Øvrige ressourcer

Tidsforbrug

29 pct. af de samlede timeressourcer an-vendes på undervisning (U-tid), mens forberedelsestiden (F-tid) og øvrig tid (Ø-tid) udgør 62 pct. Ifølge folkeskolelærernes overenskomst giver 1 undervisningstime 1 time til forberedelse. Figur w viser, hvordan arbejdstiden på landsplan er fordelt på skolerne.

Folkeskolens udgifter

De samlede udgifter til folkeskolen udgør i finansåret 1999 24,7 mia. kr., hvoraf de 24,2 mia. kr. var driftsudgifter, mens 0,5 mia. kr. gik til anlægsudgifter, jf. tabel 21.

19,7 mia. kr. af de samlede driftsudgifter var lønudgifter, mens de resterende 4,5 mia. kr. var til øvrig drift.

I perioden 1988 - 1999 har nettoudgiften været uændret. Lønudgifterne er faldet med 0,1 mia. kr. mens øvrige driftsudgifter er steget med 0,6 mia. kr.

Det fremgår af tabel 21, at anlægsud-gifterne varierer betydeligt over perioden, hvilket bl.a. skyldes at et enkelt nybyggeri i en kommune betyder væsentlige udsving i anlægsudgifterne. Der er dog tegn på at kommunerne de seneste år har op- prioriteret folkeskoleområdet på deres anlægs-budgetter. Dette fremgår tydeligt af budgettallene fra 2000.

Nettodriftsudgifter omfatter de samlede bruttodriftsudgifter minus mellemkom-munale betalinger og betalinger til staten.

Figur W Ø-tidsprocenter i kommunerne Der er ikke oplysning om Ø-tidsprocenter på de kommuner der er hvide

Figur X Arbejdstidens fordeling i skolen.

Figur X Arbejdstidens fordeling i skolen.

Figur Y Udgifter pr. elev i de enkelte kommuner i 1000 kr.(Kilde: Indenrigs-ministeriet)

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolen i tal - Planlægningstal 1999/00" som kapitel 10 af 11
© Undervisningsministeriet 2002