|
|
De studerendes indtjening- En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002KolofonTitel: De studerendes indtjening Resumé: Publikationen sætter hovedfokus på indkomstsammensætningen for studerende ved ikke lønnede uddannelser i det ordinære uddannelsessystem, men også på lønnede og delvist lønnede uddannelser. Publikationen er udviklet i et dynamisk koncept, som betyder, at data og tabeller præsenteres i en dynamisk database på Internettet. Der ses tillige på forældrestatus og stipendier. Sprog: Dansk
Resumé Publikationen sætter hovedfokus på indkomstsammensætningen for studerende ved ikke lønnede uddannelser i det ordinære uddannelsessystem, men også på lønnede og delvist lønnede uddannelser. Publikationen er udviklet i et dynamisk koncept, som betyder, at data og tabeller præsenteres i en dynamisk database på Internettet. Der ses tillige på forældrestatus og stipendier.
Indhold:1. Undersøgelsesgruppen 2. Studerende på ikke lønnede uddannelser 3. Studerende på delvist lønnede uddannelser 4. Studerende på lønnede uddannelser 5. Almindelig pris- og lønudvikling og andre fokusområder Bilag 1 Model- og variabelbeskrivelse samt indkomstbegreber Bilag 2 Antallet i undersøgelsesgruppen fordelt efter aflønningsform og uddannelse Kolofon
Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2004 Forord og resuméForordDenne online publikation er en fortsættelse at tidligere udgivelser fra Undervisningsministeriet om de studerendes indtjening. Undersøgelsen omfatter perioden 1997 til 2002. Denne publikation er udviklet efter et dynamisk koncept, som betyder, at alle de data, der ligger bagved de publicerede figurer og tabeller præsenteres i en dynamisk database på Internettet. I fremtiden vil undersøgelsen af de studerendes indkomster blive opdateret og lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside, så snart nye data foreligger. Analyseresultaterne af indkomsterne er i denne udgivelse også fordelt på uddannelse og forsørgerstatus. Denne udvidelse giver mulighed for mere detaljerede analyser af de indkomstmæssige forhold for studerende. Denne udgivelse erstatter den tidligere udgivelse vedrørende perioden 1997 til 2001, da resultaterne ændrer sig pga. ny undersøgelsesgruppe og fordi uddannelsesstrukturen ændrer sig. I publikationen fokuseres primært på studerende på ikke lønnede uddannelser, denne gruppe er langt den største, og disse personer svarer til de stipendieberettigede. Eftersom resultaterne nu præsenteres dynamisk på internettet, har læseren imidlertid selv mulighed for at afgrænse andre fokusområder end de her valgte. Man skal være opmærksom på, at alle analyseresultater og beregninger der bygger på et datagrundlag med under 50 personer, ikke er medtaget i databasen. Undersøgelsesgruppen udgør ca. 60% af den samlede bestand af studerende i det ordinære uddannelsessystem. Afgrænsningen skyldes, at vi har valgt kun at medtage studerende over 18 år, der har været på en fuldtidsuddannelse i mindst 10 måneder i det enkelte kalenderår. Det anbefales at læse bilag 1, hvor den valgte metode og de enkelte indkomstvariable beskrives i detaljer. ResuméSammenlignes de studerendes indkomstudvikling fra 1997 til 2002 med den almindelige prisudvikling i samfundet, som i samme periode udgjorde ca. 13%, har de studerende overordnet oplevet en fremgang i det samlede rådighedsbeløb. Det skyldes bl.a. øget optagelse af studielån og mere erhvervsarbejde. Fremgangen dækker dog over store variationer afhængig af uddannelsestype, alder og forsørgerstatus. Generelt har de yngre studerende øget deres levestandard i forhold til den almindelige udvikling. Mens de ældre studerende, specielt de med børn, på trods af øget optagelse af studielån kun lige er fulgt med prisudviklingen. Ovenstående tendens vil blive påvirket af, at Folketinget har vedtaget en ændring af SU-loven, således at de unge får beskåret de såkaldte ”cafepenge” og at man tilgodeser studerende med forsørgerstatus. Lovændringen betyder, at SU-stipendiet til de 18-19-årige hjemmeboende i ungdomsuddannelser, hvis forældre har en indkomst over ca. 432.000 kr., reduceres, at enlige forsørgere ydes et tillægsstipendium, at også samboende forsørgere, hvor begge modtager SU, ydes et tillægsstipendium, samt endeligt at alle forsørgere tilbydes et supplerende studielån. I det efterfølgende vises analysens hovedtal i årets priser.
1. Undersøgelsesgruppen1.1 Undersøgelsesgruppen fordelt på uddannelserI dette afsnit opgøres undersøgelsesgruppens fordeling på uddannelser fra 1997 til 2002. Undersøgelsesgruppen omfatter i dette afsnit studerende på: ikke lønnede uddannelser, delvist lønnede uddannelser og lønnede uddannelser. I tabel 1.1.1 ses at undersøgelsesgruppen er voksende fra ca. 229.200 i 1997 til ca. 251.700 i 2001. I 2002 er den lidt lavere (ca. 246.500), da der for det seneste år i undersøgelsen kun er oplysninger til oktober og derfor færre studerende, som opfylder kriteriet om 10 måneder i det enkelte år på samme type af uddannelse. Den generelle stigning skyldes to forhold. Dels har der været en stigning i bestanden af elever/studerende i uddannelsessystemet, dels har et antal uddannelsesomlægninger gjort, at flere opfylder kriteriet for at være i undersøgelsesgruppen. Tabel 1.1.1 Undersøgelsesgruppen fordelt på uddannelser opgjort fra 1997 til 2002.
Undersøgelsesgruppen er et udsnit af bestanden i det ordinære uddannelsessystem. Grundet udvælgelseskriterierne og uddannelsernes forskellige opbygning udgør andelen af undersøgelsesgruppen på de forskellige uddannelser en meget svingende andel af bestanden af studerende i det ordinære uddannelsessystem (tabel 1.1.2). Undersøgelsesgruppen omfatter en meget stor del af bestanden (70-91%) på de på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Det skyldes dels, at uddannelserne er lange, dvs. de er på den samme type uddannelse længe, samt at de fleste personer på disse uddannelser er over 18 år. Modsat er det på ungdomsuddannelserne; her slår det igennem, at nogle forløb, fx erhvervsfaglige grundforløb, kan være korte, og at en del personer, fx i gymnasiet, er under 18 år. Undersøgelsesgruppen udgør derfor her kun omkring 20-30%. Tabel 1.1.2 Undersøgelsesgruppen procentvise andel af den samlede bestand af elever/studerende fordelt på uddannelser opgjort fra 1997 til 2002.
Som det ses i tabel 1.1.3, er undersøgelsesgruppens andel af bestanden af elever på det gymnasiale område meget varierende; her er det især alderskriteriet, der gør sig gældende. Fx ”fanges” omkring 43% på studenterkursus i 2002 mod omkring 15-17% på de gymnasiale linjer. Tabel 1.1.3 Undersøgelsesgruppens procentvise andel af den samlede bestand af elever på gymnasiale uddannelser opgjort fra 1997 til 2002.
Også på de erhvervsfaglige grundforløb er der store forskelle i andelen af den samlede bestand (tabel 1.1.4). Generelt er flere uddannelsessøgende kommet med i gruppen, da reformen for flere uddannelsers vedkommende har betydet et længere grundforløb. I 2002 ”fanges” mellem 16-30%. Tabel 1.1.4 Undersøgelsesgruppen procentandel af den samlede bestand af elever på erhvervsfaglige grundforløb opgjort fra 1999 til 2002 (først opgjort fra 1999 pga. ny reform).
Som det ses i tabel 1.1.5, befinder ca. 64% af undersøgelsesgruppen sig på en ikke lønnet uddannelse, ca. 24% på en lønnet uddannelse og ca. 12% på en delvist lønnet uddannelse. Fordelingen ligger stabilt i hele perioden. Tabel 1.1.5 Undersøgelsesgruppen fordelt på typer af uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.
1.2 Undersøgelsesgruppen fordelt på køn, alder og forsørgerstatusUndersøgelsesgruppens fordeling på køn svarer til fordelingen på køn i det samlede uddannelsessystem, hvor der er en stigende andel af kvinder. Dette skyldes især, at kvinder uddanner sig i længere tid end mænd. I fx 2002 (tabel 1.2.1) udgjorde kvinder 54% af undersøgelsesgruppen mod 52% i 1997. Tabel 1.2.1 Undersøgelsesgruppen fordelt på køn opgjort fra 1997 til 2002.
Samlet gennem perioden fra 1997 til 2002 har ca. 16% af de studerende i undersøgelsesgruppen børn. Tabel 1.2.2 viser, at der dog er stor forskel på andelen af forsørgere fordelt på køn. Dobbelt så mange kvinder som mænd har børn, mens de er i uddannelse. Ca. 21% af kvinderne har børn, mens dette kun gælder for 10% af mændene. Disse andele har ligget stabilt. Tabel 1.2.2 Undersøgelsesgruppen procentuelt fordelt på køn og forsørgerstatus opgjort fra 1997 til 2002.
Som det ses af tabel 1.2.3, adskiller kvinder og mænd sig også aldersmæssigt. Der er bl.a. flest kvinder blandt de ældre studerende. Billedet svarer til mønsteret i det ordinære uddannelsessystem. Tabel 1.2.3 Undersøgelsesgruppen procentuelt fordelt på køn og alder opgjort fra 1997 til 2002.
Anm.: Pga. afrundinger afviger andelene her fra tabel 1.2.4. Langt hovedparten, 83% af undersøgelsesgruppen i 2002, er i alderen 18-29 år, som også er den aldersgruppe, der fokuseres på i de efterfølgende analyser om de studerende på ikke lønnede og lønnede uddannelser (fremgår af tabel 1.2.4). For de delvist lønnede uddannelser medtages alle aldersgrupper, da aldersfordelingen her er mere spredt, og disse uddannelser således har flere ældre studerende, end lønnede og ikke lønnede uddannelser. Tabel 1.2.4 18-29-åriges procentvise andel af undersøgelsesgruppen fordelt på køn opgjort fra 1997 til 2002.
2. Studerende på ikke lønnede uddannelserI dette afsnit præsenteres antallet af og indkomstsammensætningen for de studerende (18-29-årige), der i mindst 10 måneder af det enkelte år befandt sig på en ikke lønnet fuldtidsuddannelse i perioden 1997 til 2002. Man skal være opmærksom på, at gennemsnitsbeløbet pr. studerende kan dække over store variationer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe. De studerende på ikke lønnet uddannelser svarer stort set til de SU-berettigende uddannelser og udgør omkring 60% af den samlede undersøgelsesgruppe. Hovedvægten af de studerende på de ikke lønnede uddannelser befinder sig i aldersintervallet 18-29 år, og derfor er der i dette afsnit sat fokus på netop denne aldersgruppe. Såfremt man ønsker at fokusere på andre aldersgrupper henvises til Undervisningsministeriets dynamiske indkomstdatabase. 2.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen og deres indkomstudviklingAf tabel 2.1.1 fremgår det, at de 18-29-årige studerende på en ikke lønnet uddannelse i 2002 udgør omkring 87% af undersøgelsesgruppen [1]. Undersøgelsesgruppen udviser en stigende andel af studerende i denne, yngste, aldersgrupper. I 1997 udgør denne aldersgruppe ca. 85%. Ser man på aldersfordelingen for de 18-29-årige på en ikke lønnet uddannelse viser det sig, at ca. 71% af disse studerende i 2002 er mellem 18 og 24 år (fremgår ikke af tabellen). Tabel 2.1.1 Alle studerende i undersøgelsesgruppen som befandt sig på en ikke lønnet uddannelse og heraf andelen af 18-29-årige opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 2.1.2 opgøres størrelsen af de gennemsnitlige indkomster og sammensætningen af indkomsterne for studerende, der befandt sig på en ikke lønnet uddannelse. Fra 1997 til 2002 steg det samlede rådighedsbeløb konstant fra 84.865 kr. til 99.738 kr.. Svarende til en stigning på 17,5%. I samme periode steg bruttoindkomsten fra 78.503 kr. til 90.088 kr. (en stigning på 14,8%). De studerendes hovedindtjening er løn, som suppleres med stipendier og studielån. Disse tre indkomsttyper udgør i 2002 i alt ca. 91% af rådighedsbeløbet, i 1997 udgjorde disse ca. 88% af rådighedsbeløbet. I 2002 tjente en gennemsnitsstuderende 44.613 kr. i løn mod 38.290 kr. i 1997. Stigningen i studielån skyldes; både en øget andel af de studerende som optager lån, men også at flere studerende optager slutlån [2]. Af den disponible indkomst uden studielån fremgår det tydeligt, at de studerende som gennemsnit betragtet har haft en pæn indkomstvækst. I 2002 havde en studerende en disponibel indkomst på 71.419 kr. mod 61.479 kr. i 1997 (en stigning på 16,2%). Medtages studielån i den disponible indkomst, er stigningen noget højere (19,5%). Tabel 2.1.2 Fordeling af gennemsnitlige indkomster for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I figur 2.1.1 vises rådighedsbeløbet fordelt på typer af indkomster fra 1997 til 2002. En stigende andel af de studerendes indtjening blev finansieret via studielån fra 7,5% i 1997 mod 9,7% i 2002. I 2002 udgør de samlede offentlige overførselsindkomster ca. 41% af det totale rådighedsbeløb. Figur 2.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I figur 2.1.2 opdeles de offentlige overførselsindkomster på typer af indkomster fra 1997 til 2002 for studerende på en ikke lønnet uddannelse. En stigende andel af de offentlige overførselsindkomster udgøres af stipendier. I 1997 udgør stipendierne 85,6% af de samlede offentlige overførselsindkomster, i 2002 90,2%. Revalideringsydelserne lå konstant på omkring 5% af de offentlige overførselsindkomster. Arbejdsmarkedsydelserne udviste en faldende andel af overførselsindkomsterne (fra 5,8% til 3,3%). I 2002 udgør kontanthjælp og orlovsydelser tilsammen 1,2% af de offentlige overførselsindkomster ( i 1997 udgjorde de 3,0%). Figur 2.1.2 Offentlige overførselsindkomsters fordeling på typer af indkomster for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 2.1.3 opgøres den indekserede udvikling i de gennemsnitlige indkomster fra 1997 til 2002 (1997 = indeks 100,0). Som tidligere nævnt ses en pæn stigning i det gennemsnitlige optag af studielån. Fra 1997 til 2002 steg optaget af studielån med hele 51,7%. Også for lønudviklingen ses en stigning. Fra 1997 til 2002 steg lønnen med 16,5%. Fra 2001 til 2002 ses en nogenlunde status quo-tilstand i lønnen. Fra 1997 til 2002 steg den gennemsnitlige stipendieindkomst med 22,9%. Sammenlignes 1997 med 2002 ses et fald i: kontanthjælp, orlovsydelser, arbejdsmarkedsydelser samt øvrige offentlige skattepligtige overførselsindkomster. Størst er faldet for orlovsydelserne. De studerende er blevet rigere. Fra 1997 til 2002 steg den disponible indkomst ekskl. studielån med 16,2%. Tillægges studielån, udgør stigningen 19,5%. Dette skal ses i forhold til den normale prisudvikling, hvor priserne i perioden kun steg med ca. 13%. Tabel 2.1.3 Indeksudvikling af fordelingen af gennemsnitlige indkomster for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
* Der er her tale om små gennemsnitsbeløb. I tabel 2.1.4 opgøres den andel af hele undersøgelsesgruppen, der rent faktisk har en indtjening på de respektive indkomsttyper fra 1997 til 2002. Sammenlignes 1997 med 2992 ses, at for både studielån, lønindkomst og stipendier er der en stigende andel af undersøgelsesgruppen, som har disse indkomster. I 2002 optog 43% af de studerende på ikke lønnede uddannelser studielån, 81% havde et lønnet arbejde og 91% modtog stipendier. Sammenlignes den andel, der modtog stipendier, med den andel, der optog studielån, ses at ca. 43% af stipendiemodtagerne i 2002 benyttede muligheden for at optage lån. I 1997 var det kun ca. 34% af stipendiemodtagerne, der valgte at optage et studielån. I 2002 modtog 6% arbejdsmarkedsydelser; denne andel faldt med 2 procentpoint fra 1997 til 2002. Omkring 2% modtog revalideringsydelser, en andel der er konstant i hele perioden. Orlovsydelserne til uddannelse blev i perioden først beskåret med et år og derefter nedlagt i 1. januar 2001. Tabel 2.1.4 Andelen af studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) som faktisk modtog de enkelte indkomsttyper opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 2.1.5 opgøres udvalgte gennemsnitlige indkomster for studerende, der rent faktisk modtog de forskellige typer af indkomster fra 1997 til 2002. Disse indkomster ligger naturligvis noget højere end dem, der tidligere er vist. Der er store forskelle i indkomststørrelserne. Der er, som tidligere nævnt, få, der modtog revalidering, men de, der fik denne ydelse, fik gennemsnitligt 118.372 kr. (i 2002), hvor en stipendiemodtager fik 40.292 kr. om året. En studerende på revalidering modtog altså i gennemsnit næsten tre gange så meget som en studerende på stipendium. Stipendieindkomsten steg konstant i perioden hvorimod der ses et fald i revalideringsydelsen fra 2001 til 2002. Både for kontanthjælp og for arbejdsmarkedsydelser ses et fald. I 2002 fik de studerende, der rent faktisk modtog kontanthjælp, i gennemsnit 20.958 kr. pr. år; det tilsvarende beløb for de, der modtag arbejdsmarkedsydelser, udgjorde 20.843 kr. pr. år. Optag af studielån steg konstant fra 18.649 kr. i 1997 til 22.446 kr. i 2002, svarende til en stigning på 20,4%. Tabel 2.1.5 Gennemsnitsindkomst for studerende på en ikke lønnet uddannelse som modtog udvalgte ydelser (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
2.2 Indkomstudvikling opgjort på forsørgerstatusFolketinget har vedtaget en ændring af SU-loven som vedrører forsørgere, således, at enlige forsørgere ydes et månedligt tillægsstipendium, at samboende forsørgere, hvor begge modtager SU, ydes et månedligt tillægsstipendium til hver forælder og at samboende forsørger, der er SU-modtager, i de tilfælde hvor den anden part ikke er SU-modtager, får mulighed for at få supplerende studielån. De to første grupper af forsørgere får endvidere mulighed for at få supplerende studielån. Ændringer træder i kraft for enlige forsørgere fra 1. august 2004. Indtil 31. december 2004 ydes et tillægsstipendium til enlige forsørgere, da det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende fortsat kan oppebæres i 2004. Fra 1. januar 2005 forhøjes tillægget. Samtidig bortfalder for visse grupper det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre. Ændringerne vil naturligvis i fremtiden påvirke indkomsterne for forsørgergruppen. I tabel 2.2.1 opgøres antallet af studerende i undersøgelsesgruppen på forsørgerstatus fra 1997 til 2002. Der er ikke tale om hele undersøgelsesgruppen, da nogle af de uddannelsessøgende har uoplyst forsørgerstatus (i fx 2002 drejer det sig om omkring 2.000 studerende. Fremgår ikke af tabellen). Langt hovedparten af de studerende i aldersgruppen 18-29 år har ikke børn. I 2002 udgør andelen af studerende uden børn i gruppen 93,6%. Tabel 2.2.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen (18-29-årige) på en ikke lønnet uddannelse fordelt efter forsørgerstatus opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 2.2.2 beregnes den gennemsnitlige indkomstfordeling fordelt på forsørgerstatus for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) fra 1997 til 2002. For såvel rådighedsbeløb som den disponible indkomst fremgår det at studerende med børn som gennemsnit tjener markant mere end studerende uden børn. Indkomstsammensætningen er dog forskellig. Fx er det gennemsnitlige optag af studielån langt større for studerende med børn, mens de har en lavere lønindkomst end studerende uden børn. Ud over de nævnte forskelligheder er der en markant forskel i de gennemsnitlige revalideringsydelser fordelt på forsørgerstatus. I 2002 modtog en studerende med børn på en ikke lønnet uddannelse i gennemsnit ca. 10.500 kr. pr. år, hvor en studerende uden børn kun modtog ca. 1.500 kr. pr. år. Også en markant større andel af de studerende med forsørgerpligt modtog revalidering, 8% mod kun 1% af de studerende uden børn (tabel 2.2.4). En anden markant forskel er, at forsørgernes indkomst i høj grad finansieres via de offentlige overførselsindkomster. I 2002 modtog en gennemsnitsstuderende med børn ca. 61.200 kr. pr. år i offentlig overførselsindkomst, mens en studerende uden børn modtog 39.200 kr. pr. år. I forhold til disse indkomster skal man huske på, at gruppen af studerende med børn er ældre end gruppen af studerende uden børn, og at undersøgelsen viser, at de ældre studerende generelt har en højere indkomst end de yngre studerende. For studerende uden børn er hovedparten af de offentlige overførselsindkomster finansieret via stipendier. Dette er ikke tilfældet for studerende med børn, fx modtog de i 2002 i gennemsnit 7.100 kr. om året i arbejdsmarkedsydelser, i 1997 udgjorde arbejdsmarkedsydelsen dog noget mere; ca. 9.000 kr. pr. år. Også kontanthjælpsydelsen og orlovsydelserne er højere for studerende med børn end for studerende uden børn. For orlovsydelse har der været et væsentligt periodefald for begge grupper. For begge grupper er stipendieindkomsten steget fra 1997 til 2002. For studerende med børn udgør stigningen 31,6%; for studerende uden børn steg stipendierne noget mindre (22,4%). Anden indkomst udgør et langt højere gennemsnit, for studerende med børn end for studerende uden børn. Også andelen der havde denne indkomsttype er meget højere for studerende med børn, hvilket skyldes, at der i denne indkomsttype indeholdes ikke skattepligtige overførselsindkomster som fx børnepenge og boligsikring. Tabel 2.2.2 Gennemsnitlige indkomster fordelt på indkomsttyper og forsørgerstatus for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 2.2.3 og figur 2.2.1 opgøres væksten i den disponible indkomst. Væksten måles for 1998 til 2002 i forhold til 1997, og den disponible indkomst beregnes både med og uden studielån og forsørgerstatus. Disponible indkomst viser, hvor meget de studerende reelt har ”i hånden”. Ved at sammenligne den disponible indkomst i hvert af årene 1998-2001 med den disponible indkomst i 1997 får man et indtryk af udviklingen i de studerendes økonomiske levevilkår. Det ses, at både studerende med og uden børn har haft en indkomstfremgang sammenlignet med 1997. Tydeligt er det, at studerende uden børn har haft den største indtægtsfremgang. Studerende med børn er næsten kun fulgt med den almindelige prisudvikling pga. øget optag af studielån. Fra 1997 til 2002 steg den disponible indkomst for studerende uden børn uden studielån og med studielån med hhv. 17,0% og 20,2%; for studerende med børn var væksten hhv. 8,7% og 12,5%. Tabel 2.2.3 Væksten i den disponible indkomst for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort med og uden studielån efter forældrestatus. De enkelte års vækst sammenlignes med 1997.
Figur 2.2.1 Væksten i den disponible indkomst med og uden studielån for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort på forældrestatus. De enkelte års vækst sammenlignes med 1997.
Der er store forskelle på, hvor stor en andel af undersøgelsesgruppen der rent faktisk modtog de forskellige indkomstydelser, hvis man sammenligner studerende med børn og studerende uden børn (tabel 2.2.4). 54% af de studerende med børn optog studielån, hvor det kun er 42% af studerende uden børn. De studerende uden børn har oftere lønnet arbejde, end studerende med børn har; i 2002 udgør andelen hhv. 83% og 59%. Ser man på, hvor stor en andel af undersøgelsesgruppen der modtog offentlige overførselsindkomster, udgør andelen i 2002 for studerende med børn 92% i 2002 og for studerende uden børn 94%. Som tidligere nævnt, udgøres hovedparten af stipendiemodtagerne af dem der ikke har børn, hvorimod studerende med børn modtager en række andre offentlige overførselsindkomster. For studerende med børn ses en pæn stigning i den andel, der modtog stipendier. I 1997 udgør stipendiemodtagerne 70%; i 2002 er tallet steget til 78%. I 2002 modtog 8% af de studerende med børn revalidering og 15% arbejdsmarkedsydelser; for studerende uden børn er tallene hhv. 1% og 6%. Tabel 2.2.4 Andelen af studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) som modtog de enkelte typer af indkomster opgjort på forsørgerstatus fra 1997 til 2002.
I figur 2.2.3 sammenlignes andelene af de studerende i undersøgelsesgruppen, der modtog de forskellige typer af indkomster, opgjort på forældrestatus i 2001. Igen her fremgår de tidligere beskrevne forskelle tydeligt. Figur 2.2.3 Andelen af studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) som rent faktisk modtog de forskellige indkomsttyper opgjort på forældrestatus i 2002.
2.3 Indkomstudviklingen opgjort for udvalgte uddannelsesområderI det efterfølgende opgøres de studerendes gennemsnitlige indkomster på uddannelsesgrupper for studerende på ikke lønnede uddannelser fra 1997 til 2002. I tabel 2.3.1 beregnes indkomsternes gennemsnitlige sammensætning på almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige grundforløb (merkantile og tekniske grundforløb under ét). Undersøgelsesgruppen fanger 19% af eleverne på almengymnasiale og 30% af eleverne på erhvervsgymnasiale uddannelser. Pga. aldersafgrænsningen består undersøgelsesgruppen primært af elever på 2. og 3. år. Elever på 1. år har et langt mindre rådighedsbeløb, bl.a. fordi hovedparten ikke er gamle nok til at modtage stipendier. På de gymnasiale uddannelser lever eleverne stort set kun af løn og stipendier i mindre omfang suppleret med studielån. Bemærkelsesværdigt er det, at elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser har et højere gennemsnitligt rådighedsbeløb end elever på de almengymnasiale uddannelser. I 2002 har en elev på de almengymnasiale uddannelser et rådighedsbeløb på 56.340 kr. mod 67.888 kr. for en elev på de erhvervsgymnasiale uddannelser. For såvel de almengymnasiale som de erhvervsgymnasiale uddannelser udgør stipendierne i 2002 godt 24.000 kr. De erhvervsgymnasiale elevers højere rådighedsbeløb skyldes en højere gennemsnitlig lønindkomst på ca. 10.500 kr. Undersøgelsesgruppen fanger i 2002 25% af eleverne på de erhvervsfaglige grundforløb. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb for de erhvervsfaglige grundforløb er i 2002 højere end på de gymnasiale uddannelser, og eleverne modtager i gennemsnit højere offentlige overførselsindkomster. Dette skyldes bl.a., at gennemsnitsalderen er højere end på de gymnasiale uddannelser. Ud over stipendier bidrager især arbejdsmarkedsydelser og revalidering til den samlede offentlige overførselsindkomst. Det gennemsnitlige optag af studielån er også højere på grundforløbsuddannelserne. I 2002 udgør rådighedsbeløbet for de erhvervsfaglige grundforløb 83.283 kr., i 1997 er det 77.603 kr. (en stigning på 7,3%). Tabel 2.3.1 Indkomstsammensætningen på udvalgte ungdomsuddannelser for elever på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I figur 2.3.1 ses udviklingen i den disponible indkomst for udvalgte ungdomsuddannelser fra 1997 til 2002. De disponible indkomster på de udvalgte ungdomsuddannelser tilnærmer sig i perioden hinanden. Denne udvikling skyldes især, at eleverne på de gymnasiale uddannelser i stigende grad supplerer deres indtægter med erhvervsarbejde. Figur 2.3.1 Den gennemsnitlige disponible indkomst for elever på udvalgte ikke lønnede ungdomsuddannelser (18-29-årige) opgjort på uddannelsesområder, opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 2.3.2 opgøres indkomstsammensætningen for studerende på det videregående uddannelsesområde fra 1997 til 2002. For det videregående uddannelsesområde under et er der nogle gennemgående karakteristika i perioden. Studielån, stipendier og lønindkomst er steget, mens især arbejdsmarkedsydelser og orlovsydelser har været kraftigt på retur. Den disponible indkomst for de korte videregående uddannelser, de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne ligger på ca. 73.000-76.000 kr. i 2002, mens studerende på kandidatuddannelserne har en disponibel indkomst på omkring 80.500 kr. For de korte og de mellemlange videregående uddannelser udgør revalidering en større andel af de offentlige overførselsindkomster end på bachelor og kandidatuddannelserne. Det korte videregående uddannelsesområde har gennemgået store reformændringer i august/september 2000, hvilket påvirker de gennemsnitlige indkomster. Det største antal uddannelsessøgende på området i hele perioden er datamatikere, som tillige har været i kraftig vækst. Teknikeruddannelserne er flest i den første del af perioden, mens akademi-/markedsøkonomerne er flest i den sidste del af perioden. Også disse ændringer påvirker de gennemsnitlige indkomster. For de korte videregående uddannelser ligger rådighedsbeløbet i 2002 på ca. 102.200 kr. om året. Studielånets andel af rådighedsbeløbet har været stigende fra 6,3% i 1997 til 9,8% i 2002, mens de offentlige overførselsindkomster har ligget stabilt på omkring 48%. Fra 1997 til 2002 steg rådighedsbeløbet for de korte videregående uddannelser med 5,1%. Dette er en lav vækst i forhold til de andre videregående uddannelser, som i samme periode har en vækst på mellem ca. 15% og 19,5%, og skyldes især et stort gennemsnitligt fald i revalidering, orlovsydelser og arbejdsmarkedsydelser. For de mellemlange videregående uddannelser steg rådighedsbeløbet konstant fra 1997 til 2002, fra 90.729 kr. til 108.438 kr. (en stigning på 19,5%). De mellemlange videregående uddannelser omfatter primært folkeskolelærer-, ingeniør-, fysio-/ergoterapeut- og socialrådgiveruddannelserne. Også studerende på bacheloruddannelserne har fra 1997 til 2002 en konstant stigning i det gennemsnitlige rådighedsbeløb, fra 88.670 kr. til 102.839 kr. (en stigning på 16,0%). På kandidatuddannelserne steg rådighedsbeløbet også konstant fra 1997 til 2002, fra 100.869 kr. til 116.077 kr. (en stigning på 15,1%). Tabel 2.3.2 Indkomstsammensætningen på det videregående uddannelsesområde for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I figur 2.3.2 præsenteres den disponible indkomsts udvikling fra 1997 til 2002 for de videregående uddannelser. Her ses tydeligt de tidligere beskrevne udviklingstendenser. Figur 2.3.2 Den gennemsnitlige disponible indkomst for studerende på udvalgte ikke lønnede videregående uddannelser (18-29-årige) i 2002.
3. Studerende på delvist lønnede uddannelserI dette afsnit præsenteres antallet af studerende og deres indkomstsammensætning for studerende der befandt sig på en delvist lønnet fuldtidsuddannelse i mindst 10 måneder i det enkelte år, i perioden 1997 til 2002. Denne gruppe af studerende udgør ca. 12% af den samlede undersøgelsesgruppe. De studerende er noget ældre end fx de studerende på en ikke lønnet fuldtidsuddannelser; derfor medtages alle aldersgrupper i undersøgelsesgruppen. Hovedvægten af de studerende befinder sig i aldersintervallet 20-34 år (tabel 3.1.1). Man skal være opmærksom på, at gennemsnitsbeløbet pr. studerende kan dække over store variationer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe. Såfremt man ønsker at fokusere på andre alderstrin eller andre aldersgrupper henvises til Undervisningsministeriets dynamiske indkomstdatabase. 3.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen og indkomstudvikling for hele gruppenSer man på aldersfordelingen i tabel 3.1.1 for de studerende i undersøgelsesgruppen [3], der befandt sig på en delvist lønnet uddannelse, ses at hovedvægten, ca. 81%, i 2002 udgøres af de 20-34-årige. Tabel 3.1.1 Alle studerende i undersøgelsesgruppen som befandt sig på en delvist lønnet uddannelse (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 3.1.2 opgøres størrelsen af de gennemsnitlige indkomster og sammensætningen af indkomsterne for studerende, der befandt sig på en delvist lønnet uddannelse i perioden 1997 til 2002. Fra 1997 til 2002 steg det samlede rådighedsbeløb fra 122.491 kr. til 138.152 kr. (en stigning på 12,8%). I samme periode steg bruttoindkomsten fra 117.176 kr. til 130.513 kr. (en stigning på 11,4%). De studerendes hovedindtjening er i denne gruppe løn, som suppleres med stipendier og studielån. Disse tre indkomsttyper udgør i 2002 tilsammen ca. 77% af rådighedsbeløbet, i 1997 udgør de ca. 73% af rådighedsbeløbet. Andelen af disse tre indkomsttyper tilsammen er betydeligt lavere, end det der sås for studerende på ikke lønnede uddannelser, hvilket især skyldes revalideringsydelser, arbejdsmarkedsydelser og anden indkomst, som i alt udgør knap 23% af rådighedsbeløbet (i 2002). Dette kan bl.a. forklares ved, at de studerende på delvist lønnede uddannelser er ældre end de studerende på ikke lønnede uddannelser. I 2002 tjente en studerende på en delvist lønnet uddannelse i gennemsnit 70.027 kr. i løn. I 1997 er tallet 62.430 kr. Fra 2001 til 2002 ses et svagt fald i lønindkomsten. Den disponible indkomst ekskl. studielån steg med 13,5% fra 1997 til 2002. Hvis man tillægger studielån, steg den disponible indkomst med 15,2%. Tabel 3.1.2 De gennemsnitlige typer af indkomster for studerende på en delvist lønnet uddannelse (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
Som det fremgår af figur 3.1.1, har lønindkomsten fra 1997 til 2002 ligget stabilt på omkring 50% af rådighedsbeløbet. Studielån udgør en stigende andel af rådighedsbeløbet. I 1997 udgjorde studielån 4,3% af rådighedsbeløbet, stigende til 5,5% i 2002. Figur 3.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.
I figur 3.1.2 fordeles de offentlige overførselsindkomster på indkomsttyper fra 1997 til 2002. Stipendier udgør en stigende andel af de offentlige overførselsindkomster, voksende fra ca. 52% i 1997 til ca. 57% i 2002. Også revalideringsydelsernes andel af de samlede overførselsindkomster steg, her fra ca. 25% til ca. 26%. For arbejdsmarkedsydelserne ses en variation omkring 15% af de offentlige overførselsindkomster, mens de resterende offentlige ydelser udgør en faldende andel i opgørelsesperioden. Figur 3.1.2 Offentlige overførselsindkomsters fordeling på indkomsttyper for studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 3.1.3 beregnes den indekserende udvikling i de gennemsnitlige indkomster for studerende på en delvist lønnet uddannelse fra 1997 til 2002 (1997 = indeks 100,0). Som tidligere nævnt ses en pæn stigning i det gennemsnitlige optag af studielån, der er den indkomsttype, der har den største samlede vækst. Fra 1997 til 2002 steg optaget af studielån med 43,7%. Fra 1997 til 2002 steg den gennemsnitlige stipendieindkomst med 27,0%. Sammenlignes 1997 med 2002, ses et fald i kontanthjælp, orlovsydelser, arbejdsmarkedsydelser og anden indkomst. Størst er faldet i de gennemsnitlige orlovsydelser. Tabel 3.1.3 Indeksudvikling af de gennemsnitlige indkomsttyper for studerende (alle aldersgrupper) på en del-vist lønnet uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 3.1.4 opgøres den andel af undersøgelsesgruppen, som læste på en delvist lønnet uddannelse, og der rent faktisk har en indtjening på de respektive typer af indkomster fra 1997 til 2002. For både studielån, løn og stipendier ses en stigende andel af undersøgelsesgruppen med disse indkomster. I 2002 optog 42% af de studerende på en delvist lønnet uddannelse studielån, 90% havde en lønindkomst, og 76% modtog stipendier. Sammenlignes den andel, der modtog stipendier, med den andel, der optog studielån, viser det sig, at kun ca. 42% af stipendiemodtagerne i 2002 benyttede muligheden for at optage studielån. I 1997 var det kun ca. 35% af stipendiemodtagerne, der valgte at optage studielån. I 2002 modtog 16% arbejdsmarkedsydelser; denne andel faldt med 3 procentpoint fra 1997 til 2002. Omkring 11% af undersøgelsesgruppen modtog revalidering, en andel der ligger nogenlunde konstant i hele perioden. Orlovsydelserne til uddannelse blev i perioden først beskåret med et år og derefter nedlagt i 1. januar 2001. Tabel 3.1.4 Andelen af studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse som modtog de enkelte indkomsttyper opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 3.1.5 opgøres udvalgte gennemsnitlige indkomster for studerende, der rent faktisk modtog de forskellige indkomsttyper i perioden fra 1997 til 2002. Disse indkomster ligger naturligvis noget højere end de gennemsnitlige indkomster, der tidligere har været vist. Der er store forskelle i indkomststørrelserne. De studerende, der modtog revalidering i 2002, modtog gennemsnitligt 119.789 kr. om året. Det er over tre gange så meget som de studerende, der modtog stipendier (37.148 kr. om året). I 2002 fik de studerende, der rent faktisk modtog kontanthjælp, i gennemsnit 23.626 kr. pr. år; det tilsvarende beløb for studerende der modtog arbejdsmarkedsydelser, var 47.265 kr. pr. år. Tabel 3.1.5 Gennemsnitlige indkomster for studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse som modtog udvalgte ydelser opgjort fra 1997 til 2002.
3.2 Indkomstudvikling opgjort for udvalgte uddannelsesområderDa sygeplejerske- og pædagoguddannelserne tilsammen udgør ca. 84% af undersøgelsesgruppen af delvist lønnede uddannelser, er der i dette afsnit sat fokus på netop disse to uddannelser. I det følgende opgøres hvor stor en andel af de studerende, der rent faktisk modtog de forskellige indkomsttyper, samt den gennemsnitlige indkomstsammensætning fra 1997 til 2002. I tabel 3.2.1 opgøres andelen af studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne, som rent faktisk modtog de forskellige typer af indkomster fra 1997 til 2002. Sammenlignes de studerende på hhv. sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen, ses store forskelle i indkomstsammensætningen. Studielån og stipendier udgør begge en større andel af sygeplejerskestuderendes indkomster end af pædagogstuderendes indkomster. I 2002 modtog 90% af de sygeplejerskestuderende stipendier, og 48% optog studielån; for pædagogstuderende udgør tallene hhv. 77% og 44%. Den mest markante forskel i indkomsterne ses for revalideringsydelsen. 16% af de pædagogstuderende modtog i 2002 revalideringsydelse mod kun 3% af de studerende på sygeplejerskeuddannelsen. For studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelsernes vedkommende udgør andelen af undersøgelsesgruppen, der modtog arbejdsmarkedsydelser hhv. 15% og 17% i 2002, men andelen der modtog arbejdsmarkedsydelser faldt dog for begge uddannelser i perioden. Tabel 3.2.1 Den andel af de studerende som læste på sygeplejerske- eller pædagoguddannelsen (alle aldersgrupper) og som modtog de enkelte indkomsttyper opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 3.2.2 opgøres den gennemsnitlige indkomstsammensætning for studerende på sygeplejerskeuddannelsen og på pædagoguddannelsen i perioden fra 1997 til 2002. Af tabellen fremgår det tydeligt at rådighedsbeløbet for begge uddannelsessøgendes vedkommende stiger, og at rådighedsbeløbet er højest for de pædagogstuderende, men til gengæld var stigningen i rådighedsbeløbet ca. dobbelt så stor for de studerende på sygeplejerskeuddannelsen. I 1997 lå rådighedsbeløbet for de pædagogstuderende på 118.672 kr., i 2002 er beløbet steget til 131.696 kr., (en stigning på 11,0%). For de studerende på sygeplejerskeuddannelsen lå rådighedsbeløbet i 1997 på 98.943 kr. stigende til 121.026 kr. i 2002, (en stigning på 22,3%). For sygeplejerskestuderende er den gennemsnitlige lønindkomst steget markant, fra 1997 til 2002 med ca. 19%. For de pædagogstuderende steg lønnen i samme periode med ca. 16%. For både sygeplejerske- og pædagogstuderende er der nogle gennemgående karakteristika i perioden; studielån, stipendier og lønindkomst er steget, mens især kontanthjælp og orlovsydelser er på retur. Tabel 3.2.2 Den gennemsnitlige indkomstsammensætning for studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
Af figur 3.2.1 fremgår det tydeligt, at de pædagogstuderende generelt gennem hele perioden har flere penge til rådighed end studerende på sygeplejerskeuddannelsen. I slutningen af perioden er forskellen i indkomstniveauet mellem de to uddannelser dog indsnævret. Figur 3.2.1 Den gennemsnitlige disponible indkomst (ekskl. studielån) for studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
4. Studerende på lønnede uddannelserI dette afsnit præsenteres antallet af studerende og deres indkomstsammensætning for de studerende, der befandt sig på en lønnet fuldtidsuddannelse i mindst 10 måneder i det enkelte år fra 1997 til 2002. Lønnede uddannelser omfatter hovedsageligt erhvervsuddannelsernes hovedforløb, social- og sundhedsuddannelser, politiuddannelse og pædagogisk grunduddannelse (pgu). Man skal være opmærksom på; at gennemsnitsbeløbet pr. studerende kan dække over store variationer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe. Studerende på lønnede uddannelser udgør ca. 26% af den samlede undersøgelsesgruppe. Omkring 80% af disse studerende er i aldersintervallet 18-29 år, og derfor er der valgt at sætte fokus på denne aldersgruppe. Såfremt man ønsker at fokusere på andre alderstrin eller andre aldersgrupper henvises til Undervisningsministeriets dynamiske indkomstdatabase. 4.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen og indkomstudvikling for hele gruppenI tabel 4.1.1 opgøres antallet af studerende i undersøgelsesgruppen [4] som befandt sig på en lønnet uddannelse (18-29-årige) fra 1997 til 2002. Fra 1997 til 2002 faldt andelen af 18-29-årige der var på en lønnet uddannelse. Dette skyldes, at flere ældre vælger at starte på en erhvervsuddannelse, at der omskoling og opskoling på social- og sundhedsuddannelser og indførelse af den pædagogiske grunduddannelse (pgu). I 2002 udgør de 18-29-årige 78,9% af antallet i undersøgelsesgruppen. Tabel 4.1.1 Alle studerende i undersøgelsesgruppen som var på en lønnet uddannelse og heraf andelen af 18-29-årige opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 4.1.2 opgøres de gennemsnitlige indkomster og indkomstsammensætningen blandt unge på en lønnet uddannelse i perioden 1997 til 2002. Lønnen udgør - ikke overraskende - hovedparten af rådighedsbeløbet. I 2002 udgør lønnen 89,2% af rådighedsbeløbet, hvorimod de offentlige overførselsindkomster kun udgør 3,2% af rådighedsbeløbet. Fra 1997 til 2002 steg det samlede rådighedsbeløb konstant fra 118.317 kr. til 143.366 kr., svarende til en stigning på 21,2%. Tabel 4.1.2 Fordeling af gennemsnitlige indkomster for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I figur 4.1.1 opgøres rådighedsbeløbet for studerende på en lønnet uddannelse fordelt på indkomsttyper i perioden 1997 til 2002. De studerende på en lønnet uddannelse modtager ikke stipendier eller studielån. Når stipendier og studielån alligevel figurerer som indkomst, er der fordi, at den studerende, i op til to måneder i året, har været på en stipendieberettiget uddannelse, fx et erhvervsfagligt grundforløb inden erhvervsfagligt hovedforløb. Som det fremgik af tabel 4.1.2, er der dog tale om markant lave beløb for både stipendier og studielån. Figur 4.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 4.1.3 opgøres indeksudviklingen for udvalgte indkomsttyper fra 1997 til 2002. Man skal være opmærksom på at, visse indkomster er meget lave, og derfor kan små bevægelser synes markant store. Det ses, at rådighedsbeløbet i perioden steg med 21,2% og lønindkomsten steg med 18,1% Tabel 4.1.3 Indeksudvikling i fordelingen af gennemsnitlige indkomster for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.
* De gennemsnitlige indkomster er så lave, at indeksberegningen ikke vises. I tabel 4.1.4 opgøres den andel af undersøgelsesgruppen, der er på en lønnet uddannelse, og som rent faktisk har en indtjening på de respektive indkomsttyper fra 1997 til 2002. Det fremgår tydeligt, at stort set alle der er på en lønnet uddannelse naturligvis har lønindkomst. I 2002 modtog endvidere 17% en eller anden form for offentlig overførselsindkomst, primært arbejdsmarkedsydelser (13% modtog disse ydelser). Orlovsydelserne til uddannelse blev i perioden først beskåret med et år og derefter nedlagt pr. 1. januar 2001. Tabel 4.1.4 Andelen af studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) som modtog de enkelte typer af indkomster opgjort fra 1997 til 2002.
5. Almindelig pris- og lønudvikling og andre fokusområderI dette afsnit sammenlignes de studerendes indtægtsfremgang med den almindelige pris- og lønudvikling. Dernæst følger to udvalgte fokusområder: andelen af de studerende fordelt på revalidering, køn og uddannelse samt indtægtsgrundlaget for en række udvalgte enkeltuddannelser. 5.1 De studerendes indtægtsfremgang fra 1997 til 2002 sammenlignet med pris- og lønudviklingen i samme periodeDen almindelige prisudvikling fra 1997 til 2002 har været stigende med 13%, dette svarer til en inflation i perioden på omkring 2,2% om året, mens lønudviklingen har været på 22%. Set i forhold til dette, har de studerende på de enkelte alderstrin haft en indtægtsfremgang, som har ligget lidt over den almindelige prisudvikling. De 27-29-årige ligger under denne prisudvikling, som under et kun har haft en indtægtsfremgang på mellem 11 og 12% i perioden. De 18-28-årige har alle haft en fremgang på mellem 14 og 16%. Dette dækker over forskelle på de forskellige typer af uddannelser. Reallønsfremgangen har dog ikke været så stor som den almindelige lønudvikling. På de ikke lønnede uddannelser og på de delvist lønnede uddannelser er det især de yngste, som har haft indkomstfremgang (på omkring 17-19%), mens de ældste (over 26 år) ikke har kunnet følge med den almindelige udvikling og kun har haft en fremgang på 8-13%. For alle grupper er det især løn, stipendier og studielån, som har medvirket til indtægtsfremgang, mens specielt kontanthjælp, orlovsydelser, arbejdsmarkedsydelser og øvrige offentlige overførselsindkomster har været på retur. De studerende på lønnede uddannelser har alle haft en udvikling i rådighedsbeløbet, som ligger en smule over den almindelige prisudvikling. Stigningen i de forskellige aldersgrupper er lidt ujævn, mellem 15 og 19%. Tabel 5.1.1 Rådighedsbeløbets udvikling for studerende på ikke lønnede, delvist lønnede og lønnede uddannelser fordelt på enkeltaldre (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002. Indeks 1997=100%.
1) Kilde: ”Statistikbanken” og ”Statistisk 10-års-oversigt”, Danmarks Statistik. Lønindeks er industriens lønudvikling. 5.2 FokusområderI tabel 5.2.1 vises antallet af alle studerende i hele undersøgelsesgruppen [5], som rent faktisk modtog revalideringsydelser fra 1997 til 2002. Fra 1997 til 2002 steg antallet af revalidender med ca. 18%. Dette svarer stort set til stigningen i antallet af studerende i uddannelsessystemet. Stigningen er alene sket for kvinderne; deres stigning i perioden udgør ca. 24%, mens antallet af mænd på revalideringsydelse har været nogenlunde konstant i hele perioden. 56% af revalidenderne i undersøgelsesgruppen læste på en mellemlang videregående uddannelse i 2002. Tabel 5.2.1 Antallet af studerende i undersøgelsesgruppen (alle alderstrin) der modtog revalideringsydelser opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 5.2.2 opgøres den andel af de studerende i den samlede undersøgelsesgruppe, der rent faktisk modtog revalideringsydelse fra 1997 til 2002. Det viser sig, at andelen af studerende, der modtog revalideringsydelse, lå på konstant mellem 4-5% i hele perioden. Dette dækker dog over store variationer mellem uddannelserne og mellem de to køn. Dobbelt så mange kvinder (6% kvinder) som mænd fik revalideringsydelser. Det er især på erhvervsfaglige grundforløb og på de mellemlange videregående uddannelser, men også på de korte videregående uddannelser, at kvinderne bliver revalideret. Mændene bliver hyppigst revalideret på de erhvervsfaglige grundforløb og på de korte videregående uddannelser, men også på de mellemlange videregående uddannelser. Fordelingen på uddannelsesområder af andelen af studerende på revalidering har været stabil i perioden. Tabel 5.2.2 Andelen af studerende der var på revalidering fordelt på uddannelsesgrupper og køn (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
I det følgende gennemgås nogle af os udvalgte indkomsttyper for ti enkeltuddannelser som ikke var lønnede fra 1997 til 2002. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb (tabel 5.2.3) varierer i 2002 fra ca. 93.100 kr. for tandlægestuderende til ca. 132.500 kr. for studerende på socialrådgiveruddannelsen. Det ses, at de udvalgte studerende på: bachelor, folkeskolelærer og diplomingeniør alle har haft en indtægtsfremgang, der var større end den almindelige prisudvikling på 13%. Den største stigning ses for bachelor-studerende på jura (27,8%) efterfulgt af folkeskolelærere (21,5%) og humanistiske bachelor-studerende (16,9%). Den laveste vækst ses for studerende på en teologisk kandidatuddannelse og på de korte videregående it-uddannelser med hhv. 6,7% og 7,9%. Tabel 5.2.3 Det gennemsnitlige rådighedsbeløb for studerende på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
Optagelsen af studielån har stort set været stigende for samtlige af de ti uddannelser (undtaget studerende på tandlægestudiet). Af tabel 5.2.4 fremgår det tillige, at over halvdelen af de studerende på folkeskolelæreruddannelsen og på de humanistiske bacheloruddannelser optog studielån, mens det kun gælder for under 41% på de korte videregående it-uddannelser og jura-bachelor. På de naturvidenskabelige bacheloruddannelser var det 40%. Tabel 5.2.4 Andelen af studerende i undersøgelsesgruppen der optog studielån på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
Langt hovedparten de studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet. I tabel 5.2.5 ses at 87% af de studerende på lægestudiet har erhvervsarbejde mod kun 65-66% på de korte videregående it-uddannelser og socialrådgiveruddannelsen. Tabel 5.2.5 Andelen af studerende i undersøgelsesgruppen der havde erhvervsarbejde på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
I tabel 5.2.6 opgøres den andel af undersøgelsesgruppen, der modtog stipendier fra 1997 til 2002. For de korte og mellemlange videregående uddannelser har andelen, der modtog stipendier, været voksende i undersøgelsesperioden, dog faldt andelen af studerende der modtog stipendier til folkeskolelæreruddannelsen i 2002 (84%). Andelen af studerende på bachelor og kandidatuddannelserne (bortset fra studerende på jura bachelor og lægevidenskabelig kandidatuddannelse) steg fra 1997 til 2002. For lægevidenskab ses et periodefald svarende til 3 procent-point. Tabel 5.2.6 Andelen af studerende i undersøgelsesgruppen der modtog stipendier på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.
Bilag 1. Model- og variabelbeskrivelse samt indkomstbegreberDatagrundlag og modelbeskrivelseAlle beregninger i og resultater af denne undersøgelse bygger på Undervisningsministeriets statistikberedskab i Danmarks Statistik. Uddannelsesoplysningerne er fra det integrerede elevregister (INTE), som er baseret på årlige indberetninger fra alle institutioner, som udbyder uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Indkomstoplysningerne er baseret på indberetninger til Told & Skat. Indkomstoplysningerne er for hele året, hvilket vil sige, at man ikke kan skelne, hvornår på året de enkelte ydelser er modtaget. Oplysninger om studielån og stipendier stammer fra SU-styrelsen. Alle beløb er opgjort i årets priser. Der skelnes i denne undersøgelse mellem tre aflønningsformer: lønnet uddannelse, ikke lønnede uddannelse og delvist lønnet uddannelse. I lønnet uddannelse indgår uddannelser, der er lønnede, hovedsageligt hovedforløb på erhvervsfaglige uddannelser, ikke lønnet uddannelser dækker alle fuldt SU-berettigede uddannelser, mens delvist lønnet uddannelser er uddannelser, hvor man i perioder modtager løn og i andre perioder er berettiget til stipendier, fx uddannelserne til pædagog og sygeplejerske. Undersøgelsesgruppen består af alle de uddannelsessøgende på 18 år og derover, der i mindst 10 måneder i undersøgelsesåret har fulgt en eller flere heltidsuddannelser [6] med samme aflønningsform. Undersøgelsen omfatter følgende oplysninger for den enkelte uddannelsessøgende: alder primo indeværende år, køn, forsørgerstatus, indkomsttyper opgjort for hele året og seneste igangværende uddannelse. Da ”INTE” kun indeholder uddannelsesoplysninger til oktober måned det seneste opgørelsesår, udgør undersøgelsesgruppen det seneste år i analysen en lidt mindre del af samtlige studerende, Reformer i undersøgelsesperioden har også indflydelse på undersøgelsesgruppens størrelse. Således har antallet af personer, der går på et erhvervsfagligt grundforløb været stigende, da det erhvervsfaglige grundforløb for nogle uddannelsers vedkommende er blevet forlænget. Løn kan for nogle være lidt højere, da de kan have været i fuldtidsarbejde i maksimum to måneder og stadig tilhører undersøgelsesgruppen. For de offentlige overførselsindkomster gælder det samme. Man skal være opmærksom på at andelene, der modtager de enkelte ydelser, ikke summerer til 100%; dette skyldes, at en studerende kan modtage mange forskellige ydelser i et skatteår. Alle steder hvor der i en dimension er fem eller færre personer, vil beregningerne udgå, men personerne vil stadig indgå i det samlede billede. Hvis der fx er to 18-årige med børn på en gymnasial uddannelse, vil denne dimension ikke blive vist, men de to elever vil indgå i de samlede tal både for gymnasiale uddannelser, for 18-årige og for forsørgere. For hver dimension i undersøgelsen er opgjort hvor mange personer der indgår i beregningerne. Dette tal er opgivet i faktisk antal og som procentdel af undersøgelsesgruppen i den valgte dimension. De gennemsnitlige indkomster er beregnet både på baggrund af antallet af det samlede antal personer i den valgte dimension og på baggrund af det antal personer, som rent faktisk modtog den enkelte indkomsttype i den valgte dimension. Det er klart, at det samlede antal uddannelsessøgende i Danmark ikke svarer til undersøgelsesgruppen, da metoden frasorterer en række studerende. Den samlede undersøgelsesgruppe udgør omkring en kvart million studerende. Man skal være opmærksom på, at indkomsterne i denne opgørelse er opgjort som gennemsnitsindkomster, og at disse kan dække over store variationer, uden at dette direkte fremgår af talmaterialet. Indkomsterne kan varierer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe. Alene den demografisk betingede ændring af aldersgrupperne over tid betyder noget for indkomstudviklingen for den samlede gruppe. Såfremt man ønsker at se mere detaljeret på enkelte indkomsttyper, opdelt på enkeltaldre, uddannelsesfordelinger m.v., henvises til ”Indkomstdatabasen” Undervisningsministeriets hjemmeside (Link til databasen). Man skal være opmærksom på at, der kan forekomme større eller mindre udsving, som kan være forårsaget af en lille population i den enkelte dimension. Indkomstbegreber
Bilag 2. Antallet i undersøgelsesgruppen fordelt efter aflønningsform og uddannelse
1) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for så vidt. angår adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af studerende fra 1997 til 2002. 2) Indeholdt bl.a. edb-assistentuddannelsen som nu er nedlagt. 3) Indeholder bl.a. pædagogik på DPU; folkeskolelærere kan studere med fuld løn. Fodnoter[1] Således er undersøgelsesgruppen i dette afsnit; en delmængde af alle elever/studerende som befandt sig på en ikke lønnet uddannelse. [2] Slutlån kan optages til færdiggørelse af en uddannelse. [3] Således er undersøgelsesgruppen i dette afsnit; alle elever/studerende som befandt sig på en delvist lønnet fuldtidsuddannelse. [4] Således er undersøgelsesgruppen i dette afsnit; en delmængde af alle elever/studerende på en lønnet uddannelse. [5] Undersøgelsesgruppen indeholder alle studerende der indgår i undersøgelsen, dvs. studerende på; ikke lønnede uddannelser, delvist lønnede uddannelser og lønnede uddannelser [6] Ekskl. ikke kompetencegivende ungdomsuddannelser, produktionsskoler, hf-enkeltfag, ph.d., åben uddannelse samt voksen- og efteruddannelse m.v.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som hele publikationen