7. Voksenuddannelsesområdet

I dette afsnit præsenteres statistik for voksenuddannelser. Afsnittet har ikke samme struktur som de øvrige afsnit i bogen. Det er fordi der endnu ikke findes så deltaljeret statistisk for dette område, som der findes for det ordinære uddannelsessystem. Det betyder også, at tabellerne i dette afsnit ikke er dynamiske. Der kan i øvrigt henvises til:

http://static.uvm.dk/publikationer/2002/voksenuddannelse og
http://static.uvm.dk/publikationer/2003/voksenuddannelse/index.html

I Danmark er der en lang og stærk tradition for folkeoplysning og voksenuddannelse. Den voksenuddannelse, der medtages her, er offentligt finansieret og reguleret ved lov, men herudover findes en lang række private tilbud.

Voksenuddannelser kan opdeles i tre kategorier: formelt kompetencegivende uddannelse, ikke-formelt kompetencegivende uddannelse samt private kurser mv.

De formelt kompetencegivende uddannelser består bl.a. af almen voksenuddannelser (avu), hf-enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU/korte specifikt brancheorienterede kurser), voksenerhvervsuddannelser (særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser) og Åben Uddannelse.

Desuden findes under det parallelle voksenuddannelsessystem (Videreuddannelsessystemet for Voksne, VFV), Forberedende Voksenuddannelse (FVU), der erstatter læsekurser for voksne. Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU) er ikke en uddannelse i normal forstand, men en ramme, hvori tidligere uddannelse og relevant erhvervserfaring suppleres med bl.a. erhvervsuddannelseselementer og AMU-uddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse.

Under VFV-loven udbydes Videregående Voksenuddannelser samt diplom- og masteruddannelser, som giver kompetence på niveau med hhv. bachelor- og kandidatuddannelser.

Videregående Voksenuddannelser (VVU), diplom- og masteruddannelser får taxametertilskud, men der skal altid erlægges en vis brugerbetaling.

Under ikke-formelt kompetencegivende uddannelser findes undervisningen på bl.a. aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler.

Voksenuddannelserne kan være offentligt og/eller privat finansierede, idet der er indført et princip om en vis brugerbetaling.

Undervisningsomfanget inden for de forskellige typer voksenuddannelse varierer fra ganske få timer til samlede fuldtidsundervisningsforløb af flere års varighed. Undervisningen foregår dels i fritiden, dels i arbejdstiden. En del undervisning på åben uddannelse foregår i dag som fjernundervisning.

7.1 Aktiviteten på voksenuddannelserne

I dette afsnit beskrives den overordnede aktivitet inden for de forskellige voksenuddannelser.

I tabel 7.1.1 opgøres årselever/studenterårsværk på voksenuddannelserne fra 1993 til 2002.

Der var ca. 94.800 årselever i de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelsestilbud i 2002. Aktiviteten har været faldende i de senere år, og er således faldet ca. 5.000 årselever, svarende til 5%, i forhold til 2001. Nogle af aktivitetstallene er dog kun vejledende, idet der endnu ikke foreligger nye tal for alle områder.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca. 30.000 årselever. I 2002 var der således tilsammen ca. 125.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

Det kan være meget forskelligt uddannelsesområderne imellem, hvor mange årsværk, én person (dvs. én CPR-kursist) typisk optjener. Fx er en del åbne uddannelser typisk toårige deltidsuddannelser svarende til ét årsværk. På korte uddannelsesforløb, bl.a. AMU-uddannelser og korte kurser på højskolerne, går der selvfølgelig mange flere personer på et årsværk. Samlet set må det antages, at minimum 400.000 personer var i berøring med voksen- og efteruddannelsessystemet i 2002.

En del af de uddannelsessøgende har samtidigt været aktive i arbejdsstyrken - som beskæftigede eller som arbejdssøgende - eftersom dele af voksenundervisningen har fundet sted i deltagernes fritid. Det gælder især for Åben Uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Daghøjskolernes aktivitet er faldet drastisk siden indførelsen af aktivitetsloft på 9.800 årselever i 1999. Fra 1998 til 2001 blev aktiviteten næsten halveret. Ved lovændring er daghøjskolerne fra 1/7-2002 atter blevet kommunaliseret, og der foreligger endnu ikke opgørelser over den kommunale daghøjskoleaktivitet i 2002. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning og i begrænset omfang også foredrag, studieture og ekskursioner, samt praktikophold af kortere varighed. Desuden skal daghøjskolerne tilbyde undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk, regning og edb. Undervisningen er eksamensfri.

AMU-uddannelserne havde med ca. 8.200 årselever i 2002 et aktivitetsfald på 7,5% i forhold til 2001, og lå dermed stort set på niveau med aktiviteten i 2000. AMU-uddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne skal afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt. Fra 1. januar 2004 trådte et nyt AMU-koncept i kraft, hvor de ca. 2.500 AMU-uddannelser erstattes af ca. 140 fælles kompetencebeskrivelser.

De primære målgrupper er voksne ufaglærte samt personer med en erhvervsuddannelse. Både beskæftigede og ledige kan deltage i AMU-uddannelse. AMU-uddannelser forventes at udgøre en stor del af aktiviteten i den nye grunduddannelse for voksne (GVU), som er en ramme for anerkendelse af tidligere erhvervede kompetencer og fastsættelse af individuel uddannelsesplan.

Folkehøjskolerne havde i 2002 i alt 5.100 årselever. På både de lange kurser, der har en varighed på 12 uger eller derover, og på de korte kurser er der stort set tale om et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2001. Samlet set er aktiviteten på folkehøjskolerne dog faldet med mere end 30% siden midten af halvfemserne, og antallet af højskoler er faldet fra over 100 skoler til omkring 80 (inkl. tre ungdomshøjskoler). Aktivitetsnedgangen kan generelt forklares ved, at ungdomsårgangene er faldende. Derudover skyldes dele af aktivitetsfaldet på de lange kurser, at de syv Tvindhøj-skoler siden 1997 ikke længere har fået udbetalt tilskud. En sidste væsentlig forklaring på nedgangen er, at det fra 1996 er blevet vanskeligere for ledige at medtage dagpenge på højskoleophold.

Almen voksenuddannelse (avu) og hf-enkeltfag udbydes på de amtslige voksenuddannelsescentre (VUC). Avu er kompetencegivende og prøveforberedende voksenundervisning i kernefag, som amtet skal udbyde, samt en række tilbudsfag. Deltagerne kan tage en prøve, der svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve. Hf-enkeltfag er en studieforberedende uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse. Aktiviteten har været stigende frem til 2000, især på avu. Men i 2001 skete der et fald på 7,1% og 20,1% på hhv. hf og avu, hvorved aktiviteten er på niveau med aktiviteten i første halvdel af 1990'erne.

Voksen- og efteruddannelse under lov om Åben Uddannelse (ÅU) er erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsuddannelser på deltid, enkeltfag, eller særligt tilrettelagte forløb. En række kurser udbydes også som fjernundervisning. Aktiviteten på Åben uddannelse foregår dels på erhvervsskoler (f.eks. merkonom, EUD-en-keltfag og hhx-enkeltfag), dels på videregående uddannelsesinstitutioner (fx HD, diplom-/masteruddannelser, og pædagoguddannelsen for personer med erhvervserfaring). På erhvervsskolernes ÅU var der ca. 11.200 årselever i 2002. Fra og med 2001 er dele af ÅU på erhvervsskolerne finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF).

Åben uddannelse på de videregående uddannelsesinstitutioner havde en aktivitet i 2002 på ca. 13.000 årselever, hvilket er et mindre fald i forhold til 2001. Aktiviteten kulminerede i 1997 med mere end 16.000 årselever, men ellers har aktiviteten været støt stigende siden starten af 1990erne. Fra 2002 hører cirka en fjerdel af aktiviteten på åben uddannelse på de videregående uddannelsesinstitutioner under Videnskabsministeriets ressort.

Voksenerhvervsuddannelsen (VEUD), eller voksenlærlingeordningen, retter sig mod personer over 25 år. Uddannelsen havde 12,6% færre årselever i 2002 end i 2001, og er dermed nede på 1998-niveauet, men stadig væsentlig over aktiviteten i midten af 1990'erne.

Dansk som andetsprog for voksne udlændinge blev ved ressortomlægningen i 2001 flyttet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Aktiviteten er steget mere end 71,8% fra 1993 til 2002, og fra 2001 til 2002 alene steg aktiviteten med ca. 800 årselever, eller 4,0%. Alle udenlandske statsborgere over 18 år, som har fået opholdstilladelse, har ret til undervisning. I alt 43 centerkommuner har ansvar for undervisningen, der foregår på sprogcentre.

Figur 7.1.1 illustrerer aktivitetsfordelingen. VUC og Åben Uddannelse tegnede sig hver for 25-30% af den samlede aktivitet i 2002. Dernæst kommer danskundervisning og AMU med hhv. 22% og 9%.

I figur 7.1.2 vises den indekserede aktivitetsudvikling for udvalgte voksenuddannelser fra 1993 til 2002.

Tabel 7.1.1 Årselever/studenterårsværk på voksenuddannelserne, opgjort fra 1993 til 2002.*

Anm.: I 2000 gennemførtes en finansieringsomlægning, hvorefter aktiverede ledige i uddannelse (på nær ledige med ret til 6 ugers selv-valgt uddannelse) både visiteres og finansieres af AF/kommuner, hvilket i aktivitetsoversigten har resulteret i store aktivitetsfald fra 1999 til 2000 særligt på AMU-centre og erhvervsskoler.

1) Kun aktivitet/udgifter til 1/7 2002, hvorefter daghøjskoler ved lovændring blev overført til kommunalt regi. Der er endnu ikke indberettet kommunal daghøjskoleaktivitet for andet halvår 2002.

2) Lange kurser er på 12 uger eller mere - korte kurser er på under 12 uger.

3) Amtsrådsforeningens opgørelse pr. skoleår. 2001-tallene er skoleår 2000/01, 2000-tallet er skoleåret 1999/00. osv. Der foreligger endnu ikke tal for 2002, derfor er 2001-tallet anvendt som vejledende.

4) Fra 2001 vedrører en del af aktiviteten over Åben uddannelse finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF).

5) Der går 756 timer på et årsværk.

6) Der er ikke foretaget indberetninger siden 1999. Derfor er 1999-tal anvendt som vejledende for de seneste år.

7) Læsekurser udfaset i 2001 og afløst af FVU. Udgangspunkt i ARF's kursisttal (825 kursisttimer pr. årselev). Ekskl. daghøjskolernes "egen" FVU-aktivitet under daghøjskoleloven (mulig indtil 1/1-2003).

8) Ekskl. indtægtsdækket virksomhed.

9) Direktoratet for FødevareErhvervsuddannelser.

Kilde: "Voksenuddannelser i tal – 2003", Undervisningsministeriet.

Figur 7.1.1 Fordeling af aktivitet på voksenuddannelserne, 2002.

Anm.: 2001-tal er anvendt for VUC.

Kilde: "Voksenuddannelser i tal – 2003", Undervisningsministeriet.

Figur 7.1.2 Indekseret aktivitetsudvikling for udvalgte voksenuddannelser fra 1993 til 2002. 1993 = indeks 100.

Anm.: 2001-tal er anvendt for VUC. Se evt. noter under tabel 7.1.1.

Kilde: "Voksenuddannelser i tal – 2003", Undervisningsministeriet.

Særlige opgørelser for voksenuddannelsesområdet

I dette afsnit beskrives deltagernes baggrund inden for de forskellige områder af voksenundervisningen. På grund af uddannelsestilbudenes meget varierende indhold og tilskudsordninger henvender de sig til vidt forskellige målgrupper. Denne differentiering er væsentlig at medtage, når deltagernes baggrund skal sammenlignes.

På grund af uddannelsestilbudenes forskelle i indhold henvender de sig til forskellige målgrupper. De forskellige målgrupper kan aflæses i de deltagerkarakteristika, der behandles nedenfor. Deltagerne er meget forskellige hvad angår bl.a. alder, uddannelsesbaggrund og indkomstforhold.

Efterfølgende tabeller er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik, der inkluderer følgende voksenuddannelsesområder: Daghøjskoler, AMU-uddannelser, VUC (hf og avu), folkehøjskoler (lange kurser) og Åben uddannelse på erhvervsskoler. Inden for hvert uddannelsesområder tæller én person kun som en deltager, selvom vedkommende måtte have fulgt fx flere AMU-kurser inden for det givne år. Til gengæld tæller personerne dobbelt i det omfang de i løbet af året deltager på flere uddannelsesforløb på forskellige områder (f.eks. et AMU-kursus og et ÅU-forløb).

Kønsfordelingen

Generelt er kvinderne i overtal på voksenuddannelserne (se figur 7.1.3). Kun på AMU er der flere mænd (60%) end kvinder. På VUC og daghøjskolerne er to ud af tre deltagere kvinder, mens der er 60% kvinder på folkehøjskolernes lange kurser.

Aldersfordeling

Aldersmæssigt favner de dominerende voksenuddannelser lige fra højskolernes lange kurser, hvor næsten 90% af deltagerne er under 30 år, til avu på VUC, hvor 80% af deltagerne er 30 år og derover (se figur 7.1.4). Næsten halvdelen af AMU-kursisterne har rundet de 40 år, mens daghøjskolerne har den største aldersspredning. På VUC er hf-kursisterne generelt yngre end avu-kursisterne, idet ca. 55% er over 30 år på hf mod 80% på avu.

Deltagernes uddannelsesbaggrund

Det sammensatte billede af voksenuddannelserne træder også frem, når der ses på deltagernes uddannelsesbaggrund (se tabel 7.1.2). På avu og hf på VUC har hhv. 43% og 34% kun en grundskoleuddannelse. Til gengæld er der kun 14% af deltagerne på Åben Uddannelse, der har grundskolen som baggrund. Blandt AMU-deltagerne har hver tredje kun en grundskoleeksamen, mens over halvdelen af deltagerne på daghøjskolerne har grundskolen som uddannelsesbaggrund.

Erhvervsuddannelserne er også en hyppig uddannelsesbaggrund, særligt på de mest erhvervsrettede uddannelser – AMU og ÅU. Her har hhv. 56% og 45% en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse ved opstart.

Det fremgår tydeligt, at der overordnet er få deltagere i voksenuddannelse, der har en videregående uddannelse. Dog har 25% af ÅU-deltagerne en (fortrinsvis mellemlang) videregående uddannelse. Til sammenligning har ca. 20% af den samlede befolkning en videregående uddannelse.

På folkehøjskolerne har ca. 40% en gymnasial uddannelse, og sammenholdt med den relativt lave alder blandt højskoledeltagerne må det formodes, at de fleste deltagere fortsætter i uddannelsessystemet efter opholdet.

Deltagernes arbejdsmarkedsstatus

På de erhvervsrettede voksenuddannelser, AMU og Åben uddannelse, er der en klar overvægt af privat ansatte blandt deltagerne. Således er 70% af AMU-deltagerne privat ansatte (se tabel 7.1.3). På de øvrige områder har en stor del uoplyst ejerforhold, hvilket skal ses i sammenhæng med, at de generelt unge deltagere på daghøjskoler og folkehøjskoler har en forholdsvis løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

På de erhvervsrettede voksenuddannelser, AMU og Åben Uddannelse, er der en klar overvægt af privat ansatte blandt deltagerne. Således er 70% af AMU-deltagerne privat ansatte. På de øvrige områder har en stor del uoplyst ejerforhold, hvilket skal ses i sammenhæng med, at de generelt unge deltagere på daghøjskoler og folkehøjskoler har en forholdsvis løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad angår deltagernes branchefordeling ses det af tabel 7.1.4, at hver tredje AMU-deltager kommer fra industrien, men også deltagere fra handels- og restaurationsbranchen samt branchen for offentlige/personlige tjenesteydelser er pænt repræsenteret på AMU-uddannelserne. På Åben Uddannelse er det specielt deltagere servicebrancherne, såsom offentlige/personlige tjenesteydelser og finanssektoren, der dominerer. For de øvrige voksenuddannelsesområder gælder det også her, at der er mange med uoplyst erhverv grundet en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

I tabel 7,1,5 vises beskæftigelsessituationen i 2000 for deltagerne i voksenuddannelsesforløb i 2001. Deltagerne på ÅU og AMU har klart den bedste beskæftigelsessituation, men alligevel var ca. 20% berørt af ledighed (dog med beskedne ledighedsgrader). På de øvrige områder er op mod halvdelen – og på daghøjskolerne endda 80% - berørt af ledighed eller helt uden for arbejdsstyrken. At mange højskolelever starter uden forudgående beskæftigelse skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den lave alder, og at de formodes at komme næsten direkte fra gymnasiet eller grundskolen. På VUC er blot 40-45% fuldtidsbeskæftigede året før uddannelsesforløbet, mens ca. 30% er helt uden beskæftigelse, og dermed uden for arbejdsstyrken, året før.

Figur 7.1.3 Kønsfordelingen på de forskellige voksenuddannelser i 2001.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 7.1.4 Aldersfordelingen på de forskellige voksenuddannelser i 2001.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.2 Deltagernes uddannelsesbaggrund på de forskellige voksenuddannelser i 2001, opgjort i procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.3. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 2001, opgjort i procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.4 Deltagere fordelt efter branche 2001, opgjort i procent.

Note: Energi- og vandforsyningsbranchen er lagt ind under industri.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.5 Beskæftigelsesgrad (%) 2000 for deltagere i 2001.

Note: Tabellen vedrører kun regulær ledighed. Den tid deltagerne har været aktiverede i arbejdsmarkedsforanstaltninger registreres ikke som ledighed.

Kilde: Danmarks Statistik.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs - 2004" som kapitel 7 af 9
© Undervisningsministeriet 2004