Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

7. Videregående uddannelser





Videregående uddannelser

De videregående udannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. En videregående uddannelse er enten en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

De korte videregående uddannelser (KVU) varer 2-4 år, med 2 år som det hyppigste. De største grupper er merkantile uddannelser (markedsøkonomer m.v.), tekniske uddannelser (maskinteknikere m.v.) og IT-uddannelser (datamatikeruddannelser m.v.)

De mellemlange videregående uddannelser (MVU) tager mellem 3 og 4 år er i høj grad domineret af pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser, så som læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen m.v.

De lange videregående uddannelser (LVU) er bachelor- og kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter.


På de mellemlange videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser udgjorde indvandrerne og efterkommerne i 1999 hhv. 5,5% og 6,2% af samtlige studerende.
  

I 1999 var ifølge tabel 7.1 11,6%, 24,8% og 27,5% af hhv. indvandrere, efterkommere og øvrige i befolkningen mellem 20 og 24 år i gang med en videregående uddannelse. Således tegner der sig, som for ungdomsuddannelserne et billede, der viser, at de 20-24-årige efterkommere ligger forholdsvist tæt på den øvrige del af befolkningen, mens der blandt indvandrerne er en noget mindre andel i gang med en videregående uddannelse.

Tabel 7.1
Andelen af indvandrere, efterkommere og øvrige mellem 20 og 24 år fordelt efter igangværende videregående uddannelse, opgjort i 1999.

[Billede: Her ses tabel 7.1, der viser andelen af indvandrere, efterkommere og øvrige mellem 20 og 24 år fordelt efter igangværende videregående uddannelse, opgjort i 1999.]

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).
*Total= det samlede antal unge på de videregående uddannelser summeret med antal, der ikke er i gang med ud dannelse. Således tæller antal 20-24-årige i gang med en ungdomsuddannelse ikke med.
Det skal bemærkes at, der på visse videregående uddannelser er en ganske høj andel af studerende fra andre nordiske lande.

Korte videregående uddannelser (KVU)

Inden for indvandrere og efterkommere kan der af tabel 7.1 ses en mindre variation mellem, hvor stor andel der følger de kortere videregående uddannelser. Fokuseres der på traditionelle indvandringslande, ses det, at specielt polske og pakistanske indvandre re har stor søgning til de korte videregående uddannelser.

Tabellen viser desuden, at der for efterkommergruppen fra traditionelle indvandringslande er relativt flere fra både Polen, Pakistan og Marokko, som er i gang med en kort videregående uddannelse end blandt øvrige i befolkningen på 2,8%, mens efterkommere fra Jugoslavien og Tyrkiet har samme frekvens som den øvrige befolkning.

Faglige retninger på de korte videregående uddannelser


På de korte videregående uddannelser vælger indvandrerne/efterkommerne sundhed og teknik.
  

Sundhedsuddannelserne er den mest populære retning inden for KVU med en indvandrer/ efterkommerandel på 9%. Hertil hører uddannelser som laborant, hospitalslaborant, apoteksassistent og tandplejer.

I teknik-gruppen er andelen på 8%. Hertil hører uddannelser som maskintekniker, elektroniktekniker, datamatiker m.v.

De laveste andele på 1-2% findes inden for transport (sætteskipper, fiskeskipper, vagtofficer osv.) og offentlig sikkerhed (politi, fængselsfunktionærer m.v.).

Figur 7.1
Indvandrere og efterkommere ved de korte videregående uddannelser fordelt efter fag, opgjort i 1999.

[Billede: Her ses figur 7.1, der viser indvandrere og efterkommere ved de korte videregående uddannelser fordelt efter fag, opgjort i 1999.]

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Mellemlange videregående uddannelser (MVU)

Det overordnede billede af de mellemlange videregående uddannelser i tabel 7.1 viser, at relativt flere studerende befinder sig her. Blandt den øvrige del af befolkningen går 11,7% på en mellemlang videregående uddannelse. Blandt indvandrerne går kun 2,9% her, skønt der er nogen variation mellem de forskellige indvandrergrupper. For efterkommerne går 8,5% her, hvor Polen, Pakistan men også Jugoslavien har relativt høje frekvenser på hhv. 13,3, 9,0 og 8,3%.

Faglige retninger på de mellemlange videregående uddannelser


Indvandrerne vælger teknisk og sundhedsfagligt på de mellemlange videregående uddannelser.
  

På det samlede MVU-område udgør indvandrernes/efterkommernes andel af den samlede elevbestand 5,5%. Dette er kun lidt under den andel, som gruppen udgør af de relevante ungdomsårgange.

Indvandrerne/efterkommerne er stærkt repræsenteret på det tekniske område, hvor deres andel af bestanden udgør ca. 12%. Også på sundhedsområdet ligger de over gennemsnittet med godt 6%.

De store uddannelser er her diplomingeniør- og sygeplejerskeuddannelserne.

På det meget store pædagogiske område med lærer- og pædagoguddannelserne har indvandrerne/ efterkommerne en andel på ca. 4%.

Figur 7.2
Indvandrere og efterkommere ved de mellemlange videregående uddannelser fordelt efter fag, opgjort i 1999.

[Billede: Her ses figur 7.2, der viser indvandrere og efterkommere ved de mellemlange videregående uddannelser fordelt efter fag, opgjort i 1999.]

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Lange videregående uddannelser (LVU)

Med hensyn til de lange videregående uddannelser er andelen blandt den øvrige befolkning på 13%. For indvandrerne er andelen af unge mellem 20 og 24 år, som er i gang med en LVU, 5,5%, og for efterkommerne er det 12,3%, hvilket bringer dem på niveau med den øvrige befolkning. For indvandrere fra traditionelle indvandringslande er andelen af unge, som er i gang med en LVU, størst blandt indvandrere fra Polen og Pakistan. Samme billede tegner sig for efterkommere fra de tilsvarende indvandringslande.

Faglige retninger på de lange videregående uddannelser


På LVU har indvandrerne/efterkommerne endnu engang sundhedsfag som den mest populære retning.
  

Ud af den samlede bestand på LVU udgør indvandrerne/efterkommerne godt 6%. På de sundhedsfaglige uddannelser med medicinstudiet som den største er andelen helt oppe på 13%. Til gengæld er der næsten ingen på naturvidenskab. De tekniske uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser og humaniora ligger omkring gennemsnittet på 6%.

Indvandrere og efterkommere fra nye indvandringslande

Figur 7.3
Indvandrere og efterkommere ved de lange videregående ud dannelser, fordelt efter fag, opgjort i 1999.

[Billede: Her ses figur 7.3, der viser indvandrere og efterkommere ved de lange videregående ud dannelser, fordelt efter fag, opgjort i 1999.]

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

I tabel 7.2 vises hvorledes indvandrerne fra forholdsvis nye lande fordeler sig på de videregående udannelser. Her er, som det ses fra de mere traditionelle indvandringslande, indbyrdes forskelle. Inden for de fleste grupper er uddannelsesfrekvenserne dog relativt lave. Kun fra lande som Iran og Vietnam er der forholdsvis flere 20-24-årige i gang med en videregående uddannelse. Fra Somalia og Libanon er der stort set ingen unge i gang med en videregående uddannelse.

Tabel 7.2
De 20-24-årige indvandrere fordelt efter igangværende videregående uddannelse, opgjort i 1999.

[Billede: Her ses tabel 7.2, der viser de 20-24-årige indvandrere fordelt efter igangværende videregående uddannelse, opgjort i 1999.]

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Inden for de enkelte uddannelsesniveauer er der mindre forskelle på de forskellige indvandrergrupper. Således følger forholdsvis færre studerende med baggrund fra Irak og Libanon mellemlange og lange videregående uddannelser end studerende fra Iran og Vietnam. De største grupper af indvandrere mellem 20- og 24 år udgøres af indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Libanon. Fra disse to lande følger flere 20-24-årige fra Bosnien-Hercegovina en videregående uddannelse end indvandrere fra Libanon.

Om der bagved de store forskelle, som eksisterer mellem de forskellige indvandrergrupper, ligger kulturelle eller sociale faktorer, er vanskeligt at vurdere. Det er dog vigtigt at fremhæve, at der er forskel på, om en person kommer fra Iran eller Irak, og så hvorvidt vedkommende uddanner sig eller ej. Men samtidig har mange indvandrere fra Iran befundet sig forholdsmæssigt længere i landet end personer fra Irak. Den tid, indvandrere har opholdt sig i landet kan altså i sig selv spille en væsentlig rolle.

 


Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 7 af 11
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top