Hele publikationen uden billeder

Indholdsfortegnelse

Forord
Resume
Hvad er en profil
Vås eller virkelighed
Nogle resultater
Metodeafsnit
Bilag

Forord

n af de vigtigste indikatorer for uddannelsessystemets udvikling er de andele af en ungdomsårgang, som efter afsluttet grundskole påbegynder og afslutter de højere uddannelsesniveauer både på ungdomsuddannelsesniveau og videregående niveau.

Uddannelsesfrekvenser kan selvfølgelig beregnes ved at måle ud dannelsesniveauet for de enkelte aldersintervaller den danske befolkning. Hvor mange personer alderen 30-34 har afsluttet de enkelte uddannelsesniveauer etc? Denne metode er sikker, men giver ikke et dynamisk billede af, hvor den enkelte ungdomsår gang vil ende efter et længerevarende uddannelsesforløb.

Den profilmodel, som er anvendt i nærværende publikation, er i sit udgangspunkt teoretisk og bygger på en lang række sandsynlighedsberegninger, der gør det muligt at forudse, hvordan en normeret grundskoleårgang vil bevæge sig gennem uddannelsessystemet helt op til Ph. d niveau.

Da modellen kræver en meget grundig gennemgang af Danmarks Statistiks registre, vil vi altid være et par år bagud med profilerne. Til gengæld har vi alligevel et mere aktuelt billede af uddannelsesadfærden end simple statusoptællinger ville give, og vi har for første gang en solid tidsserie for perioden 1980-98. Mange læsere vil sikkert føle sig fristet til at skønne, hvordan udviklingen har været efter 1998. Erfaringsmæssigt skal man være forsigtig med at slutte ud fra foreløbige søgningstal i indeværende undervisningsår. Der kan være sket ændringer i bl. a. aldersfordelinger, antallet af studieskiftere og dobbeltuddannede.

En sikker tendens er imidlertid, at de andele, der afslutter hhv. ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er stigende og at restgrupperne på alle niveauer således er på vej ned. Meget ofte går man ikke galt i byen ved at regne med, at de centrale uddannelsesfrekvenser stiger med 1/2 –1 % om året. Gruppen, der ikke fortsætter efter grundskolen, kan dog ikke falde meget mere.

Udover uddannelsestilgangen spiller frafaldet imidlertid også en betydelig rolle. Uddannelsesreformer og andre tiltag samt konjunktursvingninger på arbejdsmarkedet kan påvirke det enkelte års adfærd Nærværende publikation giver sig ikke af med at forudsige, hvor dan profilfiguren i 2010 vil komme til at se ud. Der er imidlertid en pæn sandsynlighed for, at der 2010 vil være 50% , som afslutter en videregående uddannelse. Dette vil blot være en forlængelse af den historiske trend. Der er også mulighed for, at de erhvervs faglige uddannelser kan holde deres andel på 37 % af en ungdomsårgang. Hertil kræves imidlertid en betydelig nedbringelse af frafaldet.

Profilerne viser, hvordan det er gået , og hvor der kan sættes ind.

Resume

Uddannelsesprof lerne viser en ungdomsårgangs vej gennem ud dannelsessystemet. Med denne publikation g ves et samlet over blik over udviklingen fra 1980 til 1998. Samtidigt er profilerne for første gang kønsopdelte.

Profiltal giver et overblik over strømmene det danske uddannelsessystem og kan populært beskrives som det slutresultat, årets årgang af elever på 8. klassetrin når til, hvis de i de næste 25 år har en adfærd, som svarer til den, deres ældre kammerater har udvist i løbet af året. Profiltallene er nøgletal, der viser den aktuelle status på uddannelsesbevægelser og afspejler årets ændringer i søgemønstre, uddannelsesstruktur etc.

1. Stigningen i uddannelseniveauet.

Der er tre afgørende hovedkonklusioner. For det første har ud dannelsesniveauet s den 1980 været kraftigt stigende. For det andet har pigerne overhalet drengene med hensyn til uddannelsesniveau. For det tredje er pigers og drenges uddannelsesvalg med hensyn til fagretninger stadig vidt forskellige.

Flowet gennem det danske uddannelsessystem er blevet mere effektivt. Hele 77 % af en ungdomsårgang kan følge 1998-prof len forventes at afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1980 var denne andel kun på ca. 64, 5 % . Restgruppen, der ikke fortsætter efter grundskolen, er fortsat lille. 6 % går ikke igang med en ungdomsuddannelse, men 1 % kommer alligevel senere gang med en videregående uddannelse. Nettorestgruppen er således kun 5 % . I 1980 var denne restgruppe over dobbelt så stor (13, 5% ).

Ifølge 1998-profilen forventes 81% af en ungdomsårgang at af slutte en ungdomsudannelse. Dette tal er dog eksklusive EGU og FUU. Medregnes de, ender vi på godt 83 % . Hertil kommer yderligere en andel på et par procent, som afslutter en videregående uddannese uden at have taget en ungdomsuddannelse. Den største del af restgruppen på ungdomsuddannelsesniveau kommer fra fra faldet på de erhvervsfaglige uddannelser. Totalfrafaldet fra de er hvervsfaglige uddannelser på 12 % af en ungdomsårgang er faldet relativt beskedent siden 1980, hvor andelen udgjorde 13,5%.

De erhvervsfaglige uddannelser holder skansen

Trods frafaldet på erhvervsuddannelserne er andelen af en ungdomsårgang med afsluttet erhvervsfaglig uddannelse kun faldet beskedent fra 39% 1980 til 37% 1998.

Stor stigning for de videregående uddannelser

Der er sket en meget kraftig stigning den andel af en ungdoms årgang, der afslutter en videregående uddannelse (fra 25,5% til 40%).

2. Pigerne overhaler drengene

80% af pigerne afslutter følge 1998-profilen en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 74% af drengene. I 1980'erne svingede mønsteret noget, men tages 1984 som eksempel var der 68% af drengene der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 64% af pigerne.

MVU den store topscorer hos pigerne

Pigerne er overrepræsenterede på de lange videregående uddannelser (LVU) og meget markant på de mellemlange videregående uddannelser (MVU). 29% af pigerne afslutter en MVU-uddannelse mod kun 14 % af drengene. Her er der sket en betydelig udvikling s den 1980, hvor de tilsvarende andele var 19% og 11,5%. Pigernes uddannelsesvækst er høj grad sket netop på MVU området med lærer-pædagog-og sygeplejerskeuddannelserne som de største uddannelsesgrupper.

Pigerne har næsten tredoblet deres andel på LVU fra 5% 1980 til 13% 1998. Mændenes andel steg fra 6,5% til 11,5%. På LVU har kvinderne altså også overhalet mændene.

3. Pigerne vælger gymnasialt, drengene teknisk erhvervsfagligt.

62% af pigerne vælger følge 1998-profilen en gymnasal uddannelse mod kun 44% af drengene. 50% af drengene vælger er hvervsfagligt mod kun 33% af pigerne. 30% af drengene ender med en teknisk erhvervsfaglig uddannelse mod kun 7% af pigerne. I 1980 var billedet stort set det samme. 32% af drengene og 7% af pigerne afsluttede en teknisk erhvervsfaglig uddannelse. 13% af pigerne ender 1998 med en Sosu-uddannelse mod kun 1% af drengene.

Hvad er en uddannelsesprofil?

Nøgletal

En uddannelsesprofil er et sæt af nøgletal, der, stillet op i et diagram, angiver, hvor stor en procentdel af en ungdomsårgang det er lykkedes uddannelsessystemet at give en gymnasial uddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse.

Uddannelsesprofilen for 1990 som eksempel.

For at have noget konkret at gå ud fra kan vi benytte 1990 profilen som eksempel, selvom skriften her bliver meget lille. Uddannelsesprofilen for 1990 er gengivet lidt større format længere fremme i denne publikation.

Uddannelsesprofil 1990

Årgang 1990

Begynder vi for neden 1990 prof len for begge køn, kan vi starte med at konstatere, at i 1990 er en ungdomsårgang opgjort til 67035 personer. Man kan tænke på en ungdomsårgang anno 1990 som tilgangen til 8. klassetrin i august 1990.

Overgang fra grundskolen

Hvis disse 67.i 035 elever gør ligesom deres l dt ældre kammerater gjorde 1990, vil 58, 5% begynde på en erhvervsfaglig uddannelse og 34% begynde på en gymnasial uddannelse, medens 7. 5% ikke vil begynde på nogen ungdomsuddannelse overhovedet.

En lille fælde

Allerede her er der en lille fælde. Hvis man sammenligner 1990 med 1998, vil man konstatere, at den procentdel af de unge, der begynder på en erhvervsfaglig uddannelse, er blevet meget mindre og procentdelen til gymnasiet tilsvarende større. Det skyldes, at man 1990 ikke kunne begynde direkte på uddannelserne højere handelseksamen og højere teknisk eksamen men skulle starte på efg basis. I 1995 blev disse uddannelser gjort treårige med direkte adgang fra grundskolen. Derfor denne forskel i de to profiler, der afspejler uddannelsessystemet før og efter reformen i 1995.

Den grundlæggende ide

Her kan man spørge sig selv, hvorfor vi ikke finder ud af, hvad årgang 1990 rent faktisk har foretaget sig. Vi befinder os skrivende stund i år 2000, og har en hel del viden om, hvad der er sket med årgang 1990. Sagens kerne er, at det ikke er årgang 1990, det drejer sig om, men uddannelsessystemet anno 1990. Ved at lade årgang 1990 bevæge sig rundt uddannelsessystemet, idet vi på hvert niveau lader dem opføre sig præcist, som v har set deres ældre kammerater gøre det i 1990, får vi et indtryk af, hvor dan uddannelsessystemet fungerede 1990.

Eksemplet fortsat

Forsætter vi vores gennemgang af 1990 profilen, ser vi, at der er store bevægelser mellem de erhvervsfaglige og de gymnasiale uddannelser og at 34% af ungdomsårgangen ender med at få en gymnasial uddannelse, 28,5% en erhvervsfaglig uddannelse og 12,5% både en erhvervsfaglig uddannelse og en gymnasial. Profilen siger ikke noget om, hvor mange der får to erhvervsfaglige uddannelser eller to gymnasiale. Den andel af en ungdomsårgang der, som systemet virkede 1990, ikke får en ungdomsuddannelse er 25%.

Erhvervsprofilen

Efter at have gjort status for ungdomsuddannelsesniveauet, nu og da også kaldet ungdomsprofilen, gør vi status for slutniveauet også kaldet erhvervsprofilen.
Ved at lægge de forskellige procenter for tilgang til de videregående uddannelser sammen, får vi en samlet tilgang på 40,5% , hvoraf altså 32% endte med at få en eller anden videregående uddannel se, der absolut ikke behøver at være den, de startede på.

Overgang fra restgruppen.

Det kan måske undre at hele 4% foretager overgangen fra ungdomsprofilens restgruppe til i gang med en videregående uddannelse. Ganske vist er det muligt for vidunderbarnet med det virtuose violinspil at konkurrere sig ind på konservatoriet lige fra 9. klasse – men alligevel – 4% ?En del af forklaringen er, at der til uddannelser som pædagog og sygeplejerske med flere ikke kræves en fuld studentereksamen for at komme ind. Man kan i stedet komme ind i kraft af en kombination af erhvervsarbejde og udvalgte gymnasiale fag. Endvidere er det sådan, at hf taget helt eller delvist som enkeltfag ikke indgår i profilernes datamateriale, hvor for sådanne overgange profilerne vil tage sig ud som en overgang direkte fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Forkortelser

Til hjælp med fortolkning af erhvervsprofilen "oversættes " de anvendte forkortelse lige for en god ordens skyld.

Vås eller virkelighed?

Er uddannelsesprofiler vås eller virkelighed?

Ovenstående overskrift skal signalere emnet for dette kapitel. Vi vil se på, om uddannelsesprofiler blot er virkelighedsfjerne skrivebordskonstruktioner, eller om det på et eller andet niveau er sådan, at de beregnede tal profilerne ligner mere gængs uddannelsesstatistik. Til det formål har vi udvalgt den ungdomsårgang, som vi ved mest om, nemlig årgang 1980.

Ungdomsårgang 1980

Begrebet en ungdomsårgang er behandlet andet steds denne publikation, Vi skal blot foregribe eller minde om, at den mest simple måde, på hvilken man for sit indre kan afgrænse årgang 1980, er at tænke på den, som alle de unge mennesker der begyndte i 8. klasse for første gang i august 1980. En optælling fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister giver, at der var 90.014 individer denne årgang -46.038 mænd og 43.976 kvinder.

Ungdomsårgang 1980 - 18 år efter

Når årgang 1980 er den udvalgte, skyldes det, at Danmarks Statistiks integrerede elevregister med siikkerhed har gode tal fra 1980 til 1998. V kan med andre ord tabellere, hvordan det rent uddannelsesmæssigt er gået årgang 1980 de 18 år fra 1980 til 1998, fra de som 14-årige begyndte 8. klasse 1980 til de som 32-årige enten er færdige med at uddanne sig eller er ved at afslutte en uddannelse, eventuelt lige er begyndt på uddannelse nummer to eller tre.

Optalt uddannelsesstatus for årgang 1980

Tæller man op hvor mange af årgang 1980 's medlemmer, der pr. 1. oktober 1998 havde en uddannelse, får man følgende resultat:

Tabel 1.
Regnskabstabel. Årgang 1980's uddannelsesstatus pr. 1. okt. 1998

I 1998 var årgang 1980 32 år. Mange af dem var ikke færdige med deres uddannelse. Faktisk var 5705 fra årgangen gang med en uddannelse i 1998.

Hvis vi nu tillader os kunstigt at fuldføre, de der er i gang, med de gængse fuldførelsesprocenter, kommer vi endnu tættere på et ret visende billede af årgang 1980 's endelige uddannelsesresultat.

Den således mod ficerede tabel A kommer til at se sådan ud:

Tabel 2.
Regnskabstabel og "virkelighed" Årgang 1980's uddannelsesstatus pr. 1. okt. 1998.
Justeret med forventet afslutning for dem under uddannelse.

Spørgsmålet er nu, hvilken beregnet profil tabel 2 bør sammenlignes med?Vælger vi at sammenligne tabel 2 med 1980-profilen, hvilket ved en første indskydelse kan synes naturligt, bliver resultatet af sammenligningen ikke gunstigt. Man skal huske på, at 1980-profilen er beregnet på grundlag af data fra årgang 1979 og tilbage.

Det vil være et tilfælde, hvis en enkelt beregnet profil ligner år gang 1980 's uddannelsesresultat. Ved nærmere eftertanke bliver dette naturligt. Den enkelte profil kommer med et udsagn om uddannelsessystemet i et ganske bestemt år, medens årgang 1980 har tilbragt mange år i uddannelsessystemet, og uddannelsessystemet ændrer sig fra år til år.

Man kan vende denne problemstilling om og argumentere for, at de profiler, der delvis har en chance for at ligne årgang 1980 's virkelighed, er dem, hvor dele af datagrundlaget er leveret af årgang 1980.

Hvis man accepterer dette argument, ligger det lige for at antage, at et rimeligt sammenligningsgrundlag består af et gennemsnit af de profiler, hvis beregning er sket ud fra data, der blandt andet er leveret af årgang 1980.

Årgang 1980 går i

8. klasse i 1980/81,
9. klasse i 1981/82,
10. klasse 1982/83
Ungdomsuddannelserne 1983/84-1986
De videregående uddannelser 1986-1992

De profiler, der i særlig grad har data fra årgang 1980 som en del af datagrundlaget, er således profilerne fra 1982-1991. Af dem har vi beregnet profilerne for de lige år, hvorfor det af bekvemmelighedsgrunde her er besluttet at sammenligne den optalte ungdomsprofil i tabel 2 (virkeligheden)med et gennemsnit af ungdomsprof lerne for 1982, 1984 og 1986. Og for erhvervsprofilens vedkommende med profilerne for 1982, 1984, 1986, 1988, 1990, når vi taler om erhvervsuddannelser, og 1986, 1988 og 1990 når vi taler om KVU, MVU og LVU. .

Disse valg er både subjektive og arbitrære, hvorfor andre sammenligninger med lige så stor ret kan foretages. Men formålet med dette kapitel er ikke en videnskabelig redegørelse, blot en sandsynliggørelse af, at gennemsnittet af velvalgte profiler kommer nærheden af "virkeligheden " .

For at lette sammenligningen stiller vi de to sæt tal op den samme tabel.

Tabel 3.
Gennemsnit af profiler sammenlignet med "virkeligheden"

Begynder vi nedefra og helt til højre denne tabel, ser vi, at for skellen mellem "virkelighed " og "skrivebordsberegninger" er 0,6% , hvilket svarer til 540 mennesker. At forskellen er så lille, er meget opmuntrende. Går vi videre nederste linje til mændene, er forskellen 0,1% , hvilket er en forbavsende lille forskel. Det er kvinderne, der er ene om at repræsentere forskellen mellem profil og "virkelighed ", idet forskellen her er 1,1% . Denne forskel er det oven i købet til at forklare: Det er uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der har givet år gang 1980 's kvinder nogle muligheder, der ikke er taget betragtining ved beregningen af profilerne 1982-1990 af den gode grund, at disse uddannelser dengang ikke fandtes, og forløberne ikke havde den samme søgning.

Fortsætter vi nede fra og op i tabel 3 ser vi, at de virkelige procenter for MVU og LVU uddannelserne ikke er nået op på niveau med profiltallene. Dette kan forklares ved, at årgang 1980 kun er 32 år på opgørelsestidspunktet, og stadig har nogle år til at flyttte sig fra en fuldført ungdomsuddannelse eller ingen uddannelse til en MVU eller en LVU uddannelse. Hvis to procentpoint af kvinderne og et af mændene flytter sig fra en erhvervsfaglig ud dannelse til en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kommer virkeligheden såmænd til at ligne profiltallene ganske godt.

Lidt dårligere falder sammenligningen af profiltallene med "virkeligheden" ud, når vi ser på ungdomsprofilen. Det er klart, at profiltallene både for mænds og kvinders vedkommende undervurderer procentdelen af en ungdomsårgang, der tager både en gymnasial uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse. Efter at have konstateret denne svaghed, er det naturligt at addere de dobbelt uddannede til dem med "kun" en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og til dem med "kun" en gymnasial uddannelse, således at tabel 4's første linier kommer til at se ud som følger:

Tabel 4

Det slående er, at profiltal og "virkelighed "nu stemmer vældig godt overens for mændene, medens "virkeligheden " klart har overhalet profiltallene for kvindernes vedkommende. Det kan så enten fortolkes som, at profiltallene er virkelighed for mændene og vås for kvinderne eller, at der for kvinderne vedkommende er sket en udvikling holdninger og muligheder, der gør, at årgang 1980 's kvinder har haft et bedre uddannelsesforløb end man kunne ane ud fra profiltallene for 1982, 1984 og 1986 for slet ikke at tale om 1980-profilen.

Nogle resultater

Uddannelsesprofiler fra 1982-1998: Fra grundskolen

Et overordnet blik på udviklingen i ungdomsårgangene i perioden 1980-1998 viser, at årgangene har været støt faldende fra et niveau på 90.000 1980 til et niveau på ca. 55.000 1998.

Som det fremgår af nedenstående tabel over årgangenes fordeling mellem erhvervsfaglige, gymnasiale og øvrige, har der været et skift i de unges valg af ungdomsuddannelse.

De erhvervsfaglige uddannelsers andel af førstegangstilgangen er faldet fra ca. 50 % 1980 til 41 % 1998. Ved beregningen af de 50 % er der korrigeret for den andel af EFG-tilgangen 1980, der i virkeligheden sigtede på HHX.

Omvendt er de gymnasiale uddannelsers andel af førstegangstilgangen steget fra ca. 35 % til 53%.

Disse bevægelser betyder, at restgruppen er faldet fra ca. 15 % til 6 % .

Særligt kvinderne har i stigende grad valgt de gymnasiale uddannelser frem for de erhvervsfaglige uddannelser.

Andelen med gymnasiale uddannelser er steget kraftigt fra ca. 40 % til 62 % .

Tendensen har været den samme for mændene, blot har den ikke været nær så kraftig. Drengenes gymnasiale andel er steget, mens den erhvervsfaglige andel 1998 var på samme niveau som 1980.

For mændenes vedkommende er restgruppen faldet fra 18, 5% til 6 % og for kvinderne fra 13% til 5 %.

Overordnet set viser udviklingen, at en større og større andel af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse svarende til en samlet stigning på 9, 5 % point.

Tabel 5.
Fra Grundskolen. Køn: Kvinder, År: 1980-1998

Tabel 6.
Fra Grundskolen. Køn: Mænd, År: 1980-1998

Tabel 7
Fra Grundskolen. Køn: Alle, År: 1980-1998

Uddannelsesprofiler fra 1982-1998: Ungdomsuddannelser

Andelen af en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse er perioden 1980-1998 steget kraftigt. Den samlede andel (Alle) med en ungdomsuddannelse var 1980 69, 5 % mod 81 % 1998. Kvinderne har overhalet mændene med hensyn til andelen med afsluttet ungdomsuddannelse. I 1998 ligger kvindernes andel 4 % højere end mændenes.

Der er stor forskel på kønnene, når man ser på hvilken kompetence deres ungdomsuddannelse giver. Mændene har historisk set altid haft en større andel med erhvervskompetence end kvinderne, hvor mod kvinderne altid har haft en større andel med studiekompetence.
Historisk set har der også været en større andel af kvinderne end mændene, der besidder begge slags kompetencer.

Tabel 8.
Ungdomsuddannelse. Køn: Kvinder, År: 1980- 1998

Den anden hovedgruppe tabellen er andelen "uden ungdomsuddannelse", der tilsvarende er blevet reduceret for begge køn i takt. 20 med at gruppen "med ungdomsuddannelse "er steget. Dog er denne andel siden 1995 ikke blevet reduceret.

Tabel 9.
Ungdomsuddannelse. Køn: Mænd, År: 1980- 1998

Tabel 10.
Ungdomsuddannelse. Køn: Alle, År: 1980-1998

Uddannelsesprofiler fra 1982-1998: Med erhvervskompetencegivende uddannelse

Andelen af en ungdomsårgang, som afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse har været stigende i perioden fra 64, 5% 1980 til 77% 1998. Med undtagelse af 1980 har en større andel af mændene erhvervet en erhvervskompetencegivende uddannelse end hos kvinderne perioden frem til 1988. Herefter har kvinderne overhalet mændene.

Tabel 11.
Erhvervskompetencegivende uddannelse. Køn: Kvinder, År: 1980- 1998

Af væsentlige ændringer i kvindernes valg af uddannelsesretninger er det særligt bemærkelsesværdigt, at andelen på de mellemlange videregående uddannelser er steget kraftigt i perioden 1992-1994.
Dette kan forklares med den øgede interesse for blandt andet pædagog-lærer-og sygeplejerskeuddannelserne, der traditionelt domineres af kvinderne. Kvindernes andel på de lange videregående uddannelser er ligeledes steget, hvor mod andelen på de korte videregående uddannelser har været meget stabil. Denne stigning kvindernes repræsentat on på de videregående uddannelser er kun beskedent omfang sket på bekostning af erhvervsuddannelserne, hvor andelen af kvinder med en erhvervsfaglig kompetencegivende uddannelse er faldet med 4 pct. point.

Årsagen til, at en mindre og mindre andel af den samlede årgang optræder uden en kompetencegivende uddannelse er, at det har været muligt at reducere gruppen uden studiekompetence, hvorimod gruppen med studiekompetence har været mere stabil for begge køn.

Tabel 12.
Erhvervskompetencegivende uddannelse. Køn: Mænd, År: 1980- 1998

Tabel 13.
Erhvervskompetencegivende uddannelse. Køn: Alle, År: 1980-1998

Andelen af mænd med en videregående uddannelse har ligeledes været stigende, hvorimod andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger på samme niveau som 1982. Den stigning, der har været på de videregående uddannelser modsvares altså af en reducering andelen uden en kompetencegivende uddannelse. Her er det særligt andelen uden studiekompetence, der har været kraftigt faldende.

Metode

En uddannelsesprofil er et sæt nøgletal

En uddannelsesprofil er et sæt nøgletal, der på en enkelt A4 side giver et overordnet indtryk af, hvilke kvantitative resultater det danske uddannelsessystem har opnået i løbet af det år, profilen er beregnet for, for den gruppe af uddannelsessøgende der er profilens målgruppe.

Tværsnitsår

Profilerne beregnes typisk for en periode på et år. Dette år kaldes for tværsnitsåret og begynder den 1. okt. og slutter den 30. sep. Af bekvemmelighedsgrunde benævnes et sådant skævt år med det års tal, hvor de 9 måneder befinder sig. Når tværsnitsåret ikke følger kalenderåret, skyldes det, at Danmarks Statistik starter deres tælling den 1. oktober, når både august-og septemberoptaget er vel overstået ude på uddannelsesinsttutionerne.

Ungdomsårgang

Det er som reglen en ungdomsårgang, der er profilens målgruppe.
Nu findes der mange defintioner på en ungdomsårgang. I Undervisningsministeriets modeller er definitionen på en ungdomsårgang antallet af unge, der for første gang begynder i 8. klasse, plus de, der af en eller anden grund ikke har gået 8. klasse en dansk skole, men først dukker op enten 9. eller 10. klasse. Da langt de fleste unge går i 8. klasse, er det ikke nogen fejl at tænke på en ungdomsårgang som tilgangen til 8. klasse et givet år.

Fortolkning

Fortolkningen af den klassiske uddannelsesprofil bliver da det uddannelsesresultat, en ungdomsårgang kollektivt vil opnå, der som de unge blev henvist til at tilbringe 25 år et uddannelsessystem, der fungerer præcist på sammen måde, som uddannelsessystemet fungerede det år, profilen er beregnet for.
Vendingen "fungerer på samme måde "skal tolkes bredt. Det er både institutionernes tilbud, samt de unges præferencer og hele uddannelsesadfærd der holdes konstant 25 år. Herved får man forstørret billedet, således at selv små ændringer eller reformer kommer til syne i det endelige resultat.

Profiltal er nøgletal – ikke prognosetal

Uddannelsesprofiler fortolkes nu og da som en ungdomsårgangs forventede "karriere ". Hvis de opfører sig præcist ligesom deres ældre kammerater gjorde det i tværsnitsåret, vil årgangen ende med, at så og så mange får en lang videregående uddannelse, så og så mange en mellemlang osv.

Eksempel

En sådan fortolkning skal man være forsigtig med, hvilket bedst illustreres med et tænkt eksempel.

Antag at gymnasiet bliver gjort fireårigt på den måde, at overgangen til gymnasiet skal ske efter 8. klasse i stedet for efter 9. eller 10. klasse. Der indføres med andre ord en slags 0.g. som skal ligge før den nuværende 1. g. I det år, reformen sættes i værk, vil der komme tilgang til gymnasiet både fra 8. klasse, som vil begynde i 0. g., og fra 9. og 10. klasse, som vil begynde i 1. g. Profilen for et år med sådan en reform vil vise en ungdomsårgang med en lang højere gymnasiefrekvens end året før. 
Til gengæld vil rekrutteringen til de tekniske skoler drastisk formindskes. Slutresultatet vil blive en årgang med mange med en lang eller mellemlang videregående uddannelse og få håndværkere.
Profilen det næste år vil rykke tingene tilbage til det normale.
Selvfølgelig kunne man tage højde for den slags omlægninger og skubbe uddannelsesprofilerne over i retningen af små prognoser, men det er ikke ideen med uddannelsesprofiler.

Data

Danmarks Statistiks integrerede elevregister

Data til beregning af uddannelsesprofiler kommer fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Uddannelsesinstitutionerne indberetter hvert år til Danmarks Statistik, hvilke elever der har været aktive på institutionen fordelt på uddannelse. Disse oplysninger opsamles på individniveau det ntegrerede elevregister.
Det skal dog nævnes, at der er uddannelser og uddannelsesaktivitet, der ikke findes i registeret. Nærlæser man et par profiler, vil man opdage, at det er en 3-6 procent af hver ungdomsårgang, der begynder på en videregående uddannelse uden at have fuldført en adgangsgivende ungdomsuddannelse.

Eksempel på effekten af ufuldkommen dækning

Dette forhold skyldes to ting. For det første at uddannelser som pædagog, hospitalslaborant og sygeplejerske ikke kræver en fuld ungdomsuddannelse men optager studerende, der har nøjedes med mindre. For det andet at en hf-eksamen taget som enkeltfag ikke bliver registreret i det integrerede elevregister. Personer, der foretager overgangen fra grundskole til hf enkeltfag og fra en fuldført hf-eksamen på enkeltfag til en videregående uddannelse, vil i profilen se ud, som om de kommer direkte fra grundskolen.

Optælling fra registeret

Der findes vel omkring 800 aktive uddannelser Danmark. Mange af disse uddannelser ligner dog hinanden, hvorfor det ikke er nødvendigt at tælle dem op hver for sig. Det er bedre både af hensyn til overblikket og af hensyn til at råde over tilstrækkeligt med data at samle uddannelserne omkring 100 grupper. En sådan gruppering kaldes for en forspalte.

Forspalte

Ved optælling fra registeret optælles alle elevbevægelser både imellem forspaltens grupper som inden for forspaltens grupper på dimensionerne køn, uddannelsesstatus og tid.

Tilstande

En tilstand er defineret ved køn, uddannelsesstatus og tid. Som eksempler kan nævnes

- antallet af kvinder der har fuldførte det sproglige gymnasium (student)for 27 måneder siden.

- antallet af mænd der har været i gang med uddannelsen til civilingeniør i 5 år.

Antallet af personer i hver eneste tilstand pr. 30. sep. i tværsnitsåret optælles.

Overgange

En overgang defineres som et skift mellem to tilstande. Som eksempler kan nævnes

- antallet af kvinder der efter 4 års studier netop har fuldført uddannelsen til folkeskolelærer.

- antallet af kvinder der har fuldført det sproglige gymnasium for 27 måneder siden og går i gang med en bacheloruddannelse.

Antallet af personer, der i løbet af tværsnitsåret har foretaget en overgang, optælles.

Sandsynligheder

Alle disse tusinder af tal for, hvor mange der er gået i gang med en uddannelse, har fortsat på en i et år to år, tre år …, har fuldført en uddannelse efter et år, to år, tre år …, omsættes til betingede sandsynligheder.

Betinget sandsynlighed

Med betinget sandsynlighed menes et en sandsynlighed af typen: Sandsynligheden for at en person fuldfører (fortsætter, afbryder) en uddannelse givet vedkommende har været i gang for eksempel tre år.

Beregningerne

Alle disse tusinder af betingede sandsynligheder for uddannelses adfærd benyttes til at beregne et teoretisk forløb for en årgang 8 klasses elever ved ganske enkelt at lade dem fortsætte i 9. klasse eller 9. klasse efterskole overensstemmelse med de beregnede sandsynligheder. Derefter ganges der med sandsynlighederne for henholdsvis at afbryde eller fuldfører 9. klasse eller 9. klasse efter skole. Antallet af personer i de forskellige tilstande for afsluttet grundskole på 9. klasses niveau ganges nu med sandsynligheden for at overgå til 10. klasse, gymnasiet, de forskellige erhvervsfaglige uddannelse og så videre og så videre. Der fortsættes indtil det svarer til en periode på 25 år. Herefter opgøres resultatet. Hvor mange fik en ungdomsuddannelse, hvor mange fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor mange fik en videregående uddannelse, og hvor mange fik ingenting.

Inkonsistens

Det færdige resultat præsenteres traditionelt i en figur, der også viser overgangene fra det ene niveau til det næste. Da disse overgange er bevægelser, og da den enkelte studerende kan foretage den samme overgang flere gange, er der ikke nogen streng matematisk sammenhæng mellem bevægelserne og slutresultatet for de enkelte kategorier udover den simple, at summen af indgående skal være lig summen af de udgående. Det bedste man kan sige om bevægelserne er, at de er medtaget for læserens forståelses skyld og er tilstræbt at være af en størrelsesorden, som de ville have, hvis alle kun flyttede sig en gang. At bevægelserne beregnes i en model, der er uafhængig af profilmodellen, gør det ikke lettere at få størrelsen på bevægelserne til at passe til status. En løsning på konsistensproblemet ville være at gå over til bruttobevægelserne.
Men så ville det være nødvendigt at acceptere procenter på over 100 procent.

Profilfigur 1.Køn:Kvinder,År:1980

Profilfigur 2.Køn:Kvinder,År:1982

Profilfigur 3.Køn:Mænd,År:1980

Profilfigur 4.Køn:Mænd,År:1982

Profilfigur 5.Køn:Kvinder,År:1984

Profilfigur 6.Køn:Kvinder,År:1986

Profilfigur 7.Køn:Mænd,År:1984

Profilfigur 8.Køn:Mænd,År:1986

Profilfigur 9.Køn:Kvinder År:1988

Profilfigur 10.Køn:Kvinder År:1990

Profilfigur 11.Køn:Mænd År:1988

Profilfigur 12.Køn:Mænd År:1990

Profilfigur 13.Køn:Kvinder År:1992

Profilfigur 14.Køn:Kvinder År:1994

Profilfigur 15.Køn:Mænd År:1992

Profilfigur 16.Køn:Mænd År:1994

Profilfigur 17.Køn:Kvinder År:1995

Profilfigur 18.Køn:Kvinder År:1996

Profilfigur 19.Køn:Mænd År:1995

Profilfigur 20.Køn:Mænd År:1996

Profilfigur 21.Køn:Kvinder År:1997

Profilfigur 22.Køn:Kvinder År:1998

Profilfigur 23.Køn:Mænd År:1997

Profilfigur 24.Køn:Mænd År:1998

Profilfigur 25.Køn:Alle År:1980

Profilfigur 26.Køn:Alle År:1982

Profilfigur 27.Køn:Alle År:1984

Profilfigur 28.Køn:Alle År:1986

Profilfigur 29.Køn:Alle År:1988

Profilfigur 30.Køn:Alle År:1990

Profilfigur 31.Køn:Alle År:1992

Profilfigur 32.Køn:Alle År:1994

Profilfigur 33.Køn:Alle År:1995

Profilfigur 34.Køn:Alle År:1996

Profilfigur 35.Køn:Alle År:1997

Profilfigur 36.Køn:Alle År:1998

Denne side indgår i publikationen "De unges vej gennem uddannelsessystemet" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2000