5. Det erhvervsfaglige uddannelsesområde

Erhvervsuddannelserne (EUD) udgør hovedparten af det erhvervsfaglige uddannelsesområde, men også social- og sundhedsuddannelserne, pædagogisk grunduddannelse (pgu) samt øvrige uddannelser inden for landbrug, skovbrug og søfart indgår også i uddannelsesområdet. Uddannelserne skal give unge mennesker solide faglige, personlige og almene kvalifikationer, der formelt og reelt anerkendes og efterspørges på arbejdsmarkedet. De forbereder direkte til job inden for bestemte brancher. De erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser giver formel erhvervskompetence. Uddannelserne skal også forberede de unge til videre uddannelse. Det eneste krav for at blive optaget på en erhvervsfaglig uddannelse er normalt, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten.

Man skal være meget opmærksom på, at statistikken på dette område bærer præg af de reformer og omlægninger, som området har gennemgået i perioden 1993 til 2002. Også reformen i 1991, hvor det "gamle" efg/lærlinge-system blev afløst af vekseluddannelsessystemet, påvirker statistikkerne.

Pr. 1. januar 2001 trådte en ny lov om erhvervsuddannelserne i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst at et grundforløb. EUD har nu 7 indgange til grundforløbet, som fører til hovedforløb af en erhvervsuddannelse. Eleverne skal udarbejde en personlig uddannelsesplan, og der kan tages individuelle uddannelsesforløb. EUD består af 95 forskellige uddannelser inden for det merkantile og det tekniske område med i alt over 200 specialer. Allerede i efteråret 1999 startede en forsøgsperiode med den nye reform, hvor næsten alle unge startede på det nye grundforløb.

I forlængelse af en flerårsaftale for bl.a. erhvervsuddannelserne (2003-2006) er EUD-loven ændret pr. 1. januar 2004 under overskriften "forenkling og mere fleksibilitet". Overordnet består ændringerne i at forny vekseluddannelsesprincippet med nye løsninger i stedet for skolepraktik - bl.a. ved at udvikle mere fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser. Målet er også, at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser. Dette skal ske gennem omstilling af uddannelser med længerevarende dårlige beskæftigelsesperspektiver, ændrede incitamenter og fjernelse af barrierer, som tilsammen skal medvirke til at reducere tilgangen til skolepraktik til 1.200 elever årligt fra og med 2005.

Erhvervsuddannelserne har løbende optag og indledes nu af et grundforløb – typisk på 20 uger, det kan dog variere fra 10 til 60 uger afhængigt af erhvervsuddannelse og elevforudsætninger. Eleven kan herefter fortsætte i et hovedforløb på typisk 3-3½ år. En erhvervsuddannelse er af en varighed på 2-5 år. Det mest normale er dog 3½-4 år. Voksne over 25 år med erhvervserfaring fra den pågældende branche har mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid (VEUD). Hvis kravet om 2 års relevant erhvervserfaring er opfyldt, kan det desuden ske i form af en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Relevante erhvervsuddannelser giver på linje med de gymnasiale uddannelser adgang til en række videregående uddannelser: de korte videregående uddannelser og visse mellemlange videregående uddannelser.

En erhvervsuddannelse påbegyndes enten på skole (det typiske) eller i praktik, bl.a. afhængigt af om den unge har fundet en praktikplads eller ej. Der er fri adgang til grundforløbet på EUD.

Frem til den nye reform kunne den unge begynde på skole enten via den frivillige 1. skoleperiode (frivillig fra 1996) eller direkte på uddannelsen fra 2. skoleperiode. I alt bruges ca. 30-50% af tiden på skole og 50-70% i virksomheden eller, i mangel af praktikplads, for en del af erhvervsuddannelserne og eleverne i skolepraktik arrangeret af erhvervsskolen.

Handels- og kontoruddannelserne retter sig mod kontorjob, fx forskellige typer af it- eller regnskabsorienterede job, og mod job inden for fx detail- eller engroshandel i forretninger og virksomheder. Tekniske erhvervsuddannelser retter sig mod håndværks-, transport-, service og informationsteknologiske job som fx smed, bager, tømrer, frisør, fotograf, elektronikmekaniker og transportarbejder samt eksempelvis datamekaniker og mediegrafiker.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU) er ligesom EUD vekseluddannelser med en blanding af praktik og undervisning på skole.

Indtil udgangen af 2001 var uddannelsen til social- og sundhedshjælper 1-årig og dannede grundlag for overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, der tog 1 år og 6 måneder. Disse to uddannelser erstattede tidligere uddannelser til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder.

Under SOSU hører også den pædagogiske grunduddannelse (PGU), der varede 1 år og 6 måneder. PGU kvalificerer til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne.

1. januar 2002 trådte en reform af SOSU i kraft, som tager flere grundtræk fra den nye EUD-reform. Uddannelserne indledes nu med et skole- og praktikbaseret grundforløb (20 - 40 uger). Uddannelsen til social- og sundhedshjælper varer nu 1 år og 2 måneder - heraf foregår mindst 24 uger på skole. Uddannelsen til social- og sundhedsassistent varer 1 år og 8 måneder med mindst 32 ugers skoleundervisning, medens PGU varer 1 år og 7½ måned, hvoraf mindst 50 uger finder sted på skole.

Optagelse til de enkelte grundforløb og til de efterfølgende uddannelser sker efter ansøgning til en udbydende skole. Uddannelserne efter grundforløbet gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og kommune eller privat arbejdsgiver. Skolen formidler ansættelsesaftalen og foranlediger i tilknytning til optagelsen, at ansættelseskontrakten underskrives af parterne.

Der findes også en række erhvervsfaglige landbrugs-, skovbrugs-, husholdnings- og søfartsuddannelser ved siden af erhvervs- og SOSU-uddannelserne. Maritime uddannelser er fx skibsassistent, kyst- og fiskerskipper m.v. Landbrugsuddannelserne er uddannelser, som kan afsluttes med "det grønne bevis" for landmænd.

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde opdeles her i to hovedgrupper: erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige hovedforløb.

De erhvervsfaglige grundforløb indeholder også tidligere skole-forløb, indgangsforløb/grundforløb til de erhvervsfaglige hovedforløb m.v., for merkantile og tekniske fag.

De erhvervsfaglige hovedforløb indeholder hovedsageligt erhvervskompetencegivende uddannelser, fx handels- og kontoruddannelser, bygge og anlægsuddannelser samt industriuddannelser. Herudover er social- og sundhedsuddannelserne (SOSU), pædagogisk grunduddannelse (pgu fra 1997) også indplaceret i hovedgruppen. Endelig indgår øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelsen for landmænd.

5.1 Bestand, tilgang og afgang af elever – nu

I dette afsnit præsenteres de historiske elevbevægelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager eller har modtaget undervisning på området fra 1993 til 2002. Bestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året. Da de erhvervsfaglige uddannelser har gennemgået reformer, og der er sket justeringer i perioden, skal man holde sig for øje, at de statistiske tidsserier naturligvis kan være præget heraf.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to forskellige totaler. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer: både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil overgange fra grundforløb merkantile uddannelser til grundforløb teknologi og kommunikation tælles med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002 opgøres i tabel 5.1.1 og i figur 5.1.1. Pr. 1/10 2002 var der ca. 116.100 elever i et uddannelsesforløb på det erhvervsfaglige uddannelsesområde Fra 1995 til 2000 steg antallet af elever konstant fra 98.212 elever til 124.169 elever (en stigning på 26,4%). I resten af perioden faldt bestanden og i 2002 var der i alt 116.131 elever indskrevet på en erhvervsfaglig uddannelse.

Den samlede udviklingstendens i antallet af elever dækker dog over variationer inden for de to hovedområder.

I 2002 var 32,6% af eleverne på det erhvervsfaglige uddannelsesområde i gang med et grundforløb. I 1993 var tallet 22,2%. Bestanden af elever på det erhvervsfaglige grundforløb varierede. At bestanden for grundforløb var lav fra 1993 til 1995 faldt kan bl.a. forklares med, at der i 1995 blev direkte adgang fra grundskolens 9. eller 10. klassetrin til den 3-årige højere handelseksamen og den 3-årige højere tekniske eksamen (uden om skole-/ grundforløb), og at Danmarks Statistik kunstigt har forlænget den 3-årig hhx ved at tillægge de erhvervsfaglige skole-/grundforløb. Se evt. beskrivelse i afsnit 4 hvor de gymnasiale uddannelser behandles, eller noter til tabellerne i dette afsnit.

Af de i alt 37.818 elever der gik på et erhvervsfagligt grundforløb, læste 37,3% på et merkantilt grundforløb.

I 2002 udgjorde eleverne på de erhvervsfaglige hovedforløb 67,4% af områdets samlede antal elever (78.313 elever). Den samlede bestand for hovedforløb i alt fordelte sig således: Handels- og kontoruddannelser 23,6%, de tekniske uddannelser 59,3%, social- og sundhedsuddannelserne 13,7%, pgu 2,3% samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser og erhvervsfaglige videreuddannelser 1,1%.

Både handels- og kontorområdet har haft et faldende elevtal fra 1993 til 2002; faldet udgjorde hhv. 28,2% og 27,8%. I 2002 var handels- og kontorområdet dog fortsat det største uddannelsesområde med sine 18.509 elever efterfulgt af de tekniske bygge- og anlægsfag med 11.878 elever. For bygge- og anlægsfagene ses et stigende antal elever fra 1993 til 2002 (stigning på 62,6%).

For håndværks- og teknikeruddannelserne og for levnedsmiddel- og jordbrugsuddannelserne ses et fald i elevbestanden, hvorimod teknologi- og kommunikationsuddannelserne, serviceuddannelserne og mekanik-, transport- og logistikuddannelserne havde et stigende antal elever i perioden, fx blev bestanden for serviceuddannelserne mere end fordoblet fra 1993 til 2002.

I tabel 5.1.2 opgøres elevtilgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993 til 2002. I 2002 var den samlede nettotilgang til de erhvervsfaglige grundforløb 39.428 elever, og de erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser havde en nytilgang på 40.111 elever.

I 2002 udgjorde summen af elevtilgange til de erhvervsfaglige tekniske grundforløb 33.030. Størst var tilgangen til teknologi og kommunikation grundforløb med 7.947 elever, efterfulgt af tilgangen til fra jord til bord og bygge og anlæg med en tilgang på hhv. 6.832 elever og 6.471 elever.

For hovedforløbsuddannelser ses at summen af tilgange i 2002 udgjorde 41.106 elever. Tilgangen til hovedforløbsuddannelserne toppede i 1996 med 48.341 elever; herefter ses et konstant fald i søgningen.

Også søgningen til handels- og kontoruddannelserne udviste et fald fra 1993 til 2002 med hhv. 33,8% og 36,2%, mens fx bygge og anlæg og teknologi- og kommunikation havde en øget uddan-nelsestilgang.

I 2002 var det social- og sundhedshjælpere, der havde den største samlede tilgang i gruppen (6.507 elever) efterfulgt af kontorfagene med en tilgang på 4.946 elever. Tilgangen til social- og sundhedshjælpere steg tillige med 20,9% fra 1993 til 2002.

I 2002 udgjorde tilgangen til den relativt nye pædagogiske grunduddannelse 1.239 elever.

I tabel 5.1.3 præsenteres det antal af elever, der fuldførte en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993 til 2002. For disse nøgletal skal man holde sig for øje, at der har været visse registreringsmæssige problemer for fuldførte og afbrudte forløb i perioden fra 1994 til 1997, se evt. noter under tabel 5.1.1.

Af antallet af nettofuldførelser i 2002 ses at de erhvervsfaglige grundforløb havde 28.741 fuldførelser; i 1993 var tallet 33.032 elever. For de erhvervsfaglige hovedforløb var nettofuldførelsen hhv. 35.750 fuldførte og 34.376 fuldførte.

I 2002 udgjorde summen af fuldførelser fra de erhvervsfaglige grundforløb 30.228; heraf fuldførte fx 8.532 en merkantil grundforløbsuddannelse og 4.927 fuldførte et teknologi- og kommunikationsgrundforløb.

For summen af fuldførelser fra de erhvervsfaglige hovedforløb i 2002 ses at der i alt fuldførte 36.501 elever; i 1993 var næsten samme antal, der fuldførte. I 2002 fuldførte flest fra hovedforløbet kontorfag (5.269 fuldførte) efterfulgt af social- og sundhedshjælpere med 5.075 fuldførte forløb.

Et mindre elevområde var jordbrug hovedforløb; herfra fuldførte kun 678 elever i 2002.

I tabel 5.1.4 beregnes antallet af elever, der afbrød en erhvervsfaglig uddannelse fra 1993 til 2002. Det kan være vanskeligt at konkludere, om et evt. stigende antal afbrud også medfører, at fx fuldførelsesprocenten falder. Derfor bør disse oplysninger suppleres med resultaterne i afsnittet "Frekvenser og tider". Se evt. tillige noter der vedrører antallet af afbrud for området.

Af tabellen fremgår det, at antallet af afbrud varierede. I 2002 lå nettoafbruddet for de erhvervsfaglige grundforløb på 12.350, og for hovedforløb lå nettoafbruddet på 8.052.

For de erhvervsfaglige grundforløb i 2002 ses at flest afbrød grundforløbet teknologi og kommunikation (3.662 afbrud), efterfulgt af fra jord til bord med 2.335 afbrud.

For de erhvervsfaglige hovedforløb var antallet af afbrud højest for social- og sundhedshjælperne (1.296 afbrud i 2002), efterfulgt af levnedsmiddeluddannelserne med 1.172 afbrud.

Tabel 5.1.1 Bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

2) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.

3) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt, det skyldes, at de som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

Figur 5.1.1 Bestanden af elever udvalgte erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Anm. Se noter under tabel 5.1.1.

Tabel 5.1.2 Tilgang af elever til de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.1.1.

a) Summen af alle tilgange.

b) Kun nytilgang til det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Tabel 5.1.3 Antallet af elever, der fuldførte de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.1.1.

a) Summen af alle fuldførte.

b) Kun fuldførte, der forlader det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Tabel 5.1.4 Antallet af elever, der afbrød de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.1.1.

a) Summen af alle afbrud.

b) Kun afbrudte, der forlader det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

5.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit ville vi normalt præsentere såkaldte fremskrevne elevtal for det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 2003 til 2012, men pga. modelomlægninger foreligger der pt. Ikke nye fremskrivningsresultater.

Nye resultater forventes offentliggjort ved offentliggørelse af et nyt register.

5.3 Særlige opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I de efterfølgende tabeller præsenteres specielle opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

I tabel 5.3.1 og figur 5.3.1 præsenteres kønsfordelingen for bestanden af elever på det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993 til 2002.

Det ses, at over halvdelen af bestanden i 2002 var mænd, her udgjorde mændene hhv. 55,6% af eleverne på grundforløb og 54,7% på hovedforløb.

Kvindernes andel af bestanden på de erhvervsfaglige grundforløb faldt stort set konstant - for at slutte på 44,4% i 2002. Forklaringen til dette fald skal bl.a. findes i faldet i tilgangen til de kvindedominerede merkantile fag.

Anderledes var tendensen for hovedforløb m.v.; her steg kvindernes andel af bestanden fra 42,7% i 1993 til 45,3% i 2002.

I tabel 5.3.2 opgøres kønnenes andel af elevbestanden for de erhvervsfaglige uddannelser. Selvom området havde flertal af mænd, var kønsfordelingen på undergrupper mere nuanceret. Enkelte grupper var markant præget af kvinder. Det gjorde sig fx gældende for de merkantile grundforløb, hvor 2/3 af eleverne var kvinder.

En meget markant repræsentation af kvinder ses på hovedforløbet service; her var 92,3% kvinder. For social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter udgjorde kvinderne hhv. 94,7% og 95,5% af eleverne i 2002. Den pædagogiske grunduddannelse havde også et klart flertal af kvinder (85,7%).

Kvinderne var svagt repræsenteret ved hovedforløb mekanik, transport og logistik med 4,3 i 2002, men i 1993 var det dog kun 2,3% der var kvinder.

Der var også få kvinder på de tekniske hovedforløbsuddannelser. Fx udgjorde kvindernes andel på bygge- og anlægsuddannelser og på håndværks- og teknikeruddannelser kun hhv. 8,7% og 6,4% i 2002. Der var ikke tegn på særlige markante ændringer i dette mønster.

I tabel 5.3.3 opgøres den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002. Der er store variationer i gennemsnitsalderen. Udviklingen i alderen giver en fornemmelse af, hvilken alder de, der var i gang med en erhvervsuddannelse, havde. En stigende eller faldende alder er ikke altid ensbetydende med, at tilgangsalderen er ændret. Fx kan følgende faktorer påvirke alderen: Nye uddannelser kommer til, uddannelser nedlægges, uddannelseslængden ændres, og adgangsvejene forandres.

I 2002 var gennemsnitsalderen for elever på de erhvervsfaglige merkantile og tekniske grundforløb hhv. 20,0 år og 20,3 år. På de erhvervsfaglige hovedforløb var gennemsnitsalderen naturligvis noget højere (25,1 år).

I 2002 lå alderen for elever på de erhvervsfaglige grundforløb i intervallet ca. 19 til ca. 22 år; de ældste elever ses på grundforløbene teknologi og kommunikation med 20,9 år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses en større aldersspredning inden for de forskellige undergrupper. De yngste elever er at finde på hovedforløbet handel, hvor eleverne i gennemsnit var 22,3 år (i 2002). Også i den specielle gruppe af øvrige erhvervsfaglige uddannelser var eleverne unge; her lå alderen på kun 21,5 år.

De ældste elever findes på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse med hhv. 31,7 år, 35,8 år og 30,3 år (i 2002). For begge uddannelserne under SOSU ses et stigende aldersgennemsnit.

I tabel 5.3.4 beregnes de totale gennemsnitlige karakterer for udvalgte erhvervsfaglige uddannelser fra 1994 til 1998. da redaktionen lukket, fandtes der endnu ikke nyere tilgængelige tal.

For de tekniske uddannelser ses at der i perioden forekom en stigning i karaktergennemsnittet for elever med over 6 i gennemsnit, stigende fra 8,24 til 8,32. Det samlede karaktergennemsnit steg også i perioden, fra 8,07 til 8,22.

For de merkantile udannelser ses også en periodestigning i karaktergennemsnittet over 6, stigende fra 8,01 til 8,16. Det totale karaktergennemsnit udgjorde 7,93 i 1998. Fra 1996 til 1998 steg gennemsnittet fra 7,80 til 7,93.

I tabel 5.3.5 opgøres fordelingen af elevbestanden på de erhvervsfaglige uddannelser efter personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, fra 1993 til 2002.

I 2002 var omkring 92% af eleverne af dansk oprindelse, og ca. 8,0% var således indvandrere eller efterkommere.

Andelen af indvandrere steg fra 2,3% i 1993 til 6,4% i 2002. Også andelen af efterkommere steg, her fra 0,7% af til 1,7%.

I tabel 5.3.6 opgøres praktikpladssituationen fra 2000 til 2003. I forhold til 2000 er antallet af elever med en praktikpladsaftale faldet med 14,6% til 26.476 aftaler. Nedgangen er sket jævnt på alle uddannelsesområder med undtagelse af området for landtransport og teknisk og hospitalstekniskassistent, som har haft en lille stigning i antallet af aftaler.

Antallet af praktikpladssøgende er til gengæld steget markant med 45,8% til tæt på 10.800 i 2003. Stigningen ligger først og fremmest på serviceområdet på teknisk EUD (ca. 83% i forhold til 2000) samt på jern- og metalområdet og bygge- og anlægsområdet (mellem ca. 58% og ca. 46% i forhold til 2000). Antallet af praktikpladssøgende på uddannelsesområderne på merkantil EUD er også steget, men i langt mindre grad end på teknisk EUD.

Antallet af elever i skolepraktik er steget med ca. 31% fra 2000 til 2003 til omkring 7.600 pladser i 2003. Tabel 5.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelsesområder fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 5.3.1

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne.

Figur 5.3.1 Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden på det erhvervsfaglige uddannelsesområde i alt opgjort pr. 1/10 2002.

Se note under tabel 5.3.1.

Tabel 5.3.2 Kønsfordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året (mænd).

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

2) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.

Tabel 5.3.3 Den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 5.3.2.

Tabel 5.3.4 Gennemsnitlige karakteropgørelser for udvalgte uddannelser på det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1994 til 1998.

Note: De tekniske og merkantile uddannelser indeholder både indgangsforløb og hovedforløb.

Kilde: "CØSA", Undervisningsministeriet.

Tabel 5.3.5 Procentuel fordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1993 til 2002.

1) Pga. manglende indberetning til Danmarks Statistik skal tallene tages med forbehold.

Kilde: Danmarks Statistisk Statistikbank samt egne beregninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 5.3.6 Praktikpladssituationen opgjort på aftaler, søgende og skolepraktik i 2000 og 2001.

Kilde: "EASY-P", Undervisningsministeriet.

5.4 Lærerressourcer

I dette afsnit opgøres lærerressourcer for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene bygger på oplysninger fra Finanslovens tal og er derfor opgjort på finansår.

I tabel 5.4.1 og figur 5.4.1 ses antallet af lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene er opgjort fra 1999 til 2002.

Området havde et fald i antal lærerårsværk frem til 2001. I 2002 steg antallet og der var samlet 5.404 lærerårsværk mod 5.717 i 1999. Stigningen kan alene tilskrives det tekniske EUD-område.

Det største procentuelle fald ses for de merkantile uddannelser, hvor antallet af lærerårsværk faldt med 18,6% i perioden. For de tekniske uddannelser ses en næsten status quo-tilstand hvis man sammenligner 1999 med 2002. De tekniske uddannelser havde flest lærere; i 2002 var der i alt 4.059 lærerårsværk. På landbrugsuddannelserne var der 138 lærerårsværk, og fra 1999 til 2002 faldt antallet her med 19,8%.

I tabel 5.4.2 opgøres årselever og årselever/lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2002 (se note til tabel).

Antallet af årselever faldt fra 1999 til 2001, herefter steg antallet, hvilket alene igen skyldes de tekniske EUD-uddannelser som steg med 1.251 årselever fra 1999 til 2002. I 2002 var der i alt 51.195 årselever mod 52.881 årselever i 1999 (faldet udgør 3,2%).

Antallet af årselever/lærerårsværk steg fra 1999 til 2001 fra 9,2 til 9,7. I 2002 faldt tallet til 9,5.

Der er stor variation i antallet af årselever/lærerårsværk. I 2002 havde de merkantile uddannelser 12,3 årselever/lærerårsværk. For de tekniske uddannelser var tallet 8,7 og på landbrugsuddannelserne var der 7,5 årselever/lærerårsværk.Tabel 5.4.1 Antal lærerårsværk på udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2002.

Tabel 5.4.1

Note: Merkantil EUD område og teknisk EUD område omfatter foruden grund- og hovedforløb også præsentationskurser, introduktionsforløb, brobygning samt særlige EGU.

Kilde: "Finansloven 2003" (Anm.) 20.31.01.10 og 20.33.01.10.

Figur 5.4.1 Samlede fordeling af lærerårsværk fordelt på udvalgte områder på de erhvervsfaglige uddannelser, opgjort fra 1999 til 2002.

Se noter og kilder under tabel 5.4.1.

Tabel 5.4.2 Antal årselever og årselever/lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, opgjort fra 1999 til 2002.

Note: Merkantil EUD-område og teknisk-EUD område omfatter foruden grund- og hovedforløb også præsentationskurser, introduktionsforløb, brobygning samt særlige EGU. Indtil starten på den tekniske EUD-reform i 2001 er elever, der både har gået på introduktionsforløb og på grundforløb opgjort som tilgang 2 gange, og derfor falder årselevtallet i 2001.

Kilde: "Finansloven 2003" (Anm.) 20.31.01.10 og 20.33.01.10.

5.5 Frekvenser og tider for de erhvervsfaglige uddannelsesforløb

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenterne samt fuldførelses- og afbrudstiderne for uddannelserne under det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsespro-centen er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de per-soner, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (det vil sige, at uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelses-rocenten. Området har, som tidligere nævnt, gennemgået reform-ændringer. Disse forhold kan naturligvis påvirke både fuldførelsesprocenter og den gennemsnitlig fuldførelses- og afbrudstid. Det vil sige, at udviklingen i fuldførelsestendensen over tid ikke nødvendigvis her skyldes en ændret studieadfærd. Se tillige noter under tabel 5.5.1.

I tabel 5.5.1 præsenteres fuldførelsesprocenter for det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993 til 2002. I figur 5.5.1 opgøres fuldførelsesprocenterne for udvalgte erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser fra 1993 til 2002. Der er store forskelle i fuldførelsesprocenterne fra undergruppe til undergruppe.

Tendensen til fuldførelse af grundforløbene er meget forskellige. I 2002 havde de merkantile grundforløb de højeste fuldførelsesprocenter (79,1%), hvor fx kun 55,9% fuldførte grundforløbet service. For de tekniske grundforløb var det bygge og anlæg, der havde den største fuldførelsestendens (72,7%).

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses også en spredning i fuldførelsesprocenterne; spredningen er dog ikke så stor som for grundforløbene.

I 2002 havde kontor hovedforløb den højeste fuldførelsesprocent (87,8% fuldførte), og de laveste fuldførelsesprocenter ses for jordbrugsfagene 70,6.

I 2002 fuldførte 81,4% et handelsfag og 82,3% teknologi og kommunikationsfagene.

For SOSU ses en fuldførelse på omkring 80,0%. På de erhvervsfaglige videreuddannelser fuldførte stort set alle (98,3%).

I tabel 5.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider fra 1993 til 2002 (omregnet i år). Der var naturligt store forskelle i uddannelsestiden på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. De korteste fuldførelsestider ses for grundforløb og for erhvervsfaglig videreuddannelse (gruppen indeholder en række kortere kurser).

Fra 1999 til 2002 lå den gennemsnitlige fuldførelsestid for de merkantile grundforløb på omkring 1,4 år, og for de tekniske grundforløb ses en gennemsnitlig fuldførelsestid på omkring et halvt år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb på handel og kontor ses at eleverne i gennemsnit var hhv. 2,1 år og 2,0 år om at fuldføre, og at tiden for fuldførelse af uddannelserne lå stabilt.

De længste fuldførelsestider ses for hovedforløb håndværk og teknik (3,2 år) og hovedforløb mekanik, transport og logistik (3,1 år).

Social- og sundhedshjælper- samt for social- og sundhedsassistentuddannelserne tog hhv. 1 år og 1,4 år at fuldføre i 2002. Den relativt nye pædagogiske grunduddannelse blev fuldført på 1,2 år.

I tabel 5.5.3 opgøres gennemsnitlig afbrudstid (omregnet i år) fra 1993 til 2002. Der var ikke de store udsving i tiderne for afbrud.

På de merkantile grundforløb afbrød eleverne efter 0,5 år. På de tekniske grundforløb lå afbrudstiden på omkring 0,4 år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb i 2002 ses at afbruddet i gennemsnit kom inden for omkring et år.

Tiden for afbrud for handelsfagene og kontorfagene var hhv. 0,6 og 0,7 år. For bygge- og anlægsfagene og teknologi og kommunikation lå afbrudstiden på gennemsnitlig 1,1 år.

Tabel 5.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

2) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.

3) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt, det skyldes, at de som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

Figur 5.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på udvalgte erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser fra 1998 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.5.1.

Tabel 5.5.2 Fuldførelsestid omregnet i år for elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.5.1.

Tabel 5.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid omregnet i år for elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.5.1.

5.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for det erhvervsfaglige uddannelsesområde opgjort fra 1993 til 2002. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller i modsat fald hvilket nyt forløb vedkommende påbegynder.

Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

Der kan forekomme store spring eller forandringer i overgangsmønstret, bl.a. fordi området har gennemgået et række ændringer i perioden. Så ændringer i mønsteret skyldes ikke altid, at eleverne har ændret adfærd, men at uddannelsessystemet har været under forandring.

I tabel 5.6.1 vises overgangsmønstret for de elever, der fuldførte en uddannelse fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v., opgjort fra 1993 til 2002. Der er stor forskelle på uddannelsesmønstrene. For at illustrere dette gives her nogle eksempler på resultaterne fra det omfattende tabelmateriale.

Det naturlige og hyppigste overgangmønster for de elever, der fuldførte et erhvervsfagligt grundforløb, var, at de vil forsætte på et erhvervsfagligt hovedforløb.

For hver 100 personer, der i 2002 fuldførte et merkantil grundforløb, vil 58 påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, 13 vil påbegynde en gymnasial uddannelse, og 11 vil gå til omverden. Endeligt vil 10 påbegynde endnu et erhvervsfagligt grundforløb.

81 af hver 100 personer, der fuldførte grundforløbet bygge og anlæg, vil påbegynde et hovedforløb, 10 vil starte på en nyt grundforløb, og 4 vil forlade uddannelsessystemet.

Da de erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser er erhvervskompetencegivende, er det naturligt, at man efter at have fuldført en sådan uddannelse vil forlade uddannelsessystemet. De sidste ti år har der dog overordnet vist sig en større lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet. Denne tendens ses såvel for de merkantile som for de tekniske uddannelser.

For hver 100 personer, der i 2002 fuldførte hovedforløbet handel, vil 72 forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 79), 8 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse (MVU), og 5 vil påbegynde en kort videregående uddannelse (KVU). Dette mønster ses også for hovedforløb kontor; her vil 74 af hver 100 personer, der fuldførte, gå til omverden (i 1993 var det 77), 12 vil påbegynde MVU og 5 KVU.

Traditionelt har mange håndværkere i deres livslange uddannelsesforløb videreuddannet sig til KVU-teknikere (maskinteknikere, byggeteknikere m.v.).

I 2002 vil 79 af hver 100 personer, der fuldførte bygge- og anlægshovedforløbene, gå til omverden, 3 vil fortsætte på KVU og 11 på MVU.

For hovedforløbet teknologi og kommunikation vil 75 af hver 100, der fuldførte, forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 66); 16 vil starte et uddannelsesforløb på KVU eller MVU.

For den relativt nye pædagogiske grunduddannelse (pgu) ses, at 54 af hver 100 personer, der i 2002 fuldførte uddannelsen, vil forlade uddannelsessystemet, mens 39 vil fortsætte på MVU. For denne uddannelse er der sket en markant ændring i overgangen til omverden, i 1998 ville 88 af hver 100 der fuldførte forlade uddannelsessystemet og kun 11 ville fortsætte på et mellemlangt videregående uddannelsesforløb.

For social- og sundhedsassistenterne ses også en forøget tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. I 2002 vil 80 af hver 100 personer forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 84). Der er en stigende overgang de mellemlange videregående uddannelser (12 personer vil påbegynde MVU).

I tabel 5.6.2 beregnes overgangsmønstret for de elever, der afbrød en uddannelse inden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993 til 2002. Overordnet var der også her, efter afbrud, en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet. For visse uddannelsesgrupper er der endda tale om markante fald i overgangen til omverden efter afbrud. Efterfølgende gives enkelte eksempler på de mange overgangsmønstre fra området.

For hver 100 elever, der i 2002 afbrød et merkantilt grundforløb, vil 29 forlade uddannelsessystemet, 32 vil igen påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb, og 10 vil starte på et hovedforløb.

Hver gang 100 afbrød grundforløbet bygge og anlæg (i 2002), vil 26 forlade uddannelsessystemet, 45 vil påbegynde et nyt erhvervsfagligt grundforløb, og 15 vil starte på en ikke kompetencegivende almen uddannelse.

Overgangsmønstret efter et afbrudt forløb fra grundforløb håndværk og teknik minder noget om det mønster, der ses for grundforløbet bygge og anlæg.

For hver 100, der i 2002 afbrød hovedforløb handel, vil 32 gå til omverden (i 1993 var det 44), 25 vil gå til et nyt erhvervsfagligt hovedforløb, 16 vil påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb og 9 til en mellemlang videregående uddannelse.

For hovedforløb kontor vil overgangen til omverden efter afbrud være lidt højere end for handel; 37 af hver 100 afbrud vil resultere i en overgang til omverden (i 1993 var tallet 55), kun 18 vil påbegynde et nyt erhvervsfagligt hovedforløb, mens 16 vil påbegynde MVU og 11 en bacheloruddannelse.

For hver 100, der i 2002 afbrød hovedforløbet bygge og anlæg, vil 44 forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 54), 28 vil påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb, 8 endnu et erhvervsfagligt hovedforløb, og endelig vil 4 påbegynde MVU.

Fra hovedforløb jordbrug vil overgangen til omverden i 2002 ligge på 28 af hver 100 afbrud (i 1993 var det 54), 24 vil påbegynde endnu et erhvervsfagligt grundforløb, 21 vil påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, 5 en kort videregående uddannelse, og 6 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse.

Efter afbrud fra den pædagogiske grunduddannelse ses at 62 af hver 100 afbrud vil resultere i en overgang til omverden (i 1998 var det 77 afbrud), 14 vil påbegynde et erhvervsfagligt grund- eller hovedforløb og 21 vi vælge at starte på et forløb ved det mellemlange videregående uddannelsesområde.

For hvor 100, der i 2002 afbød social- og sundhedshjælperuddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen, vil overgangen ud af uddannelsessystemet udgøre hhv. 47 og 57. For social- og sundhedshjælpere ses der et markant fald i overgangen til omverden, da 71 af hver 100 afbrud i 1993 ville have resulteret i en overgang ud af uddannelsessystemet.

Tabel 5.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte en erhvervsfaglig uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. Se noter og bemærkninger under tabel 5.6.2.

Tabel 5.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød en erhvervsfaglig uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.