Kapitel 1 - Indledning

Reformen af de korte videregående uddannelser, der blev iværksat i år 2000, har til formål at sikre et opgraderet udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser med landsdækkende kompetence. Samtidig med at uddannelserne skal leve op til fælles kvalitative krav og erhvervsrelevans, skal det sikres, at uddannelserne udbydes i alle dele af landet – tæt på de unge og tæt på de erhvervsvirksomheder, som har behov for medarbejdere med videregående uddannelse.

Opgraderingen af uddannelserne kræver opgradering af uddannelsesmiljøerne. Denne redegørelse handler derfor om at udvikle erhvervsakademier, der på regional basis kan løfte brede uddannelsesopgaver på det videregående trin i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og institutioner i regionen. Virksomhedernes uddannelsesbehov retter sig i høj grad mod efter- og videreuddannelse af medarbejderne. For virksomhederne har det derfor afgørende betydning, at de regionale uddannelsesmiljøer kan løfte efter- og videreuddannelsesopgaverne for en bred gruppe af medarbejdere i sammenhæng med virksomhedernes egen kompetenceudvikling.

Erhvervsskoler over hele landet er godkendt til at udbyde korte videregående uddannelser og har som hovedregel også et væsentligt udbud af erhvervsrettet efter- og videreuddannelse for voksne. Erhvervsskolestrukturen er imidlertid i første række baseret på, at uddannelsesstederne skal fungere som lokalskoler for unge, der søger erhvervsuddannelse (EUD) eller erhvervsgymnasial uddannelse (HHX/HTX). For at erhvervsskolerne samtidig kan udvikle sig som erhvervsakademier på det videregående trin og som uddannelsessteder for erhvervsrettet voksenuddannelse, forudsætter det som hovedregel et bredere udbud af videregående uddannelse, end hvad der er basis for ved den enkelte skole.

Idegrundlaget for udvikling af erhvervsakademier er derfor, at skolerne samarbejder om at udvikle uddannelsesmiljøer, som kan løfte de videregående uddannelsesopgaver, og som kan fungere som kvalificerede samarbejdspartnere for erhvervsvirksomheder inden for kompetenceudvikling og som videncentre i regionen, herunder som indgange til andre videncentre.

Redegørelsen opstiller derfor følgende definition på et erhvervsakademi:

Erhvervsakademi er endnu ikke et lovfæstet begreb. Derimod er betegnelsen "erhvervsakademiuddannelse" den lovfæstede betegnelse for de korte videregående uddannelser, der udbydes under lov nr. 1115 fra 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).

Tanken er, at erhvervsakademibegrebet bliver udviklet i praksis, før det lovfæstes. Målet er, at der bliver tale om en status, som samarbejdende skoler opnår som en kvalitetsgodkendelse, når både de enkelte skoler og det organiserede samarbejde lever op til de overordnede kvalitetskrav.

Kvalitetsgodkendelsen kan betinges af en række forskellige forhold, der har betydning for såvel uddannelsesmiljøerne som for det erhvervsliv, der skal samarbejdes med. Følgende krav kan indgå for, at skolesamarbejde i en region vil leve op til erhvervsakademibetegnelsen:

Udgangspunktet for erhvervsakademidannelserne er erhvervsakademiuddannelser og dermed de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsakademiuddannelser. Deltagelse i et erhvervsakademi bør imidlertid ikke forbeholdes skoler, der er godkendt til at udbyde akademiuddannelser. Deltagelse bør være åben for alle skoler inden for en region, der udbyder erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, og som ønsker at deltage i det virksomhedsrettede samarbejde. Det gælder både handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og AMU-centre.

Modsat må skoler med godkendelse til at udbyde erhvervsakademiuddannelser forpligtes til at indgå i eller til at initiere et akademisamarbejde med åbenhed i forhold til andre skoler inden for en region. Det indebærer ikke, at disse skoler dermed godkendes til at udbyde erhvervsakademiuddannelser, men åbenheden kan omfatte muligheden for at udlægge uddannelsesudbud til disse skoler, hvis regionale forhold taler for det.

Visionen er, at erhvervsskoler i alle dele af landet går sammen om at udvikle erhvervsakademimiljøer med det dobbelte sigte at sikre kvalitet i egne uddannelser og skolernes aktive medvirken til videre regional erhvervsudvikling.

Hovedsigtet med denne redegørelse er at sætte en kvalitativ institutionsudvikling omkring erhvervsakademibegrebet i gang, før der foreslås særlig lovgivning om undervisningsministerens beføjelser til at godkende erhvervsakademier. Det vil derfor i høj grad blive skolerne selv, der gennem faktiske initiativer på regionalt plan udvikler konceptet inden for givne rammer.

Regionale initiativer er allerede i gang på skolernes eget initiativ – fx i Nordjylland og på Fyn, men derudover vil udviklingen i høj grad kunne fremmes ved målrettet anvendelse af de midler, der er afsat i flerårsaftalen for de videregående uddannelser af 5. november 2000 til kvalitetsudvikling af de korte videregående uddannelser.

Flerårsaftalen, som regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Centrumdemokraterne og Enhedslisten, indebærer en opkvalificering af de videregående uddannelsesinstitutioner inden for en række indsatsområder. Disse indsatsområder omfatter uddannelsernes identitet og faglig fornyelse, merit og fleksibilitet, fokus på internationalisering, god studiestart, IT i uddannelserne, lærerkvalifikationer, kvalitetssikring og videncenter og udviklingsfunktioner. Opkvalificeringen forventes - ikke mindst for erhvervsakademiuddannelserne – at kunne bidrage til at løfte regeringens målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. De midler, der er afsat til opfyldelse af flerårsaftalens kvalitative mål, kan således ses som en løftestang til eller et økonomisk grundlag for den tilsigtede kvalitative udvikling af erhvervsakademier.

Denne redegørelse skal også ses i relation til regeringens erhvervsstrategi .dk21, som blev lanceret i februar 2000. Der er i regeringens erhvervsstrategi identificeret en række indsatsområder, der har betydning for øget vækst i regionerne. Disse indsatsområder omfatter bl.a. en bedre sammenhæng mellem uddannelse og erhverv. Udvikling af erhvervsakademier skal også inddrage mulighederne for skolernes deltagelse i regionale vækstmiljøer som led i regeringens erhvervsstrategi .dk21.

Redegørelsen beskriver således to parallelle forløb, der kan understøtte hinanden, og som er udmøntet i:

• En uddannelsespolitisk målsætning i forhold til erhvervsskolerne om dannelse af regionale erhvervsakademier, som suppleres og finansieres af flerårsaftalen for de videregående uddannelser, og
• En erhvervspolitisk målsætning i forhold til de regionale virksomheder i form af .dk21. initiativet "de regionale vækstmiljøer" med finansiering af spydspidsinitiativer.

Med dette udgangspunkt er redegørelsen bygget således op, at der i kapitel 2 gives en beskrivelse af det institutionspolitiske udgangspunkt på erhvervsskoleområdet, der er baggrunden for behovet for en udvikling af regionale erhvervsakademier. Akademibegrebet uddybes i kapitel 3, hvor især etableringen af videncenter- og udviklingsfunktionerne og udviklingen af efter- og videreuddannelsesudbuddene beskrives. I kapitel 4 redegøres for processen og tidsperspektivet for etablering af regionale erhvervsakademier og for sammenhængen til flerårsaftalen. Endelig redegøres der i kapitel 5 for særskilte initiativer, der kan understøtte processen – ikke mindst sammenhængen til .dk.21.

Denne side indgår i publikationen "Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler" som kapitel 1 af 6
© Undervisningsministeriet 2001