Publikation: Vekseluddannelse i håndværksuddannelser.

10 Lærlinges orienteringsretninger og tværkontekstuelle forholdemåder

Som det er beskrevet i del 1 (afsnit 4), oplever lærlingene at bevæge sig mellem to meget forskellige - og til tider indbyrdes konfliktfyldte - rum for deres oplæring, henholdsvis skole og praktikvirksomhed. Det er derfor en nødvendighed for lærlingene at finde måder at forholde sig til disse forskelle for at kunne navigere i forhold til dem. I interviewene giver lærlingene udtryk for en række forskellige måder at forholde sig til skole og praktik, og der er store forskelle på, hvordan forskellige lærlinge forholder sig. Et eksempel på en forholdemåde kan være en total afvisning af skoledelen og dens relevans og brugbarhed for lærlingen. En anden forholdemåde kan være et vedvarende forsøg på at overføre viden og metoder fra skolen til praktikvirksomheden. Sådanne forholdemåder har stor betydning for lærlingenes måder at indgå i de forskellige dele af deres uddannelse og for lærlingenes konkrete læreprocesser. Forholdemåderne er individuelle - hver enkelt lærling udvikler måder at forholde sig til den tværkontekstuelle bevægelse, men samtidig synes der at være nogle fælles mønstre i lærlingenes forholdemåder. Dels fordi det langt hen ad vejen er de samme forskelligheder og konflikter mellem skole og virksomhed, som lærlingene oplever at stå i, og dels fordi forholdemåderne også udvikles gennem et socialt samspil - som en slags social "forhandling". Sådanne sociale forhandlingsprocesser kommer til at danne grundlag for fælles forholdemåder blandt lærlingene³⁸.

På baggrund af det foreliggende interviewmateriale kan der peges på, at disse tværkontekstuelle forholdemåder hænger sammen med nogle mere overordnede retninger, som lærlingene orienterer sig imod i deres uddannelse. Disse forhold skal beskrives i det følgende. I første afsnit fokuseres på de forskellige måder at forholde sig til skole og praktikvirksomhed. I andet afsnit beskrives de mere overordnede orienteringsretninger, som er fremkommet gennem analysen af interviewmaterialet.

10.A Beskrivelse af måder at forholde sig til skole og virksomhed

Bevægelsen mellem skole og praktikvirksomhed kan, som behandlet i del 1 (afsnit 6), naturligt nok opleves som konfliktfyldt for lærlingen. Man kan sige, at lærlingen, i kraft af sin bevægelse mellem skole og virksomhed, er placeret i et spændingsfelt mellem forskellige forståelser og organiseringer af det faglige arbejde. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan lærlingene håndterer det at stå i spændingsfeltet mellem de to rum for oplæringen. Alle lærlinge tvinges til at forholde sig til forskellene, men de gør det på forskellige måde. I interviewene giver de udtryk for en række forskellige forholdemåder:

Skema II-7:
Afstandtagen eller sammenhæng i bevægelsen mellem skole og virksomhed

[Billede: Her ses skema II-7, der viser afstandtagen eller sammenhæng i bevægelsen mellem skole og virksomhed.]

De nederste fire forholdemåder er nogle hypoteser om principielt mulige forholdemåder, som jeg ikke er stødt på blandt de lærlinge, jeg har interviewet. Det er karakteristisk, at lærlingene ikke forholder sig særlig afvisende til virksomheden, først og fremmest fordi den primære forankring af oplæringen er i virksomheden - såvel kontraktmæssigt, tidsmæssigt som økonomisk. For lærlingen opleves det som vigtigere at trives i virksomheden end på skolen - såvel fagligt som socialt, da dette er nødvendigt for at få opgaver med højere grad af ansvar og selvstændighed i virksomheden. Og det er igennem denne udvikling i lærlingens arbejdsopgaver, at lærlingene oplever, at bevægelsen fra lærling til svend sker (jf. den opgavestige som er beskrevet i del 1, side 15).

De forholdemåder, som lærlingene har givet udtryk for i interviewene, spænder altså fra en kraftig afstandtagen til skolen til en væsentlig mindre grad af afstandtagen til det faglige arbejde i virksomheden. De fleste af de interviewede lærlinge forholdt sig forholdsvis kritisk og afvisende over for skolelæringen.

10.B Beskrivelse af orienteringsretninger ³⁹

Her skal beskrives fem identificerede orienteringsmåder, som er fremkommet gennem analyserne. Analyserne er baseret på interviewudsagn fra alle 21 lærlinge, som har deltaget i interviewet, med fokus på deres uddannelsesmæssige intentioner, måder at forholde sig til skole og virksomhed, skolebaggrund mv. På dette grundlag er nedenstående fem orienteringsretninger opstillet, hvorefter enkelte lærlinges udsagn er analyseret mere dybdegående med henblik på at tydeliggøre hver enkelt orienteringsretning. Desuden er der gennemført enkeltstående analyser af interaktionsdynamikken i gruppeinterviewene for at belyse enkelte orienteringsretninger.

Det skal indledningsvis bemærkes, at de beskrevne orienteringsretninger ikke uden videre kan personificeres, idet lærlingene kun sjældent har en helt ensidig orienteringsretning, men derimod en kombination af forskellige retninger, hvor en er den primære. De forholdemåder, som er identificeret blandt de interviewede lærlinge er følgende:

10.B.i De forskellige orienteringsretninger - i overblik

Skema II-8:
Forskellige orienteringsretninger blandt lærlingene

	Faglig orientering	Identitets- mæssig orientering	Videreuddan- nelses- mæssig orientering	Økono- misk- materiel orientering	Social orientering
Mål	Læring og faglig dygtighed	Identitet og plads i fællesskab	Videre uddan- nelse	Penge og mate- rielle goder	Venner og gode relationer
Orien- tering	Lærlingen er orienteret mod at lære mest muligt, der kan hjælpe til at blive en dygtig hånd- værker.	Lærlingen er orienteret mod at kunne udfylde en bestemt social position, som grundlag for en identitets- mæssig for- ankring.	Lærlingen er orienteret mod en eller flere mulige langsigtede deltagerbaner - typisk videre- uddannelse.	Lærlingen er orienteret mod materielle mål, hvor uddan- nelsen er et instrument til opnåelse af større materielle og økonomiske goder.	Lærlingen er orienteret mod at have det godt med de mennesker, han/hun har omkring sig.

Disse fem forskellige orienteringer kan betragtes som væsentlige for alle lærlinge forstået på den måde, at det er udviklingsperspektiver for alle lærlinge. Men i en nærmere analyse af hver enkelt lærlings samlede udsagn viser der sig i materialet klare tendenser til, at et eller flere af disse udviklingsperspektiver spiller en særlig rolle for lærlingen. Gennem en nærmere analyse af lærlingenes primære orienteringsmåder kan der også peges på nogle mulige sammenhænge med andre faktorer, herunder deres måde at forholde sig til skole og praktikvirksomhed, deres baggrund før de startede på eud, og deres perspektiver på tiden efter uddannelsen. Disse sammenhænge skal dog fortolkes med meget forsigtighed, jf. diskussion af generalisering og metode i del 3. I de følgende fem skemaer uddybes de forskellige orienteringsmåder med karakteristiske citater:

10.B.ii Faglig orientering

Skema II-9:
Faglig orienteringsretning

Orientering	Lærlingen er orienteret mod at lære mest muligt, der kan hjælpe til at blive en dygtig håndværker.
Handlekontekster vurderes på grundlag af	Konteksterne vurderes ud fra deres potentiale i forhold til lærlingens læreproces.
Forholdemåder i den tværkontekstuelle bevægelse	Forholder sig nuanceret og kritisk til begge kontekster ud fra en lærings betragtning. Ofte frustreret over, at virksomheden er præget af for meget arbejde og for lidt læring, og er i skolen frustreret over tidsspilde, dårligt værktøj og andre barrierer for en effektiv læreproces. Glad for feedback kultur på skolen. Udvikler ofte kompenserende strategier i læringsfattige situationer (eksempelvis: orientering mod at tilegne sig kompetencer fra medelever på skolen, bruger tid, der er til overs på selvinitierede læreaktiviteter).
Forhistorie	Har typisk også i folkeskolen været læringsorienterede, men ikke nødvendigvis mod de boglige områder.
Perspektiver efter uddannelsen	Rundt i forskellige virksomheder for at lære forskellige ting. At søge faglige udfordringer. Har nogen gange planer om at blive selvstændig.
Typiske udtalelser	"Jeg vil så også sige, at hvis du så også får den basisviden fra starten af, så har du nemmere ved at gå ud og lære mere." "Der er så meget, der skal læres." "Hvis jeg selv kunne bestemme, synes jeg, der skulle være noget mere skole." "Det kan da godt være, der er nogen, der slapper af på skoleperioderne, det skal jeg ikke kunne sige, men det er jo noget, man skal bruge senere. Altså, det er jo nogle værktøjer, man får, som man skal kunne bruge, og hvis man ikke har forstand på at bruge dem, så er det jo lidt dumt at have fået sådan nogle værktøjer med sig egentlig." "Der er så også de personer, som bare har det i munden, som er kanon til det teoretiske. Men lige så snart de kommer ud og skal skille en motor ad, så står de der med deres hænder, for så kan de bare ikke. Kan man begge dele - kan man både i praktikken, og kan man forstå det på det teoretiske plan, så er det da kanon - så er det da bare at lære til sig, det er helt hundrede."

10.B.iii Identitetsorientering

Skema II-10:
Identitetsmæssig orienteringsretning

Orientering	Lærlingen er orienteret mod at kunne udfylde en bestemt social position som grundlag for en identitetsmæssig forankring.
Handlekontekster vurderes pågrundlag af	Konteksterne vurderes ud fra deres identitetsunderstøttende potentiale, dvs. i hvor høj grad de understøtter den identitet, som lærlingen orienterer sig mod.
Forholdemåder i den tværkontekstuelle bevægelse	Eud-forløbet fungerer for disse lærlinge ofte som opretning af negative erfaringer fra folkeskolen og disses identitets- og selvvurderingsmæssige konsekvenser. Dermed etableres et stærkt tilhørsforhold til virksomheds konteksten, hvor lærlingen har sine primære kompetencer. Virksomheds konteksten opfattes først og fremmest som et arbejde. Undgår i vidt omfang konflikter med virksomhedskonteksten. Trækker normer fra virksomhedskonteksten for effektivitet, professionalisme, orden og systematik med sig over i skolekonteksten, hvilket fører til frustrationer/konflikter. Positiv over for de dele af skolekonteksten, som kan gøre dem bedre i virksomhedskonteksten. Negativ over for de teoretiske aspekter.
Forhistorie	Har ofte haft en negativ oplevelse af sit folkeskoleforløb, hvor han/hun, ofte i kraft af svage boglige evner, har etableret en negativ forståelse af egne færdigheder.
Perspektiver efter uddannelsen	Vil godt blive i praktikvirksomheden efter endt uddannelse.
Typiske udtalelser	"For mig var det ikke så fedt at gå i folkeskolen. Det der med de boglige fag og sådan… jeg kunne bare ikke finde ud af det. …hvis man kommer i en uddannelse, hvor man ikke kan det, der kræves, så er det eddermame bare med at komme ud af det." "Jeg har valgt denne her uddannelse, fordi jeg ikke gider at sidde som en eller anden kontoridiot og sidde og skrive (...) bare sidde og skrive, det gider jeg ikke - slet ikke. Derfor synes jeg, at det er totalt kedeligt på skolen. Okay, det kan godt være, at det er halvt teoretisk og halvt praktisk, det vi har på skolen. Jeg synes bare, at det er kedeligt."

10.B.iv Efteruddannelsesorientering

Skema II-11:
Efteruddannelsesmæssig orienteringsretning

Orientering	Lærlingen er orienteret mod en eller flere mulige langsigtede deltager baner - typisk videreuddannelse.
Handlekontekster vurderes på grundlag af	Konteksterne vurderes ud fra deres kvalificerende funktion i forhold til de deltagerbaner, som lærlingen orienterer sig mod.
Forholdemåder i den tværkontekstuelle bevægelse	Ser skolekonteksten som led i en videre deltagerbane og ikke kun som relateret til praksis i virksomheden. Opfatter såvel det praktiske som det mere teoretiske på skolen som relevant. Er ofte kritisk over for mængden af ikke-læringsorienterede arbejdsopgaver i virksomhedskonteksten.
Forhistorie	Typisk lidt ældre end de andre (erhvervserfaring eller en semiboglig uddannelse). Har både "hoved" og "hænder" skruet rigtigt på og er bog ligt stærkere end den gennemsnitlige lærling.
Perspektiver efter uddannelsen	Vil gerne efteruddanne sig, måske efter et par års arbejde som svend.
Typiske udtalelser	"Jeg vil egentlig gerne læse videre, enten til stærkstrømsingeniør eller installatør, men jeg ved det ikke helt endnu (…) Jeg har været inde og kigge på begge dele, og ingeniøren tager lige lovlig lang tid i forhold til, hvad jeg tror, at jeg har lyst til ude i fremtiden, hvor installatøren er mere passende, men hvad skal jeg så bruge det til bagefter?" "Jeg glæder mig til at komme i skolen og så lære om de forskellige ting. For eksempel da vi havde med motorer, da var det da spændende at få det gennemgået, og så var det så også dejligt at komme i praktik bagefter. Så får man testet sin paratviden og set, hvad der sidder fast, og hvad der ikke sidder fast." "Jeg synes, det er en helt super god idé med vekselvirkning mellem skole og praktik, så man får prøvet det, man har lært." "Jamen jeg synes egentlig, de er gode til på skolen at skabe sammenhæng og uddybe det så dybt, at man ved, hvorfor det virker sådan, eller hvad der sker, hvis man gør sådan, og hvis man ikke gør sådan."

10.B.v Økonomisk-materiel orientering

Skema II-12:
Økonomisk-materiel orienteringsretning

Orientering	Lærlingen er orienteret mod materielle mål, hvor uddannelsen er et instrument til opnåelse af større sociale og økonomiske goder.
Handlekontekster vurderes på grundlag af	Konteksterne vurderes ud fra deres betydning for lærlingens materielle indtjening her og nu og deltagelsens betydning for fremtidige indtjeningsmuligheder.
Forholdemåder i den tværkontekstuelle bevægelse	Opfatter sig selv som arbejdskraft i virksomhedskonteksten og ofte med en følelse af at blive udnyttet (for lidt i løn). Deltagelse i skolekonteksten handler blot om at bestå svendeprøven. Deres egen drivkraft på skolen er lille, skolen er først og fremmest et sted, hvor man slapper af, møder sent, sidder i kantinen, har ferie. Søger ofte aktiviteter med økonomisk gevinst (eksempelvis sort arbejde).
Forhistorie	Ingen karakteristika er fundet.
Perspektiver efter uddannelsen	Godt lønnet arbejde, hus og bil.
Typiske udtalelser	"Når jeg er færdig her, så skal jeg jo ind til militæret (…) og så er der en lille plan om, hvis der stadig er arbejde i Norge, eller ud og sejle eller et eller andet sted, og tjene nogle gode penge." "Alt i alt handler det om at få det stykke papir at lægge hjem i skuffen, hvor der står, at man er svend, og så kører livet derudaf. De skoleperioder, man går på, er sådan set kun for, at man kommer tættere på ens svendeprøve - det er ikke en skid andet." "Jeg kan huske, hvad han tog i timen for mig som lærling. Så der tænkte jeg: Med det jeg får udbetalt, så kan jeg godt regne ud, hvad han tjener på mig." "Nu er en lærlingeløn jo ikke så forfærdelig meget.(…) 36,80 de første tre måneder." "Hver gang, han tager en lærling ind, så er det jo ikke fordi, han har et godt hjerte, og han siger, at nu skal de unge mennesker sgu lære noget - nej, han ser bare kroner og øre." "Det er sorte penge, man lever af! (latter)" "Ja, man har investeret noget tid - nogle arbejdstimer. Det vil man jo godt have kommer igen. At man ikke bare har hældt dem ud af vinduet. (…) Så kan man sgu ligeså godt være arbejdsdreng til 110 i timen et eller andet sted"

10.B.vi Social orientering

Skema II-13:
Social orienteringsretning

Orientering	Lærlingen er orienteret mod at have det godt med de mennesker, han/hun har omkring sig.
Handlekontekster vurderes på grundlag af	Konteksterne vurderes ud fra de sociale relationer i konteksten.
Forholdemåder i den tværkontekstuelle bevægelse	Præget af de eksisterende sociale normer i både virksomhed og skole. Er i skolen orienteret med hyggeligt socialt samvær med medelever. Er i virksomheden orienteret mod gode sociale relationer til svende, medlærlinge og eventuelt mestre.
Forhistorie	Ingen karakteristika er fundet.
Perspektiver efter uddannelsen	At finde en arbejdsplads, hvor der er rart/hyggeligt/sjovt at være.
Typiske udtalelser	"Man lærer mest, når man har det hyggeligt sammen." "Jeg vil da vædde med, at 40% har da bare taget det [valgt den uddannelse], fordi deres kammerater i klassen også har taget det - for hvad fanden skal de? Jamen, vi bliver tømrere - siger de så. Eller mekanikere - det er der sgu også mange, der siger. (…) Sådan havde jeg det også."

10.B.vii Opsamling

Som det fremgår af ovenstående, forholder forskellige lærlinge sig meget forskelligt til oplæringen på henholdsvis skole og i praktikvirksomhed. Afhængigt af lærlingenes egne mål og forudsætninger opleves oplæringen meget forskelligt. I ovenstående er beskrevet fem forskellige orienteringsretninger og nogle tendenser i disse. Lærlingene kan sjældent kategoriseres entydigt med en orienteringsretning, men orienterer sig i flere retninger samtidigt. Skal man sige noget generelt, må der tages forbehold for denne kompleksitet, samt at der kan tænkes andre orienteringsretninger, som ikke er belyst i det aktuelle undersøgelsesmateriale. Generelt oplever lærlinge med en identitetsmæssig orientering flere frustrationer i skolekonteksten, mens lærlinge med en videreuddannelsesmæssig orientering og en faglig orientering oplever flere konflikter i virksomhederne. Ofte er det blandt lærlinge med en identitetsmæssig orientering, at man ser den største grad af kritisk afstandtagen fra skolekonteksten, mens der blandt lærlinge med en økonomiskmateriel orientering og en social orientering er en tendens til at betragte skoleperioderne som frikvarter.

10.C Væsentlige baggrundsfaktorer af betydning for lærlingens orienteringsretning og forholdemåde til skole og virksomhed

Ud fra undersøgelsen kan der gives nogen bud på, hvilke faktorer der kan have betydning for lærlingenes valg af orienteringsretning og måde at forholde sig til de to læringsrum: Skole og virksomhed. Der er tale om faktorer, som i undersøgelsens datamateriale antydes at spille en væsentlig rolle, selvom det ikke har været systematisk udforsket. Faktorerne kan således betragtes som bud på, hvilke forhold der kan gøres til genstand for yderligere forskning, hvis de skal underbygges tilstrækkeligt:

Tidligere erfaringer, herunder erfaringer med de to kontekster (tidligere skoleerfaringer, arbejdserfaringer mv.)

Tidligere udviklede forholdemåder i forhold til andre og lignende kontekster, som bringes i spil i nye sociale situationer i uddannelsen (eksempelvis strategier fra folkeskolen, som genetableres på teknisk skole)

Lærlingenes primære relationer, herunder deres relationelle tilhørsforhold i de to kontekster

Tilgængelige identifikationsobjekter som passer ind i den overordnede identitetsbevægelse (svende, mestre, lærere, familie, andre personer)

Lærlingens familiemæssige baggrund • Andre betydende personers måder at forholde sig til konteksterne og til lærlingens identitetsbevægelse

Lærlingens personlige konstitution, herunder
- Lærlingens køn og alder
- Lærlingens selvtillid og selvværd
- Lærlingens kognitive, sproglige og kropslige færdigheder
Lærlingens forankring i andre ikke-fagrelaterede kontekster (eksempelvis sportsaktiviteter).

Denne side indgår i publikationen "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser" som kapitel 10 af 14
© Undervisningsministeriet 2002

Til sidens top