Vekseluddannelse i håndværksuddannelserne

Forskningsprojektets teori og metode

Indholdsfortegnelse

Oversigt over figurer og skemaer

Forord

I 1999 udsendte Undervisningsministeriet temahæftet Erhvervsuddannelse. Hvordan lærer man i praktik? Hæftet var et resultat af et forprojekt til det igangværende forskningsprojekt Læring i moderne dansk vekseluddannelse. Hæftets indhold byggede på en undersøgelse af læreprocesserne i erhvervsuddannelsernes praktikdel - inden for nogle få erhverv.

Siden er der i selve forskningsprojektet, som gennemføres i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Institut for kommunikation og Århus Universitet, Psykologisk Institut blevet gennemført en række brede studier og et antal undersøgelser inden for enkeltuddannelser. Nogle af disse delprojekter er nu afsluttet og publiceret, andre er stadig igang.

Temahæftet Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Lærlinges oplæring, faglighed og identitet - som er udgivet i sammenhæng med nærværende Internetpublikation - indeholder del 1 og 2 af en midtvejsrapport af JensWilbrandt. I det temahæfte præsenterer han resultaterne af et forskningsprojekt inden for en række tekniske erhvervsuddannelser. I første del sætter Jens Wilbrandt fokus på de vidt forskellige læringsrum, som eleverne arbejder i henholdsvis på erhvervsskolen og i praktikvirksomheden. I anden del er der fokus på de personlige og identitetsmæssige aspekter ved elevernes læreprocesser.

I denne Internetpublikation præsenterer forfatteren sine metoder, forskningsprojektets teoretiske grundlag og sin vurdering af resultaternes pålidelighed, gyldighed og generaliserbarhed.

Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forskningsprojekt, udarbejdelsen og udgivelsen af de to publikationer. 

Sideløbende med udgivelsen af de to temahæfter har Aalborg Universitet, Institut for kommunikation selv publiceret en række af de øvrige midtvejsrapporter fra forskningsprojektet i to publikationer. Alle rapporter og publikationer er tilgængelige i fuld tekst online - enten via Undervisningsministeriets eller via forskningsprojektets eget website. Hele forskningsprojektet afsluttes i begyndelsen af 2003.

Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatterens egen regning.

Finn Togo
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Område for de erhvervsfaglige uddannelser
Oktober 2002

Oversigt

Denne publikation indgår som én af to sammenhængende publikationer:

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 14-2002: "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Lærlinges oplæring, faglighed og identitet":

• Del 1: Den faglige praksis og rammer for oplæringen
• Del 2: Faglighed, identitet og læring

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 15-2002 (nærværende Internetpublikation): "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser.

Forskningsprojektets teori og metode":

• Del 3: Teori og metode

Begge publikationer er udgivet af Undervisningsministeriet i elektronisk form og kan findes på ministeriets webside: pub.uvm.dk/2002/veksel1 og pub.uvm.dk/2002/veksel2. Den førstnævnte publikation er endvidere udgivet på tryk, og kan købes hos Undervisningsministeriets forlag eller hos boghandlere.

1 Forskningsprojektets forord

v/Klaus Nielsen og Steinar Kvale

Denne rapport er forfattet af cand. psych. Jens Wilbrandt. I rapportens del 3, som denne Internetpublikation udgør, præsenteres den metodiske tilgang, som har været anvendt i undersøgelsen, ligesom der præsenteres vurderinger af undersøgelsesresultaternes pålidelighed, gyldighed og generaliserbarhed. Tillige præsenteres det teoretiske grundlag, som undersøgelsen er udformet på grundlag af. I rapportens del 1 og 2, som indgår i en selvstændig publikation, analyserer og beskriver Jens Wilbrandt vekselvirkningen mellem virksomheds- og skoleophold inden for håndværksuddannelserne. I del 1 sættes fokus på de vidt forskellige læringsrum, som henholdsvis erhvervsskolen og virksomheden tilbyder lærlingen, mens der i del 2 sættes fokus på de personlige og identitetsmæssige aspekter ved lærlingenes læreprocesser i erhvervsuddannelserne.

Rapporten er en del af forskningsprojektet "Læring i moderne dansk vekseluddannelse". Forskningsprojektets formål er at beskrive læreprocesser inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor der er tradition for formidling af kropslige og kontekstuelle færdigheder. Med udgangspunkt i vekseluddannelsesprincippet er målet for undersøgelsen at indkredse og beskrive læreprocesser i forbindelse med erhvervsuddannelsernes praktik samt at beskrive forholdet mellem skole og praktikperiode, og hvordan dette samspil fungerer. Projektets baggrund er præsenteret nærmere i de to nedenstående publikationer:

• Pilotstudiet "Erhvervsuddannelse. Hvordan lærer man i praktik?" (Nielsen & Kvale, 1999a) er udkommet i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 31-1999. Her præsenteres projektets ramme på baggrund af enkeltstudier fra kontor, smede og bagerfaget.

• Den teoretiske ramme for projektet er knyttet til situeret læringsteori og er nærmere beskrevet i bogen "Mesterlære - læring som social praksis" (Nielsen & Kvale, 1999b) som også indeholder empiriske studier af mesterlære hos skræddere, smede, læger, sælgere, musikere, sportsudøvere og forskere. Endvidere fremstilles de teoretiske forudsætninger for situeret læring og mesterlære samt en kritisk diskussion af mesterlærens relevans i dag.

Den foreliggende Internetpublikation (J. Wilbrandt, 2002) er én af fire midtvejsrapporter fra projektet omhandlende læring i moderne dansk vekseluddannelse. Der er samtidig udgivet en trykt publikation, som præsenterer resultaterne af Jens Wilbrandts forskningsprojekt. "Fra bjælker og spær - til butik og salg" (R. Hansen, P. Musaeus og M. Thomsen Langagergaard, 2002) indeholder analyser og beskrivelser af vekseluddannelsernes praktik i dag med udgangspunkt i elever og lærlinges oplevelse af læringsressourcer og læringsbarrierer. Der er tale om eksplorerende studier af udvalgte læresteder og skoler inden for henholdsvis salg af tøj og sportsartikler og tømreruddannelsen. Studierne er baseret på interview med og observationer af nogle få deltagere, primært elever/lærlinge, men også lærere, butiksledere og mestre/svende. Ved at gå forholdsvis udførligt ind på enkeltsituationer og de involverede personer, håber vi at give eksempler på og analyser af praksisnær læring, som den udfolder sig i vekseluddannelsernes praktikperioder. Derved illustreres nogle af de muligheder og begrænsninger, som ligger i de aktuelle uddannelser i dag. "Dansk vekseluddannelse i støbeskeen" (Sigurjonsson 2002) opridser den historiske baggrund for den form vekseluddannelserne har i dag. Rapporten sætter de aktuelle problemer, vekseluddannelserne har i dag, ind i en større historisk sammenhæng.

I den resterende del af projektperioden for forskningsprojektet "Læring i moderne dansk vekseluddannelse" vil de fire midtvejsrapporter blive fulgt op af mere indgående undersøgelser af læring inden for enkelte fagområder samt af analyser, som placerer de forskellige delrapporter i en større sammenhæng og søger at formulere konsekvenser for tilrettelæggelse af læreprocesser i erhvervsuddannelserne i dag. Endvidere vil de centrale fund, som baserer sig på kvalitative interview, blive generaliseret gennem en større spørgeskemaundersøgelse. Hertil kommer et nyligt påbegyndt ph.d.-projekt inden for forskningsprojektet om læring i multimedieuddannelserne ved Lene Tanggaard Pedersen.

Projektet ledes af Lektor Klaus Nielsen (ansvarshavende) og Professor Steinar Kvale begge ansat ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Projektet er finansieret af Uddannelsesstyrelsen i perioden 2000-2002. Projektet er en tematisk videreføring af projektet "Mesterlære som uddannelsesform" fra Statens humanistiske Forskningsråd rammebevillingsprojektet "Ikkeskolastisk læring og voksenuddannelse".

1.A Øvrige publikationer inden for projektet

1.A.i Midtvejsrapporter

Rasmus Hansen, Peter Musaeus & Martin Thomsen Langagergaard (Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, 2002) "Fra bjælker og spær - til butik og salg. - Tre casestudier af læring i vekseluddannelse"

Gudmundur Sigurjonson (2002) "Dansk vekseluddannelse i støbeskeen. Fra lavstidens mesterlære til moderne dansk vekseluddannelse" (se www.hum.auc.dk/forskning/praksis )

1.A.ii Baggrundsstudier

Nielsen, Klaus & Kvale, Steinar (1999a) Erhvervsuddannelse. Hvordan lærer man i praktik? Undervisningsministeriet, 1999

Nielsen, Klaus & Kvale, Steinar (red.) (1999b) Mesterlære læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag.

2 Introduktion

2.A Erhvervsuddannelserne - formelt og reelt

"Der er regler for, hvad man skal beskæftige sig med i virksomheden, inden man skal på næste skoleophold, men det tror jeg, at de [praktikvirksomhederne] ser lidt stort på. Det tror jeg ikke, at de tager hensyn til."

Elektrikerlærling - Gruppeinterview 5

Nærværende rapport indgår som en af to publikationer om vekseluddannelsesprincippet i de tekniske erhvervsuddannelser (herefter forkortet eud). Disse uddannelser er kendetegnet ved, at oplæringen sker i en vekselvirkning mellem skoleophold og virksomhedsophold. Samspillet mellem den skolebaserede og den virksomhedsbaserede del af erhvervsuddannelserne har længe været, og er stadig, uddannelsespolitisk et meget omdiskuteret område. Samspillet er svært at få til fungere optimalt, nok først og fremmest fordi det er to meget forskellige oplæringsmiljøer med hver deres samfundsmæssige og historiske forankring¹. Der er inden for den seneste årrække gjort mange tiltag for at forbedre dette samspil gennem uddannelsesreformer mv., men tilsyneladende vedbliver samspillet med at være problematisk på væsentlige områder².

I den sammenhæng illustrerer ovenstående citat en central pointe: Samspillet mellem skole og praktikvirksomheder fungerer kun i det omfang, at de lokale mestre, svende, lærere og lærlinge får det til at fungere konkret - en pointe, som også Aarkrog (1997, side 36) har formuleret. Sagt på en anden måde: Man kan fra uddannelsespolitisk hold lave strukturændringer, reformer og lignende uden væsentlig effekt, hvis man overser en vigtig pointe: Mange af de centrale problemfelter indenfor vekselprincippet i erhvervsuddannelserne ligger uden for de formelle rammer, som sættes for uddannelserne. Et arbejde mod en mere holdbar forbedring af samspillet må derfor tage udgangspunkt i en nærmere forståelse af de strukturer, processer og faktorer, som reelt er på spil i konkret erhvervsuddannelsespraksis³. Dette kalder i første omgang på en mere undrende (videnskabelig) og forstående (psykologisk) tilgang til erhvervsuddannelsesområdet frem for en vurderende/evaluerende og strukturel/organisatorisk tilgang.

Projektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse, som denne undersøgelse og rapport er en del af, søger at anlægge en sådan tilgang. Målet er at afdække og forstå konkrete læreprocesser, oplevelser, strukturer og processer i vekselvirkningen mellem skole, praktikvirksomhed og lærling. Det gøres i denne undersøgelse ved hjælp af kvalitative interview, hvor de enkelte lærlinges, svendes og mestres oplevelser, forståelse og perspektiver på væsentlige aspekter af vekselprincippet undersøges og analyseres.

2.B Om rammerne for rapporten

I denne publikation præsenteres det metodiske og teoretiske grundlag for en interviewundersøgelse af vekselvirkningen mellem skoleophold og virksomhedspraktik i håndværksuddannelserne. Undersøgelsen er udarbejdet inden for forskningsprojektet "Læring i moderne dansk vekseluddannelse" v/Aalborg Universitet i perioden 01.03.2001 til 31.06.2002 og er finansieret af Uddannelsesstyrelsen.

Der er tale om en udforskende undersøgelse, hvor det primære fokus har været at udvikle nye forståelser af vekseluddannelsesprincippet i erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen er foretaget med afsæt i eksisterende forskning og litteratur om området, jf. litteraturliste.

Såvel undersøgelsesdesign, dataindsamling, analyser og rapportering er foretaget af Jens Wilbrandt. Til alle fokusgruppeinterview med mere end tre informanter har lærer Thomas Visby bistået ved gennemførelse af interview samt ved den første analytiske gennemarbejdning af dele af interviewmaterialet. I alle projektets faser er modtaget god og værdifuld vejledning, råd og kommentarer fra projektledere lektor p.hd. Klaus Nielsen og professor, dr. philos Steinar Kvale. En stor tak til dem alle tre. Også en tak til den øvrige projektgruppe knyttet til projektet for konstruktive diskussioner og kommentarer. Til slut en tak til Bo Sommerlund v/Institut for Psykologi, Århus Universitet, for retten til at bruge programmet TextBase Gamma til databearbejdning og for stor velvilje i forhold til at videreudvikle og forbedre programmet.

2.C Rapportens struktur

Rapporten er struktureret under hensyn til to primære læsergrupper: Læsere inden for erhvervsuddannelsesområdet og aktører inden for en videnskabelig praksis. Denne Internetpublikation beskriver det metodiske og teoretiske grundlag for undersøgelsen og henvender sig primært til læsere inden for en videnskabelig praksis og læsere, der ønsker en nærmere forståelse af undersøgelsens grundlag og resultaternes pålidelighed, gyldighed og generaliserbarhed. Undersøgelsens egentlige resultater og konklusioner findes i en anden publikation: "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Lærlinges oplæring, faglighed og identitet". Den publikation henvender sig især til læsere med tilknytning til erhvervspædagogisk praksis. Forrest i begge publikationer findes et kort resumé af alle tre dele. I rapporterne findes en række krydshenvisninger, som skal tjene til at understøtte sammenhængen mellem delene.

Den erhvervspædagogisk orienterede publikation er delt i to dele (1 og 2) og er emnemæssigt disponeret på følgende måde: I del 1 fokuseres på en beskrivelse af de to "rum", som oplæringen af lærlingene foregår i, nemlig de tekniske skoler og praktikvirksomhederne, og samspillet mellem disse. I denne del fokuseres på den praksis, som lærlingene indgår i - både den skolebaserede og den virksomhedsbaserede - og på hvad disse to "rum" betyder for lærlingenes lærings- og forandringsprocesser. I del 2 fokuseres på lærlingene, på hvad de styrer og orienterer sig efter igennem uddannelsen og retningen for deres faglige og personlige udviklingsprocesser. Fokus er i denne del på de mere personlige faktorer og deres betydning for lærlingenes lærings- og forandringsprocesser⁴.

2.D Resumé af den erhvervspædagogiske publikation

2.D.i Del 1 - Den faglige praksis og rammer for oplæringen

I denne del beskrives, på hvilke måder skole og praktikvirksomhed er forskellige, hvordan lærlingene oplever disse forskelle, og hvad de betyder for, hvad lærlingene lærer, og hvordan de deltager⁵ de to steder. Der konkluderes blandt andet følgende:

• At der er store forskelle mellem skole og virksomhed som oplæringsmiljø, herunder forskelle med hensyn til: a) hvad lærlingene laver, b) lærlingenes relationer til oplæringspersoner, c) de normer og forventninger som lærlingene møder og d) typer af kommunikation og feedback.

• At mange af disse faktorer har en væsentlig betydning for lærlingenes faglige og personlige forandringsprocesser.

• Oplæringsaktiviteterne i skolemiljøet tilrettelægges ud fra en praksisforståelse, hvor teknisk-teoretisk og lovgivningsmæssig viden er eksplicit og personaliseret, og danner grundlag for den praktiske faglige udøvelse gennem eksplicit anvendelse af denne viden⁶.

• Det praktiske faglige arbejde i virksomhederne tilrettelægges på måder, hvor væsentlige elementer i den faglige praksis er implicitte og skjulte for lærlingene.

• Lærlingene oplever store forskelle mellem det, som læres på skole og i praktikvirksomhed. Lærlingene er ofte ikke i stand til at skabe en sammenhængende forståelse mellem de to perspektiver på det faglige arbejde.

• Den daglige praksis i virksomhederne foregår ofte på måder, hvor lærlingene oplever, at læring fra skoleopholdene ikke kan bruges i virksomhederne.

• Mange lærlinge formodes at have en høj grad af afstandtagen til oplæringen på teknisk skole og en ofte stærk identifikation med virksomhedsperspektivet.

2.D.ii Del 2 - Faglighed, identitet og læring

I denne del beskrives de mere personlige aspekter ved lærlingenes deltagelse på skole og i virksomhed, herunder blandt andet hvilke personlige forandringer lærlingene oplever gennem uddannelsen, hvordan lærlingene orienterer sig læringsmæssigt og identitetsmæssigt og de uddannelsesmæssige konsekvenser. Der konkluderes blandt følgende:

• At eud for de fleste lærlinge har en væsentlig betydning for deres personlige udvikling, som blandt andet kommer til udtryk ved a) en øget selvtillid og selvstændighed, b) en ændret indstilling til oplæringssituationer, c) en højere grad af afklaring om uddannelsesmæssige mål og d) en øget grad af ansvarlighed.

• At det blandt andet er følgende faktorer, som synes at være væsentlige potentialer for denne udvikling: 1) At lærlingene indgår i relationer med et positivt, identitetsmæssigt udviklingspotentiale for lærlingene. 2) At lærlingene får tildelt ansvar og bliver vist tillid, positiv oplevelse af egen faglig kunnen, anerkendelse fra oplæringspersoner af lærlingenes arbejde, og 3) at lærlingene bevæger sig opad i det sociale hierarki i praktikvirksomheden.

• At de personlige, sociale relationer er meget væsentlige for læreprocesserne i uddannelsesforløbet.

• At lærlingenes tidligere læringsmæssige og arbejdsmæssige erfaringer er væsentlige for deres måde at forholde sig til oplæringen i eud.

• At der er forskellige typer lærlinge, som orienterer sig forskelligt og forholder sig forskelligt til oplæringen i eud. Herunder, at de forholder sig forskelligt til henholdsvis skole og virksomhed som rammer for deres oplæring.

• At nogle af lærlingenes forholdemåder synes at være mere konstruktive end andre i forhold til de eksisterende oplæringsmæssige rammer.

• At der lægges vægt på meget forskelligartede læringsaktiviteter og læreforløb på skole og i virksomhed, som er velegnede for forskellige lærlingetyper (med særlige lærestile og orienteringsmåder).

• At der ofte er uoverensstemmelse mellem oplæringsaktiviteter og lærlingenes foretrukne læremåder, hvilket er grundlag for en række konflikter inden for eud med negative konsekvenser for læreprocesserne.

2.E Resumé af den teoretiske og metodiske publikation

2.E.i Del 3 - Forskningsprojektets teori og metode

I rapporten præsenteres resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse med fire gruppeinterview og tre individuelle interview med lærlinge inden for en række forskellige erhverv samt på et gruppeinterview med oplæringspersoner (mestre, lærere og svende). Interviewene er primært gennemført på tekniske skoler og sekundært i lærlingenes praktikvirksomhed. Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede med udgangspunkt i en interviewguide med følgende fokuspunkter:

• Hvordan lærlingene oplever at være i praktikvirksomheden og at være på skolerne, og hvor, hvornår og hvordan de lærer.

• Om i hvilken grad lærlingene oplever, at de kan bruge det, de lærer, og hvor, hvordan og hvornår de kan bruge det.

• Om lærlingene synes, de udvikler sig igennem uddannelsen, og om hvad de synes er med til at udvikle og modne dem.

• Om hvorfor lærlingene har valgt deres aktuelle erhvervsuddannelse, og om hvad de gerne vil lære, være og kunne.

I interviewet med oplæringspersoner fokuseredes dels på at afdække de samme emneområder fra et oplærerperspektiv og dels på en hypoteseafprøvning af de væsentligste resultater fra lærlingeinterviewene.

Teoretisk er udarbejdelsen af interviewguide samt efterfølgende analyser af interviewene sket ud fra en eklektisk tilgang dog primært med afsæt i virksomhedsteori, en situeret læringsforståelse og en kritisk-psykologisk subjekt- og praksisforståelse⁷.

I interviewene har deltaget i alt 21 lærlinge og fem oplæringspersoner, fordelt således:

• fem elektrikerlærlinge

• fire lastvognsmekanikerlærlinge

• tre tømrerlærlinge

• tre finmekanikerlærlinge

• to smedelærlinge

• to teknisk designerlærlinge

• to personvognsmekanikerlærlinge

• to mestre (tømrer- og smede)

• to lærere (murer- og tømrer)

• én svend (tømrer).

Igennem rapporten refereres citater fra de forskellige interview i undersøgelsen. Det drejer sig om følgende interview:

Undersøgelsen er gennemført i følgende tre faser. Fase 1 har fungeret som pilotundersøgelse inden for et mere snævert fagligt felt (elektrikerområdet), fase 2 har fokus på udforskning af centrale hypoteser inden for et større fagligt felt, mens fase 3 er centreret om afprøvning af hypoteser.

3 Indledning til del 3

I del 1 og del 2 af den samlede rapport er beskrevet resultater af undersøgelsen. Sådanne resultater fremkommer ikke kun i kraft af det felt, som undersøges, men også i kraft af måden undersøgelsen tilrettelægges og gennemføres på. Det er derfor vigtigt at beskrive disse forudsætninger for undersøgelsen for at kunne vurdere resultaterne. Det er emnet for denne tredje rapportdel. Der beskrives vejen fra udarbejdelse af undersøgelsesdesign, dataindsamling, databearbejdning og -analyse/fortolkning og rapportering. Endvidere beskrives de teoretiske og empiriske forforståelser, som har dannet grundlag for undersøgelsen. Eller sagt med andre ord handler det om at besvare spørgsmål som:

• Hvem er blevet interviewet og hvorfor lige dem?
• Hvad er de blevet spurgt om?
• Hvor og hvornår er de blevet interviewet?
• Hvad er der sket med interviewene bagefter?
• Hvilke ting er blevet betragtet som væsentlige og uvæsentlige i undersøgelsen?
• Er undersøgelsesresultaterne også gyldige for andre end de interviewede, og hvem?

4 Undersøgelsens metodiske grundlag

Her skal først indledningsvis gives en summarisk oversigt over metoden, hvorefter jeg vil gå ind i en nærmere beskrivelse og diskussion af de enkelte aspekter af metoden.

4.A Summarisk oversigt over metodisk fremgangsmåde

Figur III-1:
Oversigt over metode

4.B Undersøgelsesforløb

Undersøgelsen er forløbet i en række faser, hvor indsamlede resultater og analyser har dannet grundlag for tilrettelæggelsen af det videre undersøgelsesforløb. Første fase udgjordes af en kombination af individuelle og gruppeinterview inden for elektrikerområdet. I anden fase blev der indsamlet data med en række andre faggrupper, stadig med lærlinge som informanter. I tredje fase blev der inddraget interview med oplæringspersoner med fokus på validering og nuancering af de fundne resultater. Skematisk kan undersøgelsesforløbet fremstilles i nedenstående skema.

Fase 1 har således i det samlede fungeret som pilotundersøgelse inden for et mere snævert fagligt felt, fase 2 har fokuseret på videreudvikling af centrale hypoteser inden for et større fagligt felt, mens fase 3 har centreret om validering og nuancering af hypoteser. Undersøgelsesforløbet var ikke tilrettelagt forud for hele undersøgelsen, men udvikledes igennem forløbet. Således var undersøgelsesfase 1 oprindeligt tilrettelagt således, at den kunne udgøre en selvstændig undersøgelse. På grundlag af resultaterne besluttedes det at forsøge at videreudvikle forståelsen af de undersøgte fænomener og at undersøge samme fænomener inden for andre fagområder.

4.C Dataindsamling

Data blev indsamlet gennem kvalitative, semistrukturerede interview. I alt gennemførtes otte interview. Heraf var der fem gruppeinterview og tre individuelle interview (som indgik i pilotundersøgelse). I gruppeinterviewene deltog mellem to og ti informanter. Informanterne kom fra seks forskellige tekniske skoler på Sjælland og Fyn.

Figur III-2:
Oversigt over interview

4.C.i Udvælgelse af lærlinge

Lærlingene blev udvalgt til undersøgelsen dels med henblik på at sikre, at resultaterne havde en vis generel værdi, og dels for at sikre, at materialet kunne belyse centrale og væsentlige forhold for vekselvirkningen mellem skole- og praktikoplæring inden for erhvervsuddannelserne. I det følgende skal beskrives kriterier og procedurer for udvælgelse af lærlinge.

Figur III-3:
Oversigt over kriterier for udvælgelse af lærlinge

Etablering af kontakt med informanter

I den konkrete etablering af aftaler med lærlinge blev der brugt fire forskellige metoder:

1. Kontakten til informanter blev etableret gennem kontakt til de tekniske skoler. Dette foregik for nogle informanters vedkommende på den måde, at skolen talte med elever, som de mente kunne tænkes at ville deltage, og at jeg efterfølgende tog kontakt til disse elever for at lave nærmere aftale. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 1, 2, 3, 4, 6, 7 (i alt 14 lærlinge).

2. Kontakten til den øvrige del af eleverne på skoleophold foregik på den måde, at skolen formidlede navne, oplysning om praktiksted, hvor eleverne var i deres uddannelsesforløb og telefonnumre til eleverne i en gruppe elever (eksempelvis Figur III-3: Oversigt over kriterier for udvælgelse af lærlinge  en hel klasse), hvorefter selektionen blev foretaget af intervieweren med henblik på en bred repræsentation af elever i forhold til de tidligere opstillede kriterier. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 6 (i alt fire lærlinge).

3. En tredje selektionsmetode var henvendelse til virksomheden, som så udvalgte elever, der havde mulighed for at deltage i interview ud fra de lærlinge, de havde i praktik på interviewtidspunktet. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 4 (i alt to lærlinge).

4. En fjerde udvælgelsesmåde bestod i, at allerede udvalgte informanter tog en anden lærling med fra sin praktikvirksomhed. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 6 (i alt én lærling).

4.C.ii Repræsentativitet

Udvælgelsen af lærlinge til interviewene rummer en mulighed for, at informanterne ikke er fuldt ud repræsentative for den samlede lærlingepopulation. I udvælgelsen af lærlinge kan der potentielt forventes at være en bias i udvælgelsen af lærlinge. Ved udvælgelsesmetode 1) kan der forventes en mulig bias i kraft af skolens centrale rolle i udvælgelsen. Denne bias antages at kunne betyde, at disse elever generelt set hører til i den mest skolepositive del af den samlede elevpopulation, samt at deres sproglige og refleksive kompetencer er gode sammenlignet med den samlede elevpopulation. Ved udvælgelsesmetode 3 kan der - i kraft af virksomhedens centrale rolle i udvælgelsen - ligeledes forventes en mulig bias i selektionen, som kan gå i flere retninger. Dels kan eleverne være udvalgt med henblik på at tegne et positivt billede af virksomheden som praktiksted, dels kan selektionen være sket med baggrund i, hvilke lærlinge der bedst kunne undværes. Da de aktuelle virksomheder på interviewtidspunktet havde forholdsvis lidt at lave, antages den første bias at have den største betydning.

For at kontrollere de forventede bias og deres betydning, blev der ved afslutningen af hvert interview spurgt nærmere ind til udvælgelsen og motivation for at deltage. Med hensyn til udvælgelsesmetode 1 blev den forventede bias bekræftet for tre (ud af fjorten) informanters vedkommende, mens den blev afkræftet for otte informanters vedkommende. For de øvrige kunne denne mulige bias hverken af- eller bekræftes. De forventede bias ved udvælgelsesmetode 3 blev afkræftet for begge informanters vedkommende. Der er igennem vægtningen af de forskellige interviewpersoners udtalelser forsøgt at tage højde for disse bias i såvel analyse som rapportering.

Derudover kan der tænkes nogle bias uanset udvælgelsesmetode. En mulig bias handler om, at deltagelsen i undersøgelsen var frivillig, at de fremmødte lærlinge derfor må forventes at kunne have en større grad af uddannelsesmæssig interesse, end hvad der er repræsentativt. At dette var en motivation for at deltage i interviewene blev bekræftet for syv informanters vedkommende, mens den blev afkræftet for seks informanters vedkommende.

4.C.iii Udvælgelse af oplæringspersoner

Etablering af kontakt til oplæringspersoner skete gennem henvendelse til branche- eller arbejdsgiverforeninger, som så formidlede kontakt til interviewpersoner. Her må forventes en vis bias, som kan betyde, at de fremmødte informanter havde en større grad af uddannelses- og fagmæssig engagement og interesse end normalt. Dette blev bekræftet for alle oplæringspersoners vedkommende. Især i forhold til oplæringspersonerne fra virksomhederne antages dette at have haft stor betydning.

4.C.iv De anvendte interviewguides

Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interview, hvor der forud for interviewene var udarbejdet en interviewguide med spørgsmål til centrale fokusområder, som ønskedes berørt i interviewet. Forud for interviewene præsenterede intervieweren sig selv og projektet og formålet med interviewet, jf. afsnit 7.A (side 39).

Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, som centrede sig om følgende fokuspunkter:

• Hvordan lærlingene oplever at være i praktikvirksomheden og at være på skolerne, og hvor, hvornår og hvordan de lærer.

• Om i hvilken grad lærlingene oplever, at de kan bruge det, de lærer, og hvor, hvordan og hvornår de kan bruge det.

• Om lærlingene synes, de udvikler sig igennem uddannelsen, og om hvad de synes er med til at udvikle og modne dem.

• Om hvorfor lærlingene har valgt deres aktuelle erhvervsuddannelse, og om hvad de gerne vil lære, være og kunne.

For en nærmere uddybning af spørgsmålene i interviewguiden henvises til Interviewguides (afsnit 7.B).

4.D Bearbejdning af data

Alle interview er transskriberet i deres helhed. Interview 1 blev transskriberet af interviewer, de øvrige interview blev transskriberet af to sekretærer, hvor en sekretær transskriberede de individuelle interview (interview 2, 3 og 4), mens de øvrige interview blev transskriberet af en anden sekretær.

4.D.i Transskriptionsvejledning

Transskriptioner blev foretaget ud fra en skriftlig transskriptionsvejledning med eksempel på transskription af et interviewstykke, jf. Appendiks C (side 45):

Transskriptionerne blev læst igennem i deres helhed af interviewer, og hvor intervieweren fandt uoverensstemmelser mellem transskription og noter/hukommelse, blev disse rettet. Endvidere blev alle transskriberede interview stikprøvekontrolleret af interviewer ved genlytning af bånd med hensyn til korrekt gengivelse af udtalelser, og for gruppeinterviewenes vedkommende mht. efterprøvning af, hvem der sagde hvad.

Hele interview 6 og 7 blev genlyttet og korrigeret, da der fandtes mange fejl med hensyn til stemme/persongenkendelse. Mellem enkelte informanter var præcis stemmedifferentiering også umulig for interviewer, og i disse tilfælde blev undladt personorienterede analyser af disse informanters udtalelser.

4.D.ii Kodning

Efter pilotundersøgelsen blev der endvidere foretaget en kodning af det samlede interviewmateriale ved hjælp af computerprogrammet TextBase Gamma (Sommerlund 2001). Der blev kodet således, at de enkelte interview, de enkelte informanter, samt de enkelte faggrupper kunne udtrækkes og analyseres separat. Der blev kodet i en række kategorier, jf. Appendiks D: Kodningskategorier (side 47). Kodningskategorierne blev primært udviklet på grundlag af pilotundersøgelsen, med enkelte videreudviklinger og korrektioner i forbindelse med det videre undersøgelsesforløb. Det kodede datamateriale dannede grundlag for udtrækning og analyse af centrale interviewpassager, der omhandlede samme tema, og krydsanalyse af disse udtalelser.

4.E Analyse og fortolkning

Analyserne er foregået ved at koble undersøgelsens teoretiske grundlag, de forudgående analyser af genstandsområdet og de indsamlede data, jf. nedenstående figur:

Figur III-4:
Feltet for analyse og fortolkning

Det har således dels været de forudgående analyser (afsnit 5.B) og dels de teoretiske grundforståelser (afsnit 5.A), som har været medbestemmende for den analytiske og fortolkningsmæssige tilgang til datamaterialet.

4.E.i Analyseniveauer

I analysen af interviewene er fokuseret på en vekselvirkning mellem analysemetoder med forskellig grad af dybdemæssig bearbejdning. Metodisk er analyserne baseret på "skabelse af mening ad hoc" (Kvale 1998: 201) med udgangspunkt i meningskondensering (Kvale 1998:192) og åben kodning (Strauss & Corbin 1990), samt gennem rekontekstualisering af udvalgte udsagn i forhold til undersøgelsens teoretiske forforståelser (Kvale 1998).

Skema III-1:
Analyse- og fortolkningsniveauer

Overordnet set har analyse og fortolkning været præget af meningsdannelse ad hoc, hvor bevægelsen mellem forskellige analyseniveauer og vekselvirkningen mellem analyse og dataindsamling er sket løbende igennem undersøgelsen.

4.E.ii Analytisk tilgang

I analyserne er informanterne dels betragtet som informationsgivere om det undersøgte felt og dels betragtet som et udtryk for undersøgelsesfeltet. Et eksempel kan illustrere forskellen:

Hvis en lærling siger: "Skolen er noget skidt. Vi lærer ikke noget, vi kan bruge i firmaet, og der er for meget spildtid", så kan dette analyseres som et udtryk for, at skolelæringen ikke er brugbar i praktikken. Men det kan også analyseres som et udtryk for, at lærlingen har en høj grad af identifikation med virksomhedskonteksten, og at denne identifikation implicerer en kraftig afstandtagen fra skoleoplæringen. Begge perspektiver (som af Kvale 1998:215 henholdsvis kaldes en veridikal og symptomatisk synsvinkel) er benyttet i analyserne.

Et andet aspekt af den analytiske tilgang kommer bedst til udtryk i følgende citat kaldet Thomas' teorem (her efter Kvale 1998): "Den subjektive oplevelse er - uanset dens eksisterende eller manglende forankring i objektive realiteter - real i sine konsekvenser." Citatet afspejler undersøgelsens tilgang til de indsamlede data. De interviewede lærlinges og oplæringspersoners subjektive oplevelse, som kommer til udtryk i interviewene, står selvfølgelig i forhold til en objektiv virkelighed. Når en lærling giver udtryk for at "Ude i firmaet, der følger man ikke reglerne, der skal det bare virke", kunne man eventuelt ud fra andre mere objektive datakilder argumentere for, at udsagnet er sandt eller fejlagtigt. Men uanset dette må det anerkendes, at den subjektive oplevelse i sig selv er objektivt eksisterende og spiller ind i det samlede felt af objektive forhold. Udsagnet kan således fortælle noget helt andet, eksempelvis noget om forskellige praksisforståelser på skole og i virksomhederne. Samme udsagn kan derfor have forskelligt meningsindhold afhængig af analyseniveau. Mange af de fremlagte resultater af undersøgelsen er således pointeringer af sådanne subjektive opfattelser og analyse af, hvilke forhold der ligger til grund for disse opfattelser.

4.F Rapportering

Et dilemma i kvalitativ forskning handler om forholdet mellem den høje kompleksitet, som karakteriserer et undersøgelsesfelt, og de indsamlede rådata og et krav om en vis grad af klarhed og struktur i undersøgelsesresultaterne og rapporteringen af disse. Der må nødvendigvis foregå en vis forenkling af komplekse problemstillinger for at kunne tydeliggøre og formidle centrale pointer. Der er i denne undersøgelse forsøgt en forholdsvis høj grad af klarhed i de fremstillede undersøgelsesresultater, hvilket naturligvis må ske på bekostning af fremstillingen af det mangetydige, komplekse og modsætningsfyldte. Dette er gjort af to årsager: Dels med baggrund i undersøgelsens eksplorerende sigte, hvor målet er at kunne (frem)stille nye perspektiver på og spørgsmål til eud-området, og dels under hensyn til den centrale målgruppe: Aktører inden for det erhvervspædagogiske felt, hvor det har været væsentligt at fremkomme med forholdsvis konkrete og klare bud på problemstillinger, konflikter og bud på mulige forbedringer af erhvervspædagogisk praksis.

I rapporteringen er der, for at lette læsningen, foretaget mindre korrektioner i citaterne i det omfang, det ikke har ændret udtalelsernes mening. Således er interviewerens bekræftelser på aktiv lytning udeladt, talesproget er opretholdt, men i en mere læsevenlig form end den ordrette gengivelse. Enkelte steder, hvor en mere mundret gengivelse ville ændre ved meningsindholdet, er den ordrette transskription bevaret.

4.G Diskussion af metodisk fremgangsmåde

I det følgende vil blive diskuteret nogle centrale metodiske aspekter ved undersøgelsen, herunder:

1. Brugen af gruppeinterview som metode
2. Undersøgelsesresultaternes pålidelighed
3. Resultaternes generaliserbarhed set i forhold til en række baggrundsfaktorer
4. Fremtidige metodiske perspektiver
5. Resultaternes gyldighed for eudområdet.

4.G.i Gruppeinterview som metode

Der er i undersøgelsen valgt at benytte gruppeinterview som primær dataindsamlingsmetode suppleret med individuelle interview i pilotundersøgelsen. Her skal kort redegøres for metodiske forhold ifm. gruppeinterview. 

Anvendelsen af fokusgruppeinterview som kvalitativ dataindsamlingsmetode er alment anerkendt inden for den kvalitative metodeforskning (Launsøe og Riper 1997; Kvale 1998; Judd, Smith & Kidder 1991). Metodisk er gruppeinterview udviklet ud fra "fokusgruppeinterview", der normalt foregår med 6-12 deltagere, som ikke kender hinanden forud for interviewet. Gruppeinterview gennemføres oftest som semistrukturerede interview, hvor en række emnemæssige fokuspunkter er forberedt af intervieweren, men hvor interviewets konkrete forløb ikke styres strengt ud fra interviewguiden. Anvendelsen af gruppeinterview åbner mulighed for en høj grad af informantinteraktion, som også kan gøres til genstand for observation og analyse. Også i denne undersøgelse har der været mange spontane sociale interaktioner, som har været inddraget i analyserne. Til grund for valget af gruppeinterview ligger i denne undersøgelse tillige en teoretisk forståelse af kognitive fænomener (holdninger, perception, følelser, intentioner) som socialt udviklede fænomener - modsat en individualistisk og solipsistisk forståelse. Anvendelsen af gruppeinterview kan siges at understøtte og synliggøre de kognitive fænomeners sociale genese.

I forhold til de gennemførte interview, hvor flere af interviewpersonerne kendte hinanden på forhånd, skal der tages højde for på forhånd etablerede gruppedynamiske forhold og for de interpersonelle relationers betydning for interviewudsagn. En anden metodisk fare ved valget af informanter, der kender hinanden på forhånd, er muligheden for indforstået kommunikation mellem deltagerne. Snarere end at betragte disse forhold som en barriere for dataindsamlingen, er de i denne undersøgelse gjort til genstand for observation og analyse og har derigennem bidraget til undersøgelsens resultater.

4.G.ii Resultaternes pålidelighed

Generelt set vurderes det, at undersøgelsens resultater, som er fremlagt i denne rapporttrilogi, har høj pålidelighed. Denne vurdering sker med grundlag i følgende faktorer:

• Der er gennem interview med et (i kvalitativ interviewsammenhæng) stort antal lærlinge en relativ høj grad af konsistens mellem de indsamlede interviewdata.

• Der er foretaget efterprøvning og korrektion af transskriptioner på baggrund af interviewerens noter og hukommelse.

Pålideligheden vurderes at være højest i forhold til de generelle forhold ved eud, dvs. kontekstbeskrivelserne og analyserne af praksisforståelserne (del 1), læringsaktiviteter og -forløb, læringens sociale grundlag, samt lærlingenes personlige forandringsprocesser (del 2), mens de mere personorienterede analyser (orienteringsretninger og identitetsmæssig orientering i del 2) vurderes at have en lavere grad af pålidelighed. Dette skyldes blandt andet brugen af gruppeinterview uden opfølgende individuelle interview i interviewfase 2 (jf. skema afsnit 4.B side 5), samt at typologiseringen af lærlingene giver et mere snævert empirisk grundlag (færre lærlingeudsagn) for at belyse de enkelte typer.

4.G.iii Generaliserbarhed af resultater

Her skal det diskuteres, i hvilket omfang undersøgelsens resultater er generaliserbare. Som nævnt i indledningen har undersøgelsen først og fremmest et eksplorerende sigte med anvendelse af et rent kvalitativt datamateriale. Undersøgelsen er tilrettelagt med henblik på at udvikle nye hypoteser om erhvervsuddannelsesområdet. I modsætning til kvantitative undersøgelser (eksempelvis spørgeskemaundersøgelser), hvor der ofte er et stort antal interviewpersoner, er undersøgelsens resultater ikke statistisk sandsynliggjorte. I stedet er undersøgelsens resultater og hypoteser forsøgt sandsynliggjort gennem udvælgelse af lærlinge, som repræsenterer en bredde i forhold til en række væsentlige faktorer. Kravet om statistisk repræsentativitet er i denne undersøgelse anset for mindre vigtig end forståelsen for og hensynet til relevante baggrundsfaktorer.

Selvom lærlingene ikke statistisk set er repræsentative for den samlede lærlingepopulation, eksempelvis med hensyn til alder, er dette ikke afgørende, blot den samlede kompleksitet (voksenlærlinge, unge direkte fra folkeskole mv.) er repræsenteret, og der tages højde for dette i analyserne. Kvalitative analyser kræver derfor kendskab til og udforskning af betydende baggrundsfaktorer. Eud-området er et stort og komplekst felt. Der er mange meget forskelligartede uddannelser, lærlingetyper, virksomhedstyper, måder at organisere den tværkontekstuelle bevægelse mv. Forsøg på generalisering af undersøgelsens resultater må derfor ske med en vis forsigtighed og under hensyntagen til disse faktorer (baggrundsparametre), som potentielt spiller en væsentlig rolle i forhold til de fremkomne hypoteser:

Væsentlige baggrundsparametre

Skema III-2:
Baggrundsparametre af betydning for generalisering af resultater

I det følgende skal disse faktorer og deres betydning for undersøgelsen beskrives nærmere.

Uddannelsesområder. Der ses en klar tendens til, at lærlinge inden for de teknisk-teoretisk "tunge" uddannelsesområder er mere positive over for skolelæringen, men at de forskelle i praksisforståelse mellem skole og virksomhed, som beskrives i rapporterne, opleves som lige problematiske.

Uddannelsesmæssig organisering. De undersøgte uddannelser er meget forskellige mht. opbygning af uddannelsen i skole- og praktikperioder. Hvor teknisk design- og finmekanikerområdet har få lange skoleperioder, er tømrer-, elektriker, mekanikerog smedeområderne præget af flere og kortere skoleperioder.

Teknisk skole. Inden for to uddannelsesområder deltog informanter fra forskellige tekniske skoler, og her fandtes markante forskelle i deres beskrivelser af skolekonteksten mht. lærere, udstyr/værktøj og materiel. Inden for de øvrige fagområder kom lærlingene fra samme tekniske skole, men også her må konkrete forhold på den aktuelle tekniske skole formodes at have en væsentlig betydning.

Studieordning. Der er undervejs i undersøgelsesperioden gennemført en reform af erhvervsuddannelserne med mulighed for en højere grad af individualiseret uddannelsesforløb, indførelse af uddannelsesbog, grundforløb mv. Alle de interviewede lærlinge går under den gamle uddannelsesordning og er således ikke berørt direkte af reformen. Undersøgelsens genstandsområde har været vekselvirkningen mellem skole og praktik som grundlæggende element i eud. Det vurderes ikke, at den gennemførte reform endnu har ændret væsentligt på denne vekselvirkning og på de forhold, som beskrives i rapporterne (jf. de gennemførte evalueringer af erhvervsuddannelsesreformen, eksempelvis Togo (2000)). Resultaterne af denne undersøgelse kan forhåbentlig bidrage til at klargøre de mekanismer, der gør, at reformen på visse områder ikke løser de aktuelle problemer i de vekselbaserede erhvervsuddannelser.

Adgangsvej. Som nævnt i tidligere rapportdele var der en tendens til en højere grad af identifikation med virksomhedskonteksten hos lærlinge, som var startet via praktikadgangsvejen.

Lærlingens alder. Undersøgelsen viste en markant forskel i uddannelsesmæssig indstilling mellem voksenlærlinge og unge lærlinge med en højere grad af målrettethed og modenhed hos de ældre lærlinge, en mindre kritisk indstilling til de teoretisktekniske aspekter af uddannelsen samt en højere grad af orientering mod at forbinde skolelæring og virksomhedslæring.

Tidligere skoleerfaringer. For seks af de interviewede lærlinges vedkommende fremkom oplysninger om tidligere skoleerfaringer, og dette materiale indikerede, at tidligere skoleerfaringer spiller en væsentlig rolle for lærlingenes indstilling til skoledelen, især i første del af uddannelsen.

Lærlingens køn. Der har i undersøgelsen kun deltaget én kvinde, hvilket må siges at være en meget lille andel. Dette skal sammenholdes med, at de udforskede uddannelsesområder primært er domineret af mandlige elever/lærlinge. Set i dette perspektiv er der god repræsentativitet, men ønsker man at generalisere undersøgelsens resultater ud over de aktuelle uddannelsesområder, skal man være opmærksom på, at der godt kan tænkes væsentlige kønsbaserede forskelle. Den lille repræsentativitet af kvinder gør, at der ikke kan siges noget signifikant om eventuelle kønsbaserede forskelle.

Mål og intentioner med uddannelsen. Der tegnede sig væsentlige forskelle i lærlingenes indstilling til skole- og virksomhedsoplæring afhængig af deres uddannelsesmæssige orientering, hvilket der er redegjort for i del 2.

Interviewtidspunkt. På interviewtidspunktet befandt syv lærlinge sig i praktik, mens de øvrige var på skole. Der tegner sig i datamaterialet en svag tendens til, at lærlinge interviewet under et skoleophold var mere positive over for dét, de skulle lære på skolen, end de øvrige lærlinge. Dette var især markant for lærlinge fra de mere teknisk-teoretisk tunge uddannelsesområder. Men dette var ikke ensbetydende med, at disse lærlinge var mere positive over for skoledelen som sådan: Kritik af ineffektivitet med videre blev fremført med samme styrke af disse lærlinge som af de øvrige.

Forhold vedrørende praktikstedet. Der er ikke i undersøgelsen indsamlet tilstrækkelige data om forhold på praktikstederne til at kunne foretage en analyse af disse baggrundsfaktorer. Det skal dog nævnes, at flere udtalelser i datamaterialet indikerer store forskelle på den oplæringsmæssige praksis, arbejdskultur mv., og disse er betydende for undersøgelsens genstandsområde.

Opsamling vedrørende generaliserbarhed

Her skal kort opsamles nogle overvejelser om undersøgelsesresultaternes generaliserbarhed i forhold til ovenstående baggrundsfaktorer. Overordnet set kan undersøgelsens resultater ikke umiddelbart generaliseres til også at gælde kvinder, da alle interviewpersoner undtagen én er mænd. Andre undersøgelser (eksempelvis Vind 1998) påpeger dog, at kønnets betydning for oplevelsen af den tværkontekstuelle bevægelse er lille. En anden baggrundsfaktor er alder, hvor der ses en generel tendens til, at voksenlærlinge oplever den tværkontekstuelle bevægelse mindre problematisk end de unge lærlinge. Generelt set må de meget faktuelle beskrivelser af oplæringssituationer (eksempelvis påpegningen af forhold vedrørende værktøj, udstyr mv.) generaliseres med forsigtighed i forhold til den seneste studieordning (2000-reformen) og under hensyn til specifikke forhold for den konkrete erhvervsuddannelse. De øvrige resultater vurderes derimod også at kunne generaliseres til eudforløb efter 2000-reformen. Følgende af undersøgelsens resultater vurderes, med ovenstående forbehold, at kunne generaliseres til store del af de tekniske erhvervsuddannelser:

I forhold til punkt 2) og 3) vurderes der potentielt at kunne være ikke-afdækkede kønsforskelle. Analyserne af lærlingenes mere personlige forandringsprocesser vurderes, ligesom ovenstående punkt 1) at kunne generaliseres til hele eudområdet, for så vidt angår de unge lærlinge. I forhold til punkt 1) skal der ved generalisering tages hensyn til de, meget forskellige, vekselordninger som eksisterer inden for forskellige uddannelser, for så vidt angår længde, antal og vægtning af henholdsvis skole- og praktikophold, samt den dominerende arbejdsform i virksomhederne (eks. værksted, byggeplads, butik, kundebesøg mv.)

4.G.iv Resultaternes gyldighed

Et dilemma i (kvalitativ interview-)forskning er spørgsmålet om, i hvilken grad forskningen belyser forhold, som findes i verden, og i hvilken grad forskningen medkonstruerer denne verden. Som det vil fremgå af det senere teoretiske afsnit (afsnit 5.A), er denne undersøgelse tilrettelagt ud fra en empirisk og historisk analyse af tidligere beskrevne problemfelter inden for eud-området og ud fra en teoretisk grundforståelse. Undersøgelsesfeltet er således ikke belyst uden forudgående kategorier, og undersøgelsen kan derfor med rette beskyldes for ikke at forholde sig kritisk til disse forforståelser, men i stedet medkonstruere og underbygge disse. Denne kritik er delvis imødegået ved at formulere modhypoteser til forforståelserne (jf. Appendiks E: Forudgående empiriske, teoretiske og historiske analyser, side 49). Samtidig kan det også betragtes som en styrke ved undersøgelsen, at den tydeliggør og analyserer oplevede problemfelter på en mere dybdegående måde end den måde, de oftest reflekteres i den pædagogiske praksis, som de indgår i. Undersøgelsens resultater underbygges også af en lang række andre undersøgelser inden for eud-området, jf. løbende litteraturhenvisninger igennem del 1 og 2, samt litteraturlisten.

Som en kritik mod undersøgelsen kan fremhæves, at den samme person har stået for udarbejdelse af interviewdesign, interviewgennemførelse, analyse og rapportering. Der er således potentielt mulighed for, at en personlig bias, i form af bestemte forforståelser, slår igennem i undersøgelsens resultater. Dette er forsøgt imødegået: a) gennem kontinuert inddragelse af den øvrige forskningsgruppe inden for projektet "Læring i moderne dansk vekseluddannelse" i alle faser af undersøgelsen, b) gennem deltagelse af sekundær interviewer i gruppeinterview, c) gennem validering af udviklede hypoteser i efterfølgende interview samt d) ved sammenligning med andre undersøgelsers resultater. De tidligere behandlede bias (afsnit 4.C.ii) vurderes at kunne have medført en svag polarisering af undersøgelsens resultater, da skolens og virksomhedens indflydelse på udvælgelse af lærlinge potentielt medfører modsat rettede bias i udvælgelsen. Den høje interne konsistens mellem forskellige lærlinges udsagn indikerer dog, at dette ikke er tilfældet. Generelt vurderes gyldigheden af oplæringspersonernes udsagn, grundet en stor bias i udvælgelsen, at have en lav gyldighed i forhold til eud-området som helhed. I forhold til de resultater, som vedrører en typologisering af lærlingene (om lærlingenes uddannelsesmæssige og identitetsmæssige orienteringsretninger), vurderes det, at gyldigheden er svagt underbygget, da der ikke i udvælgelsen af lærlinge er taget højde for repræsentation af forskellige orienteringsretninger. Herudover vurderes gyldigheden af undersøgelsens resultater at være høj. Denne vurdering er foretaget med baggrund i følgende forhold:

• En lav bias i udvælgelsen.
• Et (i kvalitativ sammenhæng) tilstrækkeligt antal interviewpersoner.
• Validering af resultater i forhold til forskergruppe samt øvrige undersøgelser på området.

4.G.v Fremtidige metodiske perspektiver

Erfaringerne fra undersøgelsen kan bruges til at påpege nogle metodiske forhold, som kan danne grundlag for fremtidige undersøgelser af vekselaspektet i erhvervsuddannelserne. Disse handler om følgende punkter:

Brug af dataindsamlingsmetoder, der også fanger ikkesprogliggjorte fænomener. Nærværende undersøgelse er udelukkende baseret på sproglige data, hvilket rummer væsentlige begrænsninger. Interviewmetoden forudsætter, at centrale dele af det felt, som undersøges, er verbalt tilgængeligt for lærlingene. Selvom der gennem anvendelsen af en symptomatisk analyse åbnes for tolkningen af underliggende ikkesprogliggjorte fænomener, så synes der at være en væsentlig begrænsning i metoden. Mange centrale fænomener inden for eudområdet (eksempelvis de mere personlige forandringsprocesser og væsentlige faktorer for disse processer) synes at være tavse processer for lærlingene, og en frugtbar vekselvirkning mellem interviewmetoden og metoder, som fanger de ikkesprogliggjorte fænomener (eksempelvis observation/videooptagelse) vil sandsynligvis kunne åbne for nye og væsentlige områder.

Øget fokusering på dataindsamling fra praktikperioderne og virksomhedskulturen. Der synes at være behov for en nærmere forståelse af oplæringen i praktikvirksomhederne. Denne undersøgelse indikerer, at mange strukturer og processer ifm. oplæringen i virksomheden er tavse og implicitte, hvorimod flere strukturer og processer i skolekonteksten er eksplicitte. Samtidig indikerer resultaterne, at forankringen i virksomhedskonteksten er væsentlig for lærlingenes tilgang til hele eudforløbet, og det anses derfor for væsentligt at etablere undersøgelser med et øget fokus på oplæringen i praktik.

Brug af longitudinale studier af forandringsprocesser igennem eudforløb. Mange af de forandringsprocesser hos lærlingene, som udstrækker sig over længere tidsforløb, er forholdsvis ureflekterede for lærlingene. Det må derfor anbefales, at der laves længere longitudinale studier af disse processer. Både de praksis relaterede og individualpsykologiske forandringsprocesser, som forløber igennem uddannelsen, må formodes at kunne belyses væsentligt mere uddybende og detaljeret ved at studere processernes forløb hos de samme lærlinge over længere tid.

5 Undersøgelsens teoretiske grundlag

5.A Undersøgelsens læringsteoretiske udgangspunkt

Undersøgelsen er gennemført med afsæt i nyere teoretiske perspektiver på læring, som gør op med læring og viden som rent kognitive fænomener, og som fokuserer på læringens mere sociale og kropslige aspekter. Det drejer sig først og fremmest om teorien om situeret læring, virksomhedsteori og kritisk psykologisk læringsteori. Undersøgelsen tager især udgangspunkt i følgende begrebsdannelser:

Deltagelse, praksisfællesskaber og læring. Overordnet kan man sige, at teorien om situeret læring først og fremmest fokuserer på at forstå læring som oplæring i og til konkrete og situerede praksisfællesskaber, hvor læring kommer til udtryk som en forandring i måden at deltage på.

Mål, intentioner, læring som subjekters selvtransformerende virksomhed, handlekontekster, tværkontekstuel deltagelse og deltagerbaner. Den kritisk-psykologiske forståelse betragter subjektet som intentionelt (med mål, motiver, behov og intentioner) og ser læring som subjektets selvtransformerende virksomhed på grundlag af sine subjektive mål og intentioner. Læring kommer til udtryk i den lærendes tværkontekstuelle bevægelse mellem forskellige handlekontekster.

Samfundsmæssig praksis, subjektivitet og menneskelig virksomhed/ aktivitet. Disse tre faktorer forstås som gensidigt konstituerende og som historisk udviklede. Forståelsen af disse faktorer tager afsæt i den kulturhistoriske psykologiske teori samt den heraf udsprungne virksomhedsteori.

Situerethed. Teorierne er sammenfaldende i deres syn på læring, kognition og menneskelig handlen som situerede fænomener dvs. som forbundet til konkrete situationer under bestemte fysiske, tidsmæssige/historiske og sociale betingelser.

I det følgende skal de mest centrale af disse begrebslige forforståelser uddybes.

5.A.i Handlekontekster

Princippet, om at uddannelsen foregår såvel på skole som i praktikvirksomheder, er et bærende element i moderne erhvervsuddannelse. Disse to "rum" er på mange måder meget forskellige og giver lærlingene forskellige muligheder for at lære, være og gøre. Disse rum kaldes i denne rapport for (handle)kontekster. I måden at forstå henholdsvis skole og praktikvirksomhed som handlekontekster, ligger en antagelse om, at konteksterne i høj grad er (eller kan være) med til at definere, hvad lærlingene gør, tænker og siger, og en forståelse af, at de samme lærlinge handler forskelligt i forskellige kontekster. De forholder sig til gældende normer, værdier, personer, regler og mål i den enkelte kontekst ud fra den position, som de har i konteksten.

Begrebet handlekontekster er først og fremmest præsenteret i Dreier (1999a og 1999b), hvor det defineres som "en samfundsmæssigt arrangeret socio-materiel enhed på en særlig lokalitet og for bestemte, mere eller mindre skarpt afgrænsede medlemmers deltagelse i dele af samfundslivet." (Dreier 1999a:79). Til en given handlekontekst er knyttet forskellige deltagelsesformer, ressourcer og positioner, som giver forskelligt spillerum for og krav til deltagelse.

5.A.ii Deltagelse

Når vi skal forstå menneskers oplevelser, handlinger, intentioner og forandringsprocesser, må vi altid betragte mennesker som deltagende i konkrete sociale situationer og relationer med andre mennesker. Mennesket handler, føler, tænker og forandres ud fra dets position i konkrete praksisfællesskaber.

Deltagelsesbegrebet og dets forbundenhed med læring er blandt andet præsenteret i Lave & Wenger (1998a og 1998b). Med begrebet deltagelse bygges der bro mellem forståelsen af samfundsmæssige strukturer og subjektive forudsætninger for at indgå i, opretholde og udvikle disse strukturer. Teoretisk er deltagerbegrebet delvist sammenfaldende med virksomhedsbegrebet inden for virksomhedsteorien. Igennem deltagelsesbegrebet forbindes forståelsen af subjektive handleforudsætninger og objektive betingelser for handlen. Samtidig implicerer deltagelsesbegrebet, at subjektet altid er deltager i en samfundsmæssig praksis og kun kan forstås som sådan. Subjektet og dets virksomhed er med andre ord altid situeret (Dreier 1999a:78), og det oplever, handler, føler og tænker fra sit særlige ståsted i en konkret praksis. Subjektets situerethed er social af natur; menneskets virksomhed er altid knyttet til at tage del i sociale praksisfællesskaber.

Tværkontekstuel deltagelse og deltagerbaner

Det moderne menneske bevæger sig mellem mange forskellige kontekster, både set i et kort og et langt tidsperspektiv. I løbet af en dag bevæger man sig eksempelvis fra arbejds- til familiekontekst, og i længere tidsperspektiver bevæger man sig fra en uddannelses- til en arbejdskontekst. Vekseluddannelse er karakteriseret ved bevægelsen mellem arbejds- og skolekontekster. Nogle af disse tværkontekstuelle bevægelser har mange andre foretaget før, de er blevet faste og velkendte bevægelser. Eksempelvis er bevægelsen fra 10. klasse til håndværkerlærling og videre til svend en bevægelse, som mange andre har foretaget før. En anden bevægelse er bevægelsen fra 9. klasse til gymnasium og videre til universitetet. Andre deltagerbaner kan være mere personlige. Eksempelvis er bevægelsen fra at være tømrersvend og over i et job som efterskolelærer en mindre velkendt og fast etableret bevægelse. Mennesker følger både eksisterende spor og laver selv nye spor, hvor andre ikke før har gået.

Personligt kan de forfølge mål inden for én kontekst - eksempelvis kan lærlingen i virksomheden arbejde henimod at få tildelt svære opgaver. Men den tværkontekstuelle deltagelse kan også involvere mål, der går på tværs af handlekontekster. Eksempelvis kan svendens deltagelse i virksomhedskonteksten være motiveret af ønsket om at skabe økonomiske rammer for et godt familieliv. Deltagelsen i en handlekontekst kan også ske med det formål at opnå adgang til andre kontekster (eksempelvis at tage 9. klasse for at kunne komme i lære) eller andre positioner i handlekontekster (eksempelvis positionen som svend). Deltagelse i en handlekontekst kan således være et led i at forfølge mål og interesser i andre kontekster ved at give adgang til andre handlekontekster eller positioner i disse handlekontekster. Den tværkontekstuelle deltagelse skaber samtidig potentielt mulighed for heterogenitet, kontraster, modsigelser og konflikter, som det må forholde sig aktivt til.

Når skole og praktikvirksomhed forstås som handlekontekster, betyder det også, at der er områder, hvor de to kontekster kan være så forskellige, at det kan opleves som konfliktfyldt at bevæge sig fra den ene til den anden kontekst, fordi konteksterne på nogle områder stiller modsatrettede rammer op for lærlingenes deltagelse. Sådanne forskelle er der ikke nødvendigvis noget forkert i, men det sætter de mennesker, som bevæger sig mellem konteksterne, i situationer, hvor de må vælge eller udvikle måder at forholde sig til disse forskelle og konflikter mellem konteksterne.

5.A.iii Læring

Læring er ud fra en situeret læringsforståelse et fænomen, som er situeret i en social praksis. Det vil sige, at læring er forankret i et praksisfællesskab og i relationerne inden for dette. At lære noget kan ud fra denne undersøgelses perspektiv handle om mange forskellige ting. Læring kan involvere en bevægelse i den lærendes sociale position. Denne type læring kommer til udtryk i nye muligheder for at deltage i praksisfællesskaber og nye relationer. Læring kan også være mere intellektuelle eller tankemæssige processer, hvor den lærende opnår nye forståelser, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk i ændret deltagelse. Læring kan også involvere mere personlige forandringsprocesser, hvor den lærendes forståelse af sig selv eller sin position i forhold til andre personer eller sociale fællesskaber forandres.⁹

Tværkontekstuel læring

Da subjektet og dets virksomhed altid er situeret, er læring også altid situeret. I Lave & Wenger (1998a)'s fremstilling er menneskets deltagelse både en nødvendig forudsætning og målestok for læring, idet læring bestemmes som en bevægelse mod fuldgyldig deltagelse i praksisfællesskaber (Lave & Wenger 1998b). I denne undersøgelse anlægges tillige et mere kritiskpsykologisk perspektiv på læring, hvor læring forstås som subjektets aktive ændring og udvikling af sine personlige forudsætninger for deltagelse (Dreier 1999:83-84 og Scheel 2000:135-6). Som en konsekvens af deltagelsesbegrebet er læring et socialt fænomen, som er indlejret i sociale samværsog interaktionsformer, mål og betydningssætninger.

Læring knytter sig ligeledes til handlekontekstbegrebet, idet (tilsigtet/intenderet) læring altid sker med henblik på "at være til gavn på andre tider og steder i de lærende personers tilværelse" (Dreier 1999: 77). Læring er altså i sin natur tværkontekstuel og er rettet mod ændring af personlige forudsætninger for deltagelse i en bestemt (type) handlekontekst (Dreier 1999:84). Forståelsen af læring som subjektets aktive modificering af personlige handleforudsætninger implicerer, at læringen altid er influeret af en subjektivt bestemt rettethed i form af personens mål og intentioner. Denne intentionalitet er ligesom alle andre mentale fænomener social af natur, dvs. den udvikles og forhandles i konkrete sociale sammenhænge på grundlag af de subjektivt oplevede handlemuligheder (herunder deltagerbaner). Samtidig og parallelt med de tilsigtede/intentionelle læreprocesser foregår der også altid læring, som er utilsigtet. Eksempelvis oplever de fleste lærlinge at lære at tale den håndværksmæssige jargon, som bruges inden for deres fagområde, uden at dette er et defineret mål for dem. Et andet eksempel kan være, at lærlingenes opfattelse af teknisk skole ændres igennem deres deltagelse i praktikvirksomhederne.

5.A.iv Intentionalitet og subjektet

Tilsigtet læring er altså rettet mod noget andet end den aktuelle situation, som den lærende befinder sig i. Denne retning bestemmes altid både af faktorer uden for personen selv og i den lærende. Den lærende kan have bestemte mål med eksempelvis at tage en uddannelse (eksempelvis at "blive tømrer").  Dette stemmer overens med den retning, der fra uddannelsespolitisk hold sættes som mål med uddannelsen. I andre tilfælde er der ikke samme grad af overensstemmelse. Eksempelvis kan valget af tømreruddannelsen være baseret på et ønske om at "gøre noget, jeg er god til", eller "være sammen med nogen hyggelige mennesker" eller i et fravalg af andre oplevede muligheder, eksempelvis formuleret som "jeg gider ikke noget med bøger". Det personlige aspekt af læringens retning betragtes i denne undersøgelse som en væsentlig faktor for lærlingene og deres læreprocesser under uddannelsen. Sådanne intentioner kan være mere eller mindre bevidste.

5.A.v Samfundsmæssig praksis som kulturelt og historisk konstitueret fænomen

Den samfundsmæssige praksis, der sker en oplæring til, betragtes i undersøgelsen som historisk udviklet. Gennem tidligere menneskelig virksomhed er der udviklet forskellige typer menneskelig praksis, redskaber, sprog m.m., som er forbundet med det givne praksisfelt. Man kan ud fra en kulturhistorisk analyse sige, at et sådant praksisfelt er konstitueret af og indlejret i forskellige kulturelle fænomener (jf. Wilbrandt 2000), herunder:

1. De symbolske (sprog, skrift, matematiske symboler, tegninger mv.)
2. Det materielle (redskaber, værktøj, materialer, udstyr mv.)
3. Det kropslige (kropslige færdigheder, vaner, metoder mv.)

Oplæring til et erhverv handler om at lære omgangen med disse fænomener, der konstituerer det aktuelle praksisfelt. Disse er gensidigt forbundne og under konstant samfundsmæssig udvikling, således at eksempelvis udviklingen af nye materialer vil være forbundet med nye (kropslige) metoder og nye (symbolbaserede) teoretiske forståelser.

5.B Forudgående analyser af genstandsområdet

Forud for den empiriske undersøgelse blev der på baggrund af eksisterende litteratur om området¹⁰ (samt den ovenfor præsenterede forforståelse) udarbejdet en oversigt over en række problemstillinger og hypoteser inden for erhvervsuddannelsesområdet, som formodedes at være interessante. Interviewguiden blev udarbejdet på grundlag af denne teoretiske, historiske og empirisk baserede analyse af problematikker inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor nedenstående problemstillinger blev ekspliciteret:

• Almendannelse versus kvalificering
• Bredde versus specialisering
• Den gensidige italesættelse mellem skole- og virksomhedskontekst
• Arbejde versus uddannelse
• Fagligt selvstyre versus offentlig kontrol og styring
• Identifikation og selvforståelse i forhold til de to handlekontekster
• Forskellige krav og konsekvenser i de to handlekontekster
• Forskelle med hensyn til tilgængelige læringsressourcer (sociale, materielle, symbolske)
• Selvstyret versus ydrestyret læreproces
• Kommunikation mellem praktikvirksomhed og teknisk skole
• Symbolsk, kropslig og materielt indlejret viden
• Faglogik versus arbejdsproceslogik som grundlag for tilrettelæggelse af læringsprocesserne
• Parallelle eller koordinerede uddannelsesforløb
• Erfaringsbearbejdning i uddannelsen
• Forskellige former for korrektiv feedback i de to handlekontekster
• Problembaseret versus opgavebaseret læring.

I Appendiks E: Forudgående empiriske, teoretiske og historiske analyser (side 49) redegøres nærmere for de opstillede hypoteser i forbindelse med ovenstående punkter.

5.C Diskussion af undersøgelsens teoretiske grundlag

I dette afsnit skal nævnes nogle centrale styrker og svagheder vedrørende undersøgelsens teoretiske grundlag, som kan danne grundlag for forbedring af fremtidige undersøgelser inden for eudområdet:

Praksisperspektiv versus individualpsykologisk perspektiv. Den teoretiske tilgang i undersøgelsen må siges at være domineret af et praksisperspektiv, hvilket både er en styrke og en svaghed. I det omfang, undersøgelsen bevæger sig ind på mere individualpsykologiske områder (identitetsprocesser, motivation, intentionalitetsstruktur mv.), er den præget af en svag teoriforankring, hvilket har været en hæmsko i forhold til en mere systematisk og grundig afdækning af disse aspekter. Hverken det teoretiske grundlag eller de forudgående analyser af genstandsområdet implicerer nuancerede hypoteser om genstandsfeltet. Den kritisk-psykologiske teoridannelse indeholder godt nok en subjektforståelse, som implicerer et individualpsykologisk perspektiv, men dette er ikke blevet fuldt udfoldet i nærværende undersøgelse. Endvidere savnes der i denne teoritradition en forståelse af de individualpsykologiske processers mere dybdepsykologiske forankring. Ser man på, hvad der i øvrigt findes af undersøgelser på disse områder, som inddrager en individualpsykologisk forståelse, er materialet forholdsvis tyndt (der eksisterer i Albertsen 1999 bud på forskellige "elevtyper"; i behandling af frafaldsproblematikker angives enkelte hypoteser ud fra et individualpsykologisk perspektiv). Undersøgelsens resultater og eksplorative tilgang må således siges trods alt at være et godt grundlag for en videre udforskning af disse aspekter.

Begrebsmæssige forforståelser og definitioner. Undersøgelsen bærer præg af, at en række centrale begreber ikke analyseres tilstrækkelig dybdegående. Hermed kommer lærlingenes egne begrebslige forforståelser til at "slå ned igennem" analyserne. Det gælder eksempelvis begreber som "læring", "teori", "praksis" mv. Var der i undersøgelsesdesign og analyser foretaget en nærmere analyse af disse centrale begreber, ville det have kunnet resultere i en mere nuanceret forståelse af disse fænomeners kompleksitet.

Typologisk tilgang til lærlingene. Eud-området er præget af en broget flok lærlinge med meget forskellig baggrund og tilgang til uddannelsen. Det synes i den forbindelse af være frugtbart at etablere en eller anden form for typologisering af lærlingepopulationen som grundlag for nærmere analyser. En sådan typologisering er forsøgt udviklet igennem undersøgelsen, men kan med fordel videreudvikles og derefter valideres gennem kvantitative metoder. Selve kriterierne for en sådan typologisering kan også genovervejes.

Koblingen mellem læreprocesser og personlige forandringsprocesser. Der synes at være behov for en nærmere forståelse af, hvordan de læringsmæssige og personlighedsmæssige forandringsprocesser er relateret. I den forbindelse kan det være frugtbart med inddragelse af teoretiske forforståelser, som begrebsliggør nogle mulige hypoteser vedrørende denne forbundethed.

6 Appendiks A:
Nærmere præsentation af interview

I det følgende skal der for hver enkelt interview beskrives nærmere om interviewene, herunder interviewsted, sammensætningen af informanter samt interviewets varighed.

6.A Gruppeinterview 1

6.B Individuelle interview 2, 3 og 4

6.C Gruppeinterview 5

6.D Gruppeinterview 6

6.E Gruppeinterview 7

6.F Gruppeinterview 8

7 Appendix B:
Interviewguides

7.A Introduktion til interview

7.B Interviewguides

Interviewene blev gennemført ud fra nedenstående interviewguides. I gruppeinterviewene fokuseredes primært på områderne i interviewguide 1, mens de individuelle interview tog udgangspunkt i både interviewguide 1 og 2, således at de mere personlige områder blev behandlet i de individuelle interview.

7.B.i Interviewguide 1: Overordnet spørgeguide for gruppeinterview

Skema III-3:
Interviewguide 1

7.B.ii Interviewguide 2: Øvrige områder berørt i de individuelle interview

Skema III-4:
Interviewguide 2

8 Appendiks C:
Transskriptionsvejledning

9 Appendiks D:
Kodningskategorier

• Fagforståelse
• Faglig progression i de to kontekster
• Folkeskole
• Arbejdsmiljø/sikkerhed
• Handlekontekster - beskrivelser
  • Skolekontekst
  • Virksomhedskontekst
  • Praksisorganisering
  • Materialer, udstyr, redskaber, værktøj
  • Konfliktperspektiver på tværkontekstuel bevægelse
• Tværkontekstuel kommunikation
• Feedback
• Sociale strukturer i virksomheden
• At bruge hænder og hoved - dispositionelle forståelser
• Lærlingenes indstilling til oplæringskontekster
• Lærlingeinitiativ i oplæringen
• Intentioner for/med oplæring
  • Oplæringspersoners
    • Læreres
    • Svendes & Mestres
  • Lærlinges
• Læring
  • Læringskontekst
    • Skolekontekst
    • Virksomhedskontekst
    • Tværkontekstuelt
  • De ikke-institutionaliserede læreprocesser
  • Forskellige typer læreprocesser og vidensformer
• Elevtyper
• Opgaver i oplæringen
  • Skoleopgaver
  • Virksomhedsopgaver
  • Den gode lærlingeopgave
  • Automatisering i virksomhed
• Personlig udvikling, modning og identitet
  • Identifikationsobjekter
  • Vendepunkter i uddannelsesforløb
• Relationer
  • Optimale lære-relationer
  • Relationer til forskellige persongrupper
    • Lærere
    • Medelever - skole
    • Medlærlinge - virksomhed
    • Svende
    • Mestre
    • Kunderne
  • Konkurrenceforhold mellem svende og lærlinge
• Tidsforståelse i handlekontekster
• Vidensressourcer
  • Symbolske (tegninger, bøger mv.)
  • Materielle (værktøj, materialer, udstyr mv.)
  • Kropslige (tricks, fiduser, fif mv.)

10 Appendiks E:
Forudgående empiriske, teoretiske og historiske analyser

Følgende skema præsenterer de forudgående analyser og de opstillede hypoteser som har dannet grundlag for undersøgelsen:

11 Litteratur - teoretiske og metodiske aspekter

Nedenstående litteraturliste rummer relevant litteratur med et teoretisk og metodisk fokus. Litteratur med et mere erhvervspædagogisk fokus findes i del 1 og 2:

Dreier, O. (1994):
"Personal locations and perspectives - Psychological aspects of social practice". I: Psychological Yearbook, vol. 1. København.

Dreier, O. (1999a):
"Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster".

I Nielsen & Kvale (red.): "Mesterlære. Læring som social praksis", Hans Reitzels Forlag, København.

Dreier, O. (1999b):
"Uddannelse og læring i praksis".
Undervisningsministeriet, København.
På: http://www.uvm.dk/pub/1999/prakspor/5.htm

Greenbaum (1998):
"The Handbook for Focus Group Research". Sage Publications, Thousand Oaks, California.

Krueger, R. A. (1988):
"Focus Groups. A practical guide for applied research".
Sage Publications. Newbury Park, California.

Judd, Smith & Kidder (1991 (1951)):
"Research Methods in Social Relations".
Holt, Rhineheart and Winston Inc. Florida.

Kvale, S. (1998 (1994)):
"InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview".
Hans Reitzels Forlag, København.

Launsøe, L. & Rieper, O. (1997):
"Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen".
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København.

Lave, J. & Wenger, E. (1998a (1991)):
"Situated learning. Legitimate peripheral participation".
Cambridge University Press, Cambridge.

Lave, J. & Wenger, E. (1998b (1998)):
"Situeret læring ved legitim perifer deltagelse".
I Hermansen (red.):
Fra læringens horisont, Forlaget Klim, Århus.

Lave, J. (1999):
"Læring, mesterlære, social praksis".
I Nielsen & Kvale (red.): "Mesterlære. Læring som social praksis", Hans Reitzels Forlag, København.

Marshall, C. & Rossman, G. B. (1995):
"Designing Qualitative Research".
Sage Publications, London.

Morgan, D. L. (årstal ukendt):
"Succesful Focus Groups. Advancing the State of the Art".
Sage Publications, London.

Nielsen, K. & Kvale, S. (red.) (1999):
"Mesterlære. Læring som social praksis".
Hans Reitzels Forlag, København.

Nielsen, K. (1999):
"Praksis, habitus, livsstil - et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur". I Tønnes Hansen, J. & Hermansen, M. (red.):
"Sociologisk udfordring til psykologien".
Forlaget Klim, Århus.

Scheel, L. S. (2000):
"Praksislæring".
Gyldendal, København.

Sommerlund, B. (2001):
Computerprogrammet "TextBase Gamma".
Institut for Psykologi, Århus Universitet.
jf.: http://www.psy.aau.dk/bos/gamma.htm

Strauss, A. & Corbin, J. (1990):
"Basics of Qualitative Research".
Sage Publications, London.

Togo, F. (2000):
"Elevernes oplevelse af erhvervsuddannelsesreform 2000".
Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet. København.
På: pub.uvm.dk/2000/elev/hel

Togo, F. (2001a):
"Hvordan gik det?"
Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet. København.
På: pub.uvm.dk/2001/eudreform1

Togo, F. (2001b):
"Erfaringer fra forsøg med eud-reformen".
Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet. København.
På: pub.uvm.dk/2001/eudreform2

Togo, F. (2001c):
"Eleverne og eud-reformen".
Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet. København.
På: pub.uvm.dk/2001/eudreform4

Uddannelsesstyrelsen (1999):
"På sporet af praksis".
Undervisningsministeriet, København.
På: www.uvm.dk/pub/1999/prakspor

Wilbrandt, J. (2002):
"Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Lærlinges oplæring, faglighed og identitet".
Undervisningsministeriet, København.
På: pub.uvm.dk/2002/veksel1

Wilbrandt, J. (2000):
"Teori & Praksis".
Institut for Psykologi, Københavns Universitet, København.

12 Noter

Denne side indgår i publikationen "Vekseluddannelse i håndværksuddannelserne" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2002