9. Baggrundsfaktorer

Betydningen af baggrundsfaktorer behandles først for indvandrere og dernæst for efterkommere. Herefter betragtes begge grupper samlet. Opdelingen skyldes, at efterkommeres uddannelse fortrinsvis er erhvervet i Danmark, mens indvandrernes uddannelse jf. kapitel 3 er en kombination af uddannelse taget i Danmark og uddannelse taget i hjemlandet. Desuden er der forskellige forklaringer for de to grupper.

Såvel indvandreres som efterkommeres danske uddannelse er belyst ved at se på den højest fuldførte uddannelse taget i Danmark blandt 25-66-årige ³ .

Indvandrere og efterkommeres uddannelsesressourcer opdeles gennem hele analysen i 4 kategorier: Grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser.

De baggrundsfaktorer, der belyses, er for indvandrernes vedkommende køn, oprindelse, opholdstid og ankomstalder og for efterkommerne: køn og oprindelse. Der forsøges gennem hele analysen at trække paralleller til betydningen af baggrundsfaktorerne for den øvrige befolkning.

Indvandreres uddannelse

I tabellen nedenfor belyses betydningen af køn for indvandrere, og der sammenlignes med betydningen for den øvrige befolkning. Det ses af tabellen, at køn ikke kan forklare indvandreres uddannelsesniveau. Andelen på de forskellige uddannelsestrin er således stort set identisk for såvel mænd som kvinder. Af tallene for den øvrige befolkning fremgår det, at køn heller ikke for den øvrige befolkning er en afgørende forklaringsvariabel.

Tabel 9.1
De 25-66-årige indvandreres danske uddannelse opdelt på køn, opgjort pr. 1. januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

I den følgende tabel belyses betydningen af oprindelse. Oprindelse har selvsagt ikke betydning for den øvrige befolknings uddannelsesniveau. Tallene for den øvrige befolkning er blot medtaget som sammenligningsgrundlag. Oprindelsen er opdelt på to hovedgrupper: EU, Norden og Nordamerika og tredjelande. Opdelingen på køn fastholdes med henblik på at se, om oprindelse spiller forskelligt ind på hhv. mænd og kvinders uddannelsesadfærd.

Tabel 9.2
De 25-66-årige indvandreres danske uddannelse opdelt på oprindelsesland og køn pr. 1. januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Det ses af tabel 9.2, at oprindelse har betydning for indvandreres uddannelsesniveau uanset køn. Indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika er således tydeligt bedre uddannet end indvandrere fra tredjelande. Det ses bl.a., at andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er størst blandt indvandrere fra tredjelande. Tilsvarende er andelen med erhvervsfaglige og videregående uddannelser større blandt indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika end blandt indvandrere fra tredjelande.

I tabellen nedenfor undersøges, om indvandreres uddannelsesniveau har sammenhæng med den alder, de havde ved ankomsten til Danmark.

Tabel 9.3
De 25-66-årige indvandreres danske uddannelse opdelt på ankomstalder, opgjort pr. 1. januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Det ses, at ankomstalderen har stor betydning for indvandreres uddannelsesniveau. Jo yngre en indvandrer er ved ankomsten til Danmark, jo større er sandsynligheden for, at vedkommende har en højere uddannelse end grundskolen som sin højest fuldførte uddannelse. Det ses, at det særligt er indvandrere, som var 12 år eller derunder ved ankomsten til Danmark, som er forholdsvis veluddannede. Det er altså stort set uden betydning, hvor gammel man er ved ankomsten, hvis man er ældre end 13 år.

I tabel 9.4 undersøges det, om antallet af år, indvandrere har opholdt i sig Danmark, dvs. indvandreres opholdstid, har betydning for deres uddannelsesniveau. Analysen af opholdstid er opdelt på oprindelse.

Tabel 9.4
25-66-årige indvandreres danske uddannelse opdelt på oprindelsesland 1 og opholdstid, opgjort pr. 1. januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Analysen af opholdstid viser en sammenhæng mellem tid og uddannelsesniveau. Andelen af personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er lavere blandt indvandrere med en lang opholdstid en blandt indvandrere med en kort opholdstid. Det ses, at sammenhængen er stærkest for indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika. For alle indvandrere gælder dog, at effekten af opholdstid først for alvor viser sig efter mere en 10 års ophold i Danmark.

Efterkommeres danske uddannelse

Statistik på efterkommere skal tolkes med varsomhed, da gruppen stadig er meget lille. Sikre konklusioner om efterkommerne kan derfor ikke drages, før gruppen om en række år er større. Med dette forbehold in mente analyseres effekten af køn og oprindelse i det følgende for efterkommere.

Det ses af tabel 9.5, at køn ikke kan forklare efterkommernes uddannelsesniveau. Andelen af efterkommere på de forskellige uddannelsesniveauer er, ganske som for indvandrere, nogenlunde ens for de to køn.

Tabel 9.5
25-66-årige efterkommeres danske uddannelse opdelt på køn, opgjort pr. 1. januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Analysen af indvandrernes oprindelse viste en tydelig sammenhæng mellem oprindelse og uddannelsesniveau. Tabellen nedenfor viser, at denne sammenhæng ikke i samme grad kan genfindes for efterkommere.

Den øvrige befolkning er ganske vist stadig de bedst uddannede, men der er ikke store forskelle mellem efterkommere fra tredjelande og efterkommere fra EU, Norden og Nordamerika. Tabellen peger altså på, at oprindelse tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for efterkommere. Det er dog vigtigt at huske på, at tabellerne er baseret på meget få observationer, for nogen af grupperne under 10.

Tabel 9.6
25-66-årige efterkommeres danske uddannelse opdelt på oprindelsesland og køn, opgjort pr. 1. januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Betydningen af baggrundsfaktorer - opsamling

De foregående analyser af samspillet mellem udvalgte baggrundsfaktorer og indvandrernes og efterkommernes uddannelsesniveau giver et klart billede af, hvem der uddanner sig i højere grad og hvem der uddanner sig i mindre grad. Analysen af såvel indvandrere som efterkommere viste, at køn kun spiller en lille rolle. Mænd og kvinder med indvandrerbaggrund uddanner sig nogenlunde i samme omfang.

Til gengæld uddanner indvandrere med forskellig oprindelse sig forskelligt. Når der ses på den store indvandrergruppe, er oprindelse en væsentlig forklaringsvariabel. Indvandrere fra tredjelande uddanner sig mindre end indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika samt den øvrige befolkning.

Oprindelse er dog ikke det eneste, som kan forklare udlændinges uddannelsesniveau. Der ses en klar sammenhæng mellem ankomstalder og uddannelse, og det vises, at indvandrere med over 10 års ophold i Danmark er klart bedre uddannet end indvandrere med et kortere ophold. De to sidstnævnte konklusioner peger på, at de veluddannede findes blandt de indvandrere, som var unge ved ankomsten til Danmark og har boet her længe.

Tilsvarende viste analysen af efterkommerne, at der stort set ikke var forskel på efterkommere fra Norden, EU, Nordamerika samt tredjelande og den øvrige befolkning. Selvom antallet af efterkommere er beskedent, peger deres uddannelsesniveau sammenholdt med uddannelsesniveauet hos indvandrere med mere end 10 års opholdstid, på en vis uddannelsesmæssig mobilitet på tværs af forskellige oprindelseslande.

³ Igangværende uddannelse er ikke medtaget i dette kapitel, da frafald betyder, at analyser heraf ikke giver et retvisende billede af uddannelsesniveauet. Der fokuseres på de 25-66-årige, da en stor del af de unge under 25 år ikke har fuldført deres uddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 9 af 11
© Undervisningsministeriet 2001