D. De videregående uddannelser

Dansk i læreruddannelsen

1. Kilder

• Gældende love og bekendtgørelser: LBK 981 (1. november 2000) og BEK 382 (19. juni 1998)
• Studieordninger på Københavns Dag- og Aftenseminarium og Aalborg Seminarium, jf. deres websteder
• Dansk som andetsprog og tosprogede set på tværs af uddannelsessystemet (upubliceret, 2001)
• Interview med Lis Madsen, formand for seminariesektionen i Dansklærerforeningen, november 2001
• Årsberetning fra censorformandskabet, 2001

2. Lærerseminariet - kort fortalt

Lærerseminariet uddanner folkeskolelærere og er således en professionsrettet uddannelse. Uddannelsen tager 4 år. Man skal have 4 linjefag på seminariet, hvoraf det ene skal være enten dansk eller matematik.

Uddannelsen og efteruddannelsen af folkeskolelærere foregår på statsseminarier, på private seminarier, på Centre for Videregående Uddannelse (CVU) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Der er 18 seminarier i Danmark.

3. Struktur, størrelse og gennemstrømning

Struktur

Folkeskolelæreruddannelsens overordnede formål er, som der står i lovbekendtgørelsen, “at give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”

Læreruddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder:

1. Kristendomskundskab/livsoplysning.
2. Fire af folkeskolens fag (linjefag) efter institutionernes muligheder (ikke alle seminarier tilbyder fx dansk som andetsprog) og den studerendes valg. Den studerende udarbejder en større selvstændig opgave, dvs. en bacheloropgave, i tilknytning til et af de valgte fag.
3. Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet.
4. Praktik.

Den studerende vælger de fire linjefag således at de omfatter dansk eller matematik, og således at fagene repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Humanistiske fag er, ud over dansk: engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/ religion, samfundsfag og tysk. Praktisk-musiske fag er: billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd.

Hvis man vælger dansk som linjefag, omfatter det 0,7 årsværk plus evt. en større selvstændig opgave, som er normeret til 0,15 årsværk, i tilknytning til dette linjefag. Derudover skal man bl.a. have praktik svarende til et årsværk på 0,6, hvor dansk også vil kunne indgå. Det anføres i bekendtgørelsen at “uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller dertil svarende kvalifikationer”.

Hvis man vælger matematik og ikke dansk som linjefag, præciseres det at man skal tilbydes “et kursus i skrivning og retorik”. Det er værd at bemærke fordi studerende der har valgt matematik som linjefag, alligevel godt kan komme til at undervise i dansk i folkeskolen. Hvis det sker, har de altså muligvis danskkompetencer i skrivning og retorik (men også kun det).

Seminarierne kan - står der i lovbekendtgørelsen under kapitel 3 - “udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil”.

Strukturelt er CVU’erne et nyt tiltag. Et af formålene med CVU’erne er at man skal kunne modtage forskningsinformeret, men ikke nødvendigvis forskningsbaseret undervisning.

Af nye tiltag diskuteres det lige nu om studerende med særlig erhvervserfaring og -baggrund skal kunne tage seminarieuddannelsen på 2 år.

Studerende

På lærerseminarierne blev der i 2001 optaget ca. 4.520 studerende (hvoraf ikke alle gennemfører). Studenterbestanden var samme år 15.054. Fremskrevet er bestanden næsten den samme. I 2008 forventes en bestand på 15.308.

Ca. 85% af alle der går på seminariet, vælger dansk som linjefag.

De studerende kommer fra gymnasiet, hf eller andre gymnasiale uddannelser. Når de har afsluttet deres uddannelse på seminariet, bliver de fleste folkeskolelærere, men der er en tendens til at de også går ud i den private sektor.

Seminarielærere

Formelt skal seminarielærere ikke have en kandidateksamen fra universitetet, men reelt har næsten alle det. De er enten cand.mag.’er eller cand.pæd.’er (med særlig overvægt af cand.mag.’er med hovedfag i dansk).

4. Fagbeskrivelse - love, vejledninger, vurderinger

Fagbeskrivelsen i dette afsnit består af punktnedslag i lovstof (bekendtgørelser, herunder centrale kundskabs- og færdighedsområder) og en vurdering af fagets tradition og aktuelle tendenser gennem et indblik i årsberetningen fra censorformandskabet og et interview med formand for seminariesektionen i Dansklærerforeningen og seminarielektor Lis Madsen.

I modsætning til de øvrige fagbeskrivelser (af dansk i grundskolen, i avu, eud, alment gymnasium, htx, hhx og på universitetet) kan vi ikke citere fra fagkonsulenternes rapport om danskfaget på lærerseminariet. Der eksisterer ikke nogen fagkonsulent for dansk på lærerseminariet, og der deltog ikke nogen repræsentant for seminarierne i dette arbejde.

Nedslag i lovstof

Bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen siger generelt om læreruddannelsens formål:

	§ 1.Læreruddannelsens formål er
		1.	at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling,
		2.	at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning,
		3.	at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og
		4.	at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes.

I bekendtgørelsens paragraffer om uddannelsens indhold præciserer man sammenhængen mellem fagenes metoder og “uddannelsens erhvervssigte”. Team- og projektarbejde (to velkendte termer fra (diskursen om) den private sektor) er også impliceret i læreruddannelsen. Som der står under §4:

	§4.	Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte.
		stk. 2.	I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes liniefag indgår.
		stk. 3.	Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer.

I læreruddannelsen er der en fast defineret sammenhæng mellem faglighed og fagdidaktik. Dette anføres i § 4, stk. 4:

		stk. 4.	Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Denne indsigt skal endvidere kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på, at denne indsigt opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken.

Sammenhængen mellem fag og fagdidaktik præciseres atter under § 6:

	Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. (…) Regler for samarbejdet (…) fastsættes i studieordningen (…) med respekt for de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen.”

Der stilles særlige krav til lærerens it-kompetencer:

	§8.	Informations- og kommunikationsteknologi skal integreres i undervisningen, således at denne teknologis muligheder for at bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes, at den studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi.

Der er visse emner som alle fag eller linjefag skal tage ansvar for, bl.a. sprogindlæring og forståelse for tosprogethed. Som der står i § 9, skal det sikres:

		stk. 1.	at der i alle liniefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, (…)
		stk. 2.	at de studerende kommer til at arbejde med de særlige forhold for tosprogede elever.

Mål og ckf særligt for dansk

I bilag 4 i bekendtgørelsen, der handler om dansk, skelnes der mellem mål og Centrale kundskabs- og færdighedsområder (ckf ).

Man kan opregne i alt syv mål. Den studerende skal således tilegne sig -

	Viden om sprog, sprogbrug og sprogundervisning, færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation. Viden om tekstteori og litteraturpædagogik, færdighed i litteratur- og tekstforståelse. Viden om læsning, læseteorier, børns læseudvikling og kendskab til metoder til læseundervisning. Viden om trykte og elektroniske medier, kendskab til medieteori og mediepædagogik. Kendskab til nordiske nabosprog og nabosprogsdidaktik. Færdighed i at udføre og undervise i forskellige skriftformer og i at vurdere den visuelle form i håndskrevne, trykte og elektroniske skrifter. Viden om og færdigheder i mundtlig fremstilling og hensigtsmæssig stemme- og sprogbrug.

Man opererer derudover med 8 ckf ’er. De beskrives således:

	1.	Sprog og sprogundervisning
		1.1	Sprog og sprogbrug, herunder sprogets opbygning, funktion og virkemidler, sproglige normer og sprogformer.
		1.2	Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling.
		1.3	Dansk som andetsprog og viden om tosprogethed.
	2.	Litteratur og litteraturundervisning
		2.1	Ældre og nyere litteratur for børn og voksne med hovedvægten lagt på dansk og anden nordisk litteratur.
		2.2	Tekstforståelse og tekstproduktion ud fra viden om genrer og virkemidler, æstetiske, etiske og historiske dimensioner.
		2.3	Perspektivering af litterære tekster ud fra kundskaber om dansk og anden nordisk litteratur- og kulturhistorie.
		2.4	Litteraturteoretiske og litteraturpædagogiske grundsyn og metoder.
		2.5	Børns tilegnelse og brug af litteratur i og uden for undervisningen.
	3.	Læsning og læseundervisning
		3.1	Forskellige teorier om læseudvikling og læseprocesser.
		3.2	Samspillet mellem skrive- og læseudvikling samt forskellige former for stave- og læsevanskeligheder.
		3.3	Forskellige læsemetoder, forståelses- og afkodningsstrategier.
		3.4	Den fortsatte læseudvikling og læseundervisning, forskellige læseteknikker og læseformål.
		3.5	Arbejde med egen læseudvikling.
	4.	Medier og medieundervisning
		4.1	Kommunikationsformer i trykte medier og i elektroniske billed- og lydmedier, herunder informations- og kommunikationsteknologi.
		4.2	Medieanalyse og medieproduktion, mediernes sprog og genrer samt børn og unges brug af medier i og uden for undervisningen.
		4.3	Mediers æstetiske, etiske og historiske dimensioner.
		4.4	Medieundervisning, herunder iagttagelse og anvendelse af forskellige udtryksformer inden for fiktive og ikke-fiktive genrer.
	5.	Mundtlig og skriftlig kommunikation
		5.1	Mundtlig interaktion i skolen med særligt henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.
		5.2	Arbejde med sproglig stil og korrekthed, færdighed i skrivning i forskellige genrer med vægt på skriveprocessens faser og med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.
	6.	Skrivning og skriveundervisning
		6.1	Skriftens kulturhistoriske og nutidige betydning.
		6.2	Håndskrivningsprocessen og ergonomiske forhold ved håndskrivnings- og computerarbejde.
		6.3	Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer og i skrivning på tastatur.
		6.4	Tekstopsætning og layout, æstetisk og funktionelt.
		6.5	Undervisning i håndskrivning og brug af elektronisk skrift i skolen.
	7.	Retorik
		7.1	Forskellige former for sprogbrug samt samspillet mellem tale og kropssprog.
		7.2	Oplæsning og fri mundtlig fremstilling. Den mundtlige fortælling i fri og bunden form.
		7.3	Stemmeorganernes bygning og funktion.
		7.4	Børns sproglige og talemæssige dysfunktioner.
		7.5	Orientering af de studerende om stemmeproblemer og om mulighederne for at afhjælpe dem.
	8.	Fagdidaktik
		8.1	Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.
		8.2	Viden om faget dansk som et identitetsskabende og kulturbærende fag, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.
		8.3	Viden om fagets mål, indhold og læringsaktiviteter i en helhedspræget og differentieret danskundervisning.
		8.4	Analytisk og produktivt arbejde med undervisningsmaterialer til dansk, såvel trykte som elektroniske.

Prøver

Der siges følgende om prøver i bekendtgørelsen:

	§ 15.	Hvert fag i uddannelsen bortset fra praktik afsluttes med een ekstern prøve med individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver.
		Stk. 2.	I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.
		Stk. 3.	Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5.
		Stk. 4.	En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig.

De studerende skal skrive en større skriftlig opgave inden for et linjefag. Her er der et krav om videnskabelig metode. Som der står i bekendtgørelsens § 7:

		Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester.
		stk.2.	Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode.

Vejledninger og vurderinger

For dansk på lærerseminariet findes der ikke en undervisningsvejledning eller Råd og vink.

Det nærmeste man kommer en vejledning i faget, er at hvert seminarium har en studieordning der bestemmer hvordan linjefagsundervisningen tilrettelægges. Her planlægges kurser, studiemønstre og projekter.

Censorårsberetning

Hvert år bliver der lavet en årsberetning fra censorformandskabet om eksamenerne i danskfaget. Censorrapporten for 2001, som er udarbejdet af Jørgen Knudsen, er særlig fordi den for første gang beskriver de studerendes niveau under den nye læreruddannelseslov fra 1997. Af beretningen fremgår det bl.a. at:

	De studerendes besvarelser af den skriftlige prøve karakteriseres af mange som værende på ret lavt niveau. Det afspejler sig på mange hold ved at gennemsnittet af de skriftlige karakterer ligger lavere end de mundtlige. Det er især mange studerendes mangelfulde grundlæggende viden om sprog og færdighed i skriftlig fremstilling der nævnes. Enkelte censorer siger dog at niveauet var fint både fagligt og professionelt. (...) I vurderingen af kvalitet og niveau af det ny linjefag i dansk deler meningerne sig markant. 36 af de 72 censorer ytrer sig med eksplicitte konklusioner om niveau og kvalitet. 13 censorer er positive over for det ny danskfag. De skriver fx: Generelt er uddannelsen hensigtsmæssig og af god kvalitet. Niveauet var både fagligt og professionelt, men det er vigtigt at faget strækkes over tre år. Uddannelsens kvalitet er i orden, men flere vælger danskfaget nu uden at være specielt engagerede i faget. De studerendes præstationer var af høj kvalitet, og der er ingen grund til bekymring for det faglige niveau i læreruddannelsen. Alt i alt en meget positiv oplevelse. Jeg ville med sindsro lade mine børn eksaminere af eksaminanderne. Det faglige niveau er højt. 23 censorer er derimod særdeles kritiske over for niveau og kvalitet: Det faglige niveau er nu så dårligt at en alt for stor del af de studerende ikke opnår tilstrækkelige lærerkvalifikationer. Den ny læreruddannelse er præget af usikkerhed og overfladiskhed mht. faglige problemstillinger. Linjefaget dansk kvalificerer ikke generelt til varetagelse af ckf i folkeskolen og imødekommer i betænkelig lille grad de krav et moderne og adækvat fagsyn stiller til dansklæreren. Man ser tydeligt en forringelse af uddannelsens niveau i forhold til læreruddannelsen af 1991. Med de nuværende rammer for danskfaget i læreruddannelsen vil mange færdiguddannede lærere vanskeligt kunne honorere kravene i “Klare mål for dansk”, folkeskolens nye faghæfte for dansk. Forslag om forbedringer går på at faget må have mere tid. Det foreslås at man reducerer antallet af linjefag til 3 eller udvider studietiden til fem år.

Interview med Lis Madsen

For at få et indtryk af traditionen inden for danskfaget på lærerseminariet interviewede vi Lis Madsen, der er formand for seminariesektionen i Dansklærerforeningen og lektor på seminariet (KDAS). Lis Madsen havde særlige bemærkninger om -

Det nye fagbilag, 1997:

Da man skrev bilaget for dansk i 1997, var man inspireret af folkeskolens bekendtgørelse for dansk, 1994. Man fjernede den gamle struktur med en grunduddannelse som sikrede at alle nyuddannede folkeskolelærere havde et mindstemål af danskkompetence. I stedet gav man valgmulighed mellem matematik og dansk og definerede 8 ckf ’er som udgør danskfagligheden.

Baggrunden for den radikale ændring i ‘97 var bl.a. en hed offentlig debat i forlængelse af en international læseundersøgelse, IEA-undersøgelsen, som placerede danske elever lavt på den internationale rangliste. Hvem havde skylden? var det store spørgsmål. Et af svarene blev: lærerseminarierne og lærerne, som manglede viden om fx læseudvikling. I løbet af ‘90erne havde man fået en ny folkeskolelov som netop lagde vægt på kernefagligheden, så det var naturligt at dette blev indarbejdet og skærpet i det nye fagbilag fra ‘97. Indtil 1997-fagbilaget havde man kun lavet småjusteringer. I ‘91-justeringen blev det sproglige område trukket frem som særligt indsatsområde.

Det afgørende spørgsmål er om danskfaget med den nye lov er blevet styrket - eller i virkeligheden svækket. Daværende Undervisningsminister Ole Vig Jensens oplæg var at dansk på seminariet skulle op på 1 årsværk, men resultatet blev 0,7 årsværk. Det nye danskfag er en sammenlægning af tre tidligere grundfag, retorik, skrivning og det gamle linjefag i dansk, som tilsammen udgjorde 0,9 årsværk. Der er med andre ord færre timer til dansk i den nye reform. Samtidig er det sådan at de enkelte seminarier selv definerer hvad et årsværk indeholder. Noget af årsværket kan godt bestå af selvstuderede emner, hvilket seminarier i økonomiske vanskeligheder har en tendens til at udnytte. Da loven kom i ‘97, var stemningen præget af desperation, mismod, opgivenhed og manglende glæde under devicen: det er ikke længere sjovt at undervise i dansk. Nu har seminarierne så småt vænnet sig til at danskfaget ikke længere giver plads til et fordybet studium.

Lærernes dobbeltblik:

Det gode ved den nye reform er at professionsfaget er blevet styrket. Man fastholder et dobbeltblik bestående af faglig viden og didaktik/undervisning, hvor uddannelsen tidligere var mere ensidigt universitært vægtet mod viden. Nogle af de 8 ckf ’er hedder således “sprog og sprogundervisning”, “litteratur og litteraturundervisning”, “medier og medieundervisning” osv.

Relationen til folkeskolens Klare mål:

Der er ingen tvivl om at læsning - ikke mindst grundet den offentlige debat - er kommet til at stå stærkere og vægtes mere. De nyuddannede folkeskolelærere vil således blive bedre til at undervise i læsning. Til gengæld er det lige så klart at den nyuddannede lærer ikke bliver klædt ordentligt på til at kunne leve op til alle de mange intentioner i Klare mål. Det er sprog og litteratur der vægtes, mens de ellers meget spændende og ambitiøse tanker om medier og medieproduktion nedprioriteres.

Lærerkompetencer:

Dansklærerne på seminariet - inkl. Lis Madsen - mener det er nødvendigt at opgradere danskfaget til 1 årsværk, som Ole Vig Jensen foreslog det. Da den daværende Undervisningsminister Margrethe Vestager konfronteredes med den holdning, svarede hun at i dag er der flere der specialiseres i dansk som linjefag, så miseren er vel ikke så stor. Men problemet er at der godt nok er flere med linjefag i dansk, men ingen med et fordybet studium som lærere uddannet efter den gamle lov. Seminarielærerne skal undervise i mange sider af danskfaget på et højt niveau. Det giver problemer, fx er ikke alle uddannet til at undervise i medieproduktion, og derfor bliver lærerne i folkeskolen heller ikke tilstrækkeligt uddannet til det - det går meget langsomt inden for dette felt. Der er også brug for efteruddannelse mht. skriveundervisning (fx hvordan holder man på en blyant), selv om det naturligvis ikke skal vægtes så meget.

Rekruttering på seminariet:

Tendensen på seminarierne er at man ansætter seminarielærere i slutningen af trediverne med undervisningserfaring, for erfaringen har vist at yngre kandidater ikke kan klare overgangen til seminariet. Nyansatte seminarielærere knokler som gale for at indhente erfaring om især læseteori og undervisning i dansk i de første år, som de reelt intet ved om fra universitetet. En del nyansatte seminarielærere knækker således halsen i de første år, det er for hårdt, og de er ikke godt nok rustede fra deres uddannelser. Som nyansat seminarielærer indgår man desuden i et langt og sejt lektorkvalificeringsforløb, som indebærer at man skriver en afhandling om forholdet mellem viden og didaktik. Et didaktisk forkursus for nye kandidater der skal undervise på seminariet, kunne være en god idé.

Læreren i folkeskolen:

Læreren i folkeskolen er ideelt set fagligt dygtig og har pædagogisk kompetence. Det uddanner man sådan set også lærerne til fra seminariet, men der er udbredt enighed om at de 4 linjefag man skal ha’ på seminariet, er for meget. 3 ville være bedre hvis man vil ha’ folkeskolelærere der virkelig har styr på deres fag. I den tidligere læreruddannelse uddannede man lærere til at undervise i alle fag. I overgangen til den ny uddannelse kan dét blive et problem idet skolelederne hævder at de ikke altid kan lægge skema så den nyuddannede lærer kun underviser i sine linjefag. Det kan vise sig at blive katastrofalt. Man kan derved risikere at det bliver en lærer med matematik som linjefag der kommer til at undervise i dansk.

Den centralt stillede prøve:

Den centralt stillede prøve - som er noget nyt - er god ved at den sikrer fælleskompetencer. Men den er også meget problematisk. Tidligere stillede seminarierne selv prøverne og bestemte prøveformen, hvilket selvfølgelig kunne give en vis uensartethed, men fordelen var at man bl.a. arbejdede med port folioevaluering. Nu er det kun denne “gymnastiksalsprøve”, som seminarielærerne kalder den, der bruges, og det virker antikvarisk i forhold til bl.a. de procesorienterede arbejdsformer som de studerende ellers går og tumler med og forventes at bruge i folkeskolen. Den centralt stillede prøve bør derfor suppleres med en bred vifte af prøveformer som de nyuddannede lærere kan tage med til folkeskolen. Den centralt stillede skriftlige prøve er i øvrigt også traditionel i sin udformning. Sidste år var teksten H.C. Andersen “Thepotten” i både en oprindelig og adopteret/moderniseret version. De studerende skulle dels lave en litterær analyse af den oprindelige tekst, dels sammenligne de to versioner og dels skrive den oprindelige om til oplæsning på mellemtrinnet. Opgavekommissionen savner inspiration/muligheder i forhold til at stille eksamensspørgsmål der inddrager medier og it. Hvordan gør man det når de studerende ikke kan forventes at have adgang til multimedier i eksamenssituationen?

De studerendes (manglende) kvalifikationer:

De studerendes manglende danskkompetence når de starter på seminariet, er et stort problem. Den sproglige kompetence er katastrofalt dårlig. Der er problemer med at stave - fx til lærer. De kan ikke sætte kommaer, og mange laver kongruensfejl. Den simple sproglige kvalificering skal mao. styrkes, spørgsmålet er om det skal ske på seminarierne - eller i gymnasiet og hf. En anden udbredt holdning blandt de studerende er: “Kan du ikke give mig en model”-attituden. Dansk reduceres til et regnestykke der skal gå op. Attituden kan fx skyldes manglende indsigt i litterær metode.

Aktuelle problemstillinger:

Et reelt problem er medier - som lærerne savner kvalifikationer i. Et andet problem er dansk som andetsprog. De studerende forholder sig til emnet - det kunne jo være at der blev stillet en skriftlig prøve hvor de skulle forholde sig til en tosproget tekst. Et tredje problem, som er et strukturelt problem, er at de nyuddannede lærere bliver dårlige til tværfaglighed fordi man nu er begyndt udelukkende at uddanne faglærere! Hele princippet i den nye lov er at kernefaglighed styrkes, men derved nedprioriteres tværfagligheden og evnen til at indgå i team tilsyneladende. Det giver et problem i forhold til folkeskolens krav om at man skal lave tværfaglige projekter.

Antallet af seminarier:

Det store opbud af seminarier - der er i alt 18 - er godt ved at regionale forskelle og identiteter støttes og styrkes, således at man fx i Haderslev kan opleve at der ved eksamensbordet tales med dialekt. Men problemet er helt oplagt at man får 18 forskellige læreruddannelser hvor de nyuddannede får vidt forskellige kompetencer.

Danskfagets placering i den større skriftlige opgave - en pejling

For at få et indtryk af danskfagets placering og inddragelse når der skal skal skrives større skriftlig opgave, altså BA-opgaven, har Sekretariatet for Fremtidens danskfag i foråret 2002 spurgt seminariedansklærerne på Aalborg Seminarium og Lis Madsen, KDAS og Dansklærerforeningen, hvad de studerende skriver om hvis de vælger at skrive den større skriftlige opgave i dansk. Hvad er emnerne, hvilken videnskabelig metode bruges, hvad handler de om, er der en tendens i dem? Ligeledes spurgte vi hvor mange studerende - anslået procentvis - der vælger at skrive den større skriftlige opgave i dansk.

Seminarielærerne i dansk fra Aalborg svarer at en optælling om fordeling af bacheloropgaver på fag viser at på årgang ‘98 har 23 studerende valgt at skrive i dansk - svarende til 10,3%; på årgang ‘99 har 38 studerende valgt at skrive i dansk - svarende til 15%. Anne Hjarnaa, lektor i dansk på Aalborg Seminarium, har haft 3 bacheloropgaver på seminariet, men hun har haft 13 opgaver som censor i Jelling. Ud fra dette materiale kan hun konstatere følgende: ‘Der er langt flere opgaver inden for litteratur end inden for sprog. Der er enkelte opgaver inden for medier, dansk og it m.m. Der er enkelte opgaver inden for emnet læsning. Dette svarer meget godt til fordelingen inden for opgaverne til liniefagseksamen i danskfaget. Den videnskabelige metode der er langt mest fremherskende, er den hermeneutiske metode. De studerende forstår - fortolker - forstår - fortolker og så fremdeles. Den naturvidenskabelige metode i form af konkrete undersøgelser benyttes sjældent. Den kritiske metode, hvor de studerende ud fra et valgt synspunkt på fx samfundet analyserer nogle valgte forhold, benyttes ligeledes sjældent i opgaverne.’

KDAS kan man konstatere at ud af 190 studerende der afleverede BA-opgave på KDAS sommeren 2002, skrev 42 BA-opgave i dansk - altså omkring 22%. Lis Madsen svarer på vores spørgsmål ud fra sin personlige erfaring: ‘De studerende skriver fortrinsvis i emner inden for begynderundervisning (læseudvikling og børn med læsevanskeligheder) og dansk som andetsprog, men der er selvfølgelig også eksempler på litterære og mediepædagogiske opgaver. Det at de studerende skal skrive i et linjefag og pædagogik, gør at opgaverne får et didaktisk sigte og derfor ikke har fokus på fagfaglige problemstillinger. Mht. videnskabelig metode må man nok sige at mange studerende ikke er trænede i at skrive akademisk og at anvende en videnskabelig metode (bl.a. fordi der ikke tidligere har været tradition for videnskabelige opgaver i læreruddannelsen). Her ligger en stor udfordring for seminarierne - de studerende skal igennem deres studium forberedes på BA-opgaven.’

Læremidler

Der er en del nye og målrettede læremidler på vej for studerende på seminariet der har dansk som linjefag. Flere store forlag har udgivet og er i gang med at udgive skræddersyede bøger der svarer til de 8 ckf ’er for dansk på seminariet. Eksempelvis har Gyldendal udgivet Carsten Elbros Læsning og læseundervisning, og der vil være flere bøger på vej af den slags.

5. Fagets relationer til andre fag

Danskfaget er gennem bekendtgørelsen i høj grad tænkt sammen med andre fag. Man tænker faget ind i et såkaldt humanistisk fagområde, som har relationer til to andre fagområder, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske.

Fagene almen didaktik, pædagogik og psykologi er måske særligt relevante at relatere sig til og samarbejde med for dansklæreren på seminariet. Almen didaktik-faget har som mål at få de studerende til at overveje hvilken dannelse de tilbyder eleverne i folkeskolen, og det er et fag der giver dem viden om arbejdsformer, fx differentieret undervisning. Pædagogik og psykologi giver de studerende en nødvendig viden om børns kognitive udvikling.

Kristendom og livsoplysning, som i andre dele af uddannelsessystemet indgår som dimensioner i et og samme fag, danskfaget, er her skilt ud som særlige fag.

For en generel beskrivelse af danskfagets relationer til andre fag, se i øvrigt appendiks B i denne Oversigt.

6. Særligt om dansk som fremmed- og andetsprog

Som det fremgår af bekendtgørelsen, er tosprogethed noget man skal inddrage i uddannelsen af folkeskolelærere, og dansk som andetsprog er en dimension i linjefaget dansk, jf. fagets ckf.

Det er også muligt at tage Dansk som andetsprog som linjefag. Fagmål og ckf for linjefaget Dansk som andetsprog er centralt udarbejdet og gælder for alle seminarier. De ser således ud (citeret fra artiklen “Dansk som andetsprog - et linjefag i læreruddannelsen” af Helle Laursen i Uddannelse 2002/4, UVM):

	Mål
	Målet er at den studerende tilegner sig:
	Viden om andetsprog, tosprogethed og andetsprogstilegnelse. Viden om dansk som andetsprog og færdighed i at analysere og beskrive sprog. Viden om sammenhæng mellem sprog, kultur og identitet. Indsigt i andetsprogsdidaktik og undervisningsmetoder.
	Centrale kundskabs- og færdighedsområder
	1.	Sprogtilegnelse
		1.1	Teorier om tilegnelse af andetsprog, herunder modersmålets betydning og indlæringsstrategier.
		1.2	Tosprogethed og tosproget udvikling. Sprogblanding, kodeskift og lån.
		1.3	Lytte- og læseforståelse, lytte- og læseprocesser og -strategier.
		1.4	Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier.
	2.	Læsning og skrivning
		2.1	Grundlæggende læse- og skriveudvikling på andetsprog, herunder læsning og skrivning på to sprog.
		2.2	Den fortsatte læse- og skriveudvikling.
		2.3	Alfabetisering på dansk som andetsprog.
		2.4	Tekster og tekstforståelse i andetsprogsundervisningen.
	3.	Sprog og sprogbrug
		3.1	Beskrivelse af dansk sprog i et sammenlignende perspektiv (herunder fonetik, morfologi, syntaks, tekstlingvistik, semantik, pragmatik).
		3.2	Sprogtypologi og kontrastivanalyse.
		3.3	Intersprog og intersprogsanalyse.
		3.4	Sprogbrug og sprognormer.
	4.	Sprog, kultur og identitet
		4.1	Kulturopfattelser og kulturteori, herunder samspillet mellem sprog og kultur.
		4.2	Sprog og identitetsdannelse i et migrationsperspektiv.
		4.3	Tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning.
		4.4	Den flerkulturelle skole.
	5.
		5.1	Dansk som andetsprog som skolefag, dets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
		5.2	Dansk som andetsprog i skolens øvrige fag.
		5.3	Sprogundervisningsmetoder og arbejdsformer, herunder kommunikative aktiviteter, arbejde med sproglig opmærksomhed samt praktisk-musiske arbejdsformer.
		5.4	Lærernes rolle som sproglig vejleder. Evaluering af elevernes sprogudvikling.
		5.5	Kriterier for valg af og fremstilling af undervisningsmaterialer. Brug af fagets hjælpemidler.

I CVU-regi udbydes endvidere en PD i Dansk som andetsprog - også med centralt fastsat formåls- og indholdsbeskrivelse. Uddannelsens formål motiveres på følgende måde:

	Et stigende antal mennesker såvel i den offentlige som i den private sektor har dansk som deres andetsprog. Det skaber behov for en øget opmærksomhed på de særlige sproglige forhold, der er knyttet til tosprogethed og andetsprogstilegnelse, og for udvikling af en sprogpædagogisk praksis, der bedst muligt støtter andetsprogstilegnelsen. Formålet med diplomuddannelsen i dansk som andetsprog er, at de studerende tilegner sig den nødvendige faglige indsigt og kompetence med henblik på at kunne varetage sprogpædagogiske, samt formidlings- og rådgivningsmæssige opgaver i forbindelse med for eksempel undervisning i dansk som andetsprog, sproglig evaluering og sprogplanlægning i institutioner og virksomheder. Målgruppen er undervisere, pædagoger, tale-høre-pædagoger, konsulenter og andre med rådgivende funktioner, der arbejder med tosprogede børn, unge og voksne såvel indenfor den offentlige som den private sektor.

PD-uddannelsen udgør samlet 60 ECTS point. Den studerende vælger fire ud af de seks mulige faglige moduler. Derudover er modulerne “Videnskabsteori og pædagogik” og “Afgangsprojektet” obligatorisk for alle og fælles for alle pædagogiske diplomuddannelser.

7. Særligt om CVU

En række CVUer er blevet dannet eller er under dannelse i disse år. Hensigten med disse er at tilbyde videregående uddannelse og efter- og videreuddannelse.

CVUerne vil indgå eller har allerede indgået kontrakter om forskningstilknytning med universiteter. Der er dog en vis usikkerhed om ressourcerne til og realiseringen af denne forskningstilknytning, ligesom det endnu er usikkert hvilken funktion CVUerne får i forhold til seminarierne.

Man kan læse om CVU på Undervisningsministeriets websted.

8. Diskussionspunkter

Ud over de problemstillinger som er fremgået af ovenstående, kan man fremhæve følgende diskussionspunkter om dansk på lærerseminariet, forstået som et indspil til diskussionen i rapporten Fremtidens danskfag:

Manglende viden om lærerseminarier

Seminariet indgik ikke i den fagkonsulentrapport om kernefaglighed der blev lavet for danskfaget og afleveret til arbejdsgruppen for Fremtidens danskfag i september 2001. Det har betydet at vi på væsentlige punkter savner en analyse af faget, bl.a. hvad angår progression og fornyelsestendenser, og af samme grund har det været svært at udpege fagets tradition i denne Oversigt.

Pædagogik vs. faglighed

I danskfaget på seminariet finder man et skisma mellem didaktik/ pædagogik og faglighed. Spørgsmålet er hvad der skal fylde mest? Som det er nu, fylder det pædagogiske og didaktiske aspekt meget i bekendtgørelsen. Det er der langt hen ad vejen en god grund til, lærerne på seminariet skal lære andre at lære fra sig, men spørgsmålet er alligevel om der kommer for lidt faglighed ud af det. Vi har forstået at denne diskussion har foregået i mange år i lærer- og forskerkredse på Danmarks Lærerhøjskole, nu Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ny medietilgang

På seminariet dækker begrebet ‘medier’ over medieæstetik, - etik og -historie, hvilket er en spændende treleddet reinterpretation af det der stadig i mange bekendtgørelser kaldes ved ét navn, massekommunikation. Sammenligner man dette med de indspil vi har modtaget fra Ib Poulsen, Gunhild Agger og Kirsten Drotner til projektet (se vores websted), rummer seminariefagets medietænkning mange paralleller til disses syn på medieområdet. Rekonstruktionen afspejler også Klare måls store ambitioner for medieundervisning i folkeskolen. Problemet er at seminarielærerne mangler efteruddannelse i at undervise i disse tre aspekter. De undervisere der underviser de kommende folkeskolelærere i dansk, kommer som regel fra højere læreanstalter hvor man ikke prioriterer mediedimensionen i nær så høj grad som i grundskolen.

Retorik

En klassisk disciplin som retorik figurerer i danskfaget på seminariet, i modsætning til andre uddannelsers bekendtgørelser hvor disciplinen end ikke nævnes. Retorik er et interessant potentielt “bindeled” mellem det receptive og produktive, både hvad angår det mundtlige og skriftlige. Det er en dimension i danskfaget som fx det gymnasiale område kunne overveje at inddrage mere. På universitetet har der inden for danskfaget i de seneste 20 år været hvad man næsten kan betegne som en retorisk bølge. Set med eksterne øjne er retorik en efterspurgt kompetence som opfattes som nødvendig både for at kunne lave gode mundtlige præsentationer og skriftligt (informations)- materiale.

Vejledninger og en fagkonsulent for dansk på seminarierne

For lærerne på seminariet findes der hverken Råd og vink eller en undervisningsvejledning. Sammenlignet med det gymnasiale niveau og folkeskolen og det omfangsrige vejledningsmateriale der findes dér, kunne man hævde at dette er en mangel ved danskfaget på seminariet. I betragtning af Lis Madsen-interviewets pointering af problemer for nytilkomne lærere med at sammensætte en kvalificeret undervisning (se ovenfor), ofte i stof de ikke kender til fra deres uddannelse (bl.a. teorier om læsning), ville systematiske og deskriptive vejledninger, bibliografier eller eksempler på undervisningsforløb i diverse emner være en hjælp på vejen. Det er muligt at dette materiale findes i uformaliserede versioner blandt dansklærere på de enkelte seminarier, men der vil givetvis være en gevinst at hente ved at formalisere de erfaringer og materialer der findes blandt lærere. Den person som oplagt kunne varetage ansvaret for oprettelsen og den systematiske ajourføring af dette materiale, var en fagkonsulent for dansk på lærerseminarierne. En sådan eksisterer pt. ikke, men det ville værd at overveje - trods den generelle nedskæring i antallet af fagkonsulenter - at oprette posten, også for at vedkommende kunne indgå i den tværgående fagkonsulentgruppe og på den måde være med til at sikre progression gennem systemet.

For mange seminarier?

De mange seminarier spredt over hele landet giver rig mulighed for at fastholde regionale aspekter i danskundervisningen, ikke mindst i forbindelse med sprogundervisningen. Ikke desto mindre er der muligvis et problem i at der er en søgning af stærke studerende med højt karaktergennemsnit til de store seminarier, mens de mindre regionale modtager studerende med et forholdsvis lavt karaktergennemsnit til at studere dér. Problemet er også at de enkelte seminariers studieordninger er meget forskellige, og at det er forholdsvis forskellige kompetencer lærerne således kommer ud til folkeskolen med.

Progressionsproblemer

Af bekendtgørelsen fremgår det at linjefaget forudsætter et niveau B hos den studerende ved studiestart. Samtidig anføres det at den studerende, hvis denne vælger linjefaget dansk, skal ende med at kunne aflevere en større skriftlig BA-opgave, hvis dette gøres i dansk, der rummer videnskabelige metodeovervejelser. Der er sat 0,7 årsværk af til at foretage dette kvantespring, men meget taler for at kun de færreste er i stand til det. Eftersom læreruddannelsen er en videregående uddannelse, kan man vel ikke anfægte kravet om videnskabelig metode. Problemet er snarere at de studerendes indgangsniveau, særligt inden for sprog, generelt er lavt eller meget lavt (jf. interview med Lis Madsen), og at de ikke har tid nok til at hæve niveauet betydeligt.

Læsning

Fagbilaget forudsætter undervisning i læseteorier, men véd lærerne på seminariet nok om det, og kommer lærerne i folkeskolen således også til at vide nok om det? Jf. projektets møde med Carsten Elbro (referat ligger på webstedet under Mødeaktiviteter) kan man tvivle på det. Det må dog understreges at der er en rivende udvikling i gang hvad angår læsning, blandt andet hjulpet på vej af selvsamme Elbros bog til seminariet Læsning og læseundervisning og andre bøger om dette emne stilet direkte til seminariestuderende.

Det nordiske vs. det multikulturelle

I bekendtgørelsen er der et krav om ‘nordisk perspektivering’, hvilket her som i andre dele af undervisningssystemet hvor man også finder dette krav, virker lidt paradoksalt når man samtidig vedkender sig en forpligtelse på at forstå tosprogedes kulturbaggrund og -horisont. Man kunne overveje om bilagets paragraf om perspektivering til det nordiske kunne eller skulle ændres til ‘det internationale’ eller ‘europæiske’.

Det historiske - et indholdsmæssigt progressionsproblem

Det er bemærkelsesværdigt (ift. gymnasiet) at man opererer med et groft periodeskel som hedder ‘ældre og nyere tekster’. Det kunne være interessant at vide hvad man typisk beskæftiger sig med når man arbejder med ældre tekster.

Hvis matematiklæreren underviser i dansk

Der er et helt oplagt og potentielt katastrofalt problem i at lærere fra seminariet der ikke har valgt dansk, men matematik som linjefag, alligevel kan komme til at undervise i dansk i folkeskolen - sådan som virkeligheden ser ud i dag. Derved sender man lærere ud i en folkeskole der ifølge Folkeskoleloven bl.a. er forpligtet på at arbejde med elevernes sproglige udvikling og læseudvikling uden at de selv (lærerne) er uddannet til det.

Dansk tænkt ind som en del af et overordnet fagområde

Ved at man tænker dansk ind i det humanistiske fagområde og eksplicit ser det i forhold til andre fag, tvinger man også faget til at tænke sig selv tværfagligt og åbent. Det virker perspektivrigt både i forhold til den fremtidige tværfaglige og projektorienterede undervisning i folkeskolen, i forhold til samarbejdet mellem forskellige faglærere og i forhold til de mere lukkede danskfag på de gymnasiale uddannelser og andre steder.

Evalueringsformer

Som Lis Madsen påpeger (se interview), efterlyses der alternative evalueringsformer således at gymnastiksalsstilen ikke kommer til at stå alene. Især efterlyser man erfaringer med inddragelse af medier og it. Her kunne man lade sig inpirere af htx og hhx.

Dansk er et fravalg af matematik

Ca. 85% vælger dansk som linjefag på seminariet. Mange frygter med den nye ordning at studerende ikke vælger dansk af lyst, men som resultatet af et fravalg af matematik.

Forsøgs- og udviklingsprojekter samt forskningstilknytning

Seminarielærerne har kun i begrænset omfang mulighed for at lave udviklings- eller egentligt forskningsarbejde (i modsætning til læreruddannere i nabolandene). Blandt seminarielærere efterlyses generelt en systematisk videre- og efteruddannelse, bl.a. inden for emner som medieproduktion og skrivning, men det er et åbent spørgsmål hvorledes denne skal foregå i fremtiden. Seminarierne er begyndt at indgå i CVU-samarbejder, og disse CVUer skal have forskningstilknytning til forskningsinstitutioner på trinhøjere niveau, bl.a. DPU. Det er imidlertid uklart hvordan denne forskningstilknytning skal udmønte sig i reel og konkret efteruddannelse, hvad målsætningen for forskningstilknytningen er, og hvad midlerne til det er.

CVUs status?

Det bør nærmere undersøges og fastslås hvilken rolle CVU skal have i forhold til lærerseminarierne og universiteterne. Det kan tænkes at CVU-centrene med tiden vil erstatte eller reducere antallet af lærerseminarier.

Dansk på universiteterne

1. Kilder

• Studieordninger for dansk på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet Odense og
• Kolding, Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Pædagogiske Universitet (se nedenfor for specificering)
• Videregående uddannelser i dansk/nordisk (Evalueringscenteret, 1997).
• Kernefaglighed i danskfaget - et udkast (upubliceret, 2001)
• Dansk som andetsprog og tosprogede set på tværs af uddannelsessystemet (upubliceret, 2001)
• Undervisningsministeriets oversigt over sendelektorer i udlandet

2. Dansk på universitetet - kort fortalt

Dansk på universitetet producerer bachelorer, kandidater og forskere i dansk.

Man kan studere dansk i København (KU og DPU), Århus, Roskilde, Odense, Kolding og Ålborg - og på en række institutter i udlandet.

Dansk på universitetet hører under Ministeriet for Forskning, Teknologi og Udvikling.

3. Strukturstørrelse og gennemstrømning

Struktur

Bortset fra RUC og DPU er danskstudiet på de forskellige institutter struktureret efter omtrent samme princip. De første 2 år er et grundforløb hvor de studerende præsenteres for en række af fagets discipliner. Det evt. 3. år i bacheloruddannelsen og den 2-årige kandidatuddannelse er en fordybelse i nogle af disse discipliner ud fra et selvstændigt tilrettelagt forløb.

Mest skiller RUC, DPU og Kolding sig ud. RUC pga. det korte forløb, DPU pga. den pædagogiske og fagdidaktiske dimension, og Kolding pga. den særlige profil med fokus på nyere tid og den gennemførte integration af fagets elementer.

Der er planer om strukturændringer for dansk på Aarhus Universitet.

Man skal være opmærksom på at en del undervisning og forskning inden for det danskfaglige område foregår i udlandet på en række skandinavistiske og andre typer institutter. Danskstudiet producerer kandidater der udsendes som sendelektorer til disse steder.

Tal

Af statistisk materiale om størrelse og gennemstrømning i dansk på universiteterne har vi fundet frem til følgende for de respektive universiteter:

KU, Institut for nordisk filologi:

Studenterbestanden var i 2000 samlet 1.575 danskstuderende. I 2000 var der 76 der tog deres kandidateksaminer. I 2002 blev der optaget 199 studerende.

Aarhus Universitet, Institut for nordisk:

I 2001 blev der optaget 115 danskstuderende. Studenterbestanden var samlet 884 studerende. I 2001 blev der produceret 41 kandidater. I 2002 blev der optaget 136 studerende.

RUC:

På RUC blev der i 2002 indskrevet 400 studerende på den humanistiske basisuddannelse, hvoraf nogle går videre til dansk på overbygningen.

Aalborg Universitet, Dansk:

På Aalborg Universitet blev der i 2002 optaget 64 studerende på grunduddannelsen.

DPU, Dansk:

Pr. 1. nov. 2002 var studenterbestanden 175 danskstuderende. Det fordeler sig med 100 studerende på den gamle ordning, cand.pæd. i dansk, og 75 studerende på den nye ordning, cand.pæd.didak. Det forventes at dette tal vil stige.

SDU, Dansk:

I 2002 blev der optaget 49 studerende på Dansk/Nordisk i Odense og 28 på Dansk i Kolding.

Herudover er der studerende på Dansk-studier under Åben uddannelse.

De fleste kandidater inden for nordisk sprog som bliver ansat i det offentlige, bliver ansat i gymnasiet (48%) eller ‘anden undervisningssammenhæng’ (23,5%). Bliver de ansat i det private, er det oftest inden for en konsulentfunktion under den kategori der hedder ‘data’ (39,8%), eller inden for medier (26,2%). Uden at vi har præcise tal for det, er der ingen tvivl om at ‘anden undervisningssammenhæng’ bl.a. dækker over et stigende marked for undervisning af tosprogede og indvandrere.

På humaniora er der samlet 3.793 ph.d.er på en årgang. Tallet er stigende. Vi kan ikke sige hvor mange ph.d.er der er inden for dansk, og hvordan de fordeler sig på litteratur, medier og sprog. Der er for nylig oprettet forskerskoler inden for området.

4. Dansk på universitetet - beskrivelse af studieordningerne

Dette afsnit rummer fyldige beskrivelser af de forskellige universiteters danskfag. Beskrivelserne er lavet ud fra gældende studieordninger og består for en stor dels vedkommende af udvalgte citater fra diverse formålsbeskrivelser. På flere af universiteterne udbydes en lang række uddannelsesvarianter inden for dansk. Vi har her kun inddraget studieordninger for bachelor- og kandidatuddannelserne da disse, med deres gymnasiekompetencegivende funktion, har størst betydning i det samlede uddannelsessystem.

Derudover er der en oversigt over de lande og universiteter/ institutter hvor man finder danske lektorer, dvs. kandidater eller personer med højere grad i dansk der underviser og eventuelt også forsker i dansk.

Før, under og efter læsningen af nedenstående studieordninger vil vi gerne minde om at studieordninger og studieliv ikke nødvendigvis er det samme. Som studieordningen for dansk i København udtrykker det:

	Fagets virkelighed har altid været en anden end den der fremgår af det tålmodige papir. Ved at læse de mange studieordninger i kronologisk rækkefølge får man først og fremmest et billede af hvordan autoriteterne ønskede verden skulle se ud - ikke nødvendigvis hvordan den faktisk var for studerende og ansatte.

Københavns Universitet (KU)

1. Kilder

• Studieordning for Grundfagsstudiet i Dansk, 1999-ordningen
• Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i dansk, 1998-ordningen

2. Struktur

Dansk på Københavns Universitet hører under Institut for nordisk filologi. Faget har i alt 16 studieordninger, det er altså muligt at læse faget i flere varianter end noget andet sted i landet. Vi vil her koncentrere os om den 3-årige bachelor og den 2-årige kandidatuddannelse.

Man kan generelt sige om studieordningerne på dette institut at de er mere udførlige og udspecificerede end de øvrige universiteters, og at de i deres indhold ligner studieordningerne fra Århus mest.

Bacheloruddannelsen består som andre steder af en 2-årig grunduddannelse og et 1-årigt tilvalgsstudium. Grunduddannelsen er opbygget af i alt 10 “studieelementer”, hvoraf de 8 er obligatoriske. Der skal dertil vælges mellem ‘medieanalyse’ og ‘De nordiske sprog i middelalderen’.

Kandidatuddannelsen er 2-årig og struktureret omkring et udvalg af “studieemner” og et speciale. Et emne er defineret som et studium i et afgrænset problemfelt inden for fagets genstandsområde som den studerende vælger at aflægge eksamen i. Faget udbyder emneundervisning, men de studerende kan også selv definere emner, med godkendelse af studienævnet. Der udbydes fast et praktikforløb.

Det er altså op til den studerende selv - inden for de givne rammer - at sammensætte kandidatuddannelsen. Det understreges i studieordningen at den studerende i løbet af uddannelsen kun beskæftiger sig med et begrænset antal områder inden for faget.

3. Fagbeskrivelse

Danskfaget på KU definerer sig inden for hovedområderne sprog, litteratur og medier. Med vedtagelse af den gældende studieordning omdøbte faget “teksthistorie” og “tekstanalyse” til “litteraturhistorie og “litterær analyse”. Studienævnet giver selv forklaringen i forordet:

	Der er ikke dermed fra Studienævnets side givet signal til at rykke bort fra det udvidede tekstbegreb, som har præget faget de sidste årtier. Det er med det udvidede tekstbegreb in mente, at vi igen henviser til litteratur som objekt for faget. Litteratur er andet end fiktionslitteratur. Det betyder at der med et navn som litteraturhistorie henvises både til traditionen for opfattelsen af hvad litteratur er og til fornyelsen af begrebet om litteratur i og via f.eks. moderne journalistik. Det betyder desuden at en disciplin som litterær analyse henviser til at undersøge litterariteten af enhver tekstuel manifestation. Hverken mere eller mindre.

Den overordnede målbeskrivelse for grunduddannelsen lyder:

	Den grundfaglige del af BA-uddannelsen i dansk på Københavns Universitet har som mål at give den studerende kommunikativ og analytisk kompetence i almindelighed, og i særdeleshed i forhold til arbejdsredskabet og studiegenstanden: dansk sprog og dansk litterær produktion. Til de basale emneområder kommer norsk og svensk sprog og litteratur, samt de elektroniske mediers udtryk og indhold. Forelæsninger og seminarer i videnskabsteori skal fremme refleksionen over det der studeres, og hjælpe med til at indsætte danskstudiet i en større fakultær og universitær sammenhæng. Målene for BA-studiet af dansk søges opnået ved at øve den studerende i: at karakterisere typiske danske tekstprøver med hensyn til deres sproglige opbygning og virkemidler at analysere tekster af vidt forskellig form og sværhedsgrad at overskue den danske og nordiske litteraturhistorie at analysere lyd og billede sammen med tekst i et multimedialt perspektiv at reflektere over sin egen og andres metoder ud fra litterære, sprogvidenskabelige og alment æstetiske teoridannelser. Færdighederne indøves gennem arbejdet med fagets 4 hovedområder: dansk sprog, litterær analyse, litteraturhistorie og medieanalyse, tilrettelagt sådan at der finder en stadig øget fordybelse sted i fagets historiske og teoretisk-analytiske dimensioner. I den grundfaglige del af BA-uddannelsens sidste år dokumenterer den studerende sine ovenstående færdigheder gennem udarbejdelsen af 2 til 3 større projektarbejder inden for fagets sproglige og litterære discipliner. Kombineret med et tilvalg inden for fakultetets vifte af udbud fungerer grunduddannelsen i Dansk dels som en afsluttet 3-årig uddannelse, der sikrer alsidig kommunikationsfærdighed og metodisk bevidsthed, dels som grundlag for de fagligt og videnskabeligt specialiserede kandidat- og forskeruddannelser, som tilbydes på fagets overbygning.

Som sagt er studiet bygget op omkring 10 studieelementer. Der er opstillet målsætninger, fordringer m.m. for hvert af de 10 studieelementer. Vi vil her citere målsætninger og delelementer:

Sprog I og Sprog II deler samme målsætningsformulering. Den lyder:

	Det er formålet med undervisningen i vidensområdet Sprog I [og sprog II] at sætte den studerende i stand til at karakterisere typiske sproglige problemer i danske tekst- og sprogprøver. Efter endt uddannelse skal kandidaten kunne arbejde selvstændigt med et typisk sprogligt problem og kunne formidle sine resultater i et klart dansk.

Sprog I omfatter delelementerne

• Skriftlig og mundtlig fremstilling
• Morfologi, syntaks og tekstlingvistik
• Lyd og skrift

Sprog II omfatter delelementerne

• Betydning
• Sproghandling og samtaleanalyse
• Sprogteori

Norsk/Svensk

	Formålet med norsk og svensk er at give de studerende overblik over de nordiske sprogs fælles historie, samt over ligheder og forskelle i deres udvikling færdigheder i at beskrive de vigtigste sproglige træk hvorved dansk, norsk og svensk adskiller sig semantisk, syntaktisk, morfologisk, fonologisk og prosodisk; det skal ske bl.a. med henblik på beskrivelse af de typiske problemer danskere har med at forstå og tale norsk og svensk, og de typiske problemer nordmænd og svenskere har med at forstå talt og skrevet dansk færdigheder i at læse skøn- og faglitteratur på norsk og svensk, samt forstå norsk og svensk talesprog.

Litterær analyse I og Litterær analyse II deler stort set samme målsætning på nær den sidste pind som kun hører under Litterær analyse II.

	Formålet er at sætte de studerende i stand til at: opløse en tekst i dens elementer, og vise hvordan elementerne er sammenføjet så de danner tekstens betydning og særpræg, redegøre for sammenhængen mellem en tekst og de institutionelle, æstetiske og genrebestemte forhold den indgår i formulere en analyse og fortolkning i en selvstændig tekstlig helhed dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, og demonstrere et dyberegående kendskab til mindst to af dem.

Litteraturhistorie I og Litteraturhistorie II deler målsætning. 1. del tager sig af perioden fra oldtid til det moderne gennembrud (1870) og 2. del fra dette tidspunkt til i dag. Vægten skal ligge på dansk litteratur med inddragelse af anden nordisk litteratur til perspektivering. Tekster fra andre lande kan inddrages til belysning.

	Formålet med studiet af Litteraturhistorie er at skabe overblik over litteraturhistoriens samlede forløb at give kendskab til de vigtigste genrer, forfatterskaber, værker, til litteraturens skiftende livsbilleder og til dens skiftende kunstneriske teknikker, at opøve færdigheder i at analysere og fortolke tekster historisk, dvs. at forstå dem i sammenhæng, såvel med anden litteratur, dansk og udenlandsk, som med den verden der omgiver dem at give en introduktion til fagets grundbegreber og væsentlige teoretiske problemstillinger.

Medieanalyse

	Formålet med studiet af Medieanalyse er at introducere til de moderne medier og analysen af dem i deres kulturelle, æstetiske, institutionelle og psykologiske sammenhænge, herunder at give indblik i mediernes udvikling siden 1830 til nu, og forståelse for hvilke samfundsmæssige og kulturelle faktorer der har påvirket denne udvikling, fortrinsvis i Danmark at give indsigt i forskellige teoretiske strømninger af kulturel, æstetisk, social og psykologisk art inden for studiet af medierne at opøve evnen til at analysere mediemæssige udtryksformer (verbaltekstlige, auditive, visuelle og audiovisuelle) i lyset af forskellige teoretiske tilgange, og i en æstetisk, institutionel og historisk sammenhæng.

De nordiske sprog i middelalderen

	Studiet af De nordiske sprog i middelalderen har til formål at sætte den studerende i stand til at læse nordiske tekster fra ca. 1200 til reformationstiden på originalsprogene give den studerende indsigt i de nordiske sprogs slægtskab og udvikling i løbet af middelalderen, således at der bl.a. skabes baggrund for en dybere forståelse af den nordiske sprogsituation i dag indføre den studerende i den nordiske middelalderlitteraturs vigtigste genrer samt i aktuelle problemstillinger inden for udforskningen af disse tekster.

Humanistisk videnskabsteori

	Humanistisk videnskabsteori har til formål at: give den studerende indblik i generel og humanistisk videnskabsteori give den studerende indtryk af grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger sætte den studerende i stand til kritisk at reflektere over fagets enkelte vidensområder og deres metoder introducere den studerende til forskellige videnskabelige idealer og videnskabelig etik introducere den studerende til hvordan videnskabelige problemer kan formuleres sætte den studerende i stand til at betragte videnskabsteoretiske problemstillinger i en historisk kontekst.

Kandidatuddannelsen er som nævnt bygget op omkring en række emner. Uddannelsen synes, som ved de andre universiteter, at være struktureret så de studerende i vidt omfang er medskabere af deres eget studium.

Den overordnede målformulering lyder:

	Kandidatuddannelsen i Dansk giver anledning til fordybelse i fagets enkeltområder, herunder de teoretiske, analytiske og historiske felter sætter den studerende i stand til selvstændigt og på videnskabelig vis at formulere og løse opgaver inden for fagets genstandsområder opøver den studerendes evne til at skaffe sig overblik over en større vidensmængde og finde vej igennem den ved at prioritere mellem væsentligt og uvæsentligt opøver den studerende i at diskutere personlige og vedtagne faglige positioner i såvel mundtlig som skriftlig form sætter den studerende i stand til at påtage sig formidlingsopgaver i tale og på skrift (evt. i lyd og billede). Resultatet af kandidatuddannelsens videregående studier skal ikke bare ytre sig i en øget fond af viden, men i en evne til selv at skaffe sig den, og i en vis udstrækning selv producere den gennem kritisk konfrontation af viden med viden, af teori med teori.

4. Prøver

Alle grunddiscipliner og emner afsluttes med mundtlig eller skriftlig, intern eller ekstern prøve eller som afløsning.

Det er mulighed for gruppeeksamen for højst 3.4 årsværk i uddannelse.

Skriftlig formuleringsevne, herunder staverigtighed, indgår i helhedsbedømmelsen

Aarhus Universitet (AU)

1. Kilder

• Studieordning for Bacheloruddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur, 1999
• Studieordning for kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur, 1997

2. Struktur

Danskfaget i Arhus hedder Nordisk Sprog og Litteratur og horer under Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Der findes 4 varianter af faget:

• 3-årig Bachelor
• 5-årig Kandidatuddannelse
• 1½ Sidefagsuddannelse
• 1 årig suppleringsuddannelse

Der er både mulighed for at blive 1- eller 2-fagsbachelor og 1- eller 2-fagskandidat.

Bacheloruddannelsen består af en 2-årig grunduddannelse som består af en række obligatoriske discipliner. Dertil kommer et overbygningsår, som omfatter fire valgfrie fag.

Både 3. år af bacheloruddannelsen og hele kandidatuddannelsen er bygget op omkring “emner”. Faget udbyder emneundervisning, men de studerende kan også selv definere emner, med godkendelse af studienævnet.

Den 1-årige suppleringsuddannelse svarer til et udvalg af kurser/prøver forløb på grunduddannelsen

3. Fagbeskrivelse

Instituttet definerer fagets grundelementer som Sprog, litteratur, medier og kultur samt videnskabsteori, og minder derved mest om faget i København.

Det overordnede mål for bacheloruddannelsen lyder:

	Uddannelsens mål er at give de studerende kundskaber, metoder og færdigheder inden for forskningsområdet Nordisk Sprog og Litteratur. De studerende forventes således at tilegne sig grundlæggende viden om det danske sprogs bygning og brug, viden om den danske og nordiske litteratur- og teksthistorie, kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur, samt færdighed i at analysere tekster i forskellige genrer (herunder også massekommunikative) og fra forskellige tider. Dertil kommer evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et klart og korrekt dansk, til at karakterisere teksters opbygning og virkemidler, til at benytte sprog- og litteraturvidenskabelige termer, teorier og metoder og til at reflektere over fagets placering i større kulturelle formationer og traditioner, herunder dets plads i en humanvidenskabelig tradition.

Hvor 3. år som sagt består af en række ikke nærmere definerede emner, undervises og prøves der i den 2-årige grunduddannelse i i alt 8 faste discipliner. Indhold og mål for disse er:

Norsk

	Disciplinen omfatter moderne norsk sprog (bokmål og nynorsk) og norsk litteratur med særligt henblik på tiden efter det moderne gennembrud.

Svensk

	Disciplinen omfatter moderne svensk sprog og svensk litteratur med særligt henblik på tiden efter det moderne gennembrud.

Sprog I

	Målet med disciplinen er at give de studerende praktisk kunnen og teoretisk viden om det danske sprogs bygning og brug, herunder skriftlig og mundtlig fremstilling. De studerende skal have en grundlæggende viden om dansk fonetik, grammatik, semantik og tekstlingvistik som redskaber til kommunikation.

Litteraturanalyse

	Målet med disciplinen er at opøve de studerendes evne til at analysere litterære tekster. Tekstmaterialet hentes primært fra dansk litteratur. Det skal repræsentere forskellige perioder, genrer og kunstneriske metoder og fortrinsvis bestå af kortere, afrundede tekster. Der indøves litteraturvidenskabelige og tekstanalytiske grundbegreber, som gør det muligt for den studerende at opløse teksten i dens elementer og - på baggrund af en forståelse af deres samspil - at redegøre for den som en relativt selvstændig tekstlig helhed. I et vist omfang arbejdes der tillige med de institutionelle, æstetiske og historiske sammenhænge, teksterne indgår i. Integreret i disciplinen er studiet af litteraturforskningens teorier og metoder. Undervejs skal der - ved læsning af såvel teoretiske primærtekster som eksemplariske teksttolkninger - studeres mindst 3 systematisk eller historisk forskellige metoder, ligesom der skal indføres i almen litteraturteori.

Videnskabsteori

	Kurset afvikles af Det humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg og strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser.

Litteraturhistorie, bachelor-projektet

	Målet med projektet i Litteraturhistorie er at give den studerende kendskab til den danske og til en vis grad nordiske litteraturs historie. I disciplinen studeres den danske litteraturs genre-, form- og stilhistorie med udblik til den europæiske litteraturhistorie, ligesom litteraturens historie anskues i relation til samfundets og kulturens. Gennemgangen kan ske i form af punktnedslag; dog skal centrale tekster fra alle væsentlige perioder være repræsenteret. Det forventes at den studerende selv tilegner sig oversigter over den danske litteraturhistorie i et omfang svarende til Dansk litteraturhistorie 1-9 (Gyldendal 1983-85). Disciplinen omfatter den danske litteraturhistorie fra middelalderen til nutiden med fokus på de digteriske teksttypers historie - herunder såvel deres tilblivelses-, udbredelses- som tilegnelseshistorie. I mindre omfang kræves der desuden kendskab til norsk og svensk litteraturhistorie behandlet i periodesammenhæng med dansk litteraturhistorie. Disciplinen opøver endvidere de studerende i metodiske og teoretiske refleksioner over relationen mellem litteratur og historie, herunder i litteraturhistorieskrivningens problematik, ligesom centrale begreber og termer gennemgås. Projektet udføres normalt i fjerde semester.

Sprog II

	Målet med disciplinen er at give de studerende kendskab til moderne sprogvidenskabelige teorier og metoder og at opøve deres evne til at analysere tekster. I disciplinen gennemgås forskellige sprogvidenskabelige teorier og analysemetoder: pragmatik med samtaleteori og genreteori tekstteori med informationsteori, argumentationsteori og stilistik sproghistorie med filologisk tekstlæsning sprogsfærer (dialekt, sociolekt eller barnesprog) med feltundersøgelser. Der opgives til denne prøve 1000 sider. Pensum godkendes af studienævnet. I 4. semester vælger de studerende et projekt med et mindre materiale, som analyseres på alle relevante måder under lærerens vejledning.

Kultur- og mediekundskab

	Undervisningen strækker sig over 2 semestre. 1. semesters kursus i Kultur- og mediekundskab lægger op til et selvstændigt projektarbejde i det 2. semester. Kursusdelen behandler (masse)kulturelle produkter og processer historisk, teoretisk og analytisk. Der oparbejdes et kendskab til forskellige traditioner inden for kulturteori og kulturanalyse. Forholdet mellem kultur og medier behandles, idet den stoflige tyngde hentes fra moderne massemedier (elektroniske såvel som trykte, fiktion såvel som ikke-fiktion, enkeltmedier såvel som hybrider). I 2. semester arbejdes der med et projekt, hvis emne godkendes af studienævnet. I projektet kan der inddrages faglig viden og kunnen fra fagets sproglige og litterære discipliner.

Kandidatuddannelsen er som nævnt bygget op omkring en række emner. Uddannelsen synes, som ved de andre universiteter, at være struktureret så de studerende i vidt omfang er medskabere.

Den overordnede målformulering lyder:

	§2.	Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed.
	§3.	Uddannelsens mål er at udvikle de studerendes kundskaber, metoder og færdigheder i nordisk sprog og litteratur. I kandidatuddannelsen tilegner de studerende sig et omfattende kendskab til udvalgte fagområder og udvikler evne til at gennemføre selvstændig videnskabelig bearbejdelse af faglige problemstillinger.

4. Prøver

Alle grunddiscipliner og emner afsluttes med mundtlig eller skriftlig, intern eller ekstern prove eller som aflosning.

Det er mulighed for at aflagge gruppeeksamen for hojst 3.4 arsvark af uddannelsen.

Skriftlig og mundtlig formuleringsevne, herunder staverigtighed indgar i helhedsbedommelsen.

Syddansk Universitet, Odense

1. Kilder

• Studieordning dansk/nordisk, Odense, 2001

2. Struktur

Danskfaget i Odense, der ligger under Syddansk Universitet, hedder dansk/nordisk og har måske på den måde tegnet sin profil i forhold til søsterfaget i Kolding. Faget hører under Institut for Litteratur, Kultur og Medier.

I Odense findes danskfaget i 7 varianter:

1. Tofaglig bacheloruddannelse med Dansk som grundfag
2. Étfaglig bacheloruddannelse i Dansk
3. Sidefag i Dansk
4. Tofaglig kandidatuddannelse med Dansk som hovedfag
5. Étfaglig kandidatuddannelse i Dansk
6. Magisterkonferens i Nordisk
7. Faglig supplering med Dansk som sidefag

Kandidatuddannelsen med dansk som hovedfag kan sammensættes på forskellige måder:

Uddannelsen er opbygget af 3 elementer:

1. grunddiscipliner
2. tilvalgsemner
3. kandidatuddannelsesemner og et speciale

Grunddisciplinerne udgør det 1½-årige sidefag i dansk og giver kompetence pa gymnasialt niveau. Sammen med et fagligt og enten ét tværfagligt tilvalgsemne à to semestre eller to tværfaglige tilvalgsemner á et semester, giver det det 2-årige bachelorgrundfag.

Kandidatuddannelsernes består af en række ikke nærmere specificerede emner af varierende størrelser og specialet. Emnerne knytter sig til undervisningsforløb, men studerende kan dog også selv definere emner med godkendelse fra studienævn. Et emne afsluttes med eksamen.

3. Fagbeskrivelse

Danskfaget i Odense giver i forordet til studieordningen selv en beskrivelse af hvordan de betragter faget:

	Danskfagets studieområde omfatter i første række dansk litteratur, sprog og kultur, men også dele af de øvrige nordiske landes litteratur og sprog. Fagets uddannelser er forskningsbaserede og giver den studerende en omfattende viden om såvel moderne som ældre kulturog bevidsthedsformer. Gennem tilegnelsen af fagets teorier og metoder lærer den studerende at analysere og fortolke de litterære og sproglige udtryksformer, ligesom den studerende opøves i at formidle studiets emneområder mundtligt og skriftligt. Danskfaget er et stort læsefag. Et vellykket studium forudsætter derfor en betydelig selvstændig arbejdsindsats af den studerende. Til gengæld har man undervejs den tilfredsstillelse gennem en kvalificeret beskæftigelse med dansk litteratur, sprog og kultur at blive klogere på væsentlige, menneskelige livsytringer i både fortiden og nutiden. Og dermed bedre i stand til at forstå aktuelle bevidsthedsvilkår og konflikter og deres historiske forudsætninger. Uden selvstændighed og kritisk sans klarer man ikke et danskstudium. De, der gennemfører det, er til gengæld godt rustet til arbejdslivet bagefter. Mange færdiguddannede med dansk som hovedfag har da også fundet beskæftigelse i såkaldt utraditionelle jobs i den private og offentlige sektor, fx ved forlag og dagblade eller som konsulenter og kulturformidlere. Det er dog fortsat sådan, at undervisningssektoren - både gymnasiet/hf og andre ungdoms- og voksenuddannelser - aftager hovedparten af de færdiguddannede kandidater. Denne andel må forventes at vokse i de kommende år. Man bør dog næppe vælge studiefag alene ud fra beskæftigelseshensyn, men først og fremmest vælge efter interesse. Det gælder i udpræget grad for et humanistisk universitetsstudium som Dansk, at det er lysten, der skal drive værket.

Faget opererer med 7 grunddiscipliner og to tilvalgsfag, hvoraf det ene - utraditionelt - er tværfagligt. Mål og indhold for disse er beskrevet således:

Den ældre teksthistorie

	Undervisningens mål er at give den studerende et overblik over hovedtrækkene i den ældre danske litteraturs historie frem til og med 1870. I forbindelse hermed kan der gives udblik til nordisk litteratur i øvrigt, og enkelte eksempler fra den europæiske litteratur uden for Norden kan evt. inddrages. Den ældre litteraturs historie kan gennemgås ud fra et kronologisk synspunkt og/eller ud fra ét eller flere temaer. Gennemgangen sker ved punktnedslag fordelt over hele tidsrummet, og således at alle væsentlige perioder er repræsenteret. Hovedsigtet i arbejdet er at belyse æstetiske, tekst- og bevidsthedshistoriske særtræk i perioderne gennem analyse af udvalgte tekster, hvis karakteristika forbindes med social-, kultur-, og idéhistoriske forhold i perioderne. Tekstmaterialet er såvel skøn- og triviallitteratur som ikke-fiktive tekster, dog lægges vægten på skønlitteratur.

Den nyere teksthistorie

	Undervisningens mål er: at give den studerende et overblik over hovedtrækkene i den nyere danske litteraturs historie fra 1870 og frem til i dag. I forbindelse hermed kan der gives udblik til nordisk litteratur i øvrigt, og enkelte eksempler på litteratur uden for Norden kan evt. inddrages, at udvikle den studerendes færdigheder i mundtlig og skriftlig fremstilling på dansk. Den nyere litteraturs historie kan gennemgås ud fra et kronologisk synspunkt og/eller ud fra ét eller flere temaer. Gennemgangen sker ved punktnedslag fordelt over hele tidsrummet, og således at alle væsentlige perioder er repræsenteret. Hovedsigtet i arbejdet er at belyse æstetiske, tekst- og bevidsthedshistoriske særtræk i perioderne gennem analyse af udvalgte tekster, hvis karakteristika forbindes med social-, kultur- og idéhistoriske forhold i perioderne. Tekstmaterialet er såvel skøn- og triviallitteratur som ikke-fiktive tekster, dog lægges vægten på skønlitteratur.

Litterær metode og analyse

	Undervisningens mål er: at opøve den studerendes evne til at analysere skønlitterære tekster, at opøve den studerendes evne til skriftlig analytisk fremstilling, at give den studerende viden om forskellige litterære analysemetoder, deres præmisser, fremgangsmåde og analytiske sigte. Der arbejdes med detaljerede og argumenterende læsninger af forskellige typer skønlitteratur inden for de tre hovedgenrer - epik, lyrik og drama - med hovedvægten lagt på analytisk læsning af litteratur efter 1870. Analysearbejdet omfatter undersøgelser af bl.a. fortælleteknik, kompositionsforhold, billedsprog, metrik og stilistik samt disse forholds betydning for de æstetiske og kommunikative sider af de litterære teksters betydningsdannelse. I undervisningen gennemgås forskellige analysemetoder, hvis teoretiske præmisser, fremgangsmåde og analytiske sigte eksemplificeres ud fra faktiske analyser. Blandt de metoder, der behandles, kan være nykritiske, strukturalistiske, ideologikritiske, idéhistoriske, socialhistoriske, psykologiske og retoriske.

Sproglig metode og analyse

	Undervisningens mål er: at give den studerende kendskab til det danske sprogs nutidige opbygning og brug i tale og skrift samt til væsentlige hovedtræk af sprogets historie, herunder rigssprogets historie, at sætte den studerende i stand til at analysere og karakterisere sproget i danske talte og skrevne tekster samt opøve den studerendes evne til at udtrykke sig i et klart, korrekt og dækkende dansk. På baggrund af grundbøger dækkende fonetik, morfologi, syntaks, semantik og pragmatik samt forskellige lingvistiske teorier og metoder arbejdes der med analyser af et varieret og autentisk sprogmateriale i lyd og skrift. Der inddrages således forskellige former for sprogbrug i de vigtigste historiske og aktuelle genrer og stilarter, såvel fiktive som ikke-fiktive. Der bliver lagt vægt på de vigtigste geografiske, sociale, alders- og kønsmæssige karakteristika samt på sprognormering i teori og praksis. Desuden skal den studerende sættes i stand til at sammenligne moderne dansk med ældre sprogformer samt andre nordiske sprog og fremmedsprog.

Sprog og kommunikation

	Undervisningens mål er: at give den studerende teoretisk og praktisk viden om dansk sprog og kommunikation og sproglige mediers historie og funktion specielt i det 20. århundrede, at opøve den studerendes sproglige og kommunikative opmærksomhed og færdigheder i at analysere tekster, herunder samtaler, i deres historiske kontekster med vægt på kommunikationens betydning for og afhængighed af generelle og specifikke personlige og sociale sammenhænge, at udvikle den studerendes evne til at formulere faglige problemstillinger om dansk sprog og kommunikation i forskellige historiske perspektiver og i sammenhæng hermed at gennemføre et fagligt projektarbejde, der omfatter problemformulering, materialeselektion, analytisk behandling samt konklusioner, at udvikle den studerendes viden, færdigheder og holdninger i forhold til mundtlig og skriftlig fremstilling på dansk. Med inddragelse af fagets videnskabelige litteratur karakteriseres vigtige træk af den historiske udvikling af dansk sprog i tale og skrift i sammenhæng med øvrige kommunikationsmedier. Ud fra sprog- og kommunikationsteori undersøges de moderne massemedier og forskellige diskursformer, herunder samtaler, som kulturelle fænomener i deres sammenhæng med personlige og sociale sprogformer og kommunikationsmåder.

Svensk litteratur og sprog

	Undervisningens mål er: at give grundlæggende kundskaber i svensk litteraturhistorie fra ca. 1870 til i dag, at give grundlag for forståelsen af svensk sprog i skrift og tale i dag, fonetisk, grammatisk og semantisk, idet der lægges vægt på afvigelser fra dansk. Der arbejdes med centrale litterære tekster og værker af repræsentative forfattere inden for det nævnte tidsrum, hvis kulturelle og samfundsmæssige særtræk behandles sideløbende hermed. Sprogundervisningen tager udgangspunkt i tekstlæsningen og sigter mod at give den studerende dels kendskab til hovedtrækkene af svensk betydningslære, formlære, syntaks og lydlære, dels forudsætninger for at læse og forstå moderne svensk.

Norsk litteratur og sprog

	Undervisningens mål er: at give indsigt i udvalgte dele af norsk litteraturhistorie fra ca. 1814 til i dag, at give grundlag for forståelse af norsk sprog (bokmål og nynorsk) i skrift og tale, fonetisk, grammatisk og semantisk, idet der lægges vægt på afvigelser fra dansk, at give kendskab til de vigtigste perioder i norsk sproghistorie fra 1814 til i dag. Der arbejdes med centrale litterære tekster og værker af repræsentative forfattere inden for det nævnte tidsrum, hvis kulturelle og samfundsmæssige særtræk behandles sideløbende hermed. Sprogundervisningen tager udgangspunkt i tekstlæsningen og sigter mod at give den studerende dels kendskab til hovedtrækkene af norsk betydningslære, formlære, syntaks og lydlære samt den norske sprogstrid efter 1814, dels forudsætninger for at læse og forstå moderne norsk.

Fagligt tilvalgsemne (»Tilvalg«)

Den studerende kan frit vælge mellem en række udbudte tilvalgsemner, men skal aflægge prøve i 1 fagligt tilvalgsemne. Et fagligt tilvalgsemne kan fx omfatte: et forfatterskab, nyeste litteratur, børnelitteratur, tekstlige massemedier, runologi, danskfagets didaktik, skriftlig fremstilling eller retorik.

Tværfagligt tilvalgsemne (»Tværfag«)

	Hvert semester udbyder forskellige studienævn under Det Humanistiske Fakultet en række tværfaglige tilvalgsemner. Den studerende kan [næsten] frit vælge mellem de udbudte kurser, men bachelorgrundfaget skal rumme 2 kurser à 1 semester eller 1 kursus à 2 semestre.

Kandidatuddannelsen er som nævnt bygget op omkring en række emner. Uddannelsen synes, som ved de andre universiteter, at være struktureret så de studerende i vidt omfang er medskabere af studiet.

4. Prøver

Alle grunddiscipliner og emner afsluttes med mundtlig eller skriftlig, intern eller ekstern prøve eller som afløsning. I alle prøver på faget Dansk indgår en bedømmelse af den studerendes skriftlige og/eller mundtlige fremstillingsform.

Denne side indgår i publikationen "Oversigt over dansksystemet" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2003