3 Faglige og personlige kompetencer i de afsluttende prøver

Det daglige arbejde med at udvikle personlige kompetencer

I dagligdagen består arbejdet med udvikling af faglige og personlige kompetencer af et samspil mellem elevens selvstændige arbejde med læringsmål, evaluering og udnyttelse af læringsmiljøets muligheder og skolens læringsmiljø. Læringsmiljøet har til opgave at understøtte elevens læring og fastholde og synliggøre de formelle ydre krav, der stilles til eleven i uddannelsen. Eleven må i hele læreprocessen forholde sine egne læringsmål til målene for uddannelsen, sin egen evaluering i forhold til kravene for den eksterne evaluering og sin egen udnyttelse af skolens læringstilbud i forhold til de muligheder, skolen stiller til rådighed.

Udvikling af faglige og personlige kompetencer kræver elevens involvering i og forholden sig til egen læreproces. Skematisk kan det illustreres som i modellen s. 18, hvor elevens selvstændige arbejde med kompetenceudviklingen spejler sig i de ydre vilkår for uddannelsen:

Ydre krav Mål og indhold i uddannelserne

Ydre evaluering Prøver og standpunkter Praktiske bedømmelser, udtalelser			Læringsrammer Undervisningsmuligheder vejledningsmuligheder, støttemuligheder, tekniske hjælpemidler etc.

De personlige kompetencer er nu en tydelig del af uddannelsernes formål og mål. Det er derfor nødvendigt at evaluere disse gennem hele uddannelsen. Men det er vigtigt at fastholde, at personlige kompetencer i sin natur er tættere knyttet til den enkeltes personlighed og derfor må behandles med skyldig hensyntagen til den enkeltes integritet og forudsætninger. Der kan således ikke være tale om, at eleven skal opnå i forvejen fastsatte slutmål og tildeles en bedømmelse på samme måde som ved faglige kompetencer.

Evaluering af personlige kompetencer vedrører i høj grad den enkeltes proces og måder at forholde sig til uddannelsen, sin egen læringsstil og læringsmiljøets muligheder. Elevens opstilling af læringsmål for personlige kompetencer og evaluering af samme er derfor hovedhjørnestenen i det daglige arbejde med personlige kompetencer.

Det er vigtigt i evalueringen at lægge vægt på den løbende evaluering, der giver mulighed for at sætte fokus på den enkeltes proces, og hvad der kan hæmme og fremme den. På den måde bliver det en fælles sag mellem den enkelte elev, elevgruppen og dennes lærer.

Evalueringen vedrører ikke alene den enkelte elevs udvikling, men tillige læringsmiljøets muligheder for at understøtte udviklingen og elevens brug af disse muligheder. Der er således lagt op til en dialog mellem eleven og læreren/vejlederen.

For at skabe og fastholde et grundlag for en sådan dialog er følgende evalueringsmatrix en mulig inspirationskilde:

For at eleven kan evaluere egne læreprocesser må komponenterne i lærings- og udviklingskompetence og social kompetence identificeres ud fra målene i kapitel 3 i bekendtgørelsen. Derefter skal det udredes, hvilke indikatorer der på handleplanet og det refleksive plan angiver, at der er sket en udvikling af den pågældende komponent. Dette arbejde er i gang rundt omkring og må videreudvikles konkret på tværs af skole- og praktikuddannelse.

En sådan evaluering bør ske på en systematisk måde og inden for i forvejen fastsatte tidsrammer.

Lærerens evaluering bør også indeholde evaluering af egen undervisning og læringstilbud, da det er en del af det læringsmiljø, som skolen/læreren stiller til rådighed for elevens læring. Kvalitetsudvikling af læringsmiljøet kræver til stadighed lærerens/lærernes professionelle udvikling af læringsmiljøet.

I den løbende evaluering må udviklingssigtet fastholdes, således at der hele tiden fokuseres på muligheder og potentialer i modsætning til begrænsninger og mangler.

Mål for de personlige kompetencer i prøvebeskrivelserne

Udgangspunkt i kapitel 3 i bekendtgørelsen, der beskriver de personlige kompetencer.

Ud fra kapitel 3 kan man formulere følgende mål vedrørende de personlige kompetencer til den afsluttende prøve:

Eleven skal demonstrere forudsætninger for

• At kunne indgå ansvarligt i samarbejde med andre og kritisk reflektere over og vurdere egen og andres indsats i en arbejdsproces
  
• At udvise potentiale til at håndtere forandringsprocesser
  
• At anvende evaluering og selvevaluering som redskab i egen og andres lærings- og udviklingsproces.
  

Personlige kompetencers vurdering i prøvesituationen

Den afsluttende prøve beskrives i § 33:

“Uddannelserne afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål.

Stk. 2. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve.”

Prøven er mundtlig og tager udgangspunkt i det udarbejdede projekt. Bedømmelsen sker på baggrund af den mundtlige fremstilling i prøvesituationen. Det udarbejdede projekt er baggrundsmateriale for samtalen. De enkelte skoler arbejder forskelligt med projektarbejde og har forskellige krav til de skriftlige produkter. Derfor bør det skriftlige produkt ikke indgå med en bestemt procentdel af prøvekarakteren, men udelukkende som udgangspunkt for samtalen.

Det er selve prøvesituationen, der er afgørende for bedømmelsen, da det er her, censor er til stede og har mulighed for at foretage en uvildig vurdering. Vurderingsgrundlaget for bedømmelsen i prøvesituationen er

• de personlige kompetencer, som eleven demonstrerer ved prøvesituationen direkte gennem adfærd ved prøven eller indirekte gennem faglige begrundelser
  
• elevens beskrivelse af processen i projektet og refleksioner over den
  
• elevens udtalelser om udvikling af personlige kompetencer.
  

Det vil være næsten umuligt i prøvesituationen at demonstrere lærings- og udviklingskompetencer på handleplanet, og for de elever, der går op til individuel prøve, er også den sociale kompetence umulig at demonstrere på handleplanet. Bedømmelsen kan derfor komme til at hvile på for snævert grundlag.

Om det vil være muligt at udvikle metoder til demonstration af personlige kompetencer i selve prøvesituationen, vil jeg lade stå åbent og blot nævne, at nogle skoler har udviklet og afprøvet forskellige metoder, der i hvert fald demonstrerer visse dele af de personlige kompetencer. Faren vil hele tiden være, om bedømmelsesgrundlaget er bredt nok og om de valgte metoder kan anvendes både til gruppeprøver og til individuelle prøver.

Nedenstående eksempler kan anvendes ved gruppeprøver.

Eksempel 1: Her har man ladet eleverne i grundforløbet opsætte deres eksamensprojekt forud for selve eksaminationen under overværelse af censor og har derefter inddraget situationen i selve eksaminationen. Eksempel 2: Her har man ladet grundforløbet holde en time-out i prøvesituationen, hvor eleverne kan reflektere over deres samarbejde i situationen og det fortsatte forløb.

Elevens udvikling i uddannelsen eller i det afsluttende projekt er kun til stede i prøvesituationen som elevens refleksioner over egen udvikling. Dette giver en begrænsning, da den verbaliserede gengivelse af egen udvikling ikke fanger de tavse dimensioner af kompetenceudviklingen. Dette bør man være bevidst om i evalueringen, men samtidig holde sig for øje at denne dimension må forventes at have været evalueret i forbindelse med evalueringen af elevens praktikuddannelse.

Det store spørgsmål er, hvad der skal og kan medtages som vurderingsgrundlag til bedømmelsen i prøvesituationen?

Vurderingsgrundlaget i prøvesituationen

Den udvikling, der er sket forud for prøvesituationen, hvad enten det er i hele uddannelsen eller kun i projektsituationen, er kun til stede som elevens beskrivelse af og refleksion over forløbet. Den tidligere udvikling, som lærer og elev er bekendt med og har fælles, kan ikke lægges til grund for en bedømmelse. Det kan udelukkende elevens overvejelser over denne. Censor får således kun kendskab til udviklingen gennem elevens overvejelser over udviklingen, og det er så kun den/disse overvejelser, der kan inddrages i bedømmelsen.

I forhold til den beskrevne kompetencemodel (s. 7) med kompetencer i dybden er det kun muligt for censor at forholde sig til elevens personlige kompetencer på refleksionsplanet. Handleplanet vil være meget begrænset og selvværdsplanet vil ikke være relevant at inddrage i bedømmelsen.

Men det er åbent, hvad eleven kan inddrage i prøvesituationen til at underbygge sin refleksion over egen udvikling af personlige kompetencer.

Her må den enkelte skole gøre sig nogle overvejelser over, hvilke redskaber der til daglig primært anvendes i udviklingen af personlige kompetencer. Skolen må overveje, hvordan uddannelsesplanen anvendes i forbindelse med de personlige læringsmål. Hvordan skolen vægter læringsmål i projekter, og hvordan logbog eller portfolio anvendes som dokumentation for elevens overvejelser over udvikling af personlige kompetencer. Efterfølgende må skolen overveje, hvordan de forskellige læringsredskaber skal indgå i den afsluttende prøve.

Den enkelte skole bør forholde sig til, hvordan man der ser samspillet mellem det daglige arbejde med personlige kompetencer og kravene til demonstration af personlige kompetencer i den afsluttende prøve. For eleven skal det være velkendte og afprøvede metoder, der inddrages i den afsluttende prøve. Hvis man fx har arbejdet systematisk med opstilling af læringsmål for udvikling af personlige kompetencer i forbindelse med projektarbejde gennem hele uddannelsen, vil det være naturligt også at stille dette krav til det afsluttende projekt og bede eleven inddrage sine overvejelser over læringsmål i prøvesituationen. Hvis det daglige arbejde med personlige kompetencer hviler på et tæt samspil om uddannelsesplanen, bør den inddrages i prøvesituationen.

Det er væsentligt at fastholde, at det, eleven inddrager i prøvesituationen, har relevans i forhold til det faglige indhold i prøven. Det vil således ikke være relevant, hvis en elev til belysning af udvikling af personlige kompetencer inddrager fx en praksissituation, der ikke har relevans for det faglige afsæt i projektet. Demonstrationen af personlige kompetencer knytter sig til det faglige indhold, som ligger til grund for projektet og til processen med udarbejdelse af projektet. En logbog eller en portfolio over elevens uddannelsesforløb vil således ikke kunne inddrages og anvendes som dokumentation i sig selv, men udelukkende som afsæt for en samtale om det personlige udbytte af uddannelsen.

Det, eleven medbringer til demonstration af udvikling af personlige kompetencer, skal knytte sig nøje til det afsluttende projekt og de redskaber, som den enkelte skole til daglig bruger i læreprocesserne.

Eksempler på, hvordan de personlige kompetencer kan knyttes sammen med det afsluttende projekt, vil blive givet i det næste afsnit.

Et andet spørgsmål er, hvad der egentligt vurderes på i prøvesituationen. Er det elevens præstation eller potentiale?

Vurderes på præstationer eller potentialer

Det daglige arbejde med udvikling af personlige kompetencer sker i forhold til elevens potentiale. Eleven opsætter personlige mål i forhold til sit potentiale. Det må være lidt anderledes med den afsluttende prøve. Her vurderes på den aktuelle præstation, og eleven kan højst demonstrere sit refleksionsniveau ved at perspektivere til en fremtidig udvikling. Eksaminator og censor må i voteringen tage afsæt i det, der faktisk demonstreres i situationen og hverken, hvad der er sket forud, eller hvilket potentiale eleven har.

Sagt med lidt andre ord, så er prøvesituationen en NU-situation, hvor udelukkende erfaringer fra FORTIDEN og forestillingen om FREMTIDEN kan inddrages gennem elevens udtalelser i situationen. Men fortidens præstationer og fremtidens muligheder indgår ikke i sig selv i bedømmelsesgrundlaget.

Projektet som grundlag for den afsluttende prøve og sammenhængen med de personlige kompetencer

Den projektmodel, den enkelte skole vælger, bør tage udgangspunkt i af eleven allerede kendte metoder. Sådan at den afsluttende prøve afspejler den daglige undervisning. Hvordan den

Her vil blive givet nogle eksempler på, hvordan metoder og redskaber i det daglige arbejde kan inddrages i det afsluttende projekt.

• Inddragelse af personlige erfaringer eller personlige målsætninger som begrundelse for valg af projekt
  
• Opstilling af læringsmål i forbindelse med problemformuleringen
  
• Synliggørelse af projektprocessen gennem samarbejdsaftaler, individuelle logbøger og gruppelogbøger
  
• Synliggørelse af elevernes planlægning af selve prøven og censors muligheder for at få indblik i projektarbejdets proces øges
  
• I selve gennemførelsen af prøven kan indlægges/inddrages metoder til afdækning af personlige kompetencer
  
• Indlægge et krav til projektet i form af en perspektivering, hvor eleven reflekterer over, hvad hun ville gøre anderledes, hvis hun i fremtiden skulle gennemføre endnu et projekt i en gruppe.

Ovenstående er udelukkende metoder til at afdække personlige kompetencer i projektet.

Derudover skal den enkelte skole gøre op med sig selv, hvordan de personlige kompetencer skal vurderes ud fra de faglige begrundelser, som eleven giver for sine handlinger som fagperson.

Dette er meget centralt, da det er i de faglige begrundelser, at eleven demonstrerer sine etiske overvejelser i forhold til brugere og patienter. Det kræver en faglig værdimæssig diskussion på den enkelte skole.

Vægtningen mellem de faglige kompetencer og de personlige kompetencer i den afsluttende prøve

I vurderingen til den afsluttende prøve indgår såvel vurderingen af de faglige kompetencer som de personlige kompetencer. Forholdet mellem de faglige og personlige kompetencer vil være flydende, da prøven udelukkende er en mundtlig præstation, og det bliver elevens verbale udtryk om udvikling af personlige kompetencer. Men det store spørgsmål vil altid være, hvornår eleven dumper på baggrund af en utilstrækkelig vilje til at udvikle de nødvendige personlige kompetencer i forhold til arbejdet inden for social- og sundhedsområdet.

Ovenstående efterlader lige så mange spørgsmål som svar. Hvornår demonstrerer en elev utilstrækkelig vilje og utilstrækkelige handlinger? Hvad er de nødvendige personlige kompetencer? Det må bero på en tolkning af kap. 3 i bekendtgørelsen.

Man må på den enkelte skole overveje, i hvilke situationer man finder passende med uvilje og utilstrækkelige personlige kompetencer til at dumpe en elev i forhold til beskrivelsen af personlige kompetencer i bekendtgørelsen. Der skal ikke herske tvivl om, at det nu er muligt at dumpe i forhold til manglende udvikling af personlige kompetencer vel at mærke de personlige kompetencer, der er relevante i forhold til den erhvervsfaglige kompetence.

Diskussionen må dreje sig om elevernes holdninger til andre mennesker, som ofte kan have to udtryk. Nemlig som verbal modstand mod gamle, etniske minoriteter etc. og de holdninger, der kommer til syne gennem handlinger.

De verbale udtryk kan og skal efterprøves ved den afsluttende prøve.

Handlingerne kan ikke opfanges i en prøvesituation på skolen, men udelukkende i elevens praktikuddannelse. Praktik-bedømmelsen bør derfor vurdere elevens handlinger i samværet med brugerne.

Etiske problemstillinger i forbindelse med evaluering af personlige kompetencer

Personlige kompetencer skal altid ses i sammenhæng med faglige kompetencer og skal være rettet mod den kommende erhvervsfaglige kompetence.

Arbejdet med de personlige kompetencer skal være genkendeligt for eleven, og vurderingskriterierne skal være synlige for eleven inden prøven. Prøvesituationen bør tage udgangspunkt i elevens egen vurdering af udvikling af personlige kompetencer. Drøftelsen bør tage sit afsæt i det, eleven inddrager i drøftelsen. Ønsker eksaminator at inddrage særlige aspekter af den personlige kompetenceudvikling, bør det fremgå af prøvebestemmelserne, sådan at eleven selv kan forberede sig og fremdrage eksempler, som kan drøftes.

Skolen og den enkelte eksaminator bør også overveje, i hvilken udstrækning det er muligt på en etisk forsvarlig måde at spørge ind til udvikling af personlige kompetencer ved gruppeprøver.