som fortsætter videre i uddannelsessystemet steget, jf. tabel 10

Elever med afgang fra EUD fortsætter i stigende grad på de mellemlange videregående uddannelser. To eksempler er elever med kontoruddannelse, som er steget fra en andel i 1993 på 7,5 % til 12,5 % i 2002, og elever fra området for service med en stigning fra 4,7 % i 1993 til 9,5 % i 2002.

Af tabel 10 fremgår det også, at der er et generelt fald i antallet af elever, som går til omverden, altså ud af uddannelsessystemet. Det skyldes, at mange elever efter frafald genoptager deres uddannelse eller begynder på en ny igen. Et eksempel er elever fra EUD handel, hvor andelen til omverden er faldet fra 74 % i 1993 til 66 % i 2002. Enkelte områder som fx. Teknologi og Kommunikation har sendt flere elever til omverden med en stigning på 61, 6 % i 1993 til 69,2 % i 2002.

På området for SOSU er antallet af afgangselever på SOSU- assistentuddannelsen som fortsætter på mellemlange videregående uddannelser, steget fra 9 % i 1993 til 12 % i 2002

De samme tal for den pædagogiske grunduddannelse er dog lang større. I 2002 valgte 35 % eller over 1/3 med pgu at starte på en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 10. Overgangsmønster for elever med afgang (fuldførte og afbrudte elever) fra en erhvervsfaglig uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent 1993 og 2002 i procenttal . Opgjort 1/10 året før til 30/9 i året.

Noter:

Arbejd selv videre i tabeller med gennemførte og afbrudte elever i Nøgletalsdatabasen :

http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=15240304

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige.

2) Der er alene 1993 tal for Handel og kontor, 1 & 2. skoleperiode og Teknik, 2. skoleperiode, da perioderne hører under Den gamle EUD lov fra 1991. Som følge af forsøg allerede fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forbliver dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger, med mulighed for udvidelse til 40 uger. I 2002 er tallene for produktionsskoler for lavt, fordi skolerne først indberetter den enkelte elev, når denne afslutter opholdet.

3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx.

4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.

5) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang, der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.

6) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever, som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

7) At der for bacheloruddannelserne er tal fra, før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at fx HA og erhvervssprog allerede før reformen havde denne struktur, og at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden.

8) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og kandidatoverbygningsuddannelser.

9) Gruppen erhvervsfaglige uddannelser, øvrige omfatter faglært landmand, fisker, kystskipper og skibsassistent. Faglært landmand er langt den største gruppe (95 %).

Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2002) - Elevbevægelser, 1980 til 2002

Denne side indgår i publikationen "Statistik om erhvervsfaglige uddannelser 2004" som kapitel 6 af 6
© Undervisningsministeriet 2004