Elevplan i praksis

3 Tanker bag Elevplan

Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til elever, lærere og planlæggere på skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Elevplan skal støtte den enkelte elev i at plan- lægge og få overblik over sin erhvervsuddannelse, og det skal give skolerne bedre muligheder for at virkeliggøre den seneste erhvervsuddannelsesreforms nøglebegreber: individualisering, fleksibilitet og elevens personlige uddannelsesplanlægning.

Sådan præsenteres Elevplan i flere af de publikationer, som er skrevet om programmet.

Pædagogisk planlægningsværktøj

Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til, at den enkelte elev skal have større indflydelse på sin uddannelse end tidligere. Med udgangspunkt i en vurdering af egne forudsætninger og egne mål skal eleven vælge blandt udbuddet af uddannelser og undervisning og dermed sammenstykke sin egen uddannelse.

Tidligere har didaktikken udelukkende været lærerens og sko- lens område. Læreren henholdsvis skolen har med udgangspunkt i viden om, hvordan man bedst lærer et givet fag, tilrettelagt undervisningen, som derefter er blevet fulgt af eleverne. Med reformen bliver eleven inddraget i planlægningen og kan vælge forskellige ruter mod det mål, som er givet af uddannelsesvalget. I den forstand får eleven en principielt ny rolle. Eleven skal løbende vælge mellem læringsaktiviteter og undervisning, der er defineret i forhold til fagets målpinde. For at kunne foretage disse valg har eleven brug for et egnet værktøj samt en kvalificeret sparring. Værktøjet er det webbaserede program Elevplan; sparringspartneren er kontaktlæreren.

Elevplan

Elevplan rummer en række faciliteter og funktioner, der spiller sammen med reformens intentioner om større fleksibilitet og højere grad af individualisering og differentiering i undervisning og uddannelse.

Uddannelserne er beskrevet ved en række mål, der udtrykker den enkelte uddannelses sum af faglighed. Hvor uddannelsernes mål før reformen var knyttet til bestemte undervisningsfag, kan de nu også knyttes til læringsaktiviteter, som er udviklet og beskrevet lokalt. Eleverne når således uddannelsens mål ved at deltage i læringsaktiviteter, der hver især dækker dele af uddannelsernes mål. Forskellige læringsaktiviteter kan have forskellige mål. Forskellige læringsaktiviteter kan imidlertid også have samme mål. I princippet kan målene dermed nås på forskellige måder, afhængig af elevens forudsætninger og fore- trukne læringsstil.

Hvor uddannelsernes grundforløb tidligere havde samme længde for alle elever, er princippet nu, at grundforløbets længde kan variere fra 20 til 60 uger, afhængig af elevernes situation (i visse situationer endda fra 10 til 60 uger), herunder afhængig af hvor afklaret eleven er om sit uddannelsesvalg. Eleverne kan desuden starte deres uddannelse i løbet af skoleåret og behøver ikke – som tidligere – at vente til uddannelsernes hovedoptag i august eller januar. På de fleste tekniske skoler har man optag hver femte uge, på enkelte skoler ligefrem et egentlig løbende optag med fuldstændig fleksibelt, individuelt starttidspunkt.

Fra elevens synsvinkel giver en sådan organisering af undervisningen et behov for at skaffe sig overblik på i hvert fald to måder: dels overblikket over det løbende udbud af undervisning med henblik på at kunne træffe kvalificerede valg, dels overblikket over allerede afsluttede undervisningsaktiviteter og opnåede mål.

Det er disse overblik, Elevplan skal bidrage med. Elevplan rummer faciliteter og funktioner, der giver eleven mulighed for i samspil med sin kontaktlærer blandt andet

• at udforme og løbende ajourføre sin uddannelsesplan
• at skaffe sig information over udbudt undervisning
• at tilmelde sig udbudte læringsaktiviteter/undervisning på egen skole
• at føre logbog over undervisningsprocessen og uddannelsesforløbet
• at modtage og opbevare bedømmelser og godkendelser af gennemførte læringsaktiviteter/undervisning (scorekort).

Denne beslutningsproces og administration af eget uddannelsesforløb gennemfører eleven i løbende dialog med sin kontaktlærer.

Kontaktlæreren

Kontaktlæreren er elevens personlige sparringspartner i forbindelse med valg af uddannelse og undervisning. Kontaktlæreren har et generelt overblik over skolens uddannelser og et særligt kendskab til uddannelserne og den udbudte undervisning inden for sin egen indgang.

Kontaktlæreren rådgiver den enkelte elev om dennes valg og gør det ud fra et personligt kendskab til elevens forudsætninger og mål. Kontaktlæreren yder eleven rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan og valg af relevante læringsaktiviteter. Et centralt redskab i denne proces er også for kontaktlæreren den dokumentation, som eleven udarbejder i Elevplan.

I de følgende kapitler beskriver vi elevernes, lærernes og skolernes erfaringer med at bruge Elevplan.

Endvidere beskriver vi en stor og en mindre virksomheds til- gang til uddannelsesplanlægning og deres forventninger til den fremtidige brug af Elevplan i virksomhederne.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2004