Elevplan i praksis

4 Elevplan som værktøj for elever

Hovedfaser i elevernes vej gennem uddannelserne

I dette kapitel beskriver vi skolernes oplæg til eleverne om brugen af Elevplan ud fra samtaler med elever, lærere og ledelse på otte erhvervsskoler. Der gives eksempler på elevernes erfaringer med Elevplan med udgangspunkt i samtalerne med eleverne særskilt. Dernæst identificeres de temaer i beskrivelserne, som behøver yderligere opmærksomhed og diskussion på skolerne med henblik på at skabe et bedre grundlag for elevernes brug af Elevplan.

Som det vil fremgå varierer praksis fra skole til skole. Den efterfølgende beskrivelse er struktureret i forhold til faser, som elevens indføring i uddannelsen principielt følger. Beskrivelsen vil opholde sig ved brugen af Elevplan før skolestart, brugen af Elevplan ved uddannelsens begyndelse samt brugen undervejs i uddannelsen.

Før skolestart

Skolernes tilrettelæggelse af information og introduktion før skolestart og i forbindelse med skolestart er forskellig. Mange skoler afholder informationsmøder, hvor interesserede elever sammen med deres forældre kan høre generelt om uddannelser og forhold på skolen med henblik på at afgøre, om det er noget for eleven at tage en uddannelse på skolen.

På sådanne generelle informationsmøder vil eleverne normalt ikke få informationer specifikt om Elevplan. Elevernes første erfaringer med Elevplan vil ofte gøres i forbindelse med den første samtale mellem elev og kontaktlærer. På nogle skoler foregår samtalen forud for skolestart, på andre foregår den umiddelbart efter skolestart.

På mange skoler varierer procedurerne desuden, afhængig af om eleven starter i forbindelse med hovedoptag eller i forbindelse med det løbende optag. Samtaler forud for skolestart tilbydes oftest elever, der starter i forbindelse med skolernes hovedoptag.

Personlig samtale før skolestart ved hovedoptag

Kontaktlæreren skriver til eleven og inviterer til en personlig samtale på skolen. I brevet fortæller kontaktlæreren eleven om Elevplan og giver oplysninger om webadresse, brugernavn og password samt opfordrer eleven til at gå ind i Elevplan og her orientere sig om uddannelsen.

Samtalen med kontaktlæreren forud for skolestart har til formål at afklare elevens mål med uddannelsen samt forudsætningerne for at tage uddannelsen. I den forbindelse opretter elev og lærer i løbet af dialogen elevens uddannelsesplan, der bl.a. beskriver elevens mål med og forudsætninger for uddannelsen. Ved samtale forud for skolestart vil uddannelsesplanen under- tiden have kladdestatus, dvs. en egentlig færdiggørelse og godkendelse af uddannelsesplanen venter, til eleven faktisk er star- tet på uddannelsen. I andre tilfælde vil kontaktlæreren godkende uddannelsesplanen i forbindelse med denne samtale, hvorefter eleven har mulighed for at tilmelde sig læringsaktiviteterne.

Hvem sidder ved maskinen?

I praksis former samtalerne sig forskelligt fra kontaktlærer til kontaktlærer: i nogle tilfælde sidder eleven ved tastaturet og udfylder felterne i dialog med læreren; i andre tilfælde er det læreren, som sidder ved tastaturet og udfylder på vegne af eleven. Det begrundes med, at læreren vurderer, at eleven ikke umiddelbart kan overskue programmets funktioner og faciliteter, at arbejdet med programmet derfor vil forstyrre koncentrationen om det, som samtalen egentlig handler om, nemlig mål med og forudsætninger for at deltage i uddannelsen. Begrundelsen kan også være, at det slet og ret går hurtigere, når læreren selv udfylder de forskellige felter i programmet, så man bedre kan holde samtalen inden for en ønsket tidsramme.

Der er samtaler, hvor lærer og elev har hver sin computer: eleven udfylder uddannelsesplanen i Elevplan og gemmer oplysningerne, hvorefter læreren fra sin maskine godkender uddannelsesplanen, så eleven kan gå videre med tilmelding til de udbudte læringsaktiviteter. Endelig er der samtaler, hvor lærer og elev skiftes til at logge på samme computer for henholdsvis at udfylde og godkende uddannelsesplan samt tilmelde sig læringsaktiviteter.

Ved skolestart

Der gennemføres på mange skoler holdvise introduktionsforløb for eleverne, der inkluderer introduktion til skolens it-system, herunder Elevplan. Flere skoler udleverer i den forbindelse et materiale om Elevplan til eleverne. Dette under- visningsmateriale er udarbejdet af den enkelte skole og kan variere i omfang og udformning. Det er ofte tekstbaseret og udleveres som udprintede ark med indklippede skærmbilleder fra Elevplan. Det indeholder en kortfattet beskrivelse af procedurer i forbindelse med

• oprettelse af uddannelsesplan
• tilmelding til undervisning
• brug af scorekort.

På skoler, hvor der ikke er gennemført personlige samtaler før skolestart, gennemføres samtalerne i introperioden. De vil da forme sig som beskrevet i afsnittet ovenfor. Ved samtalen laves uddannelsesplan, som godkendes af læreren, hvorefter eleven tilmelder sig de aftalte læringsaktiviteter.

Der er eksempler på skoler, som ikke gennemfører holdvise introduktioner, men hvor eleven alene møder Elevplan i forbindelse med den personlige samtale med kontaktlæreren efter skolestart. I flere tilfælde er der her tale om en kortfattet introduktion af værktøjet i forbindelse med udfyldelsen af uddannelsesplanen og tilmeldingen til undervisningen, hvorefter eleven opfordres til at gøre sig fortrolig med programmet gennem selvstudie.

Den situation gør sig også gældende for elever, som starter på skolen i forbindelse med det løbende optag. Her vil præsentationen af Elevplan ligeledes ske i forbindelse med den personlige samtale mellem kontaktlærer og elev efter skolestart.

Undervejs i uddannelsen

Elevplan er generelt mest udbredt i grundforløbene, mens hovedforløbene på mange skoler endnu ikke gør brug af programmet. Som årsag nævnes, at undervisningen på en række hovedforløb er tilrettelagt, så eleverne følger fælles forløb, der levner meget begrænset plads til individualitet og fleksibilitet. Der er derfor ikke noget praktisk eller pædagogisk behov for at administrere elevernes uddannelsesforløb ved hjælp af Elevplan.

Erfaringerne med at gøre brug af Elevplan undervejs i uddannelsesforløbet vedrører derfor primært grundforløb.

Grundforløb

I grundforløbene er Elevplan introduceret for alle elever jf. tidligere afsnit. Anvendelsen af Elevplan undervejs i grundforløbet varierer fra indgang til indgang og fra lærer til lærer.

Den typiske anvendelse af Elevplan sker i forbindelse med:

1. Tilmelding til læringsaktiviteter.
2. Brug af scorekort.
3. Revision af uddannelsesplan, herunder notere aftaler om praktik.

Der er kun ganske få eksempler på anvendelse af Elevplan uden for de situationer. Brug af f.eks. "Mine projekter" i Elev- plan er således ikke særligt udbredt. Som begrundelse nævnes ofte, at en del elever og lærere er tilbageholdende med at bruge værktøjer, der er baseret på skriftlighed.

Tilmelding til læringsaktiviteter

Der er stor variation i udbuddet af læringsaktiviteter og dermed også i karakteren og kvaliteten af de valgmuligheder, som eleverne har. Der er tilsvarende stor forskel på, i hvilken udstrækning eleverne oplever at sidde i en egentlig valgsituation, eller modsat simpelthen tilmelder sig den aktivitet, som kontaktlæreren anbefaler. Der er desuden tilfælde, hvor tilmeldingen i praksis foretages af kontaktlæreren.

Brug af scorekort

Eleverne orienterer sig løbende i godkendelse hhv. bedømmelse af deres aktiviteter.

Revision af uddannelsesplan

Der er ikke mange eksempler på, at elever og kontaktlærere løbende tager stilling til elevernes uddannelsesplaner. En gængs revision er dog, at elevers oprettelse af praktikaftaler føjes til uddannelsesplanen. Ellers sker revisioner primært, hvis eleverne skifter uddannelse, eller hvis f.eks. sygdom ændrer varigheden af grundforløbet. Hvor ændret uddannelsesvalg indebærer skift til ny indgang, sker revisionen i samarbejde med den nye kontaktlærer, der er tilknyttet den uddannelse, som eleven flytter til.

Hovedforløb

Enkelte skoler og indgange benytter Elevplan i hovedforløb. Det vil oftest være tilfældet, hvor undervisning ved grundforløb og hovedforløb foregår integreret i åbne værksteder, og hvor det derfor er de samme lærere, som forestår undervisningen ved begge forløb.

Eksempler fra praksis

I afsnittene ovenfor har vi beskrevet variationerne i skolernes praksis i generel form. I det følgende giver vi fire eksempler på, hvordan brugen af Elevplan tilrettelægges af skolen og opleves af elever, som vi har talt med i forbindelse med skolebesøgene.

Uafklarede elever med mange valgmuligheder

Det første eksempel vedrører indgangen Fra jord til bord. På en af de besøgte skoler gennemføres samtalen mellem elev og kontaktlærer inden skolestart. Der er afsat en time til samtalen.

Eleven får sit brugernavn og password til programmet og placeres ved tastaturet.

Eleven laver i dialog med kontaktlæreren sin uddannelsesplan. Uddannelsesplanen godkendes, hvorefter eleven tilmeldes undervisningen. Konkret former brugen af Elevplan i forbindelse med samtalen sig på den måde, at eleven logger på og laver uddannelsesplanen. Eleven logger derefter af, så læreren kan logge på og godkende planen. Derefter logger eleven igen på og tilmeldes undervisningen – her er det dog ofte læreren, som sidder ved tastaturet og effektuerer valgene for eleven. Begrundelsen er, at det ikke er helt let at overskue de udbudte læringsaktiviteter, idet udbuddet omfatter alle aktiviteter i alle skolens uddannelser og på geografisk adskilte afdelinger. En sikker og hurtig tilmelding kræver derfor et vist forhåndskendskab til måden, læringsaktiviteterne præsenteres på.

Senere i uddannelsesforløbet er det ofte eleven, som tilmelder sig. Men ellers er eleven mest optaget af scorekortet og af at kunne se sine karakterer.

Ved første samtale tales ikke meget om merit. Først senere i grundforløbet tales om elevens personlige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om merit eller om evt. behov for specialundervisning.

Ud af ti elever er seks som regel afklarede om, hvad de vil være. De vil typisk planlægge et 20-ugers grundforløb. De resterende fire er modsat relativt uafklarede om, hvad de vil være. De vil ofte planlægge et længere forløb, hvor de stifter bekendtskab med forskellige erhverv.

Gennemfører eleverne grundforløbet over 20 uger, vil der som regel ikke ske nogen revision eller ændring af uddannelsesplanen undervejs. Der sker oftest ændringer i planen, hvis varigheden ændrer sig. Det noteres dog i uddannelsesplanen, når/hvis eleven finder praktikplads.

I denne indgang oplever eleverne, at de har temmelig mange valgmuligheder. Valgmulighederne kan præsentere sig som:

• Aktivitetscafé (områdefaglige målpinde, giver mulighed for at være i køkkenet hele tiden)
• Praktik
• Torvemarked
• Pift og pynt
• Kend dit håndværk
• Engelsk pas osv.

Der kan være identiske målpinde knyttet til flere af disse aktiviteter, mens undervisningens form til gengæld kan være vidt forskellig. F.eks. kan undervisningen tilrettelægges, så eleverne stort set uafbrudt kan være i køkkenet.

Elever, der ikke har afklaret deres valg af uddannelse, har rig mulighed for gennem grundforløbet at skaffe sig erfaringer fra forskellige erhverv: kok, tjener, slagter mv.

Elev om Elevplan (eksempel 1)

Elevens uddannelsesplan blev oprindelig oprettet i Elevplan over telefonen. Eleven ringede til skolen fra sin efterskole og talte med kontaktlæreren om sine overvejelser. Kontaktlæreren lavede derefter en uddannelsesplan for eleven i Elevplan.

Eleven ved ikke præcis, hvad han vil være. Han har derfor planlagt at være i grundforløbet i 40-50 uger, så han kan stifte bekendtskab med forskellige uddannelser. Han overvejer at blive enten kok eller slagter.

Eleven har efterfølgende selv været ved tasterne i Elevplan. Han har fået instruktion i Elevplan af sin kontaktlærer. Han har selv tilmeldt sig undervisningen i 3. modul og har her foretaget sine valg ud fra et ønske om at få erfaring med uddannelsen som kok.

Eleven har ikke talt så meget om uddannelsesplanen med kontaktlæreren, men taler derimod altid med kontaktlæreren om de konkrete valg af læringsaktiviteter. Sådanne samtaler foregår løbende i umiddelbar tilknytning til undervisningen.

Eleven forbinder Elevplan med scorekort, tilmelding og merit. "Det er, hvad jeg har set". Begreber som "uddannelsesplan" og fanebladet "Mine projekter" siger ham ikke rigtig noget. Eleven har merit i dansk, engelsk, fysik og matematik. Han har taget førstehjælp og skal have samfundsfag.

Eleven opfatter programmet som nemt at gå til. Men det fylder ikke meget i hans verden. Han kunne fint klare sig uden.

Elevplan som værktøj i læringsprocessen

Eleverne på skolen i eksempel 2 bliver ikke inviteret til en personlig samtale med kontaktlæreren inden skolestart. De bliver inviteret til et stormøde, hvor de kollektivt får generelle informationer om skolen og uddannelsen. Den individuelle uddannelsesplanlægning starter ved skolestart. Først da kommer man ind på, hvad elevens kompetencer og merit betyder for uddannelsesplanens indhold og varighed.

Elevens uddannelsesplan udarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlærer og elev. Eleven lærer gradvis at bruge Elevplan. Introduktionen foregår i plenum, og derefter bliver eleverne sat til at bruge systemet. Introduktionen til Elevplan får nærmest karakter af et selvstudie.

Elevplan er ikke på nuværende tidspunkt et obligatorisk element i undervisningen, men i lærergruppen diskuterer man, om det fremover skal være det.

Brugen af "Mine projekter" (eksempel 2)

Indgangen stiller krav til eleverne om at bruge Elevplan i forbindelse med den løbende undervisning. Bl.a. skal de i "Mine projekter" beskrive læringsprocessen i forbindelse med projekterne.

Disse beskrivelser giver meget forskellige resultater. Et eksempel på en minimalistisk anvendelse er en elev, der skriver:

"Jeg har i dag haft teori i formiddag og i eftermiddags har jeg arbejdet med mit projekt".

Et eksempel på en væsentligt anderledes anvendelse er en voksenlærling, der benytter "Mine projekter" til minutiøst at beskrive, hvad han arbejder med i projektet, hvilke materialer der er benyttet, tidsforbruget til de enkelte delopgaver – og endelig en estimering af hvilket arbejde der mangler, og hvor lang tid det vil tage at gennemføre.

Det sidstnævnte eksempel har næsten modelkarakter. Når eleven beskriver sit forløb på denne måde, vil læreren og senere også arbejdsgiveren kunne følge i detaljer, hvordan arbejdet i projektet skrider frem. Læreren vil derfor have en mulighed for at gribe ind og støtte eleven, hvis udviklingen går i en gal retning. Bedømmelsen af projektarbejdet vil desuden være kvalificeret af viden om elevens overvejelser undervejs. Det giver en bedre bedømmelse, end hvor man alene bedømmer det færdige resultat.

For eleven medvirker beskrivelsen til at understøtte læringsprocessen og vurderingen af, hvilke læringselementer der er behov for at gå i dybden med.

Ligesom ved udarbejdelse af uddannelsesplanen er kontaktlæreren aktiv i forbindelse med valg af læringsaktiviteter. I grundforløbet er antallet af valgmuligheder dog ret begrænset.

De afklarede elever med valgmuligheder

Det tredje eksempel vedrører en skole, hvor eleverne kommer fra hele Danmark, og hvor kostafdelingen er relativt stor. Her gennemføres normalt ikke en personlig samtale med eleven inden uddannelsesstart. I løbet af den første uge i grundforløbet gennemføres en firetimers introduktion til skolens it-system og til Elevplan. Parallelt hermed gennemføres en personlig samtale med eleven om dennes uddannelsesvalg og -plan. Det sker den første eller anden dag, eleverne er på skolen. I samtalen er det vigtigt for kontaktlæreren at få vished om, at eleverne har valgt skolen for at blive elektrikere. Hvis de i stedet ønsker at gå videre med andre uddannelser inden for retningen, f.eks. at blive svagstrømsteknikere, er grundforløbet efter lærerens mening ikke optimalt, hvorfor han råder eleverne til at følge grundforløb på en anden skole.

Erfaringen er imidlertid, at eleverne er helt afklarede om, hvad de vil være, og at de ønsker en uddannelse, som er tilrettelagt målrettet på elektrikererhvervet. Det er sjældent, at kontaktlæreren møder elever, som ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg.

Kontaktlæreren overdriver ikke sin beskrivelse af elevens muligheder for at få merit. Selvfølgelig gør han opmærksom på, at eleverne har ret til at få merit, hvis de har gennemført uddannelse på samme eller højere niveau. I praksis er det dog lærerens vurdering, at eleverne har mere end godt af at få gentaget stoffet i f.eks. matematik i relation til elektrikeruddannelsen. Ofte er eleverne ved uddannelsesstart selv af den hold- ning, at de ikke vil have merit, da de er klar over, at de ikke har lært nok i tidligere uddannelse. Eleverne skifter undertiden mening undervejs i løbet af grundforløbet, måske fordi de erfarer, at de alligevel husker meget fra deres tidligere skolegang.

Eleverne har mulighed for at vælge mellem forskellige projekter. Projekterne er typisk organiseret som moduler af fem ugers varighed. Fra skolens side anbefales bestemte projekter, men der er mulighed for at vælge andre. I udbuddet er også moduler, der har titlen "Valgfrit projekt". Det betyder, at eleven selv kan komme med forslag om, hvad der skal foregå i undervisningen. Hvis materialerne til projektet er dyrere end materialerne i de øvrige projekter, betaler eleven selv differencen, ligesom eleven selv er ansvarlig for at få bestilt materialerne hjem. Ved valgfri projekter vurderer lærer og elev i fællesskab, hvilke målpinde der dækkes ind i projektet.

En læringsaktivitet kan også have titlen "Jeg vil være elektriker". Den omfatter en række forskellige læringsaktiviteter, som er nødvendige for at blive elektriker.

Elever om Elevplan (eksempel 3)

Forud for start af uddannelsen har eleverne tilbud om at komme til en informationsaften på skolen. Her hører de ikke noget om Elevplan. Første gang, de møder programmet, er i forbindelse med den første uge i grundforløbet. Allerede den første eller anden skoledag får de introduktion til skolens it-system og til Elevplan.

Begrebet uddannelsesplan står ikke klart i de to elevers erindring. Det gør derimod spørgsmålet om valg af aktiviteter og om tilmelding hertil. Eleverne oplever det som positivt, at de har valgmuligheder i forhold til undervisningen. Det synes de også, de har haft i deres tidligere skolegang i folkeskolen (tilmelding til valgfag hver anden onsdag eftermiddag). I folkeskolen har eleverne desuden arbejdet med SkoleKom, og de opfatter Elevplan som et program, der ligner SkoleKom.

Eleverne har senest tjekket deres scorekort for henholdsvis én og to uger siden.

Eleverne har ikke noget imod, at deres mester kan følge med i uddannelsen ved at have adgang til Elevplan. Den ene elev tror, hans mester vil være interesseret – det vil ligefrem være en rigtig god idé, "for så kunne mester måske også planlægge opgaver lidt efter, hvad man har været igennem på skolen" (elev).

Den anden tror ikke, at hans mester er interesseret i at have adgang.

Elevkommentarer til programmets brugerflade

Eleverne har uopfordret en del kommentarer til programmet og dets brugerflade. De synes, der er tale om en dårlig brugerflade. De formulerer, at det er godt, at man kan vælge sin egen undervisning, og det er positivt, at fagene/læringsaktiviteterne er beskrevet, og man kan se, hvad det handler om. Men de synes, at programmet er for dårligt. F.eks. er det svært at sortere i udbuddet, så man alene får præsenteret den relevante del af det; "Så skal man sætte et lille kryds for at sortere efter lærer" (elev).

Den ene elev siger, at han "flere gange har været ved at smide computeren væk". Elevplan er for indviklet. Han synes, at fagoversigten er uhyre indviklet: man skal vælge det rigtige niveau, det rigtige fag, den rigtige lærer, den rigtige skole. "Vi møder ikke bare vores egen skoles tilbud, men tilbud fra flere skoler. Det er svært at få overblik" (elev).

Også sprogbrugen er svær, og den er ikke entydig. Der bruges lange, indviklede ord, nogle gange flere ord for samme ting.

F.eks. tales der både om "kontaktlærer", om "udbudslærer" og om "tilbudslærer". Det skal her bemærkes, at den terminologi, som eleverne møder, er summen af skolens formuleringer (i beskrivelsen af skolen og læringsaktiviteterne) og de fortrykte formuleringer, som er fælles for alle brugere af Elevplan. I den udstrækning skolerne vælger at bruge andre formuleringer og begreber, end Elevplan gør brug af, opstår en sådan flimrende terminologi.

Endelig opleves programmet som langsomt. Måske skyldes det, at eleverne primært har adgang til at bruge Elevplan på ældre maskiner på skolen, eller at skolens eksterne netforbindelse er overbelastet eller for langsom. Hvad enten grunden er den ene eller den anden, så oplever eleverne, at programmet er langsomt.

Afklarede elever uden valgmuligheder

På en af de besøgte skoler gennemføres inden uddannelsesstart en personlig samtale med elever, der tilmelder sig indgangen Bygge og anlæg. Her laves uddannelsesplanen, hvorefter den enkelte elev tilmelder sig undervisningen. Tilmeldingen til undervisningen baserer sig på, at kontaktlæreren i samtalen fortæller, hvad eleven skal tilmelde sig, hvis eleven vil være tømrer.

Der bruges ikke meget tid på at introducere programmet for eleverne. Det er efter kontaktlærernes vurdering ikke nødvendigt. Samtidig er udsagnet dog, at hvis Elevplan skal udbredes mere til eleverne, så skal det skemalægges. For nuværende er Elevplan ikke en obligatorisk aktivitet i undervisningen.

Der er afsat 10 minutter pr. elev pr. uge til samtale med kontaktlæreren. I praksis foregår disse samtaler typisk integreret med aktiviteter i undervisningen i værkstedet.

Mellem 99 og 100 procent af eleverne ved, hvad de vil være, når de kommer til skolen. Hvis eleverne ved tilmeldingen ikke har oplyst et uddannelsesvalg, så er det typisk en fejl. De ved godt, hvad de vil være. De elever, som kontaktlæreren møder, vil nemlig være tømrere. Ud af 300 elever er der højt sat tre, der vælger om i forbindelse med uddannelsesforløbet.

Uddannelsesplanen ændres ikke undervejs. Det sker alene i de ganske få tilfælde, hvor elever vælger om og skifter til en andet uddannelse. Når en elev finder en praktikplads, bliver det evt. skrevet ind i uddannelsesbogen.

Ifølge kontaktlæreren ved Bygge og anlæg har Elevplan og den seneste reform af erhvervsuddannelserne ikke noget med hinanden at gøre. Elevplan har heller ikke noget med valgmuligheder at gøre. Efter kontaktlærerens mening er der ikke behov for at skabe en masse valgmuligheder. Eleverne er interesseret i, at skolen lægger en fornuftig plan. Eleverne foretrækker tryghed og er fuldstændig ligeglade med, om de skal lave det ene eller det andet projekt.

"Glem alt om produkterne – det handler om arbejdsprocesser, værktøjer, materialer, og vi ved udmærket godt, hvordan de bedst lærer de ting at kende" (lærer).

Eleverne kombinerer ikke læringsaktiviteter fra obligatoriske og valgfri fag, og de har så at sige ingen valgmuligheder. De følger skolens plan for undervisningen.

Elever om Elevplan (eksempel 4)

Eleverne på Bygge og anlæg mødte Elevplan første gang i forbindelse med den personlige samtale med kontaktlæreren før uddannelsesstart. Her oprettede de deres uddannelsesplan i Elevplan og tilmeldte sig efterfølgende undervisningen ud fra lærerens anvisninger.

"Kontaktlæreren fortæller mig, hvad jeg skal vælge, hvis jeg vil være tømrer" (elev).

"Når man har bestemt sig for, at man skal være tømrer, så er fagene givet" (elev).

I forbindelse med samtalen fik eleverne at vide, at de kunne få merit, hvis de allerede havde gennemført undervisning i fag på et niveau, der svarer til undervisningen på skolen. Den ene elev har således merit i matematik, som han har haft på E-niveau i 10. klasse.

Eleverne oplever ikke, at de har valgmuligheder, når de skal tilmelde sig undervisningen. Hverken hvad angår indhold eller form for undervisningen.

Eleverne har sidst tjekket Elevplan for én henholdsvis to uger siden, hvor de så status på deres scorekort.

"Det var bare sådan et rutinetjek" (elev).

"Jeg var inde at tjekke min karakter for legehus-projektet" (elev).

De er pt. i gang med henholdsvis "Værktøjskasse" og "Bindingsværkshus" som projektarbejde.

Ingen af eleverne kan huske noget om brugen af en uddannelsesbog.

Alle elever i klassen laver samme aktiviteter. Hvis nogen bliver hurtigere færdige, så får de ekstra opgaver.

Det vil være OK for eleverne, om praktikstedet kan følge deres uddannelse ved at have adgang til Elevplan.

Eleverne synes, at programmet er let nok at anvende. På holdet har de kun oplevet enkelte tekniske problemer ved tilmel- ding, hvor elever mente, de havde meldt sig til undervisning, men hvor det af en eller anden grund ikke var registreret i Elevplan.

Temaer til diskussion

Som det fremgår af ovenstående afsnit varierer den praktiske anvendelse af Elevplan ganske meget. Variationerne hænger kun delvist sammen med forskelligheder, som kan henføres til elevernes forudsætninger, egenskaber og mål. Disse forskelligheder vedrører først og fremmest graden af elevernes afklarethed om uddannelsesvalget, sekundært elevernes modenhed, herunder deres forskellige holdninger til rollen som medplanlægger og didaktiker.

Det synes at være afgørende for variationerne, at lærerne og skolerne har forskellig tilgang til den personlige uddannelsesplanlægning. Med det menes, at der mellem skolerne og mellem uddannelser på den enkelte skole viser sig store forskelle i opfattelsen af, hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at tilrettelægge udbuddet og planlægningen af uddannelser og undervisning på. En række spørgsmål står således til diskussion:

• Om det er vigtigt at gennemføre en samtale før uddannelses- start, eller om det lige så godt kan vente til den første uge efter uddannelsesstart?
• Om forståelsen af Elevplan og arbejdet med den personlige uddannelsesplan forudsætter egentlig undervisning, eller om programmet og rollen er så selvindlysende, at eleven efter en ganske kort præsentation af programmet kan tage resten af sig selv?
• Om det er vigtigt, at eleven har mulighed for at vælge forskellige veje gennem uddannelsen, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at eleverne følger undervisningen i den rækkefølge, som skolen foretrækker ud fra en praktisk, pædagogisk og faglig afvejning?
• Om det er praktisk muligt, at eleverne gennemfører forskellige læringsaktiviteter samtidigt, eller om hensynet til logistik og sikkerhed i værkstederne nødvendiggør, at man gennemfører læringsaktiviteter i en bestemt rækkefølge?
• Om kontaktlærerens vejledning af eleverne fordrer egentlige vejledningsmøder, eller om vejledningen lige så hensigtsmæssigt kan foregå integreret med undervisningen i værksted og teorilokaler?

De udfordringer, som undervisningen efter den seneste reform af erhvervsuddannelserne stiller skolerne overfor, kalder på diskussion og afklaring af disse spørgsmål blandt lærere og ledelse.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 4 af 9
© Undervisningsministeriet 2004