Kommunikationskompetence

- nøgle til frihed og fællesskab?

af lektor, cand.psych. Henriette Christrup, Institut for Kommunikation , Roskilde Universitetscenter

„Sande fællesskaber opstår ikke ved, at folk nærer følelser for hinanden (dog heller ikke uden), men ved disse to: at de alle står i et levende gensidigt forhold til en levende midte, og at de står i et levende gensidigt forhold til hinanden”.

(Buber, 1923)

Indhold

1. Indledning
2. Dimensioner i kommunikationer
2.1 Til-fra-tilværelser
2.2 En sælger og en (u)kendt kunde
2.3 Kommunikation i arbejde, krig og kærlighed
2.4 Kompetence i hoved og krop
2.5 Team, tilværelser og tilstande i model
2.6 Dialogen under pres
2.7 Og så ruller ego-rouletten
2.8 IT-kommunikation i tillidsperspektiv
3. Skærpet opmærksomhed på fire fænomener i NKR
3.1 Nøglekompetencer og kvantificeringer
3.2 Faser og niveauer - individer og organisationer
3.3 Personlig udvikling i arbejdslivet
3.4 Viden om hvad?
Litteratur

1. Indledning

Sådan skriver den østrigsk-jødiske filosof Martin Buber i værket ”Jeg og Du” i 1923. Min opgave anno 2002 er at skrive om nøglekompetencen kommunikation. Verbet kommunikere stammer fra latin ”communicare” og betyder ”gøre fælles” - og kompetence defineres i OECD’s kompetenceudviklingsprojekt (DeSeCo) som ”evnen til at tænke, handle og lære”.

Først vil jeg udfolde nøglekompetencen kommunikation i dimensioner og dernæst forholde mig til opgavens spørgsmål om det nationale kompetenceregnskab i sin helhed.

Jeg siger tak for den udfordring ledelsen af det danske Nationale Kompetence Regnskab (NKR) har givet mig: at være med til at give inspiration til retningen for Danmarks fremtid. Jeg skriver ud fra en bred erfaringsbaggrund. Arbejder som forsker og underviser på RUC, og er organisationsudvikler - i en kontinuerlig eksperimenterende proces mellem det kritiske og skabende i udviklingsprojekter i samarbejde med grupper uden for universitetet, både i uddannelses- og arbejdslivet. Er vejleder for ca. 10 tværfaglige studenterprojekter hvert semester - unge mennesker der arbejder ud fra de samme intentioner som jeg inden for feltet organisationskommunikation. Jeg tror brandvæsenet er den eneste type virksomhed vi endnu ikke har været i.

Sidst men ikke mindst: jeg er mor og moster til en håndfuld unge mellem 19 og 30 år, og det vrimler med børn og unge i slægtens forgreninger. Jeg håber inspirationen fra småfolk og unge kan fornemmes i teksten.

2. Dimensioner i kommunikationer

I en bevægelse gennem en mangfoldighed af inspirationer fra teori og praksis vil jeg indfange dimensioner i kommunikativ kompetence, og skabe klarhed med en model.

2.1 Til-fra-tilværelser

At leve i Danmark er en til-fra-tilværelse! I bevægelse fra den ene gruppe til den anden med kortere eller længere opholdstid i hver - og vekslende tilstande: glad, vred, trist, begejstret. Hvor mange grupper i løbet af et døgn? Et blik på fremtiden viser grupperne har forskellig holdbarhedstid: fra projektet hvor deadline på forhånd er fastlagt, til kæresteforholdet med eller uden løftet ”til døden os skiller”.

I til-fra-tilværelser møder vi det kendte hvor vi bare kan gøre som vi plejer. Af tvang eller trang møder vi også det ukendte med udfordringer i forhold til nye mennesker og opgaver der ikke kan klares ved standardløsninger. Det ukendte drager og skræmmer på en og samme tid og interessen og frygten strides. Tilstande med livsudfoldende og livstilbageholdende bevægelser kan iagttages. Findes der danskere som ikke møder det ukendte i tilværelsen anno 2002?

2.2 En sælger og en (u)kendt kunde

Kommunikations-kompetencen bliver sat på en hård prøve i mødet med det ukendte. Se blot på kunden og sælgeren her. Kunden kender du formodentlig. Det er Suzanne Brøgger, som har besluttet sig for at købe en guldtaske i Galleri Fayettes afdeling for guldtasker i Nice. Suzanne Brøgger fortæller at hun fik blikket

”Af overekspeditricen i afdelingen for guldtasker. Jeg har aldrig været neger. Men jeg tænkte da jeg fik dét blik: Sådan må det føles at være neger blandt de hvide, dag ud og dag ind at blive set på den foragtfulde måde.
Jeg havde kørt hele dagen oppe i bjergene og var svedig og træt og uvasket og ikke noget kønt syn. Det så overekspeditricen straks. Jeg havde ellers i min afmægtige tilstand fået den idé at anskaffe mig en guldtaske, som netop var på mode. Men det kunne jeg godt se, at det kunne jeg ikke tillade mig, sådan en ringe person som jeg var. Så jeg luskede hjem til Maison Danice for at nette mig og vaske blikket af mig, fast besluttet på at købe en guldtaske næste morgen…….Men hun gav mig bare sin lange negl, der pegede mod medhjælperen ….
Da det er uudholdeligt at føle skam over ikke at have gjort noget, besluttede jeg at gøre noget. Gå til handling! Næste morgen pegede jeg demonstrativt på overekspeditricen. Jeg udpegede hende i afdelingen med min finger. Da skreg overekspeditricen: "Hun peger fingre ad mig" som om vi var gamle bekendte. Det var skamløst af mig, men jeg havde i det mindste formået at vende min egen følelse af skam til skyld”
(Brøgger 2000 p 35-36).

Forløbet kan vurderes i et forretnings-effektivitets perspektiv. Vare blev ikke udvekslet med penge, selv om situationen ikke var så kompleks. Tasken eksisterede - var til stede i butikken synlig og materiel, den skulle ikke først konstrueres. Og kundeloyalitet blev ikke skabt. Suzanne Brøgger havde ellers bestemt sig for at være ligeglad. Alligevel gik hun ikke ind i Galleri Lafayettes afdeling for guldtasker da hun næste år var på ferie i Nice.

2.3 Kommunikation i arbejde, krig og kærlighed

I enhver interaktion både i mødet med det kendte og ukendte udsætter vi os for den andens vurdering - i blik og ord. Når vi ser, hører og forstår hinanden med gensidighed i kontakten, har vi mulighed for at skabe tillid - og gennem dialogen udvikle viden, meninger, holdninger og fælles praksis. Denne idealsituation kan også rumme konflikter. Vi tyder og tolker forskelligt - har forskellig mening og vil ikke det samme. Konflikter behøver ikke at være destruktive, men er det ofte, og det er vigtigt at forstå hvorfor! Lad os begynde med det fænomen Suzanne Brøgger indfanger.

Når vi oplever den andens vurdering negativt, siger vi i daglig tale ”jeg følte mig ramt”. Bag dette lille ord ”ramt” gemmer sig den smertefulde skam, og frygten og vreden forbundet med skammen. Dette fænomen medfører at konflikter kan få et destruktivt forløb viser den amerikanske psykolog Suzann M. Retzinger (Retzinger 1991) og hendes mand, professor i sociologi Thomas J. Scheff (Scheff 1994). Han har udforsket hvad der har ført til krige mellem nationer - og hun endeløse konflikter i parforholdsrelationer.

Hovedkonklusionen er at forud for endeløse destruktive konflikter har den ene part følt sig ramt, skamfuld og vred, men emotionerne har ikke vært erkendt, hvorefter det er den uerkendte vrede der har styret den videre kommunikation med dominans, tilbagetrækning og tilpasning. Det interessante er at de selv kan se det, parforholdet, når de bliver konfronteret med deres interaktion på video. Og de bliver meget overraskede over hvordan krop, tonefald og blik hele tiden taler med. F.eks. i sekvensen, der begynder med, at konen endnu engang gør sin mand opmærksom på, at han bruger for meget af sin fritid oppe i luften - i sit privatfly.

Jeg mener det er vigtigt at spole endnu længere tilbage: I mange situationer tilpasser vi os og skaber konsensus uden vi har gjort os klart hvad vi har brug for, trang eller lyst til, og hvad vi oprigtigt tror på. Mange beslutninger bliver til på denne måde af frygt for afvisning og konflikter. Over tid kan det skabe voldsomme frustrationer, negative vurderinger, kræven - og kommu­nika­tion hvor vi føler os ramt.

Beslutninger i arbejdslivets organisationer kan analyseres i dette lyst-perspektiv. Den amerikanske professor i sociologi Jerry B. Harvey har optrævlet beslutningsprocesser og fundet et bestemt træk der går igen i mange grupper. Ingen af de involverede har lyst til at handle i overensstemmelse med det de er blevet enige om og har besluttet. Det paradoksale er at deltagerne i nogle af grupperne faktisk som udgangspunkt havde lyst til det samme, men ingen havde vovet at sige deres ønske højt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på både konsensus og konflikt i arbejdet med udvikling af den kommunikative kompetence (Harvey 1988).

Jeg arbejder selv med at begribe og bevæge kommunikationsprocesser ud fra en interesse i at facilitere beslutningsprocesser og kollektivisere vidensskabende processer. Forholder mig kritisk til den dominerende rationalitetsmyte i den vestlige kultur. Bl.a. forestillingen om at mødet mellem mangfoldige til-fra-tilværelser og tilstande kan munde ud i kompetente beslutninger, der handles i overensstemmelse med, når blot der er en dagsorden og en ordstyrer - og der tages referat.

Jeg udforsker også hvordan særlige træk i den danske kultur med lighedsidealet og konsensussøgen præger processerne. Og har opdaget at vi ofte markerer forskelle på nogle destruktive subtile måder - hvor kropssproget ivrigt taler med. F.eks. en selvhævdende menings-polforskydning hvor den der har ordet tyder modpartens mening ud i hampen med lidt humor, der udløser spredt latter omkring bordet - og det gør det svært at reagere for den, der føler sig misforstået. Ikke kun på grund af latteren, men også fordi det ikke er hans tur ifølge talerlisten (Christrup 1999).

2.4 Kompetence i hoved og krop

Set i et person-perspektiv har der været interesse for at udforske hvad der er afgørende for, om en person kan kommunikere og handle kompetent i omverdensbetingelser der er flertydige, uklare, uforudsigelige.

Den israelske professor i sociologi Aaron Antonovsky har lavet teoretiske og empiriske studier, og når frem til denne hovedkonklusion: Personen forstår at skabe mening, udvise engagement og involvere sig følelsesmæssigt. Har i processen kontakt med egne emotioner og formår at skabe klarhed og begribe både den indre verden og omverdensforholdet. Og sidst, men ikke mindst: tillid til sin kompetence til at håndtere situationen med et repertoire af kommunikationsformer, der kan bruges fleksibelt fra kontekst til kontekst (Antonovsky 1987, Christrup 1999). Der er også fokus på hvordan professionelle, der anses for at være kreative, håndterer en unik og kompleks situation.

Den amerikanske professor i psykologi Donald A. Schön har spændende empiri og teori om reflection-in-action og et eksempel kan illustrere hans fund. Et team med produktudviklere skulle forbedre malerpenslen med kunstige hår fordi det var mest profitabelt at fremstille og sælge den, men sammenlignet med penslen med ægte hår var der det problem at malingen splattede. En af ingeniørerne begreb problemet i en metafor: At male er som at pumpe. Når man i en håndbevægelse vipper penslen løber malingen som i kanaler mellem hårene - og den pumpes ud. Ved at håndtere situationen ud fra denne tydning blev det klart at de kunstige hår var for stive - og derfor splatter malingen. Metaforen viste sig at være generativ, dvs. at de gennem denne reframing fandt en kreativ løsning på problemet. Men da ingeniøren intuitivt fik ideen kunne han endnu ikke logisk begrunde og forklare den. Derfor beror det også på de indbyrdes forhold hvad den enkelte tør sige højt. Man kan jo risikere at blive mødt med en lynhurtig forkert-dom, eller blive frygtelig til grin.

Den kreative proces kan karakteriseres ved dobbeltblikket. En sætten lid til den intuitive helhedsprægede tydning der har rod i tidligere erfaringer - det her kunne ligne noget. Først herefter sætter det kritiske skelnende blik ind i forhold til den feedback situationen giver, når der eksperimenteres ud fra det intuitive indfald. En skærpet opmærksomhed omkring hvad der ikke passer til denne tydning giver mulighed for lynhurtigt at se det unikke i situationen, og skabe unikke løsninger. Hvordan kroppen leger med i denne proces kommer vi til - om lidt (Schön 1983).

Der er udviklet en test - MBTI - der er velegnet til at den enkelte kan begribe hvorledes han/hun håndterer bl.a. en kompleks unik situation. Testen indfanger hvorledes proceskanalerne sansen og intuition, arbejder sammen med proceskanalerne tænken (med analytisk skelnen) og følen (med subjektiv vurdering). Endvidere skelnes der mellem en introvert og en ekstrovert indstilling. Testen er udviklet på baggrund af Jungs teori og har fået stor udbredelse i Danmark gennem Dansk Management Forum. Den bruges bl.a. som et vigtigt værktøj i team-building. Jeg er selv certificeret til at bruge testen og vil vende tilbage til denne form for måling i min diskussion af muligheder for at kvantificere kompetencer på individniveau (Christrup 1993).

Proceskanalerne arbejder både på det bevidste og ubevidste niveau bl.a. med aflæsning og bearbejdning af kropsudtryk. Det er en kendsgerning der er kød omkring bordet, når vi sidder i teamet. Og den danske terapeut og forsker Ole Vedfelt leverer videnskabeligt belæg for at vi alle aflæser kropssprog og afkoder følelser, emotioner og intentioner. Læreprocessen begynder allerede hos det spæde barn, og disse færdigheder fungerer som meget indflydelsesrig baggrund for vores kommunikation med andre. Enten som tavs viden, hvor vi ikke er bevidste om brugen af denne færdighed eller i en bevidst refleksiv proces, som Suzanne Brøgger fortæller om (Vedfelt 2000).

De kropslige-emotionelle tilstande har et fælles udspring i nogle grundlæggende emotioner: frygt, vrede, sorg, foragt/skamfølelse, forskrækkelse, glæde, interesse. Det er dette fælles repertoire der er grundlaget for den individuelle udviklingsproces i samspil med omverdensbetingelser (Christrup 1993).

Vores bevidste eller ubevidste aflæsning af kropssprog påvirker vores egen kropslige-emotionelle tilstand og følelser og det er påvist eksperimentelt at emotioner smitter. Vi kender det også fra dagligdagen, f.eks. at hun havde en smittende latter. Det bemærkel­sesværdige er at As tilstand f.eks. vrede kan nå at påvirke B inden A selv evt. bliver bevidst om sin egen tilstand - og måske vil forsøge at smile høfligt på trods af vreden. Så når vi sidder med kød omkring bordet er vi forbundne gennem kroppene, selv om vi ikke rører hinanden. Det interessante er, hvordan de indbyrdes forhold påvirker det, gruppen er samlet om: Arbejdets indhold - at løse en opgave. Og omvendt: Hvordan arbejdets indhold influerer på de forhold, der skabes.

Det centrale spørgsmål er hvordan hoved og krop arbejder sammen. Eller sagt på en anden måde - følelser og fornuft. I hjerneforskningen arbejdes der på højtryk med eksperimenter, hypoteser og teorier for at afklare dette spørgsmål. Den amerikanske professor i neurologi Antonio R. Damasio viser i sin bog Descartes fejltagelse, at vi ikke kan træffe fornuftige valg og beslutninger i komplekse situationer, hvis hjernen ikke modtager signaler fra kroppen om dens emotionelle tilstande glæde, afsky etc. Tilstandene beror på en udviklingsproces i sociale interaktioner gennem tilværelsen, og de er en forud­sætning for at reducere kompleksitet. På baggrund af en række forsøg udvikler han hypoteser om, hvordan hjernens neurale netværk skaber et mentalt billede, et scenarie, som viser udfaldet af et muligt valg. Det sker i samspil med neurale netværk med repræsentation af det aktuelle kropslandskab, som markerer kan lide/ikke lide i forhold til scenariet. Processerne har afgørende konsekvens for de til- og fravalg vi bevidst og ubevidst foretager når vi reducerer kompleksitet. Damasio hamrer således en pæl gennem forestillingen om rationalitetens forrang, som er fremherskende i den vestlige kultur - med rødder tilbage til Descartes og hans berømte dictum ”Jeg tænker, altså er jeg”. (Damasio 1999).

Damasio har eksperimenteret med enkeltpersoner, der skulle løse en opgave - altså ikke en gruppe. Men hvis vi sammenholder hjerneforskningen med ovennævnte forskning, der viser at vi aflæser kropssprog og at emotioner smitter, kan der arbejdes videre ud fra tesen: At kropslige emotionelle tilstande i en gruppe har betydning for de til- og fravalg gruppen foretager når de kollektivt reducerer kompleksitet i arbejdets indhold.

Og det afgørende i de indbyrdes forhold er, hvordan vi i blik og ord til- og fravælger hinanden. Vurderinger med afvisning - eller bekræftende ord og blikke hvor der skabes gensidighed i kontakten, og hver enkelt føler sig set, hørt og forstået. Tillid skabes.

2.5 Team, tilværelser og tilstande i model

De dimensioner i kommunikationer jeg her har udfoldet med reference til min egen og andres forskning, har jeg erfaring for kan bruges i praksis i vidt forskellige felter (Christrup 2001). Mit bidrag til det videre arbejde i NKR-projektet er derfor en sammenfatning af dimensionerne og den komplekse teori og empiri - i en model.

NKR- projektet opererer med veludviklede interpersonelle kommunikationskompetencer for at kunne danne nødvendige netværk i arbejdslivet og kunne indgå i tværfaglige teams. Og peger på nødvendighed af at individets viden kanaliseres ud i organisationen til gavn for andre samt at individet gennem egen personlig/faglig udvikling bidrager til virksomhedens udvikling. Min vurdering er at modellen kan anvendes til at begribe og bevæge kommunikations­processer i forhold til denne intention.

Til-fra-tilværelser og tilstande mødes og forhold og indhold skabes i tillid eller mistillid. Dimensionerne: lyst/pligt, kendt/ukendt, fornuft/følelser, tilvalg/fravalg, konsensus/konflikt, materiel/immateriel, klar/uklar kan bruges både på person og interaktionsniveu i grupper, og i forhold til det organisatoriske felt som er gruppens omverden. Og endelig også i forhold til organisationens omverden. Kommunikationen kan anskues som definition af universer - og det er et spørgsmål om magt. Det er vigtigt at være opmærksom på hvordan strukturer kan skabes og ledelsesfunktioner varetages, hvis der skal skabes rum med tillid for processer med vidensskaben og vidensdeling. Over tid skabes netværk - relationer der forbinder mennesker i fortid, nutid og fremtid.

Forholdet mellem individualitet og fællesskab er videnssamfundets store udfordring både i teori og praksis. Jeg eksperimenterer selv i praksisfelter ud fra en interesse i at undersøge muligheder og hindringer for at effektivitet i arbejdet kan forenes med menneskelig livsudfoldende bevægelse i fællesskaber. Finder mening i at være med til at skabe teams og virksomheder der kan bidrage til et godt svar på de eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg, hvad er jeg værd og hvor hører jeg til?

2.6 Dialogen under pres

I forhold til intentionen om teams der kan skabe og dele viden er det vigtigt at have skærpet opmærksomhed for, hvilke omverdensbetingelser der kan være destruktive for kommunikationsprocesserne. Den danske professor i psykologi Gretty M. Mirdal sammenfatter resultaterne fra stressforskningen i fire fænomener, som de fleste mennesker vil opleve som pres (Mirdal 1993). Disse fænomener har jeg formuleret, så de kan bruges bl.a. som en uddybning af dimensionen klar/uklar i modellen:

• feltet er uklart. Den måde ledelsen udøver kontrol og støtter gør det vanskeligt at opbygge stabile forventninger om tilslutning til bestemte ønsker og handlinger
  
• de forventninger og aftaler der er opnået overensstemmelse omkring indfries ikke, dvs. den forventede handling udebliver
  
• der kommunikeres modsigelsesfyldt omkring en bestemt sag eller forhold
  
• tidspres dvs. for meget skal klares på for kort tid.

Under pres er der nogle destruktive mekanismer, der kan hindre dialogen - gøre det vanskeligt at skabe tillid eller medvirke til, at skabt tillid slår over i mistillid. Jeg har kontinuerligt forsøgt at indfange mekanismerne og handle konstruktivt i forhold til dem (Christrup 1990, 1993, 1995, 1997, 1999, 2000, 2001). Her er min sidste nye begribelse af dem.

2.7 Og så ruller ego-rouletten

Vi kaster blikket på et team og ser, at de er intenst optaget af at spille ego-roulette. En enkelt spiller ud med en dominant selvhævdende ego-reaktion, og så er spillet i gang - flere indsatser og rouletten ruller. På afstand kan der iagttages dominante aggressive kropsattituder, tilbagetrækninger samt forsøg på tilpasning. Ved nærmere eftersyn kan de enkelte indsatser aflæses, genkendes og tydes som de vante ego-reaktioner, der allerede blev beskrevet i middelalderen i Østen (Almaas 1998). Jeg har valgt at beskrive reaktionerne, så de kan bruges til at begribe og bevæge kommunikations­processer i alle typer interaktioner:

1. Moralisere. Give udtryk for agtelse/foragt i vurderingen af en person som helhed - ud fra de værdier personen i sin perfektionistiske stræben selv realiserer for at være god - ikke ond.
   
2. Manipulere. Behage og udtrykke ”af hensyn til” - for at blive bekræftet. Ikke sætte sin vilje direkte igennem - uklar med hvad hun har brug for. I sidste instans manipulere for at opnå det uudtalte.
   
3. Individuel stræben og hævde sig på bekostning af andre - styrke selvværdsfølelsen.
   
4. Selv-kontrol, der kan komme til udtryk som tilbagetrukket arrogance - uden kontakt med indre kaos, f.eks. jalousi.
   
5. Trække sig ind i sig selv - nærmest trance-tilstand - for at undgå overskridelse af sine grænser.
   
6. Forsvarspræget tilpasning inden for andres definition af universet for at undgå frygt forbundet med afvisning.
   
7. Planlægge ud i fremtid - måske fantasifuldt - for at undgå nærvær og kontakt i nuet.
   
8. Placere skyld på andre og bebrejde - for at få udløst en indre spændingstilstand
   
9. ”Falde i søvn” - uden følelser og tanker - ligegyldighed, med en passiv aggression over ikke at blive set, hørt, forstået.

Nogle af reaktionerne kan karakteriseres som dominante (3,7,8), andre som tilpassende (1,2,6), og endelig er der tilbagetrækning (4,5,9). Med denne ego-roulette er der mulighed for at iagttage interaktioner både her og nu: kamp strid, tilbagetrækninger og tilpasninger - og over tid. Og ego-rouletten er nyttig både i den mindste enhed med kun to - dyaden - og i større grupper. Endelig kan den også bruges til at begribe forholdet mellem grupper, f.eks. et team der kollektivt hævder sig på bekostning af et andet team, eller et team der kollektivt placerer skyld på ledelsesgruppen.

Du kan selv her og nu undersøge om det giver mening for dig at bruge ego-rouletten. Tænk f.eks. på et destruktivt møde du har deltaget i: hvad fik rouletten til at rulle og hvilke indsatser blev der spillet med?

Reaktionerne har rod i individuelle tydninger: Der er noget i vejen med mig i min livs- og lystudfoldelse. Jeg har ikke basal tillid. Og de er udtryk for negativitet over ikke at blive set, hørt og forstået. Samtidig er reaktionerne forsøg på at kontrollere en usikker situation. De er udviklet gennem opvæksten, for at undgå den ubærlige fysiske og psykiske smertefulde spændingstilstand der opstår, når barnet lystfyldt rækker armene ud for kontakt - og ikke bliver mødt. Så opstår der vrede, frygt og skam - i samtidighed med lysten. Gennem kropsformationer og forsøg på et andet udspil til omverdenen udvikles ego-reaktionerne for at undgå smertefuld spænding og angst. Det er vigtigt at bemærke at reaktionerne beror på individets gradbøjning af lysten. (Med inspiration fra bl.a. den danske terapeut, aut. psykolog Ulla Koch og den amerikanske læge John C. Pierrakos 1993).

Det radikale spørgsmål til fremtidens kompetenceudvikling i forhold til ego-roulette spillet er om lystens gradbøjning = profittens fald? Det spørgsmål vil jeg gøre lidt mere forståeligt gennem konkretiserende spørgsmål. På hvilke arbejdspladser er det lønsomt, at medarbejdere og ledere sidder og spiller ego-roulette? Hvis det ikke er lønsomt, hvordan kan den stoppes? Hvilke muligheder giver det for fællesskaber med mennesker i livs- og lystudfoldende bevægelse? Hvordan udvikler mennesker spontanitet og kontakt med egen lyst, som gør at de vover at række hånden ud for given og modtagen, i vished om at selv at kunne sige Ja og Nej - og vove afvisningen? Hvordan kan der skabes fælles holdepunkter for at begribe og bevæge muligheder og hindringer for kollektive skabende processer?

At udvikle basic trust er en stor udfordring nu og i fremtiden. Professorerne i sociologi: Anthony Giddens og Niklas Luhmann, peger på at omverdensbetingelser med stigende grad af kompleksitet giver ydre usikkerhed, og den må erstattes af indre sikkerhed - basic trust. At sætte lid til sig selv og skabe tillidsfulde forhold er den mest effektive måde at reducere kompleksitet på. Essensen i Luhmanns teori om tillid er, at en tillidsskabende proces fordrer, at du giver den anden friheden til at positionere sig dvs. ikke vil kontrollere den anden. Det er så vidt jeg kan gennemskue ikke muligt, hvis den enkelte ikke frigør sig fra de i fortiden skabte negative ego-reaktioner. Og den enkelte har heller ikke friheden til at positionere sig - uden frigørelse fra ego-reaktionerne. (Giddens 1994, Luhmann 1999).

2.8 IT-kommunikation i tillidsperspektiv

Kompetenceudvikling til brug af IT kan anskues ud fra denne indsigt om tillidens betydning for reducering af kompleksitet. Gennem IT kan den enkelte kommunikere med kendte og ukendte personer - uden indblanding af kropslige udtryk der både kan signalere afvisning og bekræftelse. Kan IT måske således hindre ego-roulette spillet? Samtidig er der opgaver, hvor de involverede foretrækker face-to-face kontakten for at skabe tillid. Videokonferencer er et eksempel på, hvorledes kroppenes synlighed forsøges koblet med IT. Det er klart der ligger store besparelser i tid og penge ved at etablere øjenkontakt gennem IT - for de involverede forskere og business-partnere og andre der ønsker dialog. Samtidig er det en stor trussel for flyselskaberne. Men på trods af at video-konference systemerne har eksisteret siden 80erne, er de ikke slået kraftigt igennem inden for business-to-business markedet. Her foretrækkes de virkelige rum når der skal skabes tillid - fastslår min specialestuderende Camilla (Andersen 2002). Spørgsmålet om brugeres udvikling af IT-kompetence, med eller uden øjenkontakt, ser vidt forskelligt ud i forhold til alder. Min tese er at børn og unge primært i kammeratlige netværk udvikler kompetencen - og derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvordan alle børn frit og legende kan få adgang til computere og andre børn. Om børnene så vil supporte forældrene er et spørgsmål om børnemagt.

3. Skærpet opmærksomhed på fire fænomener i NKR

Ud fra den indsigt jeg har udfoldet om væsentlige dimensioner i en kommunikativ kompetence, vil jeg forsøge at forholde mig konstruktivt til det videre arbejde med NKR-projektet omkring de centrale spørgsmål, der stilles i opgaven i forhold til: Nøglekompetencer og kvantificeringer, forholdet mellem individ og omverdensbetingelser, personlig udvikling samt udfordrende arbejde i videnssamfundet.

3.1 Nøglekompetencer og kvantificeringer

I mit arbejde med den kommunikative kompetence har det ikke været konstruktivt at afgrænse den fra de andre nøglekompetencer, specielt ikke fra social kompetence, selvledelseskompetence og kreativ og innovativ kompetence. Det fremgår af både de teoretiske inspirationer og modellen, som er skabt for at begribe og bevæge en kompleks social praksis i forskellige felter. Udfordringen i det videre arbejde med NKR-projektet kunne være at begribe virkeligheden på en mindre opsplittet måde.

Både i teoriudviklingen og i operationaliseringen af indikatorer er det vigtigt at være opmærksom på den dualisme der er fremherskende i den vestlige kultur mellem hoved (fornuft) - krop (følelser). Jeg har kort været inde på den bl.a. gennem reference til Damasios bog "Descartes fejltagelse". Kompetencedefinitionen der er opnået bred enighed om i OECD-projektet er: Evnen til at tænke, handle og lære, og som det kan ses er følelser her defineret ud af universet.

Min problematisering af afgræsningen i 10 nøglekompetencer indebærer, at jeg vil rejse spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at lægge et stort arbejde i at nå frem til målinger af kompetencer, indenfor disse afgrænsninger - både på individet direkte eller indikatorer for at kompetencen udfoldes.

Selv om nøglekompetencerne redefineres, er der grund til at overveje hvad der kan opnås ved kvantificeringer på individniveau og indikatorniveau. Indsigten fra international anerkendt forskning både fra sociologien - Giddens, Luhmann og Antonovsky - og fra professionelle der arbejder med menneskelig udvikling i praksis - Pierrakos og Vedfelt - peger på ret dybe og dog så enkle fænomener der bliver afgørende for, om et menneske i til-fra-tilværelse kan skabe mening, klarhed og håndtere en kompleks omverden i mødet med det ukendte. Den basale tillid - jeg kan lide mig selv, der gør det muligt at turde sige ja og nej i forhold til omverdensbetingelser - og skabe tillid. At måle på disse parametre er muligt - med psykologiske tests. Men giver det mening at teste hele Danmarks befolkning? Vi er i allerede ret "gennemtestede" med diverse profiler og typologier.

3.2 Faser og niveauer - individer og organisationer

I den første fase af NKR-projektet opereres der med kompetence på individniveau, herefter følger faser med organisations- og samfundsniveau. Denne opsplitning kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for den intenderede udvikling i praksisfelter og de teoretiske forståelser der kan understøtte en kompetenceudvikling.

Mine erfaringer fra et tværfagligt forskningsnetværk kan kaste lys over dette problem. En af materialiseringerne fra netværket er antologien "Kompetence - i et organisatorisk perspektiv" (Andersen, Jensen, Prahl 2000). Inger Jensen og Arne Prahl giver i deres artikel "Kompetence som et intersubjektivt fænomen" et overblik over en generel teoretisk udvikling i brugen af begreberne kompetence og kvalifikation. Jeg kan tilslutte mig deres opsummerende konklusion:

”Vi har redegjort for, at der i de historisk succesfulde organisationsformer, nemlig det tayloristiske maskinbureaukrati og det regelstyrede administrative bureaukrati, er etableret en opfattelse af organisationen som en allerede given ting, hvortil en anden genstand, arbejdskraften skal matche ved at besidde individuelle kvalifikationer. Herigennem tabes opmærksomheden på det, som var synligt i den håndværksmæssige organisering, nemlig at arbejdsdefinering, arbejdsdeling og koordinering sker som noget dynamisk i interaktionen mellem flere subjekter. Det er denne opmærksomhed, vi peger på nødvendigheden af at genetablere, men på en måde hvor forståelsen indtænker de meget mere komplekse og mangfoldige opgaver og kooperationer, der medieres på langt mere indviklede måder over tid og rum end i det førindustrielle håndværk.
Vi har derfor ledt efter bidrag til at genetablere en forståelse af kompetence som en dynamisk interaktiv, intersubjektiv proces af kollektiv betydningssætten, hvorigennem arbejdsopgaverne defineres, og hvorigennem arbejdsdelingen baseres på et indbyrdes kendskab til de samarbejdende aktørers kvalifikationer, aktuelle muligheder og kontekst”.
(Jensen og Prahl 2000 p. 52)

Det er således vigtigt i NKR-projektet at være opmærksom på, at der har domineret en organisationsteoretisk forståelse af de bureaukratiske organisationer, hvor der opstår en dualitet - en udvendiggørelse i forholdet mellem individ og organisation - som om det var to ting: Individets kvalifikationer der skulle matche til organisationens krav. Hvis denne forståelsesform videreføres i den nye kompetencetænkning, kan det blokere for at begribe og udvikle nye komplekse, innovative og lærende organisationer.

3.3 Personlig udvikling i arbejdslivet

I NKR-projektet fokuseres der på, at individet både med sin faglige og personlige udvikling kan bidrage til organisationens udvikling. Projektet er et forsøg på at skabe fremtidens videnssamfund. Alligevel mener jeg, det er vigtigt at inddrage den indsigt, jeg har omkring individets mulighed for personlig udvikling i de eksisterende organisatoriske felter - måske kan denne viden bruges konstruktivt i projektet fremover. Gennem mit arbejde i vidt forskellige organisatoriske felter som forsker og organisationsudvikler, samt erfaringerne fra projekterne jeg er vejleder for, er det blevet tydeligt for mig at presset på individet i mange virksomheder er så voldsomt, at det får destruktive konsekvenser for den intenderede proces med at skabe og dele viden.

For det første er det et pres at det gennem strukturændringer har været vanskeligt at sikre den intenderede klarhed. Beslutninger om strukturer kan anskues som en proces af fortidige konflikter, hvor magten gennem nye strukturer redefineres. Strukturer medfører indsnævring af mulighedshorisonten, men skulle give den fordel at medarbejdere kan forvente at bestemte handlinger møder tilslutning. Problemer med uklare strukturer forekommer både i organisationer hvor ledelsen har forsøgt at gøre bureaukratiets hierarki fladere bl.a. for at skabe betingelser for teams og vidensdeling - og i små virksomheder der efter en startfase med tæt samspil i et team får brug for mere kompleks struktur. Problemerne kan bl.a. forstås i lyset af at strukturændringerne de senere år ofte har været forbundet med medarbejdernes formelle magttab - samtidig med at stærke, solidariske fællesskaber kraftigt forstyrres og måske smadres. Og i nogle af de nyetablerede ledelsesteam, der kompetent skulle skabe klarhed i feltet, sidder de og spiller ego-roulette. Min vigtigste pointe er at strukturer ikke kan skabe den intenderede klarhed hvis der ikke kan kommunikeres.

Et andet pres er værdi-udviklingsprojekter med bløde værdier der ikke virker. Som forsøg på at skabe sammenhæng og samhørighed i organisationen iværksættes projekter med visioner og værdibaseret ledelse, men det er svært at komme fra de pæne ord på pjecer, plakater og pamfletter - til praksis. Projekterne indfrier ikke forventningerne og opleves derfor af mange medarbejdere som tidsrøvere, og de medvirker til medarbejdernes mistillid til ledelsen der har iværksat projekterne (Christrup 2000).

Et tredje pres er de individuelle præstationsmålinger og belønninger. Samtidig med de såkaldte bløde værdier, er der modsætningsfyldte budskaber om det konkrete arbejde. Der skal samarbejdes og deles viden bl.a. i teams og projekter - og samtidig er der individuelle præstationsmålinger ofte på uigennemskuelige parametre der danner grundlag for individuel aflønning.

Et fjerde pres er øget arbejdsbyrde, samtidig med trusler om fyring i feltet.

De individuelle reaktioner på denne form for pres kan være meget forskellige, men der er en stor udbredelse af stress-reaktioner i det danske arbejdsliv. Der har været tradition for at der kollektivt blev sat grænser for arbejdsmængde og arbejdstid gennem fagforeninger - men de fleste fagforeninger er i en alvorlig brydningstid. I denne situation er det vigtigt at være opmærksom på, at der i moderne management er fokus på individet på en ganske særlig måde: Individet skal ikke tænke kritisk i forhold til omverdensbetingelserne, tværtimod være positiv i sin tydning. Aktuelt opnås det bl.a. gennem konkret træning i NLP - Neurolingvistisk programmering (Bovbjerg 2001) - samt Appreciate Inquiry. Men også diskursen i forandringsprocesserne har fokus på individet som stærk og positiv: Det afgørende er at være fleksibel, forandringsvillig, tage ansvar og udvikle empowerment.

Min erfaring viser, at disse forsøg på kognitivt og mentalt at styre individet til at tyde omverdenen positivt ikke hindrer, at stærke negative emotionelle kræfter får ego-rouletten til at rulle. Måske medvirker moderne management ligefrem til roulette-spillet, bl.a. fordi individet føler skyld over ikke at kunne bære den byrde, der er formuleret så positivt - og så under pres f.eks. kommer til at placere skylden på andre.

For en dyberegående historisk, empirisk og teoretisk forståelse af udviklingen i management kan jeg henvise til den norske professor Kjell Arne Røviks bog: "Moderne organisasjoner. Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet" (Røvik 1998). Hovedkonklusion er, at konsulenter skaber opskrifter - og skriver om deres fantastiske virkninger med illustrerende cases fra berømte private firmaer i USA og Japan. Opskrifterne bevæger sig på rejse ud i den vide verden: Fra land til land - og fra organisation til organisation - og modebølger opstår. Private virksomheder er først med på moden - og derefter tilstræber den offentlige sektor at bruge de samme opskrifter som private virksomheder for at signalere at de bevæger sig fra forvaltning til moderne virksomhed.

I dette perspektiv er det uhyggeligt at se i øjnene at moderniseringen af det danske demokratiske velfærdssamfunds offentlige sektor siden først i firserne overvejende beror på opskrifter fra USA, der anses for at være et individualistisk samfund og Japan, der anses for at være et autoritært samfund. Total Quality Management er en af superopskrifterne som har været flittigt brugt i den offentlige sektor. Den er skabt på de japanske bilfabrikker og et vigtigt element i konceptet er kvantitative målinger af effektivitet på individniveau. Det er vigtigt for mig at påpege absurditeten i at virksomheder, der arbejder med at blive vidensskabende, innovative og kreative - bruger standardopskrifter til at udvikle deres organisation.

I NKR-projektet er det vigtigt at skærpe opmærksomheden for hvordan det politiske system og forskerverdenen er påvirket af diskurser og opskrifter skabt af en konsulent­verden, der agerer ud fra private profitinteresser.

3.4 Viden om hvad?

NKR er et projekt der skal medvirke til udvikling af videnssamfundet med kompetence­profiler, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer kommer i spil samtidig og kontinuerligt udvikles. Jeg finder det vigtigt at rejse spørgsmålet: Viden om hvad?

Hvordan mennesker udfolder sig i en kommunikativ proces og skaber forhold beror bl.a. på oplevelse af meningen i opgaven - altså arbejdets indhold. Oplevelse af mening kan variere fra en opgave, der pligtmæssigt skal klares for at tjene penge til at folde sig mere frit ud i fritiden - til et dybt passioneret forhold til et eksperiment, de involverede tror på, kan være med til at løse gåden om jordens oprindelse - eller et solidarisk engageret team på et børnehjem.

I det danske kompetenceregnskab understreges betydning af de innovative og kreative kompetencer. Muligheden for at udfolde dem i den danske arbejdsvirkelighed pt. er begrænsede. På trods af en fremherskende diskurs igennem nogle år om udviklende og udfordrende arbejde med mulighed for personlig og faglig udvikling, konkluderer den danske socialforsker Agi Csonka i Socialforskningsinstituttets store undersøgelse offentliggjort i 2000: "Varieret arbejde, selvbestemmelse og udviklingsmuligheder er fortsat forbeholdt en lille gruppe af højtuddannede og højtplacerede ansatte". Og flere mænd end kvinder har arbejde der kan karakteriseres sådan (Csonka 2000 p. 319).

Fra min egen empiri finder jeg det vigtigt at fokusere på et enkelt fænomen, der kan få betydning for Danmarks fremtid: Unge der har udviklet faglige, personlige og sociale kompetencer både i kammeratlige netværk, familien og gennem uddannelsen, finder ikke udfordring og mening i arbejdets indhold. F.eks. de unge ansat i Media-XL-Lab, en virksomhed der signalerer kreativitet. De indså at det kun var ganske få, der skulle være kreative. Og på trods af ihærdige forsøg formåede de ikke at ændre denne kedelige kendsgerning. Derfor undrede det mig, at Mads med denne indsigt arbejdede i en intens spændingstilstand - lænket til computer med telefonpropper i ørene - afbrudt af højtråbende koordinering og ego-roulette spil med de andre for at overholde deadlines. Samtidig i sjov konkurrence med de andre om den individuelle bonusløn - og dog kammeratlig og villig til at oplære en ny, selvom han ikke tjente penge på det! Jeg var forvirret og spurgte undrende: Mads når først skatten er trukket, hvad får du så egentlig ud af at presse dig selv sådan - og komme overspændt hjem til din kæreste og to dejlige unger. Han svarede: Jeg konkurrerer med mig selv - ellers kan jeg ikke holde dette meningsløse arbejde ud.

Spørgsmålet er om de store udfordringer i arbejdslivet i fremtiden er forbundet med at arbejde globalt?
Jeg øjner to bevægelser. Den ene er ekspanderende, kapitalstærk: Vi sælger til den store verden. Viden, produkter og produktionsanlæg med rødder i danske traditioner: grise, isolering, termostater, medicin og vindmøller. Endog det danske velfærdssamfund sælges gennem konsulentfirmaer: kommunale demokratiske systemer til østlande og tredje verden.

Den anden bevægelse går i modsat retning: Kapitalstærke udenlandske virksomheder opkøber dansk viden og opfindelser på IT-området. Danmark har formået at gøre sig gældende på verdensplan inden for IT-udviklingen bl.a. programmeringssprog, crypteringsteknologi, skattekontrolsystemer og regnskabsprogrammer. Men opfindelserne opkøbes af fremmed kapital f.eks. Microsoft, der har opkøbt den danske virksomhed Navision, som har været banebrydende inden for udviklingen af bogføringsprogrammer for små og mellemstore virksomheder.

I den første bevægelse, den kapitalstærke, kunne det være vigtigt at undersøge i hvor høj grad der er tale om brug af allerede udviklet viden samt tilpasning af produkter og produktionsanlæg til andre kulturer. Men uanset svaret beror denne proces pt. på at danskere, primært mænd, flyver ud i den vide verden.
Samtidig kan der iagttages et ændret kvantitativt styrkeforhold mellem kvinder og mænd i den offentlige sektor: Kvindeprocenten er stærkt stigende bl.a. fordi kvinder håber på, at den offentlige sektor giver bedre betingelser for både at have børn, mand og arbejde.

Dogmefilmene viser at der er en længsel efter det sanselige, solidariske og ufornuftige liv - og et ubehag ved moraliserende, kontrollerende kvinder. Filmene er civilisationskritiske - og de er verdensberømte.
Vi er en civilisationsramt nation - det kan aflæses i statistikker om stress, pille- og alkoholforbrug samt hjertesygdomme. Og vi mangler menneskehjerter - til transplantation. Forsøg på at transplantere grisehjerter til mennesker er mislykkedes, men i USA forskes der på højtryk for at realisere denne mulighed (skriver nevø Anders i sit speciale. Reitov 2002). Vi vil meget godt: Har ikke sagt nej til kærlighed og børn samtidig med at både far og mor arbejder mange timer - det har været muligt, fordi vi har velfærdssamfunds institutioner. ”Snart kommer tiden” er et stykke af den unge dramatiker Line Knutzon med budskabet fra barnet til os alle: Åbninger til åndelige, eventyrlige og fantasifulde universer … når vi tør stoppe ego-rouletten, vove kontakt med smerte og lyst og se døden i øjnene (med inspiration fra min datter Josephine, Større skriftlig opgave i 3.g, Christrup, J. 2002. Knutzon 1999).

Set med mine øjne er det udfordrende spørgsmål til kompetenceudviklingen i Danmark: Hvordan kan vi tænke og praktisere fællesskaber - netværk og teams med mennesker i livs- og lystudfoldende bevægelse omkring en levende midte med meningsfyldt skaben af indhold i arbejdet - og babyer med basic trust.

Litteratur

Almaas, A.H. (1998): Facets of Unity, Berkeley, Diamond Books.

Andersen, Camilla Cecilie Valeur (2002): Integration of videoconferences in a Knowledgebased approach to CRM in the business-to-business market. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, speciale på Kommunikation.

Bovbjerg, Kirsten Marie (2001): Følsomhedens etik, Højbjerg, Forlaget Hovedland.

Brøgger, Suzanne (2000): Sejd, København, Gyldendal.

Buber, Martin (1997): Jeg og du, København, Hans Reitzels Forlag.

Csonka, Agi (2000): Ledelse og arbejde under forandring, København: Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet.

Christrup, Henriette (1991): Toppens hurra-ord og bundens idealer, I: Christrup, Henriette (red.): Bevidsthedens modernisering. Politik og social praksis, Roskilde: Forlaget Samfundsøkonomi & Planlægning.

Christrup, Henriette (1993): Konflikt og kærlighed i adhocratiet, København: Samfundslitteratur

Christrup, Henriette (1995): Selvorganiseret udvikling i adhocratiet, I: Bévort, Frans m.fl. (red.): Engagement i arbejdet, København: Handelshøjskolens Forlag.

Christrup, Henriette (1997): At skabe synergi mellem intuition og intellekt, I: Løngren og Jensen (red): Kreativitet i forskning og formidling, Roskilde: RUC Kommunikation.

Christrup, Henriette (1999): Personalemøde i nærvær, I: Christrup, Henriette (red.): Nærværskommunikation. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag

Christrup, Henriette (2000): Kompetent kollektivisering af vidensskabende processer, I. Andersen m.fl. (red.): Kompetence i et organisatorisk perspektiv, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Christrup, Henriette (2001): Materialisering af udviklingsprocesser - i en organisatorisk kontekst, I: Christrup, Henriette, Mortensen, Arne Thing, Pedersen, Christina Hee (red.): At begribe og bevæge kommunikationsprocesser, Roskilde: RUC Kommunikation.

Christrup, Josephine (2002): En analyse af Line Knutzons drama ”Snart kommer tiden”, Roskilde: Amtsgymnasiet.

Damasio, Antonio R. (1999): Descartes fejltagelse, København: Hans Reitzels Forlag

Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser, København: Hans Reitzels Forlag.

Harvey, Jerry B. (1988): The Abilene Paradox and Other Meditations on Management, San Francisco: Jossey-Bass Publishers.

Knutzon, Line (1999). Snart kommer tiden, Gråsten: Drama.

Luhmann, Niklas (1999): Tillid - en mekanisme til reduktion af social kompleksitet, København: Hans Reitzels Forlag.

Mirdal, Gretty M. (1993): Psykosomatik, sårbarhed, stress og sygdom, København: Munksgaard.

Pierrakos, John C. (1993): Aura Energi, Bind 1 og 2. Klitrose.

Reitov, Anders Christrup (2002): Speciale om organdonation, under udarbejdelse, Roskilde: Roskilde Universitetscenter, Kommunikation.

Retzinger, Suzanne M. (1991): Violent Emotions, Shame and Rage in Marital Quarrels, USA: SAGE Publications, Inc.

Røvik, Kjell Arne (1998): Moderne organisasjoner, Bergen-Sandviken: Fagbokforlaget.

Scheff, Thomas J. (1994): Bloody Revenge, Emotions, Nationalism and War, Oxford: Westvies Press.

Schön, Donald A. (1982): The Reflective Practioner, New York: Basic Books.

Vedfeldt, Ole (2000): Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror, København: Gyldendal.

Denne side indgår i publikationen "Nøglekompetencer - forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab" som kapitel 4 af 13
© Undervisningsministeriet 2003