Publikation: It i folkeskolen 2002

3. Status over anvendelse af it i folkeskolen

3.1. Folkeskolernes it-kvalifikationer

Det går stærkt med at få efteruddannet de danske lærere i brugen af it. Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af lærerne (ca. 25.500) på de skoler, som har afgivet svar på spørgsmålet, har taget eller er i færd med at tage det pædagogiske it-kørekort, Skole- IT, jf. tabel 15. Hertil kommer at 12% af lærerne har it-kvalifikationer svarende til eller bedre end Skole-IT.

Tabel 15. Hvor mange lærere har skolen og hvilke it-kompetencer har de? – 2002

På langt den overvejende del af folkeskolerne har over halvdelen af lærerne gennemført et it-kompetencegivende kursus. På 40% af skolerne har 80-100% af lærerne taget (eller er i færd med at tage) et sådant kursus. Modsat er der 11% af skolerne, hvor færre end 20% af lærerne har dokumenterede it-kvalifikationer.

Tabel 16. Folkeskoler fordelt efter andelen af lærere med it-kvalifikationer, 2002

Undersøgelsens resultat stemmer fint overens med, at undervisningsministeren i august 2002 kunne uddele Skole-IT-bevis nr. 20.000. Antallet forventes at stige markant i den nærmeste fremtid, idet et større antal lærere er indskrevet til at deltage i Skole- IT-kurser i 2002 og 2003 finansieret af Undervisningsministeriets pulje til initiativer i forbindelse med projektet IT, medier og folkeskolen.

Skole-IT udbydes til alle folkeskolelærere, uanset om de er ansat på kommunale folkeskoler, private grundskoler eller er ved at gennemføre uddannelsen til folkeskolelærer. Ved udgangen af 2003 forventes ¾ af de danske lærere at have taget Skole-IT.

Hvorvidt skolen har en it-handlingsplan, ser ikke ud til at have sammenhæng med andelen af lærere med/uden it-kvalifikationer.

Som det fremgår af tabel 17, har næsten alle skoler tilknyttet en teknisk supporter/ ansvarlig og en pædagogisk it-vejleder på skolen. Herudover har 2 skoler ud af 3 adgang til teknisk assistance fra kommunen, medens hver fjerde skole har adgang til pædagogisk assistance fra kommunen.

3% af skolerne har ikke svaret ja til, at de har adgang til teknisk it-support nogetsteds, medens 10% ikke har svaret ja til, at de har adgang til pædagogisk it-support nogetsteds. Tallene indikerer således, at en mindre del af skolelederne vurderer, at skolen ikke har adgang til teknisk og/eller pædagogisk it-support.

Tabel 17. Hvilke ressourcepersoner kan skolen trække på i forbindelse med it-anvendelse i undervisningen? - 2002

Anm.: Spørgsmålet tillader mere end ét svar, hvorfor summen af svar overstiger antallet af respondenter.

3.2. Elevernes anvendelse af computere på skolen

I undersøgelsen blev skolelederne bedt om at oplyse, hvor ofte eleverne bruger computerne i hhv. 3., 6. og 9. klasse til en række formål. Skolerne skulle svare på, om eleverne ”aldrig” benyttede computerne eller, om det sker ”mindre en én gang om måneden”, ”mellem én gang om ugen og én gang om måneden”, ”få gange om ugen” eller ”næsten hver dag”.

Figur 9 viser hyppigheden af elevernes anvendelse af computere i undervisningen opdelt på klassetrin og anvendelsesform.

Der kan konstateres en tydelig stigning med klassetrin i anvendelsen af computerne på skolen, stort set uafhængigt af formål. Eneste undtagelse er anvendelsen til færdighedstræning, hvor anvendelsen primært finder sted i 3. klasse.

I 3. klasse benyttes computeren primært et par gange om måneden til at skrive tekster/ opgaver og til færdighedstræning. Kun 1-3% af skolelederne har angivet, at computeren benyttes næsten hver dag i 3. klasse til at skrive tekster/opgaver, til informationssøgning via internettet, færdighedstræning eller til datakommunikation via internettet.

I såvel 6. som 9. klasse benyttes computeren gennemsnitligt nogle få gange om ugen til at skrive tekster/opgaver og til informationssøgning - på 1/3 af skolerne benyttes den næsten hver dag. Herefter kommer anvendelse til billedbehandling, kommunikation med andre samt bearbejdning af talmaterialer.

Ingen skoleleder angiver, at eleverne i 6. og 9. klasse aldrig gør brug af computeren til at skrive tekster/opgaver og til informationssøgning. Kun ganske få oplyser, at det sker mindre end én gang om måneden. 52% af eleverne i 6. klasse og 40% af eleverne i 9. klasse anvender computeren til kommunikation via nettet mindre end én gang om måneden. Tilsvarende er der kun 1% af eleverne, som bruger computeren til programmering få gange om ugen eller mere.

Figur 9. Anvendelse af computere i forbindelse med undervisning, fordelt på klassetrin, 2002

Anm.: Hyppighedsinddelingen har andelen af skoler som enhed. Alle skoler tæller således som 1 enhed, uanset elevantal.

I figur 10 illustreres sammenhængen mellem forsyningen af computere og elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen. Figuren er inddelt, så ændringen i forsyningen af computere fra punkt til punkt svarer til en stigning på 5 computere pr. 100 elever. Gennemsnitligt stiller skolerne 1 computer til rådighed for hver 7,2 elever, svarende til 0,14 computer pr. elev.

Figur 10. Sammenhæng mellem forsyningen af computere og elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/ opgaver i forbindelse med undervisningen i 3. 6. og 9. klasse, 2002

Anm.: Hyppigt omfatter ”Få gange om ugen” og ”Næsten hver dag”. Af og til omfatter ”Mellem én gang om ugen og én gang om måneden”. Aldrig omfatter ”Aldrig” og ”Mindre end én gang om måneden”.

Hvor andelen af skoler, hvor eleverne i 3. klasse hyppigt anvender computeren til at skrive tekster /opgaver, stiger meget med forsyningen af computere, så er betydningen mindre i 6. klasse og ikke eksisterende for eleverne på 9. klassetrin. Samme billede tegner sig for alle øvrige anvendelsestyper, dog med mindre tydelighed end for tekster/ opgaver.

Det er i den sammenhæng vigtigt at erindre om, at resultaterne baseres på skoleledernes/ lærernes vurdering af hyppigheden af anvendelsen af computere i undervisningen på de enkelte klassetrin. Resultaterne må derfor forventes at dække over en vis spredning mellem eleverne i de enkelte klasser i anvendelsen af computere i undervisningen.

Datamaterialet viser ligeledes en sammenhæng mellem elevernes anvendelse af computere i undervisningen og andelen af computere, der er placeret i nærområderne (her karakteriseret som computere placeret i klasserum eller faglokaler, på elevernes arbejdsarealer eller som er bærbare). På skoler, hvor over 60% af computerne er placeret i nærområderne, anvendes computeren væsentligt mere af eleverne på 3. og 6. klassetrin end på øvrige skoler, men på 9. klassetrin er forskellen stort set ikke eksisterende.

Skoler med relativt mange computere har også en stor andel af computere placeret i nærområderne. Noget tyder således på, at skolerne i første omgang placerer computere i særlige computerrum og pædagogiske servicecentre, biblioteker mv., og at de i takt med udbygningen af computerforsyningen vælger at placere yderligere computere i elevernes nærområder, herunder også i nærheden af de yngre klassetrin.

Sammenhængen underbygger en formodning om, at skolerne i første omgang stiller computere til rådighed for de ældste klassetrin, og at anvendelsesmulighederne for de yngre klassetrin stiger i takt med, at skolerne anskaffer yderligere computere.

63% af lærerne i folkeskolen har eller er ved at få dokumenterede pædagogiske itkvalifikationer. Selvom en stor del af lærerne endnu ikke har afsluttet kurset, eller har afsluttet det inden for den seneste tid, så kan der konstateres en sammenhæng mellem lærernes it-kvalifikationer og elevernes anvendelse af computeren i undervisningen. Dette illustreres i figur 11, for så vidt angår elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen.

Figur 11. Sammenhæng mellem lærernes pædagogiske it-kvalifikationer og elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i undervisningen i 3., 6. og 9. klasse, 2002

Anm.: Hyppigt omfatter ”Få gange om ugen” og ”Næsten hver dag”. Af og til omfatter ”Mellem én gang om ugen og én gang om måneden”. Aldrig omfatter ”Aldrig” og ”Mindre end én gang om måneden”.
Kilde: Undervisningsministeriet (2003).

Andelen af skoler, hvor eleverne på 3. klassetrin hyppigt anvender computeren til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen, stiger fra 10% på skoler, hvor andelen af lærere med pædagogiske it-kvalifikationer udgør mindre end 20%, til 23% på skoler, hvor andelen af lærere med it-kvalifikationer udgør mere end 60%. Samtidig kan der konstateres et lignende fald i andelen af skoler, hvor eleverne i 3. klasse aldrig anvender computeren til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen. En tilsvarende sammenhæng kan konstateres for anvendelsen i 6. og 9. klasse, dog i lidt mindre omfang. Et forhold som kan hænge sammen med, at eleverne på de højere klassetrin dels anvender computeren i stort omfang til denne aktivitet, dels selv har it-kvalifikationer i et omfang, som gør, at de ikke er afhængige af lærernes it-kvalifikationer.

Sammenhængen, som kan konstateres for anvendelsen af computere til at skrive tekster/ opgaver, kan ligeledes konstateres for de fleste af de formål, hvortil computeren anvendes i undervisningen.

Betydningen af lærernes it-kvalifikationer illustreres i figur 12 ved at sammenholde hyppigheden af elevernes anvendelse af computere i undervisningen med andelen af lærere på skolerne, som har dokumenterede pædagogiske it-kvalifikationer (hvilket 63% af lærerne har).

Figur 12. Anvendelsen af computere i undervisningen i forhold til andel af lærere med pædagogiske it-kvalifikationer, 2002

Det ses, at andelen af lærere med it-kvalifikationer er markant højere på skoler, hvor computeren ofte anvendes i undervisningen end på øvrige skoler. Det tyder på, at lærernes it-kvalifikationer har stor betydning for integrationen af it i undervisningen. Dette gælder uanset klassetrin og for de fleste af de formål, hvortil computeren anvendes. Der er dog enkelte afvigelser.

Som led i undervisningen anvender eleverne mest computeren til at skrive tekster/opgaver eller til søgning af informationer via internettet. Sammenholdes elevernes anvendelsesgrad med, hvor stor en andel af lærerne som har it-kvalifikationer, ses en tydelig sammenhæng på 3. og 6. klassetrin, hvorimod sammenhængen er meget begrænset på 9. klassetrin.

Tilsvarende har lærernes it-kvalifikationer tilsyneladende stor indflydelse på elevernes anvendelse af computeren til billedbehandling (herunder layout og grafisk tilrettelæggelse) på 6. og 9. klassetrin, hvorimod indflydelsen er lille på 3. klassetrin – hvor computeren kun anvendes til billedbehandling i meget begrænset omfang (81% af skolerne bruger computeren til billedbehandling mindre end én gang om måneden i 3. klasse).

3.3. Barrierer for optimal udnyttelse af it i undervisningen

Som led i undersøgelsen blev skolelederne spurgt om deres subjektive vurdering af en række konkrete forholds betydning for en optimal udnyttelse af it i undervisningen. De 4 svarmuligheder varierede fra ”I høj grad” via ”I nogen grad” og ”I mindre grad” til ”Slet ikke”.

Som det ses af figur 13, anser skolelederne prisen på fagrettede og standardprogrammer som de største barrierer efterfulgt af lærernes kvalifikationer samt alderen, antallet og fremtidige vedligeholdelsesudgifter for skolens computerudstyr. Elevernes adgang til computer hjemme samt skolernes adgang til internettet anses derimod kun for en mindre barriere.

Uanset om skolerne har relativt mange eller få elever pr. computer, eller om en stor eller lille andel af skolens lærere har pædagogiske it-kvalifikationer, så anses prisen på fagrettede og standardprogrammer som den største barriere for optimal udnyttelse af it i undervisningen.

På skoler, hvor relativt mange elever skal deles om hver computer, betragtes computernes alder, antal samt fremtidige vedligeholdelsesudgifter som en større barriere end på skoler med få elever pr. computer.

Figur 13. I hvilken grad virker følgende forhold som barrierer for en optimal udnyttelse af it i undervisningen? – 2002

Om lærerkvalifikationer anses som en barriere afhænger i høj grad af, hvor stor en andel af skolens lærere der har pædagogiske it-kvalifikationer. På skoler, hvor 0-20% af lærerne har it-kvalifikationer, anser skolelederne lærernes it-kvalifikationer – eller mangel på samme – for i temmelig høj grad at være en barriere for en optimal udnyttelse af computere i undervisningen. Barrieren er betydeligt mindre på skoler, hvor 80- 100% af lærerne har it-kvalifikationer.

Adgangen til teknisk og eller pædagogisk it-support betragtes i mindre/nogen grad som en barriere, men vurderingen er uafhængig af lærernes it-kvalifikationer og af udstyrsgraden.

Der kan konstateres en sammenhæng mellem skolernes udstyrsgrad og, om skolelederen anser skolens lokaler og indretning som et problem. Størst anses problemet på skoler med relativt mange elever pr. computer.

Til sidens top