|
|
Bilag 6:
Status vedr. internationale aktiviteter på Social- og Sundhedsskolen i Københavns
Amt, september 2000
Uddannelses- og erhvervsvejledningen på Sosu-skolen i Københavns Amt er opnormeret
pr. 1/1 2000 med en fuldtidsansat vejleder til at opbygge det internationale område og
få indsatsen prioriteret. Dette har i år 2000 omfattet:Udarbejdelse af oplæg til drøftelse blandt interessenter vedr. udstationering
af elever.
Planlægning og gennemførelse af højskoleophold med temaet "Mødet mellem unge og
ældre fra forskellige nationer".
Etablering af kontakt til skole og praktiksted i Holland og udsendelse af assistentelev
på praktik i fem uger i januar 2000. Udarbejdelse af materiale. Forberedende besøg på
skole og praktiksted.
Planlægning af udveksling af elever i 2 x 14 dage med skole i Lund. Projektet blev
desværre aflyst.
Forberedende besøg hos engelsk college og mulige praktiksteder mhp. at sende elever i
praktik og på skoleophold i Stockport. Udsendelse af fem assistentelever i praktik i tre
uger. Ansøgning om økonomisk støtte fra Leonardo programmet (bevilget).
Forberedende besøg i Tuusula i Finland for at etablere et praktikudvekslingsprojekt.
Planlægning af praktikophold for fem elever og en lærer på børne- og
ungdomsinstitutioner.
Planlægning af praktikophold for pgu-elever til Finland. Ansøgning om
tillægsbevilling til eksisterende Leonardo projekt (bevilget).
Etablering af partnerskaber med skoler i Frankrig og Holland om fremtidigt samarbejde.
Søgning af praktikpladser for skolens elever.
Deltagelse på kurser og konferencer.
En øget deltagelse i internationale projekter blandt skolens lærere.
Opbygning af informationsfunktion, der kan omfatte udarbejdelse af skriftligt
informationsmateriale, opbygning af hjemmeside, afholdelse af foredrag om
internationalisering af sosu-uddannelserne og generel formidling af internationale
erfaringer. Materialet skal foreligge på dansk og engelsk og skal kunne rekvireres via
Internettet.
Skolen arbejder hen mod, at de elever, der tager på praktik i udlandet,
medbringer en computer med Internetadgang, således at eleverne kan kommunikere direkte
med skolen under opholdet. Formålet er udveksling af erfaringer, logbogsnotater og
øjebliksbilleder, som vil kunne bruges i motiveringen af nye udlandspraktikanter.
Denne side indgår i
publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever" som
bilag 6 af 7
© Undervisningsministeriet 2001 |
|