Bilag 2

Ændringer i anvendelse af forskellige typer arbejdskraft

Indledning og sammenfatning

Dette notat søger på baggrund af oplysninger fra DA’s lønstatistik at indkredse to centrale problemstillinger: 1) er der tegn på, at efterspørgslen efter nogle arbejdsfunktioner ændres og 2) erstattes varetagelsen af nogle funktioner af personale med andre (højere) forudsætninger.

Analysen viser følgende tendenser.

• Der anvendes relativt mere højtuddannet arbejdskraft
• På kontorområdet er de "gammeldags" funktioner som f.eks. korrekturlæsning, maskinskrivning og telefonomstillingsarbejde i kraftig tilbagegang
• Der er ikke funktioner inden for kontorområdet, hvor der er tegn på stigende efterspørgsel efter arbejdskraft
• Funktioner knyttet til bogholderi og regnskab varetages i stigende grad af personer med uddannelser på højere kvalifikationsniveauer
• Der er tegn på stigende efterspørgsel efter ansatte, der varetager registreringsfunktioner vedr. drift, indkøb, produktion og transport.

Kort om analysen

Analyserne er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra DA’s lønstatistik. De anvendte begreber og definitioner svarer til dem der anvendes i forbindelse med den officielle lønstatistik på DA/LO-området. Analysen omfatter perioden fra 1994 til 2000.

Inddeling i arbejdsfunktioner

I analysen opereres med begrebet arbejdsfunktioner i modsætning til uddannelsesgrupper. Inddelingen i funktioner er et mere præcist udtryk for, hvilke opgaver virksomhederne får varetaget.

Centrale begreber

I analysen anvendes to centrale begreber: ændring i timeinput og lønændring. Ændringen i timeinputtet viser den procentvise ændring i, hvor mange timers arbejde der er præsteret inden for en given arbejdsfunktion på DA/LO-området, mens lønændringen viser den procentvise ændring i den gennemsnitlige timeløn for arbejdsfunktionen.

Kombinationen af de to begreber giver en indikation af, hvorvidt der er tale om efterspørgsels- eller udbudsændringer for arbejdskraften på en given arbejdsfunktion.

I DA’s Arbejdsmarkedsrapport 2000, kap. 5 + appendiks redegøres for forudsætninger, beregningsmetoder, begreber mv..

Det generelle billede

Stigende anvendelse af højtuddannet arbejdskraft

Virksomhederne på DA/LO-området anvender i stigende grad arbejdskraft der forudsætter kvalifikationer på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau samt inden for salgs- og serviceområdet. Derimod er anvendelsen af arbejdskraft inden for kontorområdet samt håndværkspræget arbejde og procesarbejde faldet, jf. figur 1.

Figur 1
Ændret anvendelse af arbejdskraft

Kilde: DA’s lønstatistik
  

Højkonjunkturen har ikke medført øget beskæftigelse for alle funktioner

Det er værd at bemærke, at denne udvikling har fundet sted i en periode præget af højkonjunktur og generel øget beskæftigelse i den private sektor, hvilket kunne give anledning til en formodning om, at timeinputtet øges for alle hovedfunktioner.

Da det ikke har været tilfældet i denne periode, er der basis for en yderligere opdeling af arbejdsfunktionerne, der mere præcist kan vise om enkelte funktioner skiller sig ud.

Fortolkningsramme

Fortolkningen af analyserne tager teoretisk udgangspunkt i et arbejdsmarked, der på nogle punkter er mere fleksibelt end det danske. Men som analyseramme er den anvendelig, idet det dog skal understreges, at en række andre forhold – såsom produktivitetsændringer, ændringer i lønanciennitet mv. – også har betydning for konklusionerne.

Flere årsager til lønændringer

For arbejdsfunktioner, hvor der ses faldende anvendelse/timeinput samtidig med høje lønstigninger (kategori 2 i figur 2), kan der således være tale om et udbudsfald, hvor efterspørgslen ikke kan imødekommes. Men denne sammenhæng kan også skyldes, at stillinger ikke genbesættes med (yngre) medarbejde, hvilket medfører, at stigningen i gennemsnitslønnen ikke "dæmpes" af lavere startlønninger.

Generelt vil det være sådan, at årsagen til de ændringer i timeinput og løn der ses i kategori 2 og 4 er sværere at fortolke.

Figur 2
Efterspørgsels- og udbudskategorier

Kontorfunktioner

Ikke stigende efterspørgsel på kontorområdet

Generelt set anvendes der lidt færre timer på kontorarbejde på DA/LO-området nu end i 1994, jf. figur 1. Det er således næppe tilfældigt, at der ikke er kontorfunktioner placeret i øverste højre del af figuren, hvilket ville indikere en stigende efterspørgsel, som ikke kan imødekommes.

Figur 3
Kontorfunktioner

Kilde: DA’s lønstatistik
  

Stort udbud kan forklare lave lønstigninger og øget anvendelse

På det meget store funktionsområde "Alment kontorarbejde" ses en lille stigning i timeanvendelsen, hvilket er den væsentligste årsag til, at det samlede billede for kontorområdet er næsten uændret. De ansatte på dette funktionsområde har dog samtidig haft lønstigninger markant under gennemsnittet, hvilket indikerer at udbuddet af denne type arbejdskraft overstiger efterspørgslen.

Stort fald i varetagelse af "gammeldags" kontoropgaver

Det er karakteristisk, at de arbejdsfunktioner - der lidt forenklet kan betegnes som "gammeldags", idet de i høj grad kan siges at være understøttet af ny teknologi – f.eks. korrekturlæsning, stenografering, maskinskrivning og omstillingsarbejde alle anvendes i betydeligt mindre omfang end for bare seks år siden.

At der samtidig kan registreres lønstigninger over gennemsnittet for disse grupper, kan delvist forklares med, at der er en relativt lille nytilgang af unge til disse funktioner. Det medfører, at stigninger i den gennemsnitlige timeløn ikke "dæmpes" af unges relativt lavere lønninger.

Beregnings- og regnskabsfunktioner

Beregnings- og regnskabsopgaver er blandt de funktioner, der varetages på flere kvalifikationsniveauer.

Ved at sammenligne opgaver på hhv. kontorfunktionsniveau (funktioner der begynder med 4) og mellemhøjt kvalifikationsniveau (funktioner der begynder med 3), er det muligt at vurdere om opgaver af denne art i stigende grad forudsætter – og udføres af – personer med uddannelser på højere niveauer, jf. bilag, hvor uddannelsesniveauer for de forskellige funktioner fremgår.

Figur 4
Beregnings- og regnskabsfunktioner

Kilde: DA’s lønstatistik
 

Opgaverne varetages i stigende grad af højere uddannede

På baggrund af de bogholderi-, regnskabs- og beregningsfunktioner, der varetages på DA-området, er der næppe tvivl om, at der sker en forskydning i efterspørgslen i retning af højere uddannet arbejdskraft.

Det er således tydeligt, at funktioner på mellemhøjt kvalifikationsniveau efterspørges mere end udbuddet kan modsvare. Samtidig er efterspørgslen efter bogholderi- og regnskabsassistenter stagneret – eller endda faldet.

Handels- og salgsfunktioner

Meget forskellige funktioner inden for salg og handel

I figur 5 præsenteres arbejdsfunktioner inden for salg og handel. Arbejdsfunktionerne er ikke umiddelbart sammenlignelige idet der er tale om to forskellige kvalifikationsniveauer. Dertil kommer, at det faglige indhold er forskelligt. Fællestrækket er således alene at funktionerne knytter sig til handel.

Området "ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde" kan alternativt sammenlignes med de funktioner på kontorområder der retter sig mod kundebetjening.

Butiksområdet er karakteriseret ved, at få har en erhvervsrettet uddannelse

Der er stor forskel i uddannelsesbaggrunden blandt de ansatte der varetager de forskellige funktioner. På området "ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde" har godt to ud af tre således ikke en erhvervsrettet uddannelse, mens der blandt ansatte på de øvrige områder er meget få uden en erhvervsrettet uddannelse, jf. bilag.

Figur 5
Funktioner vedrørende handel

Kilde: DA’s lønstatistik

Registreringsarbejde vedr. produktion

Relativt mange med en merkantil (kontor) baggrund er beskæftiget med opgaver knyttet til lagerstyring, drift og transport. Det er ikke ud fra statistikken muligt at vurdere om de ansatte har suppleret den erhvervsfaglige uddannelse med relevant efteruddannelse.

Figur 6

Kilde: DA’s lønstatistik

Som det fremgår af figur 6, er efterspørgslen efter arbejdskraft der varetager disse funktioner generelt øget. Det er dog mindre klart om det også er tilfældet for funktioner vedr. lagerregistrering.

Bilag

Beskæftigedes uddannelsesbaggrund

Uddannelsesniveau fordelt på arbejdsfunktioner

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik og Danmarks Statistik

Denne side indgår i publikationen "Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser" som bilag 2 af 3
© Undervisningsministeriet 2002