Perioden 1750-1800

Projektet er gennemført af Karen Schou, Mulernes Legatskole.
Forløbet er beskrevet af Vibeke Axelsen, Midtfyns Gymnasium samt
Karen Schou og Tine Spanggaard, Mulernes Legatskole

Indledning

Projektet var et tværfagligt samarbejde i fagene dansk, historie, musik og kemi i 1.g. Idéen var at beskæftige sig med perioden fra 1750-1800 for derved at give eleverne en oplevelse af sammenhæng imellem fagene. Desuden var idéen at videreføre projektarbejdsformen med anvendelse af en række redskaber fra Kubusmetoden. Klassen, som deltog i projektet, havde tidligere gennemført et projekt efter denne model, så eleverne kendte og var fortrolige med værktøjerne fra metoden. Projektet strakte sig over fem uger med en planlægningsfase på to uger, en projektfase på 2 uger og en fremlæggelsesfase på én uge. Hvert af de fire fag brugte 10 timer på projektet, i alt 40 timer.

I bilag 3-5 er dele af det materiale, der blev produceret af eleverne i løbet af projektfasen, gengivet.Materialet er ikke redigeret i forhold til elevernes oprindelige udkast.

Gruppeinddeling og emnevalg

Eleverne blev præsenteret for fem forskellige emner i hvert fag. Hver elev skulle opstille en prioriteret liste over emnerne inden for hvert fag, og prioriteringen dannede grundlaget for inddeling af eleverne i grupper og for, hvilke emner de forskellige grupper skulle beskæftige sig med. Resultatet var, at der blev dannet fem grupper med 4-6 elever i hver. Emnerne i kemi var:

• Oxygen og forbrænding
• Lavoisier
• Grundstoffer opdaget i perioden
• Videnskabsmænd fra perioden
• Kemiens fødsel

Eksempler på nogle kemiske problemformuleringer ses i bilag 1
Eksempler på emnemuligheder inden for de andre fag ses i bilag 2

Materialevalg

Eleverne fik udleveret relevant materiale i samtlige fag, men blev desuden opfordret til litteratursøgning på biblioteket og via internettet. I kemi arbejde eleverne med kapitlerne 14, 15 og 16 fra Kemiens Fødsel af E. Rancke-Madsen. Desuden fik alle udleveret en vejledning til eksperimentet Bestemmelse af eddikesyreopløsningers koncentration for at kunne sammenholde denne metode med metoden anvendt i slutningen af 1700-tallet, som beskrevet i kapitel 16 i Kemiens Fødsel.

Produktkrav

Hver gruppe skulle aflevere en fælles grupperapport og skulle desuden holde et mundtligt oplæg af en times varighed, hvor alle i gruppen skulle bidrage med et eller flere indlæg.

Kemiproduktet skulle indeholde en vejledning til eksperimentel bestemmelse af eddikesyreopløsningers koncentration med udgangspunkt i materialet fra kapitel 16 i Kemiens Fødsel og en rapport over både det moderne og det historiske eksperiment. Ud over dette eksperimentelle indhold skulle kemidelen også indeholde en besvarelse af det historisk kemiske emne.

Et eksempel på en elevfremstillet vejledning er vedlagt som bilag 3.

Selve projektet

Introduktionsfasen

Projektarbejdsmetoden blev kort repeteret med klassen. Hver lærer lavede et fagligt oplæg, hvorefter eleverne blev inddelt i grupper, som beskrevet ovenfor. Grupperne fik udleveret relevant materiale til de forskellige emner og blev gjort bekendt med, hvilke krav der blev stillet til det færdige produkt. Der blev brugt i alt 10 timer i introduktionsfasen.

I kemi var oplægget syre-baseteori samt en generel beskrivelse af kemien fra perioden med en kort introduktion til begreberne alkymi og kemi. Klassen havde tidligere set filmen Grundstoffernes mystik, som dannede et godt udgangspunkt for projektet.

Projektfasen

I projektfasen blev alle timer indledt med et gruppemøde med mødeleder og ordstyrer. I bilag 4 ses eksempler på mødereferater fra et par af grupperne.

I selve projektfasen arbejdede eleverne selvstændigt i grupperne med mulighed for lærerhjælp. I projekttimerne var der oftest to lærere tilstede samtidigt. Det var op til de enkelte grupper selv at afgøre, hvilke faglige dele af projektet de ville beskæftige sig med i de enkelte timer. Eleverne havde på forhånd fået oplyst, hvilke lærere der var til stede i timerne, men dette havde tilsyneladende ingen indflydelse på elevernes valg af programpunkter. Situationen var således ofte den, at eleverne arbejdede med fx musikdelen af projektet, mens kemilæreren var til stede.

I de fleste grupper var der ind imellem en tydelig arbejdsdeling, således at enkelte elever blev gjort ansvarlige for danskafsnittet, andre for kemiafsnittet osv., men oftest arbejdede eleverne dog sammen om ét fag af gangen. På kubusmøderne var eleverne ansvarlige for at orientere hinanden om, hvad de hver især individuelt havde arbejdet med. Der blev brugt i alt 24 timer i projektfasen.

Grupperne fremlagde på skift for hinanden, og alle fire lærere var til stede. Hver gruppe havde en time til fremlæggelsen, og alle elever i gruppen skulle bidrage. Fremlæggelsen blev efterfulgt af spørgsmål til gruppen fra lærere og elever. Hver gruppe fik efter deres oplæg en mundtlig evaluering af fremlæggelsen.

Evaluering

Som lærer kunne det være svært at få øje på den store sammenhæng imellem fagene. Eleverne kunne lige så godt have været i gang med fire selvstændige projekter, hvad de afsluttende rapporter også tydeligt bar præg af. Rapporterne var alle inddelt i fire større underafsnit - ét til hvert fag. Som kemilærer var det spændende at få et indblik i andre fags emner, arbejdsformer og -redskaber. Selve emnet var interessant, og som kemilærer var det en oplevelse og en udfordring at deltage i dette tværfaglige projekt.

Det ideelle i et tværfagligt projekt vil være, at alle lærere har mulighed for at være til stede i samtlige timer i projektfasen, således at grupperne altid kan få hjælp og støtte af den rette faglærer. Eleverne syntes, at det var spændende at genfinde de samme historiske personer i flere fag. Derfor fremstod projektet for eleverne som tværfagligt, og de oplevede en større sammenhæng imellem fagene, end lærerne kunne læse af rapporterne. Elevernes opfattelse af forløbet var positiv dels på grund af emnet, men især fordi samarbejdet i grupperne fungerede godt. Desuden syntes eleverne, at gruppemappen var en stor støtte i projektfasen, fordi den gav sammenhæng og tryghed i arbejdet. Elevernes kritikpunkter var fx, at de fik materialet udleveret for sent, og de beklagede også, at de ofte manglede den faglærer, der kunne hjælpe dem.

Eksempler på elevevalueringer fra afsluttende kubusmøder ses i bilag 5.

Bilag

Bilag 1 - Kemiske problemformuleringer

Giv en redegørelse for, hvordan man tidligere opfattede forbrændingsreaktioner i kemi og fortæl om, hvordan Lavoisier fik ændret denne opfattelse.

Giv en redegørelse for kemikeren Lavoisiers livsvilkår og arbejdsforhold i slutningen af 1700-tallet.

Giv en redegørelse for den historiske baggrund for det periodiske system og fortæl om nogle af de grundstoffer, der blev opdaget i perioden.

Fortæl om nogle af de videnskabsmænd, som har haft betydning for kemiens udvikling i perioden.

Giv en redegørelse for nogle af de analysemetoder og måleredskaber, som blev udviklet i perioden.

Bilag 2 - Emnemuligheder i historie, dansk og musik

Historie:

Den franske revolutions forløb og resultater
Den industrielle revolutions forløb og konsekvenser
Politiske frihedstanker
De økonomiske teorier
Det gamle Frankrig
Reaktionen mod revolutionen
De store lighedstanker og den franske revolution
Drømmen om kolonier og konsekvenser

Dansk:

De politiske forhold og vokskabinettet som nyhedsformidler Versailles. Bogens billede af Louis XVI og Marie Antoinette Tableauer 1789-94. Den politiske udvikling gennem bogens persongalleri (Marat, Robespierre, Mirabeau - maleren David)
Madame Tussaud i England, Skotland og Irland: de politiske forhold i 1800-tallet
Versailles; den franske og den engelske have (havekunst og arkitektur)
Malerkunst: Rokoko og klassicisme - sammenholdt med udviklingen i samfundet

Musik:

Komponisters arbejdsbetingelser på Mozarts tid sammenlignet med nutidens forhold
Beethovens klaversonate "Pathétique". Analyser og inddel stykket.
Analyse af Joseph Haydn: 2. sats af Kejserkvartetten, 1797

Bilag 3 - Bestemmelse af eddikesyreopløsningers koncentration

Apparatur

Måleglas (100 mL), bægerglas, vægt, afvejningspapir

Kemikalier

Eddikesyre CH₃COOH i forskellige opløsninger (0,5 M, 1 M og 3 ukendte). Kaliumcarbonat K₂CO₃

Formål

Formålet med dette forsøg er at bestemme forskellige eddikesyre-opløsningers koncentration ved hjælp af titreranalyse (Titrimetri). Ved at tilsætte kaliumcarbonat til en kendt koncentration af en eddikesyreopløsning, indtil det ikke bruser mere, får vi et tal for, hvor meget eddikesyre, der er i opløsningen. Ved nu at gøre det samme ved en ikke kendt koncentration af en eddikesyreopløsning, kan vi ud fra forholdet bestemme koncentrationen af denne.

Eksperimentielt

Bilag 4 - Mødereferater fra grupperne

Eksempler på referater fra gruppers kubusmøder. De to referater i bilag 4a og 4b stammer ikke fra samme gruppe.

Bilag 4a. Fra første dag i projektfasen, referat fra mødeleder.

Dagsorden:

• Problemformuleringer
• dansk/historie
• kemi
• musik
• Hvad skal vi lave i timerne?
• Hvad skal vi lave hjemme?
• Evt.
• Beslutningsreferat:

Det er vigtigst at læse "Marie" færdig, "Marie" skal være færdiglæst fredag d. 24. Onsdag skal kemiarkene være læst. Sissel og Marie læser historie til 21/3. Tirsdag skal musikarkene være læst.

Dansk/historie

Musik

Ad 1: Gør rede for hovedindholdet i teksten
Ad 2: Musikeres/komponisters arbejdsforhold på denne tid
Ad 3: På hvilke områder har forholdene ændret sig

Kemi

Snakke med Karen??
Feedback: Vi har fået tjek på tingene, gode oversigter, manglende lærerdeltagelse.

Bilag 4b. Fra sidste del af projektfasen, referat fra mødeleder

Hvor langt er vi nået?
I dag
I morgen
Lektier

Ad 1: Musik skal rettes til, er skrevet ind, kemi er næsten færdigt, dansk er startet, historie ?
Ad 2: Historie
Ad 3: Lavet de sidste løse ender
Ad 4: Lektier, se i går, skrive om personer og lignende.

Fra samme gruppe, mindmap fra ordstyrer
Hvor langt er vi nået, og hvad mangler vi?
i dag
i morgen og lektier

Bilag 5 - Evaluerende kubusmøder

Nedenstående referater er fra afsluttende gruppemøder sidst i projektfasen.

Gruppe 1

Hvordan er det gået?
Der var for mange fag med:
I starten var det uoverskueligt.

Man bliver automatisk delt i gruppen. Men det kunne vi have lavet om på, sådan, at vi alle satte os sammen og skrev, men så ville vi ikke have nået at være færdige på 2 uger.

Timedelinger

Vi fik godt nok plan over timerne, men der var nogle gange det blev lavet om, så de ikke var til projekt.

Stof

Alt stof skulle have været udleveret samtidig! Det var lidt træls at få det ene stof den første dag og det andet en uge efter.

Grupperne

Der er godt, at man ikke selv vælger grupper, da man lærer hinanden (andre) bedre at kende. Men minus; hvis man er genert og hvis de andre …

Emner

Det er godt at gå i dybden med nogle emner, så man bagefter kan sige "det der ved jeg noget om".

Gruppe 3

Det er 7. dag og vi er færdige med alt andet end kemi. Vi har været i tvivl om, hvorvidt det var muligt at finde oplysninger til de opgaver vi har fået stillet. Desuden er det svært at holde sig til planen, da den ustandseligt bliver brudt af fællestimer, som vi i starten af perioden troede vi havde til rådighed til gruppearbejde. Det optimale havde været:

Bedre oplysning om hvilke timer vi kunne bruge.

Da det med dette projekt var meningen, at vi ikke skulle bruge tid på at finde materiale, burde vi ha' haft alt allerede i opstartsfasen

Vi mener selv vi har været seriøse, og hele vejen igennem har planlagt nøje, hvad vi skulle og hvornår vi skulle hvad, men det er da muligt at det er os der misforstået formålet med denne projektperiode.

Denne side indgår i publikationen "Projektarbejde i kemi" som kapitel 3 af 17
© Undervisningsministeriet 2001