Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Signaler om at: Omskæring har fundet sted

 


”I mødregrupper, hvor kvinder kan udveksle historier og snakke om, hvordan det er for dem, og hvilke gener de eventuelt har, er der gode muligheder for at påvirke omskårede kvinders holdning til omskæring. Det bedste ville være, hvis vi også kunne få mændene i tale, få snakket om kvinders anatomi og deres seksualitet, at skabe forståelse for, at det Allah, der har skabt også denne del af kvinden.” Else Guldager, ledende sundhedsplejerske og medlem af Børnerådet.

Hvis et barn har det skidt socialt, psykisk eller fysisk, vil det sende mere eller mindre tydelige signaler til omverdenen.

Alle børn har krav på, at deres voksne medmennesker og ikke mindst de voksne, der har dem i deres varetægt i det daglige, har så stor nærhed med dem, opmærksomhed på og omtanke for dem, at de opfanger signalerne. De har krav på voksne, der har modet til at handle, og som kan gøre det i respekt og med omtanke for barnets bedste.

Denne holdning til børn afspejler sig i vores lovgivning og bør gælde, hvad enten årsagen til barnets signaler er nedbrydende mobning, misbrug i hjemmet eller en smertefuld omskæring.

 

Signaler

Signaler om, at en pige er blevet omskåret, er ikke entydige. Man kan således ikke slutte, at fordi en pige opholder sig længe på toilettet, så er hun nok blevet omskåret. Der er hundrede andre gode grunde til, at piger går i enerum. Men er der flere tegn på, at et eller andet er galt, bør det føre til en samtale med pigen med henblik på en udredning i respekt og med omtanke for pigen.

 

Er en pige blevet omskåret, kan hun:

  • Have problemer med vandladningen.Det kan tage lang tid at lade vandet, når der kun er snæver adgang for urinen til at komme ud
  • Af samme grund kan hun have problemer og smerter i forbindelse med menstruation
  • Få gentagne urinvejs- og underlivsinfektioner Have problemer med at dyrke sport eller lege som før. Såret og senere et strammende arvæv kan gøre det smertefuldt og besværligt at gå eller løbe
  • Blive trist og indadvendt, fordi det altid er et voldsomt overgreb at blive omskåret
  • Holde sig mere for sig selv, fordi hun har fået en hemmelighed og føler sig anderledes end veninderne

 

Denne side indgår i publikationen "Vi har alle et ansvar" som kapitel 4 af 14
© Undervisningsministeriet 2003

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top