    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Hele publikationen uden billeder
INDHOLDSFORTEGNELSE1. Overordnede resultater og metode 2. Ungdomsuddannelser 3. Overgangen til videregående uddannelser 4. Korte videregående uddannelser 5. Mellemlange videregående uddannelser 6. Lange videregående uddannelser 7. Ph.d.-studerende Forord
Indtil 1980 indsamlede ministeriet selv oplysninger. Siden er data kommet fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister, og de er blevet bearbejdet ved hjælp af Undervisningsministeriets statistikmodeller. Da ungdomsuddannelserne har en relativt høj gennemførelse, har opmærksomheden på dette område mest samlet sig om de videregående uddannelser, og særligt de lange videregående uddannelser. Denne publikation er ingen undtagelse. Den nye struktur med bachelor-kandidat-Ph.d. har givet store metodiske og analysemæssige problemer, men også en righoldig datamængde, som hermed præsenteres for første gang. Ikke alene er det muligt at se, hvor mange der falder fra på de enkelte studier og fagområder. Der er også tal for, hvor de går hen. Falder de helt ud af uddannelsessystemet, eller skifter de til en anden uddannelse på samme, højere eller lavere niveau? Publikationen lægger hovedvægten på det, der kan beskrives talmæssigt. At klarlægge årsagerne til de unges adfærd er en kompliceret proces, der vil kræve mere forskning. I de tilfælde, hvor evalueringer eller lignende kan give i det mindste rudimentære forklaringskategorier er disse bidrag nævnt kortfattet. Den historiske dimension må ikke glemmes. Ofte antages det, at frafald er et særligt nyt krisetegn i uddannelsessystemet. På de lange videregående uddannelser har der imidlertid altid været stort frafald. Allerede i middelalderen faldt mange af de teologistuderende på Københavns Universitet fra og endte som degne. Det kunne dengang som i dag være et samfundsmæssigt tab og en personlig katastrofe for den enkelte. Men det kunne også være en søgeproces henimod at finde den rigtige hylde i livet. Mens det for 100 år siden kun var et par procent, der gik i gang med en videregående uddannelse, er det nu 40%. Mens udfordringen er den samme for den enkelte, har de studerendes adfærd således nu større samfundsmæssige effekter end nogensinde før. Når hver enkelt studerende i gennemsnit tilbringer 16 år under uddannelse mod 8 år ved sidste århundredeskift, er det ekstra nødvendigt et skabe det nødvendige talgrundlag for uddannelsesadfærden. Selvom der i denne publikation er medtaget flest tal for de lange videregående uddannelser, er alle de øvrige niveauer også medtaget. Mens der faktisk på de lange videregående uddannelser er en svagt positiv tendens i fuldførelsesmønstrene, er det gået modsat på KVU og MVU, og også ungdomsuddannelserne har haft konstant frafald. Det er i nogen grad masseuddannelsessystemets pris, men også en tendens, som både uddannelsespolitiske beslutningstagere, administratorer, lærere og elever forsøger at forstå og finde løsninger på. Publikationen indeholder en relativt kortfattet 1. del, der giver et overblik over studieforløbene. 2. del giver de specielt interesserede et detaljeret talmateriale, særligt for de videregående uddannelser. De læsere, der vil vide noget om fx. et lille fag på en enkelt institution, vil lede forgæves. Alene det nationale niveau behandles. 1. Overordnede resultater og metode
1.1 Historisk perspektiv og overblik I de sidste 40 år har det danske uddannelsessystem udviklet sig fra et elitepræget system til et masseuddannelsessystem. Allerede i sidste århundrede fik indførelsen af 7 års undervisningspligt udryddet analfabetismen. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev mellemskolen og realskolen udbygget, så en stærkt stigende andel fik 9-10 års skolegang. Mens gymnasiet stadig var forbeholdt en meget lille gruppe, voksede gruppen med en lærlingeuddannelse. Denne gruppe af faglærte håndværkere og kontorfolk fik deres teoretiske uddannelse på de tekniske skoler og handelsskoler, oftest som aftenskoleundervisning. Fra slutningen af 1950'erne startede uddannelseseksplosionen for alvor. Lærlingeloven fra 1956 gav yderligere ekspansion i erhvervsuddannelsessystemet, og også gymnasieuddannelserne oplevede en utrolig stigning. Endnu i 1960 var det kun ca. 7% af en ungdomsårgang, der gik i 1. g. Nu er denne andel oppe på ca. 30%, samtidig med at de andre gymnasiale uddannelser, hf, hhx og htx, er vokset. Den samlede andel af en ungdomsårgang, der i dag starter på en gymnasial uddannelse er på 53%. Ungdomsuddannelser Ca. 85% af de unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse, gennemfører den. Dette har været nogenlunde konstant gennem de sidste 20 år. Fuldførelsesprocenten ved de erhvervsgymnasiale uddannelser er imidlertid faldet til under det almengymnasiale niveau. Fuldførelsesniveauet for de erhvervsfaglige uddannelser har for skoleperiodernes vedkommende været svingende, mens hovedforløbene med praktikperioder har vist en lidt stigende tendens. I de første mange år efter uddannelseseksplosionens start faldt fuldførelsesprocenterne betydeligt inden for de lange videregående uddannelser, særligt inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Indførelsen af adgangsregulering på universitetsuddannelserne i 1977 betød en stigning i fuldførelsesprocenten på en række uddannelser. Det klassiske eksempel er lægeuddannelsen, hvor fuldførelsen blev fordoblet fra ca. 40 til 75%. Fuldførelsesprocenterne forblev dog meget lave på mange humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser. Den samlede gennemførelsesprocent lå nogenlunde stabilt på omkring 75% fra begyndelsen af 1980'erne til midten af 1990'erne. I dag fuldfører lidt mere end 82% af de personer, der påbegynder en videregående uddannelse. På de korte og mellemlange videregående uddannelser er gennemførelsesprocenten faldet en smule gennem de sidste 20 år. Korte og mellemlange videregående uddannelser I første halvdel af 1980'erne var den gennemsnitlige gennemførelsesprocent på de korte videregående uddannelser (KVU) ca. 77%, mens den i sidste halvdel af 1990'erne var faldet til ca. 71%. Også for de mellemlange videregående uddannelser (MVU) var den gennemsnitlige gennemførelsesprocent i første halvdel af 1980'erne ca. 77%, og der var ca. 71% i sidste halvdel af 1990'erne. Sygeplejersker og lærere er nu nede på et niveau på ca. 75% fuldførelse, hvor de tidligere har ligget på mellem 80 og 90%. Enkelte mellemlange videregående uddannelser såsom pædagog, journalist og terapeutuddannelserne har en fuldførelse på over 80%. Lange videregående uddannelser Selvom optaget nu igen er blevet friere på næsten alle uddannelser, er fuldførelsesniveauet på LVU-uddannelserne faktisk steget i de sidste 10 år. En af årsagerne til den højere fuldførelse er, at institutionerne gør en større indsats for at informere og vejlede de studerende under deres studieforløb. På de lange videregående uddannelser er det vanskeligt at følge gennemførelsesprocenten gennem de sidste 20 år på grund af omlægningen af studiestrukturen til den såkaldte 3-2-3 struktur med bachelorniveau, kandidatniveau og ph.d.-niveau. I dag fuldfører kun godt halvdelen på bachelorniveau. Imidlertid skifter hele 40% studium, så kun 10% helt forlader uddannelsessystemet efter første studium. Særligt de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser har en høj andel af studieskiftere. For kandidatniveauet lå fuldførelsen på 48% i første halvdel af 1980'erne, mens den var steget til 70% i sidste halvdel af 1980'erne. Af de studerende, der i dag optages på kandidatniveau, gennemfører over 70%. Studieskift Den måske vigtigste konklusion i forhold til det, man normalt kalder frafaldsproblematikken, er, at der i høj grad er tale om en studieskiftsproblematik. Den andel af studerende ved videregående uddannelser, der forlader uddannelsessystemet helt, er nu nede på ca. 17%. Til gengæld er der på mange uddannelser en meget høj studieskiftsfrekvens, om end studieskifterne ofte bliver inden for det samme fagområde. Dette er udtryk for, at mange finder den rigtige hylde efter flere forsøg. Men de mange studieskift giver også et ekstraordinært tidsforbrug både for samfundet og den enkelte. Det skal fremhæves, at selvom den andel, der forlader uddannelsessystemet, for de fleste uddannelser ligger på under 10%, så er den samlede andel noget højere. En del af studieskifterne vil nemlig heller ikke fuldføre det studium, der følger efter det første. De mange studieskiftere bevirker, at flere uddannelser blandt studiestarterne har en høj andel af studerende, der både er ældre og mere studieerfarne. Dette gælder bl.a. for lærerseminarierne. Forløbsundersøgelser fra Danmarks Statistik og modelberegninger fra Undervisningsministeriet viser dog, at sandsynligheden for, at en studiestarter på de videregående uddannelser vil fuldføre enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er over 80%. Regnes studieskifterne til det erhvervsfaglige niveau med, er fuldførelsen på næsten 85%. En forløbsundersøgelse for personer med en almengymnasial uddannelse (jf. "Den hvide hue - 10 år efter") viste, at 10 år efter, at huen var sat på, havde 88% papir på én eller anden uddannelse. 1.2 Beskrivelse af de anvendte data og metoderDe data, der ligger til grund for Undervisningsministeriets udgivelser om aktiviteten i uddannelsessystemet stammer hovedsagelig fra det integrerede elevregister, INTE. INTE er et personnummerbaseret register, som Danmarks Statistik fører på baggrund af periodeindberetninger fra de danske uddannelsesinstitutioner, og som omfatter næsten alle uddannelser fra 8. klasse til ph.d.niveau. Nøgletal for studieadfærd kan beregnes på to måder, nemlig i forløbsundersøgelser eller ved tværsnitsberegninger. Forløbsundersøgelser Ved forløbsundersøgelser følges en udgangspopulation, ofte en studieårgang, i en årrække, mens hændelser som frafald, fuldførelser o.l. på én eller flere uddannelser registreres. Gennemførselsprocenten/ fuldførelsesprocenten på en given uddannelse kan i en forløbsundersøgelse findes som den andel, der blandt dem, der har påbegyndt uddannelsen, ender med at fuldføre den. På lignende vis beregnes andre nøgletal. Tværsnitsberegninger I rapporter fra Undervisningsministeriet beskrives studieadfærden og -vilkårene i uddannelsessystemet oftest ved såkaldte tværsnitsberegninger. Tværsnitsberegningerne anvender som input alle bevægelser i uddannelsessystemet i løbet af et tværsnitsår (1.10. – 30.9.). Fx beregnes en uddannelses gennemsnitlige fuldførelsesstid i et tværsnitsår som gennemsnittet af studietider hos dem, der i tværsnitsåret fuldfører uddannelsen. Og fuldførelsesprocenterne beregnes som summen af de betingede sandsynligheder for at gennemføre uddannelsen efter 1, 2, 3 … osv. måneder eller kvartaler. Modsat hvad der er tilfældet i forløbsundersøgelser, beregnes de tværsnitsbaserede nøgletal på denne måde ved at sammenstykke frekvenser for at fuldføre, afbryde eller fortsætte for studerende med forskellige studietider bag sig. Input til nøgletalsberegningerne stammer således fra samtlige studieårgange, der i løbet af tværsnitsåret er i gang med uddannelsen. Fordelen ved tværsnitsberegninger er, at de er udtryk for adfærden i et enkelt, gerne aktuelt år og ikke som ved forløbsundersøgelser for adfærden gennem en årrække. I det følgende vil begreberne fuldførelse og gennemførelse blive brugt med samme betydning. Endvidere skelnes der ikke mellem begreberne frafald, afbrud og ophør. Ordvalg 1.3 Fra ungdomsuddannelse til ph.d. – kort fortaltDe tabeller, der i det følgende vil blive præsenteret, viser fuldførelsesprocenter og afbrudsprocenter opdelt på henholdsvis studieskiftere og den andel, der helt forlader uddannelsessystemet, uden at afslutte deres påbegyndte uddannelse. Det er et meget varieret billede, der tegner sig. Et klart resultat er dog, at for de uddannelser, hvor frafaldet er særligt stort, er det især studieskifterne, der vejer tungt. Derfor vises der endvidere overordnede oversigter over studieskifternes bevægelser mellem fagområder og niveauer. I publikationens anden del vil tabeller over bl.a. tilgang til uddannelserne, gennemsnitlig fuldførelsestid og overgang mellem de enkelte uddannelser blive præsenteret. 1.3.1 UngdomsuddannelserGenerelt ligger ungdomsuddannelsernes fuldførelsesgrad omkring 85%, mens hf, studenterkursus, htx og landtransportfagene skiller sig ud ved en del lavere grad af fuldførelse. Ved de gymnasiale og de erhvervsgymnasiale uddannelser er langt størstedelen af frafaldet udtryk for studieskift. I modsætning hertil er der ved en del af de erhvervsfaglige uddannelser flere studerende, der forlader uddannelsessystemet, end der er studieskiftere. Tabel 1.1Ungdomsuddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 1.3.2 De korte videregående uddannelserPå de korte videregående uddannelser har de studerende ved mer kantile og tekniske uddannelser en fuldførelsesprocent, der svinger mellem 70 og 80%. Uddannelserne inden for det merkantile-, fø- devare- og IT-området kan tilskrive en stor del af deres frafald studieskift, mens der for de øvrige områder, der her er opgjort, er tale om en forholdsmæssigt stor andel, der helt forlader uddannel sessystemet. Transportuddannelserne oplever et frafald på hele 38%, hvoraf størstedelen forlader uddannelsessystemet. Tabel 1.2Korte videregående uddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 1.3.3 De mellemlange videregående uddannelserDe mellemlange videregående uddannelser har generelt høje fuldførelsesprocenter, svingende mellem 70 og 85%. Ved enkelte meget populære uddannelser fuldfører ekstraordinært mange studerende, blandt disse topper journalistuddannelsen med en gennemførelsesgrad på 99%. Næsten 90% af de pædagogstuderende fuldfører, mens folkeskolelæreruddannelsen har en fuldførelsesprocent på lidt over 75%. For de fleste mellemlange uddannelsers vedkommende vejer studieskifterne tungt, når frafaldet opgøres. Tabel 1.3Mellemlange videregående uddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 1.3.4 De lange videregående uddannelserBacheloruddannelsernes fuldførelsesgrad svinger fra 44% (er-hvervssprog) til 80% (landbrugsvidenskab). Andelen af studieskiftere i sprogfagene og i de naturvidenskabelige fag udgør ofte over 40% af de studerende. På kandidatuddannelserne er fuldførelsesprocenten for næsten alle grupper over 70%. Fuldførelsen måles her i forhold til starten på kandidatoverbygningen. Blandt de ophørte kandidatstuderende er der en overvægt af studerende, der forlader uddannelsessystemet frem for at skifte til et andet studium. Tabel 1.4Bacheloruddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 1.5Kandidatuddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 1.6Udelte kandidatuddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 1.3.5 Bachelorernes overgangsmønsterEfterfølgende tabel giver et overblik over, hvor stor en andel af de afsluttede bachelorer, der fortsætter på kandidatniveau enten på den direkte tilhørende overbygningsuddannelse eller en anden, og hvor stor en andel, der forlader uddannelsessystemet. Både de naturvidenskabelige, de humanistiske og de samfundsvi-denskabelige bachelorer har typisk en overgangsfrekvens på 70-80. De erhvervssproglige bachelorer er den gruppe, som sender flest ud på arbejdsmarkedet efter afsluttet bacheloruddannelse, ca. 28%. For de erhvervsøkonomiske bachelorer er det en bemærkel-sesværdig lille andel på 6%, der går direkte ud på arbejdsmarkedet, mens det er tilfældet for 17% af de økonomistuderende. Tabel 1.7De færdige bachelorers fordeling på tilhørende kandidatuddannelse, øvrige uddannelser og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 1.3.6 StudieskiftSom det fremgår af de forudgående tabeller, skyldes en stor del af frafaldet studieskift. Her præsenteres 3 tabeller, der viser, hvordan studieskifterne fra de videregående uddannelser fordeler sig i for hold til fagområder og niveauer i uddannelsessystemet. Fra fagområde til fagområde Det bemærkes, at hele 41% af studieskifterne fra HUM skifter til et andet HUM-fag. På SUND-området går 31% af studieskifterne ned på erhvervsfagligt niveau, hvor de særligt koncentrerer sig om sosu-uddannelserne. De andele, der skifter til områder, der fagligt ligger relativt fjernt fra det studium, de har afbrudt, er relativt små Kun 5% af tek/nat afbryderne går til HUM, og kun 3% af de tid ligere HUM-studerende går til tek/nat. Tabel 1.8 viser kun studieskiftere, og de studerende, der helt for lader uddannelsessystemet, er dermed ikke inkluderede. Tabel 1.8Procentvis fordeling af studieskiftere fra de videregående uddannelser opdelt på fagområder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Fra hovedgruppe til hovedgruppe Tabellen viser, hvordan de studerende, der har afbrudt deres uddannelse, fordeler sig på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet, samt hvor mange der forlader uddannelsessystemet. Tabel 1.9Procentvis fordeling af de afbrudte fra de videregående ud dannelser opdelt på niveauer, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Fra hovedgruppe til niveau Nedenstående tabel viser, hvilket niveau de, der har afbrudt deres studium, befinder sig på efter studieskiftet. Det bemærkes, at de største grupper af studieskiftere går til en uddannelse, der befinder sig på et lavere niveau end den uddannelse, de har afbrudt. Tabel 1.10Procentvis fordeling af de afbrudte fra videregående uddannelser opdelt på lavere, samme eller højere uddannelsesniveau, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 1.3.7 Ph.d.De ph.d.- studerende, der påbegyndte deres ph.d.- studium i henholdsvis 1993 og 1994 er nedenfor opgjort ved deres nuværende studiestatus. Frafaldet inden for humaniora og samfundsfag er højt sammenholdt med de øvrige fagområder. Således udgør andelen af de humanister, der er ophørt uden en ph.d. grad 28% af 1993- årgangen og 33% af 1994- årgangen. For de samfundsfaglige ph.d. studerendes vedkommende udgør de ophørte henholdsvis 29% og 19% af årgangene. Til sammenligning hermed har uddannelsesområderne Sundhed, Jord/Vet og Tek en frafaldsprocent på mellem 6 og 8%, mens de naturvidenskabelige ph.d.-studerende placerer sig i midten. Tabel 1.11Studiestatus for de 925 studerende, der blev indskrevet som ph.d. studerende i 1993
Kilde: Forskerakademiet, 2000. Tabel 1.12Studiestatus for de 1.112 studerende, der blev indskrevet som ph.d. studerende i 1994
Kilde: Forskerakademiet, 2000. 2. Ungdomsuddannelser
2.1 Gymnasiale uddannelserNår man ser på udviklingen i tilgangen til ungdomsuddannelserne må man samtidig forholde denne til udviklingen i ungdomsårgangenes størrelse. I 1980 bestod gruppen af 15-19 årige af ca. 400.000 personer, mens antallet af 15-19 årige i 1998 var faldet til ca. 288.000. Tilgangen til de almengymnasiale uddannelser har været nogenlunde stabil i perioden. Det matematiske gymnasium har oplevet en tilbagegang, der kan skyldes både de små årgange og de voksende erhvervsgymnasiale uddannelser. Tilgangen til den flerårige hhx har været svingende, mens 1-årig hhx og htx er vokset støt. Tabel 2.1Tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Både det sproglige og det matematiske gymnasium har haft svagt stigende gennemførelsesprocenter i løbet af de sidste 20 år, og i slutningen af 1990'erne fuldfører ca. 88%. Hf og studenterkursus har ligeledes oplevet en stigende grad af fuldførelse, men studenterkursisterne har fortsat en lav fuldførelse på kun 63,52% i 1995 –98. På det erhvervsgymnasiale område har gennemførelsesprocenterne gennemgået større udsving. Ved 1-årig og flerårig Hhx har fuldførelsesprocenten i perioden svinget mellem ca. 75 og 90%, mens færre af de studerende ved Htx fuldfører deres ungdomsuddannelse. Tabel 2.2Gennemførelsesprocenter for gymnasiale ungdomsuddannelser beregnet som 5-års gennemsnit, 1980- 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 2.2 Erhvervsfaglige uddannelserIndenfor uddannelserne med skoleperioder kan der ses en tilbagegang for handel og kontoruddannelserne, mens de tekniske uddannelser har haft en voksende tilgang. På de erhvervsfaglige hovedforløb har både handels-, kontor- og industrifagene oplevet svingninger og moderate fald i tilgangen. Tilgengæld har servicefagene, jordbrugsfagene og landtransportfa-gene haft en stabilt stigende tilgang af elever. Tabel 2.3Tilgang til de erhvervsfaglige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Med hensyn til skoleperioderne er gennemførelsesprocenten for 2. skoleperiode inden for handel og kontor faldet til 82%. På teknikområdet har der derimod været en stigning i gennemfø-relsesprocenten på 2. skoleperiode til over 90%. På de erhvervsfaglige hovedforløb ligger fuldførelsesgraden relativt stabilt med ca. 90% på handelsområdet, industrifag samt byggeog anlæg. Kun kontoruddannelserne og servicefagene er faldet til et niveau på under 80%. Tabel 2.4Gennemførelsesprocenter for erhvervsfaglige uddannelser, beregnet som 5-års gennemsnit, 1980-1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 3. Overgangen til de videregående uddannelser
3.1 OvergangsmønsterI dette kapitel vil overgangen fra de gymnasiale uddannelser til resten af uddannelsessystemet blive beskrevet. Ca. halvdelen af de matematiske studenter går i gang med en kandidatuddannelse. Af de sproglige studenter går lidt mere end 1/3 i gang med en kandidatuddannelse, mens under 20% af personer, der har bestået hf og flerårig hhx, går i gang med en kandidatuddannelse. Over 40% af hf'erne begynder på en mellemlang videregående uddannelse mod 28% af de sproglige og 23% af de matematiske studenter. Næsten halvdelen af hhx'erne går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Af htx'erne går ca. 70% i gang med en videregående uddannelse. Tabel 3.1Overgang fra matematisk gymnasium for udvalgte år
1) I kandidatuddannelser er grund-, basis- og bacheloruddannelser indregnet. Tabel 3.2Overgang fra sprogligt gymnasium for udvalgte år
1) I kandidatuddannelser er grund-, basis- og bacheloruddannelser indregnet. Tabel 3.3Overgang fra hf for udvalgte år
1) I kandidatuddannelser er grund-, basis- og bacheloruddannelser indregnet. Tabel 3.4Overgang fra flerårig hhx for udvalgte år
1) I kandidatuddannelser er grund-, basis- og bacheloruddannelser her
indregnet. Tabel 3.5Overgang fra htx for udvalgte år
1) I kandidatuddannelser er grund-, basis- og bacheloruddannelser indregnet. 3.2 Overgang til specifikke uddannelserNedenstående tabeller illustrerer overgangen fra ungdomsuddannelserne til et udvalg af specifikke videregående uddannelser. En del matematiske studenter påbegynder typisk lange videregående uddannelser med et naturvidenskabeligt islæt, mens en del sproglige studenter påbegynder tilsvarende lange humanistisk inspirerede uddannelser. 3.2.1 De almengymnasiale uddannelserEn del af dem, der har en af de tre almengymnasiale ungdomsuddannelser bag sig (sprogligt gymnasium, matematisk gymnasium og hf) går i gang med en af de store mellemlange videregående uddannelser. Flere hf'ere end studenter påbegynder en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 3.6Overgang fra matematisk gymnasium, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 3.7Overgang fra sprogligt gymnasium, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 3.8Overgang fra hf, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 3.2.2 De erhvervsgymnasiale uddannelserStore andele af eleverne fra de tre store erhvervsgymnasiale uddannelser påbegynder erhvervsfaglige uddannelser (særligt hhx'ere). De merkantile videregående uddannelser tiltrækker ligeledes en del af hhx'erne. De naturvidenskabelige uddannelser aftager en stor del af eleverne fra htx. Tabel 3.9Overgang fra flerårig hhx, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 3.10Overgang fra 1-årig hhx,1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 3.11Overgang fra htx, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4. Korte videregående uddannelser
Under de korte videregående uddannelser behandles her især de merkantile og tekniske uddannelser. Gennemførelsesprocenterne for begge områder er på lidt under 80%. Blandt de øvrige korte videregående uddannelser har IT-uddannelserne relativt lave gennemførelsesprocenter på mellem 50% og 60%. Tabel 4.1Gennemførelsesprocenter for korte videregående uddannelser, beregnet som 5-års gennemsnit og som indekstal i perioden 1980-1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.1 Tekniske uddannelserDe tekniske uddannelser omfatter en lang række uddannelser, hvoraf de største er datamatikeruddannelsen, maskinteknikeruddannelsen samt byggeteknikeruddannelsen. 4.1.1 Tilgang til uddannelsenTilgangen til disse tekniske uddannelser er næsten blevet fordoblet i perioden 1980-1998, men antallet af studerende har dog i perioden været noget højere, end det er nu. Størstedelen af tilgangen udgøres af de 20-29-årige. Tabel 4.2Aldersfordelt tilgang til de tekniske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.1.2 TilgangsmønsterCa. 2/3 af de optagne elever har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Kun 8% af de elever, der påbegynder en teknisk uddannelse, kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. Tabel 4.3Tilgang til de tekniske uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.1.3 VentetiderVentetiderne fra en bestået ungdomsuddannelse til de tekniske uddannelser er lange, men meget varierende. Dog er ventetiden kortest for personer med htx og 1-årig hhx. Tabel 4.4Ventetid fra ungdomsuddannelse til teknisk uddannelse, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning 4.1.4 GennemførelsesprocenterGennemførelsesprocenterne for de tekniske uddannelser har ligget meget konstant på omkring 80% gennem de sidste 20 år. Kvindernes gennemførelsesprocenter ligger generelt lidt højere end mændenes, samtidig med at kvindernes gennemsnitlige fuldførelsestid også ligger højere end mændenes. Tabel 4.5Gennemførelsesprocenter for de tekniske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 4.6Gennemsnitlige fuldførelsestider for de tekniske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.1.5 Afgangsmønster82% af de studerende fuldfører deres uddannelse på normeret tid (2 år). De studerende, der afbryder deres uddannelse, gør det typisk inden for de to første år (91,2%). Tabel 4.7Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved tekniske uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Ca. ¾ af de personer, der fuldfører en teknisk uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet. Den resterende del vælger at fortsætte i uddannelsessystemet, hovedsageligt på en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Næsten halvdelen af de personer, der vælger at fortsætte i uddannelsessystemet efter fuldført teknisk uddannelse, påbegynder bygningskonstruktøruddannelsen. Størstedelen af dem, der afbryder, går ikke i gang med en anden uddannelse. Blandt dem, der fortsætter i uddannelsessystemet efter en afbrudt teknisk uddannelse, er skoleforløb mv. og korte videregående uddannelser de mest populære alternativer. Tabel 4.8Overgangsmønster for studerende, der fuldførte eller afbrød en teknisk uddannelse, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.2 Merkantile uddannelserDet merkantile område dækker over en lang række uddannelser, hvor de største er markedsøkonom- og eksportteknikeruddannelserne. 4.2.1 Tilgang til uddannelsenDet samlede optag har siden 1980 været kraftigt stigende og lå i 1998 på ca. 2.500. Tabel 4.10Aldersfordelt tilgang til de merkantile uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.2.2 TilgangsmønsterPersoner, der har bestået en ungdomsuddannelse, udgør mere end halvdelen af de optagne på de merkantile uddannelser. Dette er en markant forskel i forhold til de tekniske uddannelser. Tabel 4.11Tilgang til de merkantile uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.2.3 VentetiderOgså ventetiderne inden optagelse på en merkantil videregående uddannelse varierer meget. Men generelt venter de studerende kortere tid end ved de tekniske uddannelser. Tabel 4.12Ventetid fra ungdomsuddannelse til en merkantil uddannelse, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.2.4 GennemførelsesprocenterDer har været kraftige udsving i gennemførelsesprocenterne for de merkantile uddannelser gennem de sidste 20 år. Gennemførelsesprocenten lå i 1998 på 76,9%. De gennemsnitlige fuldførelsestider har i perioden fra 1980 til 1998 været svagt stigende. Tabel 4.13Gennemførelsesprocenter for de merkantile uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning Tabel 4.14Gennemsnitlige fuldførelsestider for de merkantile uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 4.2.5 AfgangsmønsterStørstedelen af de studerende fuldfører inden for de tre første år (94,3%). Stort set alle, der afbryder, gør det inden for de to første år (94,3%). Tabel 4.15Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved de merkantile uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Ca. 2/3 af de personer, der fuldfører en merkantil uddannelse, går ud på arbejdsmarkedet. En stor gruppe vælger at fortsætte til en mellemlang videregående uddannelse. Over 1/3 af de afbrudte fra de merkantile uddannelser forlader uddannelsessystemet. De, der vælger at skifte til en anden uddannelse, orienterer sig både mod de erhvervsfaglige og de mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelserne. Tabel 4.16Overgangsmønster for elever, der fuldførte eller afbrød en merkantil uddannelse, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
5. Mellemlange videregående uddannelser
Overordnet om de mellemlange videregående uddannelser (MVU) På de mellemlange videregående uddannelser ligger gennemførelsesprocenterne for pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, journalister og socialrådgivere på mellem 80% og 90%. Folkeskolelærernes gennemførelsesprocenter ligger mellem 75% og 80%, mens diplomingeniørernes er faldet fra ca. 75% til ca. 62%. Tabel 5.1Gennemførelsesprocenter for mellemlange videregående uddannelser, beregnet som 5-års gennemsnit og som indekstal i perioden 1980-1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.1 Folkeskolelæreruddannelsen5.1.1 Tilgang til uddannelsenEfter et fald fra 1980 til 1985 er tilgangen til folkeskolelæreruddannelsen vokset støt. I 1998 startede over 4.000 nye studerende hvoraf ca. 1/3 var over 24 år. Tabel 5.2Aldersfordelt tilgang til folkeskolelæreruddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.1.2 TilgangsmønsterStørstedelen af de personer, som bliver optaget på folkeskolelæreruddannelsen, har udelukkende en ungdomsuddannelse bag sig. Bemærkelsesværdigt er det dog, at ca. 22% af de optagne enten har afbrudt eller fuldført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 12% af de optagne i 1998 havde enten afbrudt eller fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 5.3Tilgang til folkeskolelæreruddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.1.3 VentetidDen gennemsnitlige ventetid mellem en afsluttet ungdomsuddannelse og folkeskolelæreruddannelsen er meget lang. Halvdelen af de optagne med studentereksamen, hf eller htx har to år mellem den adgangsgivende eksamen og optagelsen på læreruddannelsen. Tabel 5.4Gennemsnitlig ventetid og medianventetid fra de gymnasiale uddannelser til folkeskolelæreruddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.1.4 GennemførelsesprocenterDen samlede gennemførelsesprocent på læreruddannelsen har siden 1980 været svagt faldende. Kvindernes gennemførelsesprocent ligger noget højere end mændenes. Tabel 5.5Gennemførelsesprocenter for folkeskolelæreruddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 5.6Gennemsnitlig gennemførelsestid for folkeskolelæreruddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.1.5 AfgangCa. 2/3 af de studerende fuldfører deres uddannelse på normeret tid, dvs. på fire år. Ca. 2/3 af de studerende, der afbryder studiet, gør det inden for de to første år. Tabel 5.7Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved læreruddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.1.6 OvergangsmønsterLidt mindre end 2/3 af dem, der afbryder læreruddannelsen, fort-sætter i uddannelsessystemet. 1/3 af de studerende, der afbryder, påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, mens ca. 15% går i gang med en bacheloruddannelse. Ca. 13% af de studerende, der har fuldført en folkeskolelæreruddannelse, fortsætter i uddannelsessystemet. Størstedelen af disse fortsætter på en kandidatuddannelse. Tabel 5.8Overgangsmønster for studerende, der fuldførte eller afbrød en folkeskolelæreruddannelse, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.2 Pædagoguddannelsen5.2.1 Tilgang til uddannelsenAntallet af tilkomne studerende ved pædagoguddannelsen er næsten fordoblet siden 1980. Den største stigning er sket blandt de studerende over 24 år. Tabel 5.9Aldersfordelt tilgang til pædagoguddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.2.2 TilgangsmønsterDe optagne på pædagoguddannelsen har meget forskellig baggrund. Næsten 40% har en ungdomsuddannelse, mens lidt mere end 1/4 har en erhvervsfaglig uddannelse som baggrund. Tabel 5.10Tilgang til pædagoguddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.2.3 VentetidDen gennemsnitlige ventetid fra ungdomsuddannelse og optagelse på pædagoguddannelsen er mellem 35 og 40 måneder. Tabel 5.11Gennemsnitlig ventetid og medianventetid fra de gymnasiale uddannelser til pædagoguddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.2.4 GennemførelsesprocenterGennemførelsesprocenterne har svinget en del i løbet af de sidste 20 år, men i 1998 er den meget høj, nemlig ca. 90%. Tabel 5.12Gennemførelsesprocenter for pædagoguddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 5.13Gennemsnitlig fuldførelsestid på pædagoguddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.2.5 AfgangDe fleste pædagogstuderende bliver færdige på normeret studietid, og de får arbejde efter studietiden. De studerende, der afbryder uddannelsen, gør det typisk i begyndelsen af forløbet. Hele 60% af de pædagogstuderende der afbryder, forlader uddannelsessystemet. Hver sjette pædagogstuderende, der afbryder uddannelsen, går i gang med en mellemlang videregående uddannelse, mens de erhvervsfaglige uddannelser tiltrækker 10%. Tabel 5.14Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved pædagoguddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 5.15Overgangsmønster for fuldførte og afbrudte studerende ved pædagoguddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.3 Sygeplejerskeuddannelsen5.3.1 Tilgang til uddannelsenTilgangen til sygeplejerskeuddannelsen har været stabilt stigende i perioden, og i 1998 startede ca. 3.000 på studiet. Tabel 5.16Aldersfordelt tilgang til sygeplejerskeuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.3.2 TilgangstavleCa. 2/3 af de optagne på sygeplejerskeuddannelsen har en ungdomsuddannelse bag sig. Hver femte har været optaget på en er-hvervsfaglig uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse inden sygeplejerskeuddannelsen. Tabel 5.17Tilgang til sygeplejerskeuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.3.3 VentetidVentetiden mellem en ungdomsuddannelse og optagelsen på sygeplejerskeuddannelsen er i gennemsnit ca. to år. Dette er stort set konstant for alle ungdomsuddannelser. Tabel 5.18Gennemsnitlig ventetid og medianventetid fra ungdomsuddannelser til sygeplejerskeuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.3.4 GennemførelsesprocenterGennemførelsesprocenten er faldet stødt og kraftigt fra 1980 til 1998. I 1980 gennemførte ca. 85% uddannelsen, mens det i 1998 kun var ca. 60%, der fuldførte. Det er især de mandlige studerende, hvis gennemførelsesprocent er faldet. Tabel 5.19Gennemførelsesprocenter for sygeplejerskestuderende
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tabel 5.20Gennemsnitlige fuldførelsestider i måneder for sygeplejerskestuderende
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 5.3.5 AfgangsmønsterCa. tre ud af dem, der gennemfører, færdiggør sygeplejerskeuddannelsen på normeret tid, og ca. 80% af dem, der afbryder uddannelsen, gør det inden for de første to år. Over 1/4 af dem, der afbryder uddannelsen, går i gang med en anden mellemlang videregående uddannelse. En stor del bliver optaget på pædagoguddannelsen. Næsten 20% af dem, der afbryder uddannelsen, går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Inden for dette område er det specielt social- og sundhedsuddannelserne, som bl.a. tiltrækker sygeplejerskestuderende, der afbryder uddannelsen. Tabel 5.21Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for sygeplejerskestuderende, 1997
Bemærk at tabellen viser tal for 1997. Tabel 5.22Overgangsmønster for sygeplejerskestuderende, der enten fuldførte eller afbrød deres studium, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
6. De lange videregående uddannelser
6.1 IndledningDer er i det følgende udvalgt ni uddannelser, nemlig de almene sproguddannelser, uddannelserne i erhvervssprog, psykologi, teologi, humaniora, økonomi, HA/Cand.merc., jura og lægeuddannelsen. Uddannelserne undersøges med det formål at besvare spørgsmålene:
6.2 ResuméFuldførelse Studieadfærden på de lange videregående uddannelser er kendetegnet ved, at fuldførelsesprocenten på kandidatdelen generelt ligger over 70%, mens kun omkring halvdelen af de studerende på bacheloruddannelserne fuldfører. Forklaringen på dette er, at bestemte grupper blandt specielt de humanistiske og naturvidenskabelige fag trækker gennemsnittet ned. Gennemførelsesprocenterne på bachelordelen er generelt faldende, mens gennemførelsesprocenterne på kandidatdelen er stigende. Studieskift En væsentlig del af frafaldet skyldes studieskiftere. Andelen af studerende, der helt forlader uddannelsessystemet, udgør under 10%. Tilgangs- og afgangstabellerne viser, at studieskifterne ofte bevæger sig inden for det samme fagområde. Eksempelvis er der en stor indbyrdes trafik af studieskiftere de humanistiske fag imellem. Visse mellemlange videregående uddannelser, specielt folkeskolelæreruddannelsen, vælges dog også blandt studerende der har afbrudt en humanistisk universitetsuddannelse. Andelen, der forlader uddannelsessystemet Den procentdel af de ophørte studerende, der går helt ud af uddannelsessystemet (og som altså ikke er studieskiftere), udgør mellem 15% og 35% for de udvalgte uddannelser. Der er en tendens til, at de fag, der har en høj fuldførelsesprocent, som f.eks. psykologi, medicin og jura, har en større procentdel af studerende som afbryder, der ikke påbegynder et nyt studium, end de uddannelser, der har en lavere fuldførelsesprocent. Fuldførelsestid Den gennemsnitlige fuldførelsestid varierer meget uddannelserne imellem, både på bachelor- og kandidatdelen. Men der tegner sig et tydeligt billede af, at den normerede studietid gennemsnitligt overskrides med op til flere år. På trods af de høje gennemsnitlige gennemførelsestider fuldføres bacheloruddannelserne hyppigst ved udgangen af uddannelsens tredje år. Undtagelser er her jura- og økonomistudiet. På jura- og økonomistudiet er det hyppigst forekommende tidspunkt for fuldførelse af bachelordelen uddannelsens fjerde år. HA- og erhvervssproguddannelserne har de laveste fuldførelsestider på bachelordelen, men adskiller sig til gengæld fra de andre uddannelser ved, at studietiden på kandidatdelen strækker sig over flere måneder end bachelordelen. Ca. 40-50% af frafaldet sker i løbet af uddannelsernes første år. Udviklingen er gået mod en forlængelse af studietiden på bachelordelen. Dette modsvares af en forkortelse af studietiden på kandidatdelen. Det forekommer sandsynligt, at chancen for at fuldføre bliver større, jo længere den studerende kommer i sit uddannelsesforløb. Analyseproblemer På grund af bachelorstrukturens indførelse i 1993 er fuldførelsesprocenter og gennemsnitlig fuldførelsestid i årene umiddelbart efter denne omlægning præget af stor usikkerhed. Den faktiske opdeling på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser er først for alvor slået igennem fra 1995, og derfor vil dette år udgøre startåret, når der i kapitlet præsenteres tabeller for fuldførelsesprocenter og gennemsnitlig fuldførelsestid. Teologiuddannelsen og lægeuddannelsen er eksempler på udelte kandidatuddannelser, der derfor ikke er påvirkede af reformen, og hvis udvikling uden problemer kan følges over længere tid. 6.3 De almene sproguddannelser6.3.1 BachelorstuderendeTilgang til uddannelserne Antallet af optagne studerende ved sproguddannelserne er i perioden 1993 til 1996 steget fra ca. 1.000 og 1.500, hvorefter tilgangen igen er faldet. Den aldersmæssige sammensætning har ikke forandret sig nævneværdigt. Tabel 6.1Aldersfordelt tilgang til de almene sproguddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster En stor del af de optagne kommer direkte fra ungdomsuddannelserne, heraf størstedelen fra sprogligt gymnasium. Men 13,3% af de optagne har før været indskrevet ved en bacheloruddannelse, hyppigst inden for det humanistiske fagområde. Når der i denne og efterfølgende tabeller forekommer en lille procentdel af studerende ved lange videregående uddannelser, som udelukkende har baggrund i en 8.-10. klassesuddannelse, skyldes det, at kompetencegivende forløb som f.eks. den frie ungdomsuddannelse og enkeltfags-hf ikke kan medtages i det integrerede elevregister, som dataene er hentet fra. Endvidere kan uddannelser opnået i udlandet tænkes at influere på denne gruppe. Tabel 6.2Tilgang til de almene sproguddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Gennemførelsesprocenten var i 1998 46,1%, hvilket er lavere end gennemsnittet for bacheloruddannelserne. I en evaluering af de romanske sproguddannelser foretaget af Evalueringscenteret (nu Danmarks Evalueringsinstitut) i 1996, peges der på, at en mulig årsag til det store frafald kan være, at de studerende på uddannelserne udgør en heterogen gruppe. Dette gør det svært at skabe en ens studiestart for alle studerende. Tabel 6.3Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige fuldførelsestid på bachelordelen er i perioden 1995 til 1998 steget fra 43,2 til 51,9 måneder. En af årsagerne til den forlængede studietid på de almene sproguddannelser kan ifølge evalueringen være den hyppige rejseaktivitet blandt de studerende. Tabel 6.4Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser
Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 49,3% fuldfører bacheloruddannelsen inden for tre år, mens en tilsvarende del fuldfører på enten fire eller fem år. 40% af frafaldet sker inden for det første år af uddannelsen. Tabel 6.5Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 15,4% af dem, der afbryder et alment sprogstudium, påbegynder ikke en ny uddannelse. Sammenlignet med andre lange videregående uddannelser er det ikke en stor del. Den største del af de ophørte påbegynder en anden bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, ofte inden for det humanistiske fagområde. Tabel 6.6Overgangsmønster for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.3.2 KandidatstuderendeDer er tale om en markant stigning i gennemførelsesprocenten for de kandidatstuderende. I 1998 var den samlede gennemførelsesprocent på 67,4%. Tabel 6.7Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved de almene sproguddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige fuldførelsestid lå i 1998 på 48,9 måneder for de studerende på kandidatdelen. Tabel 6.8Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved de almene sproguddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.4 Erhvervssproguddannelser6.4.1 BachelorstuderendeTilgang til uddannelserne Tilgangen til de erhvervssproglige bacheloruddannelser har været relativ stabil i perioden 1993 til 1998, og den største andel af de optagne er mellem 20 og 24 år. Tabel 6.9Aldersfordelt tilgang til erhvervssproguddannelserne
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 58,4% af de erhvervssproglige studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, heraf ca. halvdelen fra det sproglige gymnasium. De studerende, der har enten en erhvervsfaglig, en kort videregående eller en bacheloruddannelse bag sig, fordeler sig i tre næsten lige store grupper. Tabel 6.10Tilgang til de erhvervssproglige uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter I Evalueringscenterets undersøgelse af de erhvervssproglige bacheloruddannelserne peges der som i undersøgelsen af de romanske sproguddannelser på, at de studerende udgør en meget sammensat gruppe. En del af de studerende er ikke kvalificerede nok til at følge undervisningen, mens en anden del ikke udfordres nok. Problemerne med at møde de studerendes faglige niveau kan derfor være en årsag til en gennemførelsesprocent på kun 43,7% i 1998. Nogen entydig årsagsforklaring kan dog ikke gives. Nogle studerende begrundede det store frafald med skuffelse over, hvor erhvervsrettet uddannelsen var, mens andre pegede på, at uddannelsen var præget af mangel på sammenhæng. De kvindelige studerende har i perioden haft en højere gennemførelsesprocent end de mandlige. Tabel 6.11Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. De erhvervssproglige bachelorstuderende havde i 1998 en samlet fuldførelsestid på 40,1 måneder, hvilket er lavt sammenlignet med de øvrige uddannelser i dette kapitel. De mandlige studerende har siden 1995 i gennemsnit brugt længere tid end de kvindelige på at færdiggøre deres bachelordel. Tabel 6.12Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 62,8% af de studerende, der fuldfører, gør uddannelsen færdig inden for tre år, mens 26,1% fuldfører i løbet af det fjerde år. Af dem, der afbryder uddannelserne, gør 51,8% det på uddannelsernes første år. Tabel 6.13Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de erhvervs sproglige uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. De erhvervssproglige bachelorstuderende er kendetegnede ved både en lav fuldførelsesprocent (43,7% i 1998) og samtidig en relativt høj andel af personer, der afbryder studiet, og som ikke går i gang med en anden uddannelse. 37,2% af de studerende, der afbryder uddannelsen, går således ikke videre til en anden uddannelse. Tabel 6.14Overgangsmønster for bachelorstuderende ved erhvervssproglige uddannelser, som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.4.2 KandidatstuderendeGennemførelsesprocenten er i perioden vokset fra 47% i 1995 til 63,8% i 1998. De mandlige studerende har generelt (ligesom på bachelordelen) en lavere gennemførelsesprocent end kvinderne. Tabel 6.15Gennemførelsesprocenter for kandidatstude rende ved de erhvervssproglige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Kandidatstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser overskrider kraftigt de normerede 2 år. Således var den gennemsnitlige fuldførelsestid i 1998 på 51,5 måneder, hvilket dog er et fald sammenholdt med de forudgående år. Tabel 6.16Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser
Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.5 Psykologiuddannelsen6.5.1 BachelorstuderendeTilgang til uddannelsen Tilgangen til psykologiuddannelsen er vokset med ca. 100 optagne studerende fra 1993 til 1998. Lidt over halvdelen af de optagne studerende er mellem 20 og 24 år. Tabel 6.17Aldersfordelt tilgang til psykologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 46,4% af de studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. 20,2% har forud for deres optagelse på psykologistudiet være indskrevet på en anden bacheloruddannelse. Tabel 6.18Tilgang til psykologiuddanelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter De psykologistuderende har en høj gennemførelsesprocent (77% i 1998). Dette kan relateres til den kendsgerning, at det for mange af de studerendes vedkommende har krævet en ekstra indsats at opnå optagelse på psykologistudiet. Det frafald, der trods alt er, skal i henhold til en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Psykologisk Institut, ved Aarhus Universitet, forklares ud fra en kombination af mange forskellige faktorer. Over halvdelen af de ophørte svarede således, at studieophøret skyldtes et samspil mellem forskellige faktorer i deres liv. Både økonomiske, sociale, familiemæssige og studiemæssige forhold har været blandt deres overvejelser i forbindelse med ophøret. En stor gruppe oplyste, at ophøret skyldtes flere forhold inden for én af disse kategorier. Tabel 6.19Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved psykoogiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Sammenholdt med de sproglige og de øvrige humanistiske uddannelser er de psykologistuderende hurtige til at fuldføre deres bachelordel. Fuldførelsestiden har ligget stabilt i perioden og opgøres i 1998 til 43,6 måneder. Tabel 6.20Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved psykologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 57% af de studerende, der fuldfører, gør det inden for 3 år, mens 26% færdiggør bachelordelen på det 4.år. 41,2% af frafaldet sker i løbet af det første år og 27,9% i løbet af det andet år. Tabel 6.21Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved psykologiuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Hele 33,5% af de personer, der afbryder psykologistudiet, går ikke i gang med en anden uddannelse, 29,8% begynder på en anden bacheloruddannelse, mens 16,8% påbegynder en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 6.22Overgangsmønster for bachelorstuderende ved psykologiuddannelsen, som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.5.2 KandidatstuderendePsykologistuderende adskiller sig fra studerende ved de øvrige uddannelser, der her redegøres for, ved at de kandidatstuderendes fuldførelsesprocent er lavere end hos de bachelorstuderende. Tabel 6.23Gennemførelsesprocenter for de kandidatstuderende ved psykologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. De psykologistuderende på kandidatdelen havde i 1998 en gennemsnitlig fuldførelsestid på 38,2 måneder, hvilket er lavt sammenlignet med de andre humanistiske uddannelser. Fuldførelsestiden er faldet markant fra 1995 til 1998, men 1995 tallene er tydeligvis påvirket af at bachelorreformen endnu ikke er slået igennem og den lange fuldførelsestid må derfor formodes at dække over en række fulde studieforløb (bachelor+kandidat). Tabel 6.24Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved psykologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.6 TeologiuddannelsenTeologiuddannelsen er i realiteten en udelt uddannelse, og de følgende opgørelser er derfor ikke præget af indførslen af bachelorstrukturen i 1993. Derfor illustreres udviklingen fra 1980 til i dag. Tilgang til uddannnelsen Tilgangen til teologistudiet er i perioden fra 1980 til 1998 steget fra 201 til 307 optagne studerende. Dog har der været et mindre fald fra 1995 til 1998. Over halvdelen af de optagne er mellem 20 og 24 år. Tabel 6.25Aldersfordelt tilgang til teologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 64,2% af de optagne kommer direkte fra en ungdomsuddannelse - heraf halvdelen fra sprogligt gymnasium. Derudover har 9,4% før været optaget på en mellemlang videregående uddannelse. 7,5% har været optaget på en bacheloruddannelse og 8,1% på en kandidatuddannelse. Tabel 6.26Tilgang til teologiuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Teologistuderende gør sig bemærkede ved at have en fuldførelsesprocent på kun 33%. Som tabellen viser, er den lave fuldførelsesprocent ikke noget nyt fænomen, men der er dog tale om en yderligere nedgang siden 1990. Evalueringscenteret fremhævede i sin evaluering af teologistudiet, at frafaldet kan forklares bl.a. ved problemerne med at komme igennem den massive sprogundervisning, der finder sted på uddannelsens første år. Derudover er der en del studerende, der søger teologi med det formål at kvalificere sig til deres foretrukne uddannelse. Tabel 6.27Gennemførelsesprocenter for studerende ved teologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. De lange gennemsnitlige studietider (96 måneder i 1998) kan ifølge Evalueringscenteret henføres til, at en gruppe blandt de teologistuderende gentagne gange går om, når de ikke består deres eksaminer. Derudover peges der på, at en del ældre studerende reelt er deltidsstuderende. Tabel 6.28Gennemsnitlig gennemførelses tid i måneder for de studerende ved teologiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster Flest teologistuderende fuldfører deres studium på uddannelsens ottende eller niende år. 68,7% af frafaldet finder sted i løbet af de første to år. Tabel 6.29Fuldførelses- og afgangstidspunkter for teologiuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Af de studerende, der afbryder deres studium, går 31,2% ikke i gang med en ny uddannelse. Blandt studieskifterne bliver flest optaget på folkeskolelæreruddannelsen og bacheloruddannelser, specielt inden for det humanistiske fagområde. Tabel 6.30Overgangsmønster for de teologistuderende, som afbryder,1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.7 De øvrige humanistiske uddannelser6.7.1 BachelorstuderendeTilgang til uddannelserne Der er sket en stigning fra 1.574 til 2.325 optagne på bachelorniveau på de øvrige humanistiske uddannelser i perioden fra 1993 til 1998. Tabel 6.31Aldersfordelt tilgang til de øvrige humanistiske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 60,6% af de optagne kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. Men hele 19% har før deres start på en humanistisk bacheloruddannelse været optaget på en anden bacheloruddannelse, som for en stor dels vedkommende har været en anden humanistisk uddannelse. Tabel 6.32Tilgang til de humanistiske bacheloruddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Færre humanistiske bachelorstuderende gennemførte deres uddannelse i 1998 end i 1995. Gennemførelsesprocenten faldt fra 70% til 56,7%. Ud fra Evalueringscenterets vurderinger tegner der sig et billede af, at studerende, der afbryder deres humanistiske studier, hellere ville noget andet, og at de ikke på forhånd havde været afklarede nok omkring, hvad studiet indebar. Denne antagelse bekræftes af tabel 6.36, der viser, at der er en stor andel af studieskiftere blandt de ophørte studerende. Tabel 6.33Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Fra 1995 til 1998 har humanistiske studerende i gennemsnit forlænget deres studietid på bacheloruddannelsen med ca. 13 måneder. Tabel 6.34Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster Det hyppigst forekommende tidspunkt for fuldførelse er uddannelsens tredje år, men en hel del fuldfører dog først bachelordelen i deres fjerde eller femte studieår. Ca. 1/3 af frafaldet finder sted i løbet af det første studieår, mens næsten 45% af det samlede frafald sker på andet og tredje år. Tabel 6.35Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 17,9% af de ophørte studerende påbegynder ikke et nyt uddannelsesforløb. 24,3% påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, hvor folkeskolelæreruddannelsen er den mest populære, mens 36,6% starter på en anden bacheloruddannelse. Tabel 6.36Overgangsmønster for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser, som afbryder,1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.7.2 KandidatstuderendeGennemførelsesprocenten for de humanistiske studerende på kandidatuddannelserne er steget kraftigt. Fra 1996 til 1998 er gennemførelsesprocenten steget fra 58,3% til 70,7%. Tabel 6.37Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige gennemførelsestid er faldet kraftigt for de humanistiske kandidatstuderende. I perioden 1995 til 1998 er der tale om et fald fra 53,4 til 45,7 måneder. Tabel 6.38Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.8 Økonomiuddannelsen6.8.1 BachelorstuderendeTilgang til uddannelsen Antallet af optagne studerende på økonomiuddannelsen har ikke ændret sig meget i den opgjorte periode. Efter en mindre nedgang i midten af 1990’erne var tilgangen i 1998 på 766 studerende. Hovedparten af de optagne er 20-24 år, og der kan observeres en mindre tilbagegang af studerende under 20 år. Tabel 6.39Aldersfordelt tilgang til økonomiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 67,2% af de optagne studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, heraf over halvdelen med matematisk studentereksamen samt en større gruppe med hhx. Derudover har 16,8% baggrund i en anden bacheloruddannelse. Tabel 6.40Tilgang til økonomiuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Gennemførelsesprocenten for de økonomistuderende på bachelordelen har i perioden 1995 til 1998 været faldende, og i 1998 fuldførte gennemsnitligt 54,4% af de studerende. Tabel 6.41Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige fuldførelsestid har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden og udgjorde i 1998 43,2 måneder. Studietidsforlængelsen forklares af Evalueringscenteret som en konsekvens af en høj arbejds- og undervisningsbelastning på de første studieår. Desuden er det blandt de samfundsfaglige studerende, herunder de økonomistuderende, ofte tilfældet, at muligheden for at få interessante studenterjob kan medvirke til en forlængelse af studietiden. Tabel 6.42Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster Det hyppigste tidspunkt for fuldførelse er uddannelsens fjerde år, og kun 30,3% af dem, der gennemfører, afslutter deres bachelordel inden for den normerede tid. Størstedelen af afbruddene sker i løbet af det første år. Tabel 6.43Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Det skal bemærkes, at det kun er 11,9% af de studerende, som afbryder økonomistudiets bachelordel, der ikke påbegynder en ny uddannelse. 40,2% af de ophørte økonomistuderende påbegynder en anden bacheloruddannelse. HA-uddannelsen er den mest populære. Tabel 6.44Overgangsmønster for de bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen, som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.8.2 KandidatstuderendeDe økonomistuderende på kandidatdelen har en meget høj gennemførelsesprocent, i 1998 var den på 87,4%. Tabel 6.45Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved økonomiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. I den tilsvarende periode observeres et fald i den gennemsnitlige fuldførelsestid, så de kandidatstuderende i 1998 i gennemsnit fuldførte på 37,3 måneder. Tabel 6.46Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved økonomiuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.9 HA/Cand.merc-uddannelsen6.9.1 HA - BachelorstuderendeTilgang til uddannelsen Tilgangen til HA-uddannelsen var i 1998 på 2.557 studerende og har været relativ stabil fra 1993. Gruppen af studerende under 20 år er blevet mindre i løbet af perioden. Tabel 6.47Aldersfordelt tilgang til HA-uddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 63,3% af de optagne på HA-uddannelsen kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, heraf ca. 1/3 fra matematisk gymnasium og næsten 1/5 fra hhx. Kun 8,9% har før været optaget på en bache-loruddannelse, og af disse har ca. halvdelen læst økonomi eller HA. Tabel 6.48Til gang til HA-uddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Andelen af studerende, der fuldfører deres HA-uddannelse, er relativt høj sammenlignet med de øvrige uddannelser, der behandles i dette kapitel. Gennemførelsesprocenten var i 1998 62,2%. Evalueringscenterets undersøgelse af HA-uddannalserne peger på, at en af forklaringerne på det frafald, der trods alt er, er den høje eksamensintensitet på studiet. Tabel 6.49Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved HA-uddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Langt størstedelen af de studerende gennemfører deres bachelordel på normeret tid. Tabel 6.50Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved HA-uddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 82,0% af de studerende fuldfører deres HA uddannelse inden for tre år. 48,8% af frafaldet sker på det første studieår, mens yderligere 23,7% af frafaldet sker på uddannelsens andet år. Tabel 6.51Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for HA-uddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 30,2% af de ophørte studerende fortsætter ikke på en anden uddannelse. Af dem, der går i gang med en anden uddannelse, vælger de fleste en mellemlang videregående uddannelse, men også de erhvervsfaglige uddannelser og bacheloruddannelserne tiltrækker personer, der har afbrudt HA-studiet. Tabel 6.52Overgangsmønster for de HA-studerende, som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.9.2 Cand.merc. - de kandidatstuderendeGennemsnitligt gennemførte 77% af de kandidatstuderende på cand.merc.-studiet i 1998. Tabel 6.53Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved cand.merc. uddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige gennemførelsestid faldt moderat i perioden og lå i 1998 på 36,4 måneder, hvilket er ca. 3 måneder længere end fuldførelsestiden på HA-bachelordelen. Tabel 6.54Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved cand.merc. uddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.10 Jurauddannelsen6.10.1 BachelorstuderendeTilgang 1.000 studerende optages hvert år på jurauddannelsens bachelordel. Størstedelen af disse er mellem 20 og 24 år, og der er en tendens til, at gruppen af studerende under 20 år bliver mindre. Tabel 6.55Aldersfordelt tilgang til jurauddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 69,6% af de optagne studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. 10% har tidligere været optaget på en anden bacheloruddannelse. Tabel 6.56Tilgang til jurauddannesen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter Jurastuderende havde en gennemførelsesprocent på 72,6% i 1998, hvilket er højt sammenlignet med de øvrige uddannelser, der behandles i dette kapitel. De kvindelige studerende har generelt en lidt højere gennemførelsesprocent end de mandlige. Tabel 6.57Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved jurauddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige fuldførelsestid var i 1998 på 45 måneder, hvilket betyder, at flere studerende afslutter deres bachelordel på fjerde år end på tredje år (jf. tabel 6.59). Fuldførelsestiden har væ-ret svagt stigende siden 1996. Tabel 6.58Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved jurauddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 67,1% af de studerende fuldfører uddannelsens bachelordel efter fire år, mens kun 19,7% fuldfører inden for tre år. 45,2% af afbruddene finder sted inden for det første år og 1/3 inden for det andet studieår. Tabel 6.59Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved jurauddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 24,2% af de ophørte jurastuderende påbegynder ikke efterfølgende en ny uddannelse. Hele 35,2% af de ophørte starter på en anden bacheloruddannelse, hvoraf de mest populære uddannelser er de såkaldte øvrige humanistiske uddannelser. Tabel 6.60Overgangsmønster for bachelorstuderende ved jurauddannelsen, som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.10.2 KandidatstuderendeGennemførelsesprocenterne for de kandidatstuderende er steget kraftigt, så de jurastuderende på kandidatdelen i 1998 havde en fuldførelsesprocent på hele 94,8%. De kvindelige studerende fuldfører oftere end de mandlige. Tabel 6.61Gennemførelsesprocenter for de kandidatstuderende ved jurauddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Fuldførelsestiden er faldet siden 1995, specielt for de kvindelige studerende, og den lå i 1998 på 31 måneder. Dermed har de kandidatstuderende på jurauddannelsen den korteste fuldførelsestid blandt de uddannelser, der er medtagede i denne publikation. Tabel 6.62Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved jurauddannelsen
Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.11 LægeuddannelsenLægestudiet er ikke opdelt i en bachelor- og en kandidatdel. Uddannelsen er normeret til 6½ år. Tilgang til uddannelsen Da tallene for lægeuddannelsen ikke er påvirket af bachelorreformen, er det muligt at følge udviklingen fra 1980 til 1998. Tabellen viser en nedgang i optaget i perioden 1985-1990, der efterfølges af en markant stigning i årene op til 1998. Der blev i alt optaget 1.012 studerende i 1998. Andelen af studerende under 20 år er blevet reduceret i perioden. Tabel 6.63Aldersfordelt tilgang til lægeuddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster 77,6% af de optagne har deres uddannelsesmæssige baggrund i en ungdomsuddannelse. Størstedelen af disse kommer fra det matematiske gymnasium. En gruppe på 10,4% har før været indskrevet på en bacheloruddannelse. Halvdelen af disse har læst naturvidenskab. Tabel 6.64Tilgang til lægeuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter De lægestuderende havde i 1998 en høj gennemsnitlig gennemførelsesprocent på 75,3%. De mandlige studerende fuldfører oftere end de kvindelige. Frafaldet på 24,7% kan ifølge Evalueringscenterets vurdering forklares ved en kombination af mangel på kvalifikationer, urealistiske forventninger til studiet og den belastning, som undervisning og eksaminer udsætter de studerende for. Tabel 6.65Gennemførelsesprocenter for lægestuderende
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. På trods af, at uddannelsen er normeret til 6½, år udgør de 94 måneder, som de lægestuderende i 1998 i gennemsnit brugte på at fuldføre, en markant forøgelse af studietiden. Specielt de kvindelige studerende bruger lang tid på at fuldføre. Tabel 6.66Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for lægestuderende
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 26% af dem, der fuldfører, afslutter uddannelsen inden for 7 år. Flest studerende fuldfører på uddannelsens ottende år, og 25,3% først efter 9 år. 36,6% af frafaldet sker på første studieår, mens 21,1% finder sted på andet år. Tabel 6.67Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for lægeuddannelsen, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Det skal bemærkes, at hele 39,8% af de afbrudte lægestuderende ikke påbegynder en ny uddannelse. 15,1% påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, 25,8% starter på en bacheloruddannelse, og 11,9% går videre på en anden kandidatuddannelse. Tabel 6.68Overgangsmønster for lægestuderende, som afbryder, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.12 De naturvidenskabelige uddannelserTilgang til uddannelserne Tilgangen til de naturvidenskabelige uddannelser har fra 1993 til 1998 ligget stabilt på omkring 2.000 studerende om året. Der har været en mindre tilbagegang blandt de unge under 20 år. Tabel 6.69Aldersfordelt tilgang til de naturvidenskabelige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Tilgangsmønster I 1998 kom næsten 70% af de nye studerende fra en ungdomsuddannelse. Det er specielt unge med baggrund i matematisk gymnasium, hf og htx, der vælger en naturvidenskabelig bacheloruddannelse. Næsten 25% af de optagne havde tidligere været indskrevet på en videregående uddannelse, for en stor dels vedkommende en uddannelse inden for det naturvidenskabelige fagområde. Tabel 6.70Tilgang til de naturvidenskabelige uddannelser,1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Gennemførelsesprocenter I 1998 var fuldførelsesprocenten 47,5 for de naturvidenskabelige bachelorstuderende. Graden af fuldførelse har været faldende i årene op til 1998. I Evalueringscenterets vurdering af de videregående matematik-, fysik- og kemiuddannelser lægges der vægt på, at det store frafald blandt andet skyldes stoftrængsel, som i kombination med lærerstyrede undervisningsformer ikke bidrager til at fastholde de nyoptagne studerende. Endvidere peges der på, at frafaldet kan skyldes, at der går en del tid, før de studerende får personlig tilknytning til underviserne og institutterne. Tabel 6.71Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige fuldførelsestid har i perioden været stigende op til 1997, hvorefter den er faldet til 46,5 måneder i 1998. Tabel 6.72Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Afgangsmønster 54,9% af de studerende, der fuldfører, gør det inden for 3 år, mens 26,7% afslutter bachelordelen inden for det følgende år. Næsten halvdelen af frafaldet finder sted på uddannelsens første år. Tabel 6.73Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser, 1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Blandt de afbrudte naturvidenskabsstuderende går ca. 22% til MVU-området og den samme andel til bacheloruddannelserne. Også kandidatuddannelserne tiltrækker en stor del af de afbrudte. Tabel 6.74Overgangsmønster for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser, som afbryder,1998
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Kandidatstuderende Næsten 70% af de kandidatstuderende fuldførte i 1998 deres naturvidenskabelige uddannelse. Siden 1995 har kvindernes fuldførelsesprocent ligget højere end de mandlige studerendes. Tabel 6.75Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. Den gennemsnitlige fuldførelsestid er faldende på kandidatdelen. I 1998 brugte de naturvidenskabelige kandidatstuderende gennemsnitligt 37,2 måneder på at færdiggøre deres uddannelse. Tabel 6.76Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for de kandidatstuderende ved naturvidenskabelige uddannelser
Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning. 6.13 Mulige årsagsforklaringerDet statistiske materiale gør det muligt at følge de studerende, der har afbrudt deres uddannelsesforløb, i deres videre færden i uddannelsessystemet. Dermed er det muligt at besvare væsentlige spørgsmål, fx omkring størrelsen af den andel, der helt forlader uddannelsessystemet, og om studieskifterne begynder på en beslægtet uddannelse og dermed har mulighed for at videreføre deres kompetence. Årsager til ophør Men årsagerne til frafaldet kan ikke aflæses af tallene. I forsøget på at afdække disse har forskellige institutioner og forskere foretaget spørgeskema- og interviewundersøgelser blandt de studerende, der afbryder deres uddannelse. Undersøgelser af studieadfærd Undervejs i ovenstående gennemgang er refereret til Evalueringscenterets vurderinger af årsagerne til tidsforbrug og frafald på de forskellige uddannelser. Den grønne årgang En af de mere bredtfavnende undersøgelse af årsager til studieophør er foretaget af Studiekontoret ved Aarhus Universitet. Her følges årgangen, der begyndte deres uddannelse i 1995 (den såkaldte "grønne årgang"), igennem uddannelsesforløbet. Forløbsundersøgelsen af "den grønne årgang" på Aarhus Universitet peger på, at ophør tit har en sammenhæng med skuffede forventninger til studiet. Endvidere udtrykkes der blandt de studerende, der har afbrudt en uddannelse, stor utilfredshed med den sociale side af studiet, som fx rusturen og det sociale miljø. Undersøgelsen angiver, at de overordnede grunde til ophør skal søges både blandt personlige grunde og studieforholdene. Derimod har kun få anført økonomiske forhold som årsag til studieophøret. Karakteristik af de ophørte Følgende tre hovedtyper tegner sig ud fra de uddybende bemærkninger, som de ophørte studerende har givet i spørgeskemaundersøgelsen: · studerende, der hellere ville noget andet (skifte til fuldtidsjob, optages på ønskestudium osv.) · studerende, der ikke synes, de passede til studiet (manglende interesse, manglende selvdisciplin osv.) · studerende, der fandt studiemiljøet utilfredsstillende (manglende sammenhæng mellem disciplinerne, manglende tovejskommunikation osv.) Faglige forudsætninger 25% af de studerende, der afbryder, mente selv, at deres faglige forudsætninger var for dårlige. Til sammenligning mente kun 16% af de studerende, der fortsat var indskrevet efter første år, at deres faglige forudsætninger var for dårlige i forhold til de krav, studiet stiller. Noget tyder derfor på, at manglende faglige forudsætninger (eller bevidstheden om dette) kan have betydning for gennemførelsen. Motivation Det er i undersøgelsen forsøgt at måle de studerendes motivation ved studiestart, og det fremgår heraf, at 42% af de, der afbryder, ved deres studiestart hellere ville have været optaget på en anden uddannelse, men alligevel besluttede sig for at give det en chance. Til sammenligning var kun 9% af de fortsat indskrevne studerende i samme situation. Dette angiver, at der er en sammenhæng mellem motivation og ophørshyppighed. Hvis man ser nærmere på, hvad der kendetegner de ophørte studerende, så viser undersøgelsen, · at det er de optagelsesområder, der har mindst adgangsbegrænsning, der også oplever flest afbrudte studieforløb · at 30% af de optagne, der har under 8.0 i gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen, er faldet fra efter første studieår · at 25% af de optagne med en hf-eksamen er faldet fra (det er den høje andel af hf’ere kombineret med høje ophørsprocenter på teologistudiet, der er årsagen til dette resultat. Det gælder ikke generelt, at områder, der oplever mange afbrudte forløb, også har en overvægt af optagne med hf eksamen) · at jo ældre studiestarterne er, jo flere forlader studiet det første år. ( Den grønne årgang, Aarhus Universitet, 1999 og 2000). Studenterrådet på Aarhus Universitet har ligeledes foretaget en undersøgelse af årsagerne til frafaldet blandt de studerende. Mangel på faglig integration I den første del af rapporten ""Studiemiljø og -frafald" fra 2000 fremlægges de foreløbige resultater, der peger på, at hovedårsagen til frafaldet på de første to år af studiet er oplevelsen af mangel på faglig integration. De tre væsentligste faktorer for frafaldet er ifølge undersøgelsen: · Hvor godt man føler sig fagligt integreret · Om man er optaget på sin første prioritet, og · Om man har en adgangsgivende eksamen fra hf. Derudover spiller faktorer som karakterer, tilfredshed, motivation og eksamensoplevelser også en rolle. Arketyper I undersøgelsen opstilles tre arketyper af ophørte studerende. 46% af de studerende, der afbryder, er tilsyneladende velfungerende og velintegrerede på studiet, og langt størstedelen af disse skifter til et andet studium. For disse studerende er skuffelse over det faglige indhold hovedårsagen til deres frafald. 48% af de ophørte føler sig dårligere integreret både fagligt og socialt, og de er delt mellem studieskift og totalt frafald. De angiver både utilfredshed med det faglige indhold og det sociale miljø som årsager til ophøret. De sidste 6% tilhører gruppen af ældre studerende, og kun få af disse skifter efterfølgende til et andet studium. Denne gruppe angiver eksterne forhold som f.eks. økonomi som årsag til frafaldet. (Studiemiljø og frafald, Studenterrådet ved Aarhus Universitet, 2000) "Universitetsstudier i krise" En anden tilgang til at forstå de moderne studerendes studieforløb, herunder de afbrudte studieforløb, kan tage udgangspunkt i en afdækning af de studerendes opfattelse af og forventninger til det at studere. I "Universitetsstudier i krise" har Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen ved hjælp af dagbogsfortegnelser fra projektgrupper på RUC undersøgt de studerendes begrundelser for at studere. Krav til personlig udvikling Simonsen og Ulriksen konkluderer, at der blandt de studerende er stort fokus på de selvudviklende, subjektive aspekter ved valget af studium. Det skal være spændende at studere, og det skal betyde noget for en selv som menneske. Den store interesse for personlig udvikling og kravet om at beskæftige sig med vedkommende stof gør ifølge forfatterne, at forventningerne til studiets indhold, lærere og medstuderende er meget høje. Simonsen og Ulriksen lægger op til, at en del af forklaringen på de relativt mange afbrudte studieforløb kan findes i det forhold, at de studerende bliver skuffede, når studiet ikke indfrier forventningerne om "lyst, interesse, glæde, liv, forståelse, udvikling, meningsfuldhed, værdi og lignende". Dette er ord, der er gået igen i de studerendes begrundelser for at studere. Forsørgelsesperspektivet - at formålet med en uddannelse i sidste ende vil være at blive i stand til at forsørge sig gennem et arbejde - er ikke højt prioriteret blandt de undersøgte studerende, hævder forfatterne. Også det fremtidige arbejde skal ligesom studiet først og fremmest være personligt tilfredsstillende, og meget få nævner overhovedet den økonomiske side af det fremtidige job. (Simonsen og Ulriksen, 1998)
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fag- områder | Hum | Sam | Nat 4+4 | Sund- hed | Jord/ Vet | Tek | I alt |
| Måneder | 41,0 | 40,2 | 47,5 | 37,7 | 40,0 | 39,3 | 39,7 |
Kilde: Forskerakademiet, 2000.
7.2 Alder
De danske ph.d.-studerende har en høj alder i international sammenligning.
Set i forhold til en forholdsvis høj kandidatalder er tallene imidlertid ikke overraskende.
Den største stigning i perioden 1989 til 1998 har fundet sted inden for det sundhedsvidenskabelige område. Hvor de færdige ph.d.er i 1989 havde en gennemsnitlig alder på 32,4 år, har de i 1998 en gennemsnitlig alder på 37,2 år. De naturvidenskabelige studerende har i perioden oplevet et mindre fald, mens der for de øvrige fagområders vedkommende er tale om en svag stigning i den gennemsnitlige alder.
Tabel 7.2
Gennemsnitlig alder ved erhvervelse af ph.d.-grad
| Fagområder | 1989 | 1994 | 1998 |
| Hum | 39,7 | 39,9 | 41,1 |
| Sam | 35,2 | 35,9 | 36,6 |
| Nat | 33,1 | 33,3 | 32,0 |
| Sundhed | 32,4 | 36,2 | 37,2 |
| Jord/Vet | 33,1 | 34,4 | 35,6 |
| Tek | 31,1 | 31,2 | 32,3 |
| Vægtet gennemsnit | 33,3 | 34,0 | 35,3 |
Kilde: Forskerakademiet, 2000.
7.3 Studiestatus
Ved opgørelsen af studiestatus fremgår det, at en del af de studerende, der har påbegyndt i 1993 og 1994 stadig er indskrevne. Dette betyder, at de stadig har mulighed for at påvirke gennemfø-relsesprocenten i negativ eller positiv retning. Desuden gør det sig gældende, at en del af de ophørte studerende har mulighed for på et senere tidspunkt at vende tilbage og få tildelt ph.d.graden. Gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende er altså præget af en vis usikkerhed.
Frafaldet inden for humaniora og samfundsfag er højt sammenholdt med de øvrige fagområder. Således udgør andelen af ophørte humanister uden ph.d.-grad 28% af 1993-årgangen og 33% af 1994-årgangen. For de samfundsfaglige ph.d.-studerendes vedkommende udgør de ophørte henholdsvis 29% og 19% af årgangene.
Til sammenligning med dette har uddannelsesområderne Sundhed, Jord/Vet og Tek en frafaldsprocent på mellem 6% og 8%, mens de naturvidenskabelige ph.d.-studerende placerer sig i midten.
Tabel 7.3
Studiestatus for de 925 studerende, der blev indskrevet som ph.d.-studerende i 1993
| 1993 | Hum | Sam | Nat | Sundhed | Jord/Vet | Tek | I alt |
| Tildelt ph.d.grad | 41 | 56 | 78 | 77 | 76 | 86 | 72 |
| Ophørte uden ph.d.grad | 28 | 29 | 13 | 8 | 7 | 7 | 14 |
| Fortsat indskrevne | 31 | 15 | 9 | 15 | 17 | 7 | 14 |
Kilde: Forskerakademiet, 2000.
Tabel 7.4
Studiestatus for de 1.112 studerende, der blev indskrevet som ph.d.-studerende i 1994
| 1994 | Hum | Sam | Nat | Sundhed | Jord/Vet | Tek | I alt |
| Tildelt ph.d.grad | 30 | 41 | 69 | 60 | 46 | 64 | 55 |
| Ophørte uden ph.d.grad | 33 | 19 | 6 | 6 | 6 | 7 | 12 |
| Fortsat indskrevne | 37 | 40 | 25 | 34 | 48 | 29 | 33 |
Kilde: Forskerakademiet, 2000.
7.4 Mulige årsager til afbrudte ph.d. forløb
I Forskerakademiets rapport "Årsager til frafald blandt ph.d.-studerende" undersøges årsagerne til de afbrudte ph.d.forløb. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de ph.d.-studerende fra årgangene 1994 og 1995.
Hovedkonklusionerne er, at de uafsluttede forløb skal forklares ud fra følgende faktorer:
· manglende individuel studieplan inden for de første 6-9 måneder
· dårlig vejledning, både med hensyn til kvalitet og omfang
· manglende halvårlig vurdering af forløbet
· manglende fælles fagligt og socialt forskningsmiljø
· manglende finansiering (denne faktor var dog ikke et generelt problem).
For de humanistiske studerende tegner der sig ikke noget entydigt billede, mens de tidligere ph.d.-studerende inden for det samfundsvidenskabelige område er relativt enige om, at manglen på tilknytning til et fagligt miljø har været af afgørende betydning.
De naturvidenskabelige studerende angiver, at ophøret skyldes manglende lyst - i nogle tilfælde kombineret med tilbud om attraktiv beskæftigelse. De sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende angav for en stor gruppes vedkommende, at de valgte at skrive en doktordisputats i stedet for.
Bilag 1: Metode
Beskrivelse af de anvendte data og metoder
De anvendte data
Resultaterne i denne publikation er de første, der på grundlag af omfattende modelkørsler viser tal for frafald og studieskift, efter den såkaldte 3-2-3 struktur på de videregående uddannelser blev etableret. På grund af registreringsproblemer for de studieforløb, der har bachelorniveau, har det hidtil været vanskeligt at give pålidelige oplysninger om studieforløb i 1990'erne på universitetsområdet.
De korte og de mellemlange videregående uddannelser har ikke givet problemer. Selv om ikke alle dataproblemer på de lange videregående uddannelser er løst, præsenteres hermed et samlet billede for 1998 med udgangspunkt i Danmarks Statistiks uddannelsesregistre og Undervisningsministeriets modeller, der giver et tværsnit af uddannelsesmønstrene på alle niveauer. De data, der ligger til grund for Undervisningsministeriets udgivelser om aktiviteten i uddannelsessystemet, stammer hovedsagelig fra det integrerede elevregister, INTE.
INTE
INTE er et personnummerbaseret register, som Danmarks Statistik fører på baggrund af periodeindberetninger fra de danske uddannelsesinstitutioner. INTE blev oprettet i 1970'erne og indeholder i dag indberetninger over studerendes aktivitet fra mere end 1.000 aktive uddannelser.
Da disse mange uddannelser omfatter de fleste uddannelser fra 8. klasse til ph.d.-niveau, herunder næsten alle kompetencegivende uddannelser, der findes, opfattes INTE som et register over aktiviteten i det danske uddannelsessystem.
Registreringen i INTE er dog ikke fuldstændig dækkende på alle uddannelser, heriblandt master- og ph.d.-uddannelser. Private uddannelser, fx inden for finans- og forsikringssektoren, og vok-sen og efteruddannelser registreres ikke i INTE.
Særlige problemer i forbindelse med indberetningerne til INTE
Beregninger på data i INTE er følsomme over for svigtende kvalitet i indberetningerne. To typer af indberetninger skaber i disse år særlige problemer i udarbejdelsen af statistikkerne.
Den første type er, at indberetninger af studerendes aktivitet på beslægtede uddannelser under en fælles, uspecificeret uddannelseskode gør det umuligt i visse tilfælde at udarbejde specifikke uddannelsesstatistikker. Dette er bl.a. tilfældet med indberetninger på det naturvidenskabelige område på universiteterne.
Bachelorreformen
Den anden type er, at gennemførelsen af bachelorreformen fra 1993 endnu langt fra er indarbejdet på registrerings- og indberetningssiden. Fra en lang række uddannelser på flere universiteter modtages stadig registreringer af studerende, der – i modstrid med regler givet i bachelorbekendtgørelsen – påbegynder kandidatdele af uddannelser uden forudgående at have fuldført den bacheloruddannelse, som giver adgang hertil.
Fortolkning af data
For at opnå overblik over uddannelsessystemet og for at undgå datamangel ved diverse modelkørsler er det nødvendigt at samle uddannelserne i grupper af indholds- og typemæssigt nært beslægtede uddannelser.
Grupperinger af data
Den fineste gruppering, der anvendes i Undervisningsministeriet, indeholder 113 undergrupper. Undergrupperne kan successivt samles i større grupper, de såkaldte mellem- og hovedgrupper, og endeligt samles i det, der betegnes hovedområder.
Disse fire niveauer af grupperinger af uddannelsessystemets enkeltuddannelser kaldes under ét for "Undervisningsministeriets forspalte". I udgivelser fra ministeriets Statistik- og Informationskontor anvendes oftest kun forspaltens under- og hovedgrupper.
Eksempler på undergrupper er "Gymnasiet, sproglige", "Handel og kontor, 2. skoleperiode", "MVU folkeskolelærer" og "Bachelor, landbrugsvidenskab". De hertil hørende hovedgrupper er "Almengymnasiale uddannelser", "Skoleforløb m.m.", "Mellemlange videregående uddannelser" og "Bacheloruddannelser".
Komprimering
Med udgangspunkt i forspaltens undergrupper gennemføres også en grundlæggende forbehandling (komprimering) af registreringerne i INTE. Komprimeringen har tre hovedbestandsdele: sammensætning, hullukning og enstrengning.
Uddannelser, der indberettes i mindre dele, sammensættes til mere sammenhængende forløb. Mindre pauser i uddannelserne fjernes ved hullukningen, og hvor der er tidsmæssige overlap, enstrenges forløbene, så en studerende kun er på én uddannelse ad gangen. Énstrengningen gennemføres således, at kompetencegivende uddannelser så vidt muligt bevares.
Endelig sker i komprimeringen nogle nødvendige fortolkninger af bachelor- og kandidatkarrierer indberettet fra universiteterne.
Afhængigt af indberetningskvaliteten, kan der være tale om ganske omfattende mekaniske korrektioner af data.
Regnskabstal
Almindelige regnskabstal for aktiviteten i uddannelsessystemet, fx opgørelser af antal tilgange, fuldførelser og afbrydelser, opgøres på to måder afhængigt af, hvilken detaljeringsgrad uddannelserne opgøres på.
Ved opgørelser på enkeltuddannelserne beregnes regnskabstallene på baggrund af de indberettede oplysningerne i INTE, før der sker en komprimering af registreringerne. Derved kommer opgø-relserne på enkeltuddannelser til at svare til institutionernes egne aktivitetsopgørelser.
Opgørelser på fx under- eller hovedgrupper sker derimod efter komprimering af oplysningerne i INTE. Herved sikres det, at tallene kommer til at vise den studieaktive befolknings reelle aktivitet i uddannelsessystemet.
Antallet af igangværende på uddannelser opgøres for hvert år pr. 1. oktober. For at sikre at summen af igangværende på uddannelserne er identisk med størrelsen af den studieaktive befolkning på denne dato beregnes antallet af igangværende på uddannelserne altid på registret efter komprimeringen.
Tal for studieadfærd (studietider, gennemførselsprocenter mv.)
Nøgletal for studieadfærd kan beregnes på to måder, nemlig i forløbsundersøgelser eller ved tværsnitsberetninger.
Forløbsundersøgelser
Ved forløbsundersøgelser følges en udgangspopulation, ofte en studieårgang, i en årrække, mens hændelser som frafald, fuldførelser o.l. på én eller flere uddannelser registreres. Gennemførelsesprocenten/ fuldførelsesprocenten på en given uddannelse kan i en forløbsundersøgelse findes som den andel, der blandt dem, der har påbegyndt uddannelsen, ender med at fuldføre den. På lignende vis beregnes andre nøgletal.
Tværsnitsberegninger
I rapporter fra Undervisningsministeriet beskrives studieadfærden og -vilkårene i uddannelsessystemet oftest ved såkaldte tværsnitsberegninger. Tværsnitsberegningerne anvender som input alle bevægelser i uddannelsessystemet i løbet af et tværsnitsår (1.10. – 30.9.).
Fx beregnes en uddannelses gennemsnitlige fuldførelsestid i et tværsnitsår som gennemsnittet af studietider hos dem, der i tværsnitsåret fuldfører uddannelsen. Og fuldførelsesprocenterne beregnes som summen af de betingede sandsynligheder for at gennemføre uddannelsen efter 1, 2, 3 … osv. måneder eller kvartaler.
Modsat i forløbsundersøgelser beregnes de tværsnitsbaserede nøgletal på denne måde ved at sammenstykke frekvenser for at fuldføre, afbryde eller fortsætte fra studerende med forskellige studietider bag sig. Input til nøgletalsberegningerne stammer således fra samtlige studieårgange, der i løbet af tværsnitsåret er i gang med uddannelsen.
Fordelen ved tværsnitsberegninger er, at de er udtryk for adfærden i et enkelt, gerne aktuelt år og ikke som ved forløbsundersøgelser for adfærden gennem en årrække.
Tværsnitsberegningernes force ligger altså i, at de giver langt mere aktuelle tal for bevægelserne i uddannelsessystemet.
Tværsnitsberegninger bruges både til analyser af studieadfærden i historiske år og til estimering af fx fuldførelses-, afbruds- og overgangsfrekvenser, som anvendes i prognoser for fremtidige tilgangs, bestands- og afgangstal.
Litteraturliste
"Uddannelsesredegørelse 1999"
2000, Undervisningsministeriet
"Tal der taler"
Statistik- og Informationskontoret
2000, Undervisningsministeriet
"Kvalitet der kan ses"
Statistik- og Informationskontoret
2000, Undervisningsministeriet
"Uddannelse på kryds og tværs 2000"
Statistik- og Informationskontoret
2000, Undervisningsministeriet
"Statistik vedrørende social- og sundhedsuddannelserne og den
pædagogiske grunduddannelse 1998"
Statistik- og Informationskontoret
2000, Undervisningsministeriet
"De tekniske uddannelser"
Statistik- og Informationskontoret
2000, Undervisningsministeriet
"De videregående uddannelser i tal"
Statistik- og Informationskontoret
2000, Undervisningsministeriet
"Frafald eller studieophør ?"
Agersen Nielsen, Åse
1991, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
"Universitetsstudier i krise"
Simonsen, Birgitte og Ulriksen, Lars
1998, Roskilde Universitetsforlag
"Årsager til frafald blandt Ph.D. studerende"
1999, Forskerakademiet
"Godt begyndt – forskeruddannelsen i Danmark"
2000, Dansk Forskningsråd
"Den hvide hue"
Zangenberg, Carsten U. og Zeuten, Hans E.
1997, Danmarks Statistik
"Jurauddannelserne"
Evalueringsrapport
1996, Evalueringscenteret
"Teologiuddannelserne"
Evalueringsrapport
1999, Evalueringscenteret
"Evaluering af Bacheloruddannelserne i erhvervssprog"
Evalueringsrapport
1999, Evalueringscenteret
"Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse"
Evalueringsrapport
1996, Evalueringscenteret
"HA-uddannelserne"
Evalueringsrapport
1995, Evalueringscenteret
"Økonomiuddannelserne"
Evalueringsrapport
1998, Evalueringscenteret
"Uddannelserne i litteraturhistorie/litteraturvidenskab samt kul-
tur, æstetik og kulturformidling"
Evalueringsrapport
1999, Evalueringscenteret
"De romanske sproguddannelser"
Evalueringsrapport
1996, Evalueringscenteret
"De videregående matematik-, fysik- og kemiuddannelser"
Evalueringsrapport
1999, Evalueringscenteret
Denne side indgår i
publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som hele
publikationen
© Undervisningsministeriet 2000
Til sidens top