Bilag 1: Eksempler på netlæringssystemer

Der udbydes en række software-produkter, der markedsføres som netlæringssystemer. Produkterne tilbyder forskellige former for og grader af funktionalitet til støtte for netværksbaseret undervisning. Der er tale om generelle produkter uden tilknytning til bestemte fag eller uddannelsesniveauer. Produkterne kan betragtes som en ramme, der skal fyldes ud af undervisningens faglige og pædagogiske aktiviteter. De leverer således især løsninger til styring af kommunikation og datalagring, adgangsstyring, kalenderplanlægning, information og nyheder m.v. Dertil kommer som regel en række almene funktioner, som kan anvendes i mange faglige sammenhænge, for eksempel testgeneratorer, redigeringsværktøjer og faciliteter til samskrivning.

I det følgende præsenteres fordele og ulemper ved fire netlæringssystemer. De fire systemer er FirstClass Collaborative Classroom (Canada), ClassFronter (Norge), Basic Support for Collaborative Workgroups (Tyskland) og Blackboard (USA). Systemerne er udvalgt på baggrund af dels deres udbredelse, dels deres potentiale som base for undervisning. Desuden er WebCT blevet vurderet, men da systemets funktionalitet i vid udstrækning er identisk med Blackboards, er det ikke medtaget i tabel 4.1 side 169.

FirstClass CC tilfredsstiller på mange måder kravene til en netværksbaseret base for undervisning. Alle data og brugeroplysninger findes på en central server, hvor brugerne kan opnå adgang enten med et klientprogram eller med browser. De væsentligste indvendinger mod systemet er manglen på redskaber til styring af arbejde og samarbejde samt mindmap. Serveren kan afvikles på Windows og Mac platformen, mens understøttelse af Unix platformen er planlagt. Systemet er i sin opbygning ret generel og giver derved gode muligheder for tilpasning til skolens specifikke behov. Det stiller samtidig større krav til, at anvendelsen struktureres fornuftigt af brugerne, hvilket i praksis vil sige lærerne. FirstClass CC har tilknyttet et relativt simpelt applikationsudviklingsværktøj, som muliggør specielle tilpasninger og tilføjelser til systemet. En anden fordel ved FirstClass CC er, at kendskabet til FirstClass som konferencesystem er stort på gymnasierne og i uddannelsessektoren, da det udgør basis i Skolekomsystemet.

Det norsk udviklede ClassFronter er ligeledes et godt bud på et netlæringssystem. Der mangler redskaber til at styre arbejde og samarbejde, men producenten har annonceret sådanne faciliteter i næste version. Som det gælder for de øvrige systemer, mangler ClassFronter en mindmapfacilitet. Systemet er i sin opbygning rettet mod, at det skal fungere som et netlæringsmiljø. Det giver en ret fast struktur i systemet, som alt i alt må betragtes som en fordel, da denne struktur lægger op til et elevcentreret læringsmiljø med muligheder for at etablere kollaborativ læring via nettet. Systemet er omvendt ikke mere fastlåst end, at man kan tilpasse anvendelsen efter ønsker og behov. Producenten tilbyder brugere at deltage i en referencegruppe, som har indflydelse på systemet videreudvikling. I Danmark har producenten tilbudt gratis licenser til samtlige folkeskoler.

BSCW er ikke direkte udviklet til undervisningsverdenen, men er tænkt som et system til netsamarbejde, hvor grupper af brugere har adgang til mapper i systemet. I disse mapper kan placeres forskellige objekter, eksempelvis filer, Internethenvisninger og trådopdelte diskussioner. Filer kan versionsstyres og vedhæftes notater. En mappe udgør dermed et virtuelt rum, som er rammen om et samarbejde. Dermed indfrier systemet reelt en meget stor del af kravene til et netlæringssystem. En væsentlig fordel ved systemet er endvidere, at det er gratis at anvende for uddannelsesinstitutioner. Der er ikke integreret faciliteter til at udarbejde netværksbaserede læringsmidler, som derfor må udarbejdes i tilknyttede applikationer, der kan vælges efter præferencer på den enkelte skole.

Blackboard er et system beregnet til at udvikle og afvikle Internetbaserede kurser. Der er omfattende redskaber til at strukturere kursusmateriale, prøver m.v. Konceptet er overvejende baseret på traditionel klasseundervisning som pædagogisk strategi, der overføres til en hjemmesidebrugergrænseflade. Samarbejdsredskaberne i systemet er imidlertid så omfattende, at det absolut vil være anvendeligt i læringssituationer baseret på samarbejde og elevaktivitet. Systemet kan med andre ord understøtte forskellige undervisningsformer afhængigt at lærernes konkrete anvendelse af de indeholdte faciliteter.

De fire systemer har alle potentiale som basis for et velfungerende netmiljø i Det Virtuelle Gymnasium. De har hver især stærke og svage sider i forhold til at understøtte et læringsmiljø, som er kendetegnet ved elevaktiverende undervisningsformer, dialog og samarbejde. I Det Virtuelle Gymnasium er det fysiske samvær mellem elever og lærere ikke afskaffet: Der er således ikke tale om et gennemført e-learningkoncept. Derfor kan faciliteterne til at udvikle egentlige netbaserede kurser i et system som Blackboard synes overdimensionerede i forhold til behovet i et læringsmiljø, hvor lærere og elever jævnligt mødes ansigt til ansigt, og hvor netmiljøets primære funktion er at understøtte kommunikation samt elevernes individuelle og gruppebaserede arbejde med det faglige stof. Funktionaliteten i Blackboard er - som nævnt ovenfor - imidlertid så omfattende, at systemet kan understøtte forskellige undervisningsformer.

Pædagogiske overvejelser er vigtige, hvis man på en gymnasieskole eller i et helt amt ønsker at basere netmiljøet på et bestemt netlæringssystem. Det er imidlertid ikke muligt entydigt at pege på ét system frem for andre ud fra pædagogiske ønsker til funktionalitet. Valget af netlæringssystem må derfor i givet fald inddrage andre forhold i en helhedsbetragtning. Det kan eksempelvis være relevant at vurdere samspillet mellem systemerne og det allerede indkøbte hardware og software på den enkelte skole og i det enkelte amt. Producenternes pristilbud og tilbud om support, drift og løbende opgradering til nye versioner kan ligeledes være afgørende faktorer. Endelig kan brugervenlighed, samspillet med administrationssystemer og hidtidige erfaringer med eksempelvis konferencesystemer spille en vigtig rolle. I tabel 1 på næste side sammenholdes funktionaliteten i de fire udvalgte netlæringssystemer med behovene for netværksbaseret funktionalitet i Det Virtuelle Gymnasium.

Denne side indgår i publikationen "Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 7 af 7
© Undervisningsministeriet 2002