Hvad kan vi lære af det – og hvad så?

Af Udviklingschef Gitte Miller Balslev, US-centret

“De bløde værdier og den brede faglighed er flydende størrelser. I den forbindelse er der behov for en overordnet målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde.”

De foregående bidrag fra forskellige ungdomsskoler viser, at en del kommuner allerede længe har gjort et stort arbejde for de sent ankomne unge, siden kommunerne den 1. januar 1999 overtog integrationsopgaven.

I dag overlader kommunerne udførelsen af bestemte opgaver i integrationsarbejdet til organisationer, foreninger og uddannelsesinstitutioner – blandt andet ungdomsskolen. Som det fremgår af publikationens artikler, indgår ungdomsskolen i integrationsarbejdet med helhedsorienterede og samarbejdsbaserede indsatser over for unge etniske minoriteter.

Med den ændring af integrationsloven og danskundervisningsloven (lov nr. 1043 af
17. december 2002), der trådte i kraft i januar 2003, blev ungdomsskolens aktiviteter udvidet til også at kunne omfatte undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge i aldersgruppen 18 til 25 år, hvis kommunalbestyrelsen beslutter dette. Det vil sige, at kommunerne nu frit kan vælge, at unge tosprogede mellem 18 og 25 år kan modtage undervisning i dansk som andetsprog i ungdomsskolen. Det er naturligt, at en sådan aktivitet lægges i ungdomsskolen, idet forudsætningerne for, at integrationsopgaven lykkes, ofte vil være, at undervisningen foregår i de ungemiljøer, hvor unge færdes og i kraft af miljøet føler et naturligt tilhørsforhold til.

Faglighed i et helhedsperspektiv

Beskrivelserne af undervisningsforløb i nærværende publikation viser mangfoldighed på detaljeniveau, men lighed på generelt niveau i forhold til opgaven i forbindelse med de tosprogede unge, som den løses i ungdomsskolen i dag. Et fællestræk er, at der ikke udelukkende satses på snæver faglig kvalificering, men også på den brede faglighed, der sigter mod at opbygge unges livsfærdigheder – “Life-skills” – og dermed formidle en grundlæggende kvalificering til fremtiden ved at (gen)etablere selvtilliden, den kollektive ansvarlighed, troen på fremtiden og evnen til selv at styre den – det vil sige faglighed i et helhedsperspektiv bestående af en passende blanding af faglige, personlige og sociale kompetencer. Dette fokus på det hele menneske i ungdomsskolens måde at møde de unge på, “der hvor de står”, er en væsentlig ballast i de undervisningstilbud for tosprogede, der allerede eksisterer. Det vil sige netop en evne til ikke at klientgøre de unge tosprogede (se også delrapporten “Erfaringer med integration i ungdomsskolen”).

En overordnet målsætning

De bløde værdier og den brede faglighed er flydende størrelser. I den forbindelse er der behov for en overordnet målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde. Er det målet, at de unge tosprogede bliver mere danske hurtigere? Er det udelukkende målet at få flere unge i uddannelse og arbejde? Er målene de samme i et storbymiljø som i et landsbymiljø? Hvad er i det hele taget vægtningen mellem de “bløde” og de “hårde” mål? Disse er blot få af de mange spørgsmål, der fremover bør tages stilling til i en decideret målsætning for ungdomsskolens arbejde med de unge tosprogede.

Visioner og strategier for bedre integration

Med den nye lovgivning er ungdomsskolen igen aktivt indtænkt i forhold til en specifik samfundsopgave. Og som det ses i publikationens artikler, er ungdomsskolen parat til at gøre en yderligere målrettet og nytænkende indsats i forhold til undervisning af de unge tosprogede, og dermed at leve op til regeringens vision og strategier for bedre integration.

Allerede på nuværende tidspunkt er undervisning af tosprogede unge i ungdomsskolen med til at understøtte dele af regeringens tre strategier for bedre integration (Regeringens vision og strategier for bedre integration, juni 2003):

1. Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund

Gennem undervisning i danske samfunds- og kulturforhold samt arbejde med elevdemokrati er ungdomsskolens tilbud til tosprogede med til at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund.

I forhold til regeringens anbefalinger om et udvidet forældresamarbejde, er ungdomsskolens undervisningstilbud til tosprogede unge allerede godt i gang.

I forhold til anbefalingerne om at styrke de tosprogedes idrætsdeltagelse er ungdomsskolernes tilbud til tosprogede også godt på vej. Tilbudene bidrager desuden til at styrke indsatsen for, at udlændinge deltager i det organiserede fritids- og foreningsliv ved et aktivt samarbejde med de frivillige foreninger og organisationer.

2. Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet

I denne forbindelse er undervisningstilbudenes aktive efterværn, forældresamarbejde og mentorordninger vigtige faktorer dels i forhold til at sikre, at de unge tosprogede klarer sig i videre uddannelse, dels i forhold til at sikre rammer for mere fleksible overgange til erhvervsuddannelserne.

3. Tredje strategi: Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde

Gennem blandt andet praktikophold, erhvervsforberedende undervisning, brobygningsforløb og grundig vejledning er ungdomsskolens undervisningsforløb med til at hjælpe de unge tosprogede ind på arbejdsmarkedet.

Desuden er det, siden integrationsloven trådte i kraft i 1999, blevet nemmere for kommunerne at samarbejde indbyrdes om integrationsindsatsen. Dermed er der skabt grundlag for, at indsatsen i højere grad kan erhvervsrettes og specialiseres. Dette er Multiskolen, Hedensted og Juelsminde et fint eksempel på. Her samarbejder de to mindre landkommuner om et fælles tilbud til unge tosprogede med særlig vægt på det erhvervsrettede aspekt.

At ungdomsskolerne på nuværende tidspunkt lever op til dele af regeringens vision og strategi for bedre integration, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan gøres bedre – der skal naturligvis løbende udvikling til.

Den videre udvikling

Nogle ungdomsskoler har i adskillige år løst en undervisnings- og integrationsopgave i forhold til de tosprogede unge i alderen 14-18 år. Alligevel er det en ny og spændende udfordring, der nu sættes på dagsordenen med udvidelsen af målgruppen. I den forbindelse skal der her nævnes to vigtige perspektiver for den videre udvikling, for det første en styrket vejledningsindsats og for det andet en sikring af, at personalet er kvalificeret til opgaven.

1. Styrket vejledningsindsats – tutorordning
Mange elever med anden etnisk baggrund lever i et krydsfelt mellem to kulturer, der oftest er meget forskellige fra hinanden. Deres kulturelle bagage er i de fleste tilfælde i skarp modsætning til den mere individ-orienterede livsanskuelse, som er kendetegnende for det danske samfund, herunder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og deres netværk i det danske samfund er sparsomt.

Ungdomsskolernes erfaring er, at det normalt varer fire – syv år for de unge tosprogede at tilegne sig danskkundskaber på et niveau, der sætter dem i stand til at indgå i det ordinære ungdomsuddannelsestilbud. Det betyder, at ungdomsskolen ikke altid har mulighed for følge de unge “til dørs” i deres udvikling. Derfor er en styrket vejledningsindsats fx gennem en tutorordning et af de centrale områder for videre udvikling af ungdomsskolernes aktiviteter til de unge tosprogede. En tutorordning med tilknytning til ungdomsskolens undervisningstilbud for tosprogede, der kunne give den nødvendige individuelle og differentierede støtte. Samtidig vil et tilbud om lektiehjælp og eventuel prøveforberedende enkeltfagsundervisning kunne støtte den faglige udvikling hos de unge.

At tale med en troværdig voksen
Tutorordningen kan desuden være med til at kompensere for manglen på netværk. Det er vigtigt, at den unge kan tale med en troværdig voksen under mere “private” forhold – en voksen, der på den ene side ikke er en del af systemet, og som på den anden side har tæt kontakt til det etablerede vejledningssystem. I de større kommuner kan det derfor være fordelagtigt, at ungdomsskoler får mulighed for i en nærmere fastsat periode at tilknytte en tutor, som kan stå til rådighed for denne gruppe unge under, mellem og efter uddannelserne. Det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige krydsfelt kan på den måde blive en tand mere overskueligt i kraft af et styrket tilbud om støtte og samtale.

2. Kvalificering af lærerne
Et andet centralt område i forhold til udviklingen er videre kvalificering af lærerkræfterne i ungdomsskolen, så den nye målgruppes behov såvel som de metodiske, pædagogiske og faglige aspekter i faget dansk som andetsprog imødekommes. Som det ses i artiklerne, stilles der store krav til underviserne. I lyset af den nye lovgivning er der på nuværende tidspunkt især brug for målrettede tilbud om opkvalificering af lærere, hvad angår undervisning i dansk som andetsprog i dansk og andre fag.

Hvad angår undervisningen af de 18-25-årige, kræver den nye lovgivning, at underviserne har en egentlig kompetencegivende uddannelse “Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne”, hvilket ikke er tilfældet, når det gælder undervisning af de 14-18-årige. Der er imidlertid andre længerevarende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som retter sig mod denne målgruppe nemlig:

• Pædagogiske diplomuddannelser i henholdsvis “Dansk som andetsprog” og “Flerkulturel pædagogik”.
• Linjefaget “Dansk som andetsprog”, der som en forsøgsordning er oprettet på flere seminarier.
• “Den grundlæggende uddannelse i undervisning af tosprogede elever”. Et 240 timers modulopbygget efteruddannelsestilbud som udbydes på flere CVU'er.

Derudover kan man forestille sig korterevarende, opkvalificerende tilbud, der både retter sig mod den brede faglighed, det vil sige lærernes evner til at give de unge de nødvendige realkompetencer for at kunne begå sig i det danske samfund, og mod en ungdomspædagogisk tilgang til undervisning i dansk som andetsprog med folkeskolens afgangsprøve som mål.

I forhold til det videre arbejde med de unge tosprogede i ungdomsskolen er der dels behov for en målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde, dels behov for at styrke vejledningsindsatsen fx i form af en tutorordning og dels behov for videre kvalificering af medarbejderne i dansk som andetsprog, hvor helhedsperspektivet indtænkes i en bredt funderet faglighed i forbindelse med faget. Dansk som andetsprog er ikke noget, “der går over”. Det er et vilkår, som vil følge den tosprogede resten af livet, og det må uddannelsesverdenen tage højde for.

Som det fremgår af artiklerne i denne publikation har ungdomsskolen potentialet til at løfte dette samfundsbærende arbejde. Og ungdomsskolen har tradition for tværfaglig opgaveløsning med det rette element af ildhu, engagement og faglighed. Ungdomsskolen er en skoleform med et klart dannelsesansvar, fokus på det hele menneske og plads til forskellighed.

Kilder

Balslev, Gitte Miller: Delrapporten “Erfaringer med integration i ungdomsskolen” i: Pilotundersøgelse af heltidsundervisningen i den kommunale ungdomsskole (§33.3-undervisning). 2002

Regeringens vision og strategier for bedre integration. Regeringen. Juni 2003

Tosprogethed. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 3, uc2, oktober 2002

“Med den nye lovgivning er ungdomsskolen igen aktivt indtænkt i forhold til en specifik samfundsopgave.”

Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som artiklen: Hvad kan vi lære af det – og hvad så?
© Undervisningsministeriet 2004