2. Særlige undervisningstilbud til tosprogede elever

De tosprogede elever deltager i folkeskolens almindelige undervisning i dansk og andre fag. Derudover er der en række særlige tilbud for denne elevgruppe. Det drejer sig om undervisning i dansk som andetsprog, indvandrersprog som valgfag og eventuelt modersmålsundervisning.

2.1 Dansk som andetsprog

Tosprogede børn defineres ifølge folkeskoleloven som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Tosprogede børn i Danmark har dansk som deres andetsprog. Benævnelsen andetsprog angiver rækkefølgen, hvori eleverne har lært deres sprog. Modersmålet er det sprog, eleverne har lært først, derfor er det deres førstesprog.

Betegnelsen tosprogede elever dækker også de elever, der kan flere end to sprog. Mens modersmålet er det sprog, som tales i barnets hjem, vil andetsproget ofte læres i kontakt med det omgivende samfund.
Alle mennesker tilpasser deres sprog efter samtalepartner, situation og hensigt med samtalen og vælger mere eller mindre bevidst stil og tone herefter. Sprogene anvendes således forskelligt alt efter formålet med kommunikationen. Det betyder, at det tosprogede barn som regel har forskellige sproglige repertoirer på henholdsvis modersmålet og andetsproget afhængigt af de emner, barnet er vant til at tale om på de forskellige sprog. Samtidig trækker barnet på hele sin samlede sproglige viden og erfaring i produktionen af nyt sprog.

Når barnet begynder i skolen, er den dansksproglige udvikling ofte godt i gang, men det er naturligt, at eleven som andetsprogstalende ikke har samme dansksproglige kompetence, som de modersmålstalende danske elever. Fagområdet dansk som andetsprog er både et selvstændigt fag og integreret i hele folkeskolens fagrække. Derfor bør lærere, som har tosprogede elever i deres klasse, medtænke dansk som andetsprog i deres fag. Udviklingen af andetsproget sker både ved målrettet undervisning heri, men også ved at give eleverne plads til at være sprogligt aktive og deltagende i den øvrige undervisning. Det kan have store konsekvenser for den sproglige udvikling og indlæringen, ikke mindst på sigt, hvis ikke de tosprogede elever sikres den fornødne undervisning i dansk som andetsprog.

Ifølge folkeskolelovens § 5, stk. 7, gives der "i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1.-10.klasse" (se også bekendtgørelse nr. 63 af 28/01/1998). Undervisning i dansk som andetsprog indeholder både en sproglig og en kulturel dimension. Med udgangspunkt i elevens sproglige forudsætninger og behov, skal der arbejdes med de kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug samt viden om sprogtilegnelse og egen læring. Fagområdets kulturelle dimension sætter fokus på væsentlige træk ved dansk kultur og samfundsforhold, sat i relation til elevernes flerkulturelle baggrund. Undervisningen skal således bidrage til udviklingen af elevens sproglige og kulturelle identitet, som en afgørende forudsætning for et ligeværdigt og aktivt liv som borger i det danske samfund.

Hvis eleven først i mødet med skolen skal lære dansk, eller er tilflyttet fra udlandet, er der behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning kan gives som enkeltmandsundervisning, på hold eller i modtagelsesklasse. Derudover viser erfaringerne, at der som oftest også er behov for fortsat undervisning i dansk som andetsprog gennem resten af skoleforløbet. Undervisningen, der skal sikre en udbygning af sprogfærdighederne, tilrettelægges efter en konkret vurdering som en del af den øvrige undervisning i klassen eller på små hold uden for klassen. Der er ikke fastsat noget timetal herfor, men omfanget vil afhænge af den enkelte elevs behov.

Undervisning varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. I børnehaveklasser gives undervisningen af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Der er fra august 2001 etableret mulighed for, at lærerseminarierne som forsøgsordning kan oprette linjefag i dansk som andetsprog.

Færdiguddannede lærere bør dygtiggøre sig inden for dette fagområde igennem efteruddannelse, hvilket fx kan ske ved landets centre for videregående uddannelser.

Der er for faget dansk som andetsprog udarbejdet Fælles Mål - centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og bindende trinmål - gældende fra 1. august 2003.

Gode råd

Læreren bør kende til elevens samlede sproglige, faglige, personlige og sociale kompetencer:

• Hvilket sprog er barnets modersmål, taler eleven andre sprog?
• Hvem kommunikerer eleven med på de forskellige sprog?
• Hvilket/hvilke sprog tales i hjemmet?
• Kan eleven læse og skrive på sit modersmål?
• Hvordan er elevens andetsprog udviklet?
• Hvilken form for støtte har eleven behov for, for at udvikle sit andetsprog?
• Får eleven det fulde faglige udbytte af undervisningen sideløbende med udviklingen af dansk som andetsprog?

2.2 Indvandrersprog som valgfag 

Skolen kan på 8.-10. klassetrin tilbyde tosprogede elever undervisning i almindelige indvandrersprog som valgfag.

Formålet med undervisningen er, at eleverne videreudvikler en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales. Derudover skal undervisningen styrke elevernes internationale forståelse og forståelse for sproglig og kulturel mangfoldighed i Danmark. Endelig skal undervisningen give eleverne viden om mulighederne for sprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge. 

Der er for faget indvandrersprog som valgfag udarbejdet centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål), som er gældende fra 1. august 2003. De nærmere bestemmelser om valgfag er beskrevet i bekendtgørelse om valgfag (nr. 591 af 27/06/1994).

2.3 Modersmålsundervisning

Tosprogede elever fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde, samt elever fra Færøerne og Grønland har ret til modersmålsundervisning. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, fx skal der være et minimum af elever tilmeldt det samme sprog. Bestemmelserne er beskrevet i bekendtgørelse af folkeskolens modersmålsundervisning (nr. 618 af 22/07/2002) udstedt i henhold til § 5, stk. 7.

Undervisningen placeres som regel i tilknytning til elevens øvrige undervisning. Ofte er det kommunen, der ansætter modersmålslærerne, men det er skolelederen på den skole, hvor undervisningen er placeret, der har det pædagogiske ansvar.

For tosprogede elever, som ikke er berettigede til modersmålsundervisning, kan kommunen tilbyde modersmålsundervisning under folkeskolelovens § 3, stk. 3, om fritidsundervisning.

Kommunen kan opkræve betaling for denne undervisning. Der er for faget modersmålsundervisning udarbejdet centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og bindende trinmål - som er gældende fra 1. august 2003.

Gode råd

• Klasselæreren bør være orienteret om, hvilke elever der deltager i modersmålsundervisningen, samt hvor og hvornår den finder sted.
• Klasselæreren bør være orienteret om elevens standpunkt i modersmålsundervisningen.
• Det er en god idé, at modersmålslæreren og dansklæreren kender årsplanerne for de respektive fag således, at modersmålsundervisningen knyttes til skolens undervisning.

Denne side indgår i publikationen "Inspiration til bedre integration i folkeskolen" som kapitel 2 af 5
© Undervisningsministeriet 2003