Ministerens forord

Danske uddannelsesinstitutioner spiller en stadig vigtigere rolle i arbejdet med at skabe regional vækst og velfærd. Hvor institutionerne for bare 10 år siden primært kunne koncentrere sig om at give børn og unge den bedst mulige uddannelse, så stiller lokalsamfundet i dag stadig større krav til de regionale og lokale uddannelsesinstitutioner.

Med henblik på at sikre de bedste rammer for tidssvarende uddannelser er der gennem de seneste år sket en markant udvikling af institutionsstrukturen. På det videregående uddannelsesområde har reformerne haft det klare mål at styrke institutionerne og de faglige miljøer også uden for universitetsbyerne. Kernen i reformerne er en samling af tidligere mindre og mellemstore uddannelsesinstitutioner i større organisatoriske enheder.

På den baggrund er ca. 100 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner blevet samlet i 23 nye, større og bredere Centre for Videregående Uddannelser. Institutionerne udbyder fortsat velkendte uddannelser som eksempelvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Som Centre for Videregående Uddannelser (CVU’er) sker det i endnu stærkere faglige miljøer, hvor de tidligere enkeltstående institutioner, der nu udgør CVU’et, kan lade sig inspirere af hinanden. Centerdannelsen har styrket grundlaget for både at videreudvikle gamle uddannelser og udbyde nye, tidssvarende efter- og videreuddannelsestilbud af høj kvalitet samt indgå i tværfaglige udviklingsprojekter og styrke uddannelsernes tilknytning til relevante forskningsmiljøer.

Tilsvarende er der sket en markant institutionsomlægning på området for de korte videregående uddannelser, idet de erhvervsskoler, der udbyder korte videregående uddannelser, er samlet i regionale samarbejdsenheder – i 16 erhvervsakademier. Også her gælder, at ændringerne skal danne grundlag for etablering af fagligt stærke uddannelsesmiljøer og for udbud af endnu stærkere uddannelsestilbud både i forhold til kendte uddannelser og til udvikling af nye uddannelser.

Omdannelsen af de mindre lokale institutioner til større og stærkere regionale uddannelsesmiljøer har det klare sigte at skabe grundlag for regional udvikling og vækst. Min vision for de regionale uddannelsesmiljøer er, at de kan tilbyde regionen et udviklingspotentiale, og at de på særlige punkter kan tilbyde ekspertviden.

Vi er blandt andet på baggrund af de seneste års institutionelle ændringer på uddannelsesområdet nu i en tid, hvor kommuner for eksempel henvender sig til det lokale Center for Videregående Uddannelser for at få hjælp til at organisere deres specialundervisning på en måde, så den i højere grad tilgodeser børnene og dermed bliver mere effektiv.

Tiden er kommet, hvor både erhvervsliv og offentlige institutioner i stigende grad har brug for at kunne søge anvendelig viden hos et regionalt videncenter, som på en række forskellige områder kan bidrage med viden- og uddannelsesaktiviteter, der ligger ud over uddannelsesinstitutionernes traditionelle opgaver.

Uddannelsesinstitutioner skal også i fremtiden være meningsdannende og kulturbærende dannelsesinstitutioner. Men de skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, være innovative, forandringsparate og netværkskabende også ud over deres traditionelle grunduddannelsesaktiviteter. Som regionale videncentre skal de blandt andet sikre relevant efter- og videreuddannelse og i det hele taget være klar til at tage del i løsningen af lokale og regionale udfordringer. Videncentrene skal omsætte viden af høj kvalitet i en bred vifte af uddannelsestilbud og andre videnydelser, der imødekommer de forandringer og udfordringer, som den tætte kontakt til og dialog med det omgivende samfund peger på.

De nye videncentre kommer i det 21. århundrede til at opfylde den rolle som inspirationskilde for den åndelige, dannelsesmæssige og regionale vækst, som højskolerne udfyldte for cirka 150 år siden. Flere steder i landet er udviklingen allerede godt i gang. Nu handler det om at få systematiseret og intensiveret arbejdet med at etablere videncentre.

På en række korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har man indledt et samarbejde med erhvervsliv, myndigheder, universiteter og teknologiske serviceinstitutter. En række institutioner er allerede på vej til at blive egentlig videncentre. De har påtaget sig den dobbelte udfordring, som især de videregående uddannelsesinstitutioner står overfor i vidensamfundet. De skal både sikre sammenhæng på nationalt niveau og samtidig sikre regionen vækst og velfærd i en stadig mere globaliseret verden.

Denne publikation har som formål at være oplæg til debatten på årets Sorømøde, hvor temaet er viden og uddannelse som dynamo i et nationalt og regionalt perspektiv. Endvidere sætter den fokus på uddannelsessektorens betydning for vækst- og velfærd.

Alle uddannelsesområder bidrager hver på deres måde afgørende til videnbaseret vækst og velfærd ved at sikre, at ny viden indsamles, omsættes og derved bringes i anvendelse som led i arbejdsstyrkens kvalificering, ajourføring og opkvalificering. Således har også de igangværende reformer på området for erhvervsrettet uddannelse til formål at videreudvikle og yderligere styrke institutionernes position som centrale regionale videncentre, så vi også på dette område vil kunne præsentere en fornyelse og yderligere styrkelse.

Mine visioner om samspil mellem videncentre og erhvervsliv, som er præsenteret i dette debatoplæg, skal ses i sammenhæng med den handlingsplan for øget samspil mellem forskning og erhvervsliv, som regeringen har under udarbejdelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som tovholder.