Publikation: Projektarbejde i kemi

Genteknologi

Tine Spanggaard, Mulernes Legatskole

Et årgangsprojekt i 2.g

I forbindelse med forsøg med årsplanlægning på Mulernes Legatskole ønskede skolen i andet forsøgsår at anvende den fleksible struktur til at afprøve, om valgfag og fællesfag kunne samarbejde. De daværende elever i 2.g skulle deltage i projektet, idet der i 2.g kun er én valgblok og mange fællesfag. Valgfagslærerne på årgangen valgte emnet genteknologi som overordnet emne. Fællesfagene kunne derefter selv vælge, om de ville deltage, dog således at alle på årgangen deltog, hvis faget deltog. Geografi og historie valgte at deltage i projektet sammen med valgblokken bestående af biologi (højt niveau), kemi (højt niveau og mellemniveau), matematik (højt niveau for sproglige), musik (højt niveau), psykologi, samfundsfag (2 højt niveau og mellemniveau) samt datalogi.

Forløbets struktur

Strukturen på projektet blev, at undervisningen i fællesfagene geografi og historie omhandlede et fælles basisemne i ugerne op til valgfagenes projektuge. I historie koncentrerede materialet sig om darwinisme, nazisme og den danske racehygiejnepolitik i mellemkrigstiden. I geografi handlede materialet om landbrugets udvikling i Danmark og om, hvad genteknologi betyder for den fremtidige udvikling inden for landbruget.

Kravene til valgfagene var, at de forskellige emner skulle være knyttet til det overordnede emne, ligesom emnerne skulle være relevante for de respektive fag. Produktet skulle være en "netavis" på skolens hjemmeside, som datalogieleverne skulle oprette ud fra det materiale, der blev produceret på valgholdene.

Kemi på mellemniveau

Jeg indgik i projektet som valgfagslærer med mit 2.g mellemniveauhold med elever fra tre forskellige matematiske klasser. Jeg var blevet præsenteret for elevernes materialesamlinger i henholdsvis geografi og historie. Disse materialesamlinger var ret omfangsrige, så jeg gik ikke i dybden med materialet, men skimmede det. Der var ikke dele af dette materiale, som det var oplagt at arbejde videre med i kemidelen af projektet. Jeg besluttede derfor, at jeg ville tale med eleverne, når projektet var gået i gang i fællesfagene for at høre, hvilke dele af det overordnede emne, der specielt havde vakt deres interesse i henholdsvis historie og geografi, og hvilke emner de så kunne forestille sig at arbejde videre med i kemi. Dette bevirkede, at jeg ville få ganske kort tid til at planlægge forløbet, da valgfagene som nævnt skulle i gang med projektet umiddelbart efter undervisningsugerne i fællesfagene.

Selvom eleverne havde været igennem det samme materiale i fællesfagene geografi og historie, var deres forudsætninger meget forskellige, ligesom deres forventninger til, hvilke emner vi skulle behandle i kemi, var vidt forskellige. Nogle havde hørt om resistente planter, andre om forskellige virustyper, og andres interesse var blevet vakt ved en snak om kloning. Vi aftalte derfor, at vi inden for det store overordnede emne genteknologi ville deltage med egne emner i forskellige grupper. Der var enighed om at begynde forløbet med en fælles indledning, som handlede om kemisk struktur af aminosyrer, proteiner og enzymer, for derefter at gennemgå strukturen af DNA og RNA og behandle de biologiske funktioner af disse strukturer. Eleverne kunne selv vælge, hvilke emner, de ville beskæftige sig med, dog var der nogle overordnede krav til det faglige indhold og til udformningen af det færdige produkt. Eleverne blev inddelt i 3 grupper, der skulle beskæftige sig med henholdsvis virus, resistens og kloning. Emnerne var elevernes egne forslag, og jeg valgte at give grønt lys for arbejdet med de tre emner, selv om jeg indså, at der ikke var den fornødne tid til at inddrage eksperimentelt arbejde. Dette var grupperne indforståede med. Et fælles krav til de tre gruppers produkter var, at de skulle relatere til den kemi, der var blevet gennemgået som fælles introduktion til forløbet. Desuden skulle grupperne ved hjælp af formeleditoren ChemSketch vise eksempler på aminosyrer og dannelsen af peptider ud fra disse, ligesom deres materiale skulle indeholde figurer eller billeder af DNA og/eller RNA.

Kemiprojektet

I ugen op til selve projektugen blev de kemiske strukturer af aminosyrer, proteiner, DNA og RNA gennemgået, og disse vigtige biologiske molekylers betydning for den menneskelige organisme blev diskuteret. Emnerne blev læst efter "Biokemi og Molekylærbiologi" af Jens Bremer. Emnerne blev gennemgået ved almindelig klasseundervisning, og eleverne syntes, at timerne var meget spændende, blandt andet fordi de indså, at undervisningen hang fint sammen med det materiale, de var blevet præsenteret for i andre fag. Eksempelvis nævnte eleverne, at "det var dejligt endelig at se, hvilke atomer der egentlig var i DNA-molekylet."

Derefter fik eleverne én time til litteratursøgning, hvor de selv kunne vælge, om de ville søge litteratur via internettet, på skolens bibliotek eller på Odense Centralbibliotek. Eleverne fik nogle bøger og noter udleveret, som var blevet anbefalet af en biologikollega.

I de efterfølgende projekttimer arbejdede eleverne selvstændigt i grupperne, og jeg var behjælpelig, når det var nødvendigt. Det var det faktisk sjældent. Eleverne var gode til at sortere i det materiale, de havde fundet, arbejdede fornuftigt sammen i grupperne og hjalp hinanden til at forstå de biologiske dele af materialet. Til gengæld havde eleverne lidt større vanskeligheder med at opfylde de tekniske krav til produktet, at få billeder og tekst kombineret og at få ChemSketchstrukturerne indbygget i materialet. Grupperne skulle føre dagbog over dagens arbejde og aflevere den til mig efter timerne, så jeg havde en fornemmelse af, hvad der foregik i de forskellige grupper.

Eleverne havde i alt 12 timer til arbejdet med emnet. Disse projekttimer var fastlagt, så alle valghold havde timer på samme tidspunkter i løbet af ugen. Den sidste dag i projektugen var en 6-lektioners blokdag. Denne dag skulle datalogiholdets netavis med alt det producerede materiale færdiggøres, hvilket betød, at fristen for aflevering af materialet var sat til kl. 10.00. Kemiholdet brugte derefter 3 timer til henholdsvis fremlæggelse og en mundtlig evaluering af hele forløbet.

Elevevaluering

Eleverne var generelt tilfredse med forløbet. De syntes, at det fælles emne var meget spændende og fremhævede, at det havde været godt, at man i de enkelte grupper kunne få lov til at arbejde selvstændigt med de dele af emnet, som man fandt mest interessant. Desuden oplevede eleverne tydeligvis dette forløb som et tværfagligt projekt, som antydet tidligere. De fremhævede, at det havde været dejligt at arbejde med det samme emne i flere fag, selvom de enkelte delemner ikke hang direkte sammen.

Eleverne ville gerne prøve tilsvarende forløb en anden gang, men de havde nogle indvendinger mod forløbets planlægning. De ville gerne have haft mere tid til emnet, som de fandt meget interessant. Desuden mente eleverne på kemiholdet, at de gerne ville have haft store timeblokke á 3-6 lektioners varighed frem for mindre timeblokke. Den eneste hele dag, de havde til projektforløbet, var den sidste dag, hvor datalogiholdet skulle have produktet kl. 10.00. Dette forhold fandt eleverne meget utilfredsstillende, ligesom der var indvendinger imod flaskehalsproblemerne i computerlokalerne lige op til afleveringsfristen.

Eleverne var godt tilfredse med emnevalget, men fremhævede i øvrigt, at de gerne ville have haft indflydelse på, hvad det overordnede emne skulle være for et årgangsprojekt.

Lærerevaluering

Jeg synes, det var en utaknemmelig opgave at arbejde sammen på tværs af fagene på denne måde. Min egen konklusion er, at man er dårligt stillet med hensyn til tværfagligt samarbejde med fællesfag, når man har et valghold i kemi. Det var her uoverskueligt at koordinere det faglige materiale med alle elevers geografi- og historielærere. Valgfagslærerne var blevet præsenteret for materialet i fagene, men at skulle kæde det sammen med emner, der var relevante for valgfaget og samtidigt tog hensyn til elevernes interesser, var ikke en indlysende nem opgave. Min egen opfattelse inden forløbet i kemi var, at dette projekt ikke ville få nogen særlig grad af tværfaglighed, især fordi emnevalget i kemi ikke var koordineret med det faglige materiale i geografi og historie. Man kan selvfølgelig koble sig på tværfaglige projekter og gennemføre fagspecifikke delemner, som vi gjorde i dette projekt. Men en egentlig tværfaglig planlægning med en fælles problemformulering de tre fag imellem er efter min mening meget uoverskuelig, når man har elever fra forskellige klasser. Jeg har svært ved at se den rigtige løsning på, hvordan valghold med elever fra flere forskellige klasser skal kunne deltage i et velstruktureret tværfagligt samarbejde. De indledende møder for valgfagslærere bar også præg af, at det eneste, vi reelt kunne være fælles med fællesfagslærerne om, var det overordnede emne, hvor vi kunne koble fagspecifikke emner på. Derfor kom det som en overraskelse for mig, at eleverne i deres evaluering fremhævede, at det var godt at arbejde med det samme emne i flere fag og således behandle et overordnet emne fra flere vinkler i forskellige fag. Det får mig til at mene, at sådanne forløb har deres berettigelse som tværfaglige forløb, fordi emnerne/fagene hænger sammen i elevernes bevidsthed.

Det var også godt at opleve, hvordan eleverne var ansvarlige over for deres egne emner og over for deres projektgrupper. Eleverne arbejdede meget fornuftigt med selve emnerne i projektet, og deres produkter og mundtlige fremlæggelse bar præg af, at de havde lært meget om henholdsvis virus, resistens og kloning, og at de havde lært det på en spændende og anderledes måde. De andre elevers udbytte af de enkelte gruppers mundtlige fremlæggelse var begrænset, både ifølge deres udsagn og efter min vurdering. Men sådan er det vel ofte, når elever skal fremlægge for kammerater, der ikke har beskæftiget sig med samme emne.

Stemningen på skolen i selve valgfagenes projektuge var også sjov at opleve. Det virkede som om, at det forhold, at alle eleverne på en årgang var deltagere i samme projekt, gav en fællesskabsfølelse, som jeg synes, man skal kigge langt efter til hverdag. Dette i sig selv var en af de meget positive oplevelser set fra lærerside.

Jeg tror, at forløbet gik godt, fordi eleverne oplevede en variation i deres almindelige skoledag. Projektet blev ikke opgivet til eksamen.

Til sidens top