![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 1. Skoler
Udviklingen i antallet af skolerDet fremgår af tabel 1, at antallet af grundskoler faldt markant i begyndelsen af halvfemserne som følge af det faldende elevtal. Siden skoleåret 93/94 har antallet af grundskoler været nogenlunde uændret, dog med en stigning på 18 skoler i skoleåret 99/00. Der er udsigt til at antallet af grundskoler vil stige yderligere de i kommende år, i takt med de større årgange, der er på vej ind i grundskolen. SkolestørrelserDen gennemsnitlige skolestørrelse for de offentlige skoler er i skoleåret 1999/00 på 320 elever. Der er 155 skoler, der har mindre end 100 elever, mens 128 skoler har mere end 600 elever. Dette fremgår af tabel 3, der viser skolerne fordelt efter skolestørrelse. Skolestørrelser i elevintervaller kan ses i figur A. Figuren viser at knapt 57 pct. af landets elever går på en skole med mellem 300 og 599 elever. Skoler med under 100 elever udgør 9 pct. af alle skoler, men har kun 1,9 pct. af eleverne. De 7,4 pct. af skolerne, der har mere end 600 elever, har 15,6 pct. af folkeskolens elever. Tunø Skole i Odder Kommune er landets mindste skole med 6 elever og Lindehøjskolen i Herlev Kommune er landets absolut største skole med 892 elever fordelt på samtlige klassetrin. Gl. Hasseris i Ålborg Kommune er den næststørste offentlig folkeskole med i alt 851 elever i skoleåret 1999/00. Tabel 2 viser en oversigt over de 5 mind-ste og de 5 største offentlige folkeskoler.
|
![]() |
|||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |