    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Fyrværkerikemi i 1.g
Vibeke Axelsen, Midtfyns Gymnasium. IndledningProjektperioden i 1.g startede som følge af et gensidigt ønske hos lærer og elever om et længerevarende gruppearbejdsforløb. Klassen havde været igennem den helt basale kemi omkring atomernes opbygning, og vi stod efterfølgende for at skulle gennemgå ionforbindelser og forbindelser med kovalente bindinger. Målet med projektet var, at eleverne selvstændigt i grupper skulle lære teorien om opbygningen af salte og molekyler, samt at de ville få et indblik i fyrværkerikemi. Projektet var derfor todelt på den måde, at der var en meget bunden del med nogle helt konkrete krav til pensum, som eleverne skulle gennemarbejde, og en valgfri del, hvor de kunne vælge en fyrværkeritype, som de skulle beskrive. Projektet forløb over 5 uger Introduktion til forløbetEleverne fik en kort gennemgang af, hvordan gruppearbejdet skulle forløbe. Grupperne fik hver en dagbogsmappe, som ikke måtte forlade skolen, og hvori alt skriftligt materiale skulle samles. Eleverne skulle på skift være mødeleder, og hver gang de mødtes, skulle de starte med at lave en plan for dagens arbejde. Det var mødelederens opgave at sørge for at skrive referat fra dagens arbejde, og han/hun skulle ligeledes sørge for at skrive op, hvilken lektie de hver især skulle forberede til den efterfølgende time. Eleverne fik også udleveret en bunke resuméark, som de skulle anvende under deres forberedelse, og hvorpå de kunne notere vigtige aspekter af lektien. Eleverne fik desuden en kort gennemgang på klassen af de forskellige fyrværkerityper således, at de var rustet til at vælge emne i grupperne. MaterialeEleverne læste kapitel 2 i "Krudt og Fyrværkerikemi" af Frede Storborg og blev opfordret til at finde supplerende materiale på internettet og på biblioteket. Derudover fik de at vide, hvilke sider i kemibogen det forventedes, at de ville have gennemarbejdet under forløbet (side 27-38, 61-72 og 134-135 i "Kemi 2000 C-niveau" af Helge Mygind), og de skulle løse de tilhørende opgaver. Eleverne fik udleveret et arbejdsark (se bilag 1) med en lang række spørgsmål, som de skulle arbejde med og besvare i grupperne, og besvarelsen af dette arbejdsark skulle afleveres som en del af en rapport. I løbet af projektperioden skulle alle grupper lave et eksperiment, hvor de kunne se nogle udvalgte grundstoffers flammefarver og mindst et eksperiment med relevans til den valgte fyrværkeritype. Forslag til eksperimenter fandt eleverne i bogen "Krudt og Fyrværkerikemi" eller ved at spørge læreren. ProduktkravVed afslutningen af forløbet skulle eleverne aflevere en grupperapport, som skulle indeholde:
Derudover skulle hver gruppe aflevere et kort resumé af rapporten. Dette blev kopieret til resten af klassen. Endelig skulle hver gruppe holde et mundtligt oplæg af 15-20 minutters varighed om den valgte fyrværkeritype. Den afsluttende rapport blev også rettet af dansklæreren som en danskaflevering. Gruppeinddeling og emnevalgEleverne valgte sig ind i grupper efter hvilke personer, de kunne arbejde godt sammen med, dvs. grupperne blev dannet af elever, som ville yde en ensartet arbejdsindsats. Som det første skulle grupperne lave en samarbejdsaftale, hvor gruppemedlemmerne skulle blive enige om hvilke mål, de ville have med gruppearbejdet, og hvilken indsats, de hver især havde tænkt sig at yde. De 3-5 indsatspunkter, som grupperne internt blev enige om, blev nedskrevet og indsat i dagbogsmappen. Efter at have lavet samarbejdsaftalen, skulle gruppemedlemmerne blive enige om hvilken fyrværkeritype, de kunne tænke sig at arbejde med. Det næste skridt var at lave et oplæg til problemformulering, dvs. grupperne skulle overveje, hvad de allerede vidste om den valgte fyrværkeritype, hvorfor de valgte netop det emne, og hvad de gerne ville lære om fyrværkeritypen. Dette oplæg skulle senere danne basis for en egentlig projektbeskrivelse. I bilag 2 er der en liste med de valgte emner og hvilke forsøg, grupperne fik udført. ProjektfasenI grupperne optrådte eleverne ansvarlige over for det at skulle give hinanden lektier for og udnytte muligheden for, at ikke alle gruppemedlemmer nødvendigvis skulle læse alt materiale, men at de på skift kunne referere for hinanden via resuméarkene. Som det første i hver time startede grupperne med at vælge en mødeleder, som var tovholder for gruppearbejdet den pågældende dag. Mødelederen sørgede også for, at alle gruppemedlemmer fik meldt tilbage i forhold til den lektie, som var aftalt, og han/hun sørgede desuden for, at der blev skrevet referat. Alle referater og aftaler blev sat ind i dagbogsmappen. I bilag 3 ses et par eksempler på referater, som blev skrevet i en af grupperne. Grupperne kastede sig ivrigt ud i arbejdet, og det var tydeligt, at det mest spændende var at arbejde med fyrværkeritypen, mens behandling af teorien kom i anden række. FremlæggelsenGrupperne fremlagde resultaterne fra gruppearbejdet i form af et foredrag for resten af klassen, og alle elever i gruppen bidrog til oplægget. Flere af grupperne havde valgt at krydre deres fremlæggelse med demonstrationseksperimenter, fx blev der vist afbrænding af hjemmelavet krudt og stjernekastere, og der blev affyret raketter (udendørs) og konfettifyldte bordbomber. EvalueringFaglig evalueringEleverne var på forhånd blev gjort opmærksom på, at projektforløbet ville blive vurderet med én karakter baseret på en helhedsvurdering af projektaktivitet, den samlede skriftlige aflevering og det mundtlige foredrag. Den skriftlige besvarelse viste, at alle grupper havde fået gennemarbejdet teorien fra lærebogen ganske fornuftigt, og i det efterfølgende undervisningsforløb fremgik det, at alle elever havde fået en fin forståelse for dannelse af ioner, sammensætning af disse til salte, opbygning af forbindelser med kovalente bindinger og afstemning af reaktionsskemaer. ProjektevalueringDet er min vurdering, at eleverne arbejdede meget ihærdigt og engageret i hele projektperioden, og de viste stor ansvarlighed over for hinanden i gruppen. Eleverne var gode til at finde supplerende litteratur til den valgfrie del af opgaven, hvorimod de naturligt nok havde brug for støtte til at finde ideer til eksperimenter. I laboratoriet arbejede grupperne på skift med deres eksperimenter, hvilket betød, at jeg tilbragte meget tid i laboratoriet, og det kunne derfor være svært at komme rundt til de øvrige grupper. Eleverne var dog selv meget opmærksomme på dette, og de opsøgte mig i laboratoriet, når de havde brug for hjælp. Den afsatte tid til den mundtlige fremlæggelse på ca. 20 minutter viste sig at være alt for kort, idet grupperne valgte at vise demonstrationseksperimenter. Eleverne evaluerede emnet som spændende og arbejdsmåden som meget selvstændig, hvilket mange fandt rart. Nogle af eleverne udtalte dog, at det havde være hårdt at skulle arbejde så selvstændigt og selv være ansvarlig for at få lært noget. Disse elever skrev i deres evaluering, at de så frem til almindelig klasseundervisning igen. Teorien i bogen blev ikke vurderet som for vanskelig til selvstudium, men for nogle grupper var der en del vanskelig teori i fyrværkeridelen. AfslutningHele projektperioden afsluttede vi med at se 2 videofilm fra Århus Amts kampagne for sikker håndtering af fyrværkeri. I disse film fik vi repeteret nogle af de sikkerhedsmæssige forhold, som eleverne også havde skrevet om i deres rapporter. I filmene var der en del chokerende scener med unge mennesker på elevernes alder, som var kommet til skade med fyrværkeri. Det gav anledning til en god diskussion på klassen om fornuftig og forsvarlig omgang med fyrværkeri. Vi følte alle, at vi var blevet bedre rustet til at gå det kommende årsskifte i møde. BilagBilag 1 - Arbejdsark til fyrværkeriprojektBesvarelsen skal afleveres sammen med rapporten den 26.10. Sørg for at få skrevet gode og fyldestgørende forklaringer til alle besvarelserne.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
