Forrige kapitel Forsiden
[ Undervisningsministeriets logo ]

Appendiks: Skolernes svarstatus

- til spørgeskemaundersøgelsen om ”IT i folkeskolen”


 

 

Som led i undersøgelsen er der rettet henvendelse til alle landets folkeskoler. Nærværende datamateriale baseres på indberetninger fra i alt 1.595 folkeskoler, svarende til ca. 94% af folkeskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af UNI-C på vegne af Undervisningsministeriet.

En geografisk opdeling af skolernes svarstatus viser kun marginale forskelle på, i hvilken grad skolerne i de nævnte regioner har valgt at melde tilbage på det udsendte spørgeskema.

Tabel A1. Skolernes svarstatus, geografisk opdelt, 2002

Datamaterialet omfatter besvarelser fra alle folkeskoler i 193 kommuner, svarende til 70% af kommunerne. Fra 3 kommuner har kun halvdelen af skolerne indberettet. I alle 3 tilfælde har kommunen få folkeskoler (2 eller 4 folkeskoler).

Figur A1. Antal kommuner grupperet efter besvarelsesprocenter

Resultater, der kan udledes af undersøgelsen, beskriver it-situationen i alle landets folkeskoler under ét ultimo 2002.

De 1.595 folkeskoler har ved begyndelsen af skoleåret 2002/2003 i alt 555.837 elever. Danmarks Statistiks elevprognose primo 2002 forudsiger, at elevbestanden i folkeskolerne 2002 vil være 598.000 elever. Indberetningerne dækker således 93% af det forventede antal elever i 2002.

På 1/3 af de folkeskoler, som indgår i undersøgelsen, går der mindre end 200 elever. Disse skoler underviser ca. 12% af det samlede antal elever på de pågældende folkeskoler. ¼ af folkeskolerne har over 500 elever og underviser 44% af eleverne. Der går gennemsnitligt 348 elever på hver skole.

Tabel A2. Skoler opdelt efter skolestørrelse, 2002

Denne side indgår i publikationen "It i folkeskolen 2002" som kapitel 4 af 4
© Undervisningsministeriet 2003

 Forrige kapitel Forsiden
Til sidens top