De almene voksenuddannelser i tal

Indholdsfortegnelse

Forord

A Avu og h-fe
A1 Om avu og hf-e
A2 Aktivitet
A3 Gennemførsel

B Kursistprofil
B1 Aldersfordeling
B2 Uddannelsesbaggrund
B3 Arbejdsmarkedstilknytning

C Overgang fra avu
C1 Hele landet
C2 Invandrere og efterkommere

D Overgang fra fag på avu til fag på hf-e
D Overgang fra fag på avu til fag på hf-e

E Overgang fra daghøjskoler
E Overgang fra daghøjskoler

F Appendix
F1 Anvendte begreber
F2 Oversigt over tabeller og figurer

Forord

Hermed udkommer statistikpublikation om de almene voksenuddannelser, som samtidig er bilag til Amtrådsforeningens og Undervisningsministeriets rapport om de almene voksenuddannelser.

Det anvendte datamateriale er fra Amtrådsforeningen og Danmarks Statistik. For at belyse de almene voksenuddannelser detaljeret er der foretaget en særkørsel hos Danmarks Statistik. Særkørslen har bla. gjort det muligt at foretage en 4-årig forløbsanalyse af overgangen fra avu til anden uddannelse krydset med arbejdsmarkedsstatus. Til at belyse aktiviteten er der primært anvendt data fra Amtrådsforeningen, da Danmarks Statistik bl.a ikke registrerer årselever.

A Avu og hf-e

A1 Om avu og hf-e

Voksenuddannelsescentre

Voksenuddannelsescentre tilbyder almen voksenuddannelse (avu) og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf-e).

Den administrative og økonomiske styring er forankret i amtskommunerne. Undervisningsministeriet udøver centralt pædagogisk tilsyn, og undervisningsministeren kan give pålæg til rektor eller forstander i pædagogiske anliggender.

Den økonomiske styring af VUC-området sker efter principper om efterspørgselsstyring og taxameterfinansiering. Det enkelte amtsråd fastsætter selv taksterne og kan så-ledes differentiere mellem såvel avu- og hf-undervisning som mellem de enkelte VUC'er.

Institutioner

Antallet af uddannelsessteder har været næsten uændret i mange år, men på det seneste har der været en udvikling mod færre og større centre med udbygget afdelingsstruktur. Der er i dag (oktober 2000) i alt 63 VUC'er samt 9 selvstændige hf-kurser, der også tilbyder 2-årigt hf. Desuden findes enkeltfags-hf i mindre omfang på erhvervsskoler og som tompladsordning på de 2-årige kurser.

Avu er kompetencegivende, prøveforberedende undervisning, der tilbydes voksne over 18 år. Der er mulighed for at tage en voksenuddannelsesprøve, som svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve.

Loven om avu har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber eller færdigheder, som er relevante for deltagelse i samfunds- og erhvervsliv.

Lovgrundlag

Avu reguleres efter lov om avu nr. 335 af 24. maj 1989. Med små ændringer i seneste lov nr. 1047 af 23. december 1998 afløstes af lov om prøveforberedende undervisning mv. for voksne af 4. juli 1983.

Hf-enkeltfag

Enkeltfags-hf blev oprettet som forsøg i 1970 og placeret på eksisterende forberedelseskurser, der allerede havde folkeskoleprøver efter enkeltfagsprincippet. Hovedformålet var en generel styrkelse af muligheden for at opnå en kompetencegivende voksenuddannelse.

I 1978 fik hf-enkeltfag sit lovgrundlag og blev forankret amtskommunalt.

Formålet med studieforberedende enkeltfagsundervisning er efter hf-loven (§ 5, stk.1) at give "voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder".

Adgangskrav

Kursisterne kan tidligst optages ét år efter afsluttet folkeskole. Deres uddannelsesniveau skal svare til 10 års folkeskolegang, og der er særlige krav til aflagte prøver. Optagelse på tilvalgsfag er betinget af gennemført fællesfag eller lignende.

Lovgrundlag

Hf-enkeltfag har samme regelgrundlag som de 2-årige hf-kurser, nemlig "Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne", jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, ændret ved lovbekendtgørelse nr. 260 af 12. april 2000 - med tilhørende optagelses-, undervisnings- og eksamensbekendtgørelser.

A2 Aktivitet på avu og hf

Aktivitet på landsplan

På kort A2-1 ses den geografiske placering af voksenuddannelsescentre i hele landet. Ligeledes er studenterkurser samt GSK koordinatorer markeret.

Antallet af cpr-kursister på avu er fra skoleåret 1992/93 til og med 1998/99 vokset med næsten 10.000. I 1998/99 var der 64.902 cpr-kursister. Der er ligeledes en stigning i antal holdkursister, som i samme periode er vokset med ca. 7.000. Målt i undervisningsaktivitet er den samlede aktivitet på avu vokset med mere end 2.000 årskursister, hvilket svarer til en stigning på 17%.

Antallet af cpr-kursister på hf-e er ikke steget i samme omfang. Siden skoleåret 1992/93 er antallet vokset med ca. 2000 til 46.433 cpr-kursister i 1998/99. Holdkursisterne er på samme tid vokset med ca. 10% . Målt i undervisningsaktivitet er det sket en stigning på ca. 2000 årskursister, hvilket svarer til 16%.

Aktivitet på amtsniveau

Inden for de enkelte amter er der stor variation i udviklingen i antal cpr-kursister inden for avu. Frederiksborg Amt har siden skoleåret 1992/93 haft den relativt største stigning på 2.000 cpr-kursister hvilket svarer til 85%. Århus Amt har ligeledes haft stigning på ca. 2.000 cprkursister, hvilket forholdsmæssigt svarer til en stigning på 48%.

I Ribe Amt er der sket et fald i antal cpr-kursister på 22%, mens Vestsjællands Amt har haft et mindre fald på 12%.

Til trods for at flere amter har haft et relativt fald i antal cpr-kursister, har stort set alle amter haft en stigning i antal årskursister, svarende til gennemsnit øget studieaktivitet hos cpr-kursisterne. Kun Københavns Amt og Københavns Kommune har haft et mindre fald her på hhv. 7% og 16% i antal årskursister. Frederiksborg Amt og Bornholms Amt har begge haft en relativ stigning på 50% i årskursister, hvilket svarer til hhv. 348 og 59 årskursister.

I Københavns kommune er der på hf-e sket en stigning på 42% i antallet af cprkursister, hvorimod der er sket et fald i Ringkøbing amt på 36%. Nå man ser på årskursister ses samme udvikling.

Avu og hf-e opdelt efter fagtyper

I tabel A2-8 ses kursister ved avu og hf-e fordelt efter fagtype i perioden 1994 til 1998. På avu er andelen af kernefag faldet fra at udgøre 71% i 1994 til 56% i 1998. Omvendt er tilbudsfag i samme periode steget med 15%.

På hf-e har der ikke været samme markante tendens. Her er fællesfag faldet med 4%, tilvalgsfag er steget med 4% og højtniveaufag er uændret 4%. I tabel A2-6 og A2-7 ses holdkursister, antal hold og holdstørrelse ved avu og hf-e, fordelt efter fagudbud i 1998.

Kort A2-1.
Geografisk placering af VUC, GSK og studenterkursus 2000

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel A2-1.
Nøgletal for aktiviteten ved avu og hf 1992/93 til 1998/99

Se her!

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel A2-2.
Cpr-kursister ved avu 1992/93 til 1998/99

Figur A2-1.
Antal cpr-kursister fordelt, efter amt 1992/93 til 1998/99

Tabel A2-3.
Årskursister ved avu, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99

Figur A2-2.
Årskursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99

Tabel A2-4.
Hf-e cpr-kursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99

Figur A2-3.
Hf-e cpr-kursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel A2-5.
Hf-e årskursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99

Figur A2-4.
Hf-e årskursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99

Tabel A2-6.
Holdkursister, antal hold og gennemsnitlig holdstørrelse ved avu, fordelt efter fagudbud 1998/99

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel A2-7.
Holdkursister, antal hold og gennemsnitlig holdstørrelse ved hf-e, fordelt efter fagudbud 1998/99

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel A2-8
Kursister ved avu og hf-e fordelt efter fagtype 1994-98

1) Inklusiv introducerende undervisning og særlige fagtilbud (religion, kultur, formning, pædagogik, musik og andre fremmedsprog)

Figur A2-5
Kursister ved avu og hf-e fordelt efter fagtype 1994-98

A3 Gennemførelse

Gennemførelse

I dette afsnit beskrives i hvor høj grad kursister fuldfører eller afbryder avu og hf-e.

På avu var der i skoleåret 1998/99 22% af kursisterne, som faldt fra inden prøven, 37,6% gennemførte uden at gå til prøve og 39,7% gennemførte med prøve. På hf-e faldt 38,5% af kursisterne fra inden prøven, 10,3% gennemførte uden prøve og 51,2% gennemførte med prøve - se tabel A3-1.

I tabel A3-2 ses forskelle i gennemførsels- og prøveprocenter fordelt på amter.

Faktaboks

Alder og gennemførelse

Der er en tendens til, at ældre aldersgrupper i højere grad fuldfører avu - se figur A3-1. Dog forsvinder tendensen, hvis man ser på fuldførte med prøve. Her ligger alle aldersgrupper lidt over 20% i 1998.

For kursister på hf-e falder andelen af fuldførte med prøve med alderen - se figur A3-3. Omvendt stiger andelen af fuldførte uden prøve med alderen.

Antal fag pr. cpr-kursist og gennemførelse

I tabel A3-3 og A3-4 ses, at tendensen til at fuldføre stiger i takt med antallet af fag pr. cpr-kursist. På hf-e afbrød 45% af de cpr-kursister der havde 1 fag, mens kun 29% af dem med 5 fag afbrød et eller flere fag. På avu afbrød 45%, af de cpr-kursister, der havde 1 fag, mens 41% med 5 fag afbrød et eller flere fag.

Yderligere falder gennemsnitsalderen i takt med, at cpr-kursisten fuldfører flere fag med prøve. Denne tendens gælder både for avu og hf-e. En cpr-kursist på avu som tager 1 fag, og fuldfører det med prøve, er i gennemsnit ca. 45 år. En cpr-kursist, som tager 5 fag, og fuldfører alle 5 med prøve, er ca. 35 år. Ved samme eksempel på hf-e falder cprkursistens gennemsnitsalder fra ca. 37 år ved 1 fag gennemført med prøve til ca. 26 år ved 5 fag gennemført med prøve.

Tabel A3-1
Frafald og prøvedeltagelse på avu og hf-e 1998

1) På avu har man gennemført et undervisningsforløb, hvis ens fremmøde er på mindst 80 % af undervisningen (fra 1999 kræves 85 %, som på hf enkeltfag). Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel A3-2
Gennemførelses- og prøveprocenter for ordinær holdundervisning på Avu og hf-e fordelt på amter 1998

Anm: På AVU henregnes læsekurser, IDV og flexhold ikke som hørende under den ordinær holdundervisning.Tilsvarende er GSK, IDV og flexhold på hf ikke en del af den ordinære holdundervisning. Gennemførselsprocenten er den procentvise andel af kursisterne som gennemfører kurset, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart. Prøveprocenten er den procentvise andel af kursisterne, der går til prøve, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart på de hold, hvor der er mulighed for at gå til prøve. Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur A3-1
Gennemførelse på avu i pct. fordelt på kursisternes alder 1998

Kilde: Danmark statistik.

Figur A3-2
Gennemførelse på avu fordelt på kursisternes alder i pct. 1998

Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens. Der tages ikke prøve efter basisfag og introducerende undervisning. På fag der ikke er opdelt i moduler kan kursisten vælge om prøven skal tages efter modul A eller B.

Figur A3-3
Gennemførelse på hf-e i pct. fordelt på kursisternes alder 1998

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur A3-4
Antallet af personer, der i 1998 gennemførte hf-e fordelt på kursisternes alder.

Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens

Tabel A3-3
Antal personer ved hf-e 1/8 98 - 31/7 99 fordelt efter antal påbegyndte fag, fuldførte fag m./u. prøve samt gennemsnitsalder.

Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens

Tabel A3-4
Antal personer ved avu 1/8 98 - 31/7 99 fordelt efter antal på begyndte fag, fuldførte fag m./u. prøve samt gennemsnitsalder.

Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens

B Kursistprofil

B1 Aldersfordeling

Aldersfordeling

Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i 1998. Det er en stigning på næsten 6 år siden 1991 - se tabel B1-1. På hf-e var gennemsnitsalderen 36 år i 1998, på 2-årig HF 19 år, på studenterkursus 22 år og på GSK 22 år.

Deltagere på avu fordeler sig jævnt mellem 1000 og 1.500 personer hvert år inden for aldersgruppen 18 til 50 årige - se figur B1-2. Hf-e er derimod præget af en større spredning for de 16 til 30 årige - se figur B1-1.

Forskelle mellem mænd og kvinder på AVU

På avu er 27% af kvinderne og 20% af mændene mellem 50 og 59 år - se tabel B1-2. 11% af kvinderne og 16% af mændene er ældre end 60 år. I de øvrige aldersgrupper er en forskel i aldersfordelingen mellem mænd og kvinder på under 2%.

Tabel B1-1
Gennemsnitsaldre for den samlede bestand uddannelser 1989-1998

1) Udover personer på hf-enkeltfag indeholder gennemsnitstallet personer på studenterfag: obligatorisk og mellemniveau, gymnasial indslusning for flygninge og gymnasiale suppleringskurser. Personer på studenterfag udgjorde i 1998 4% af gruppen hf-e/studenterfag, og har derfor minimal indflydelse på aldersgennemsnittet for personer på
hf-e.
Kilde: Danmarks Statistik.

Figur B1-1
Aldersfordeling i procent for skoleåret 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Figur B1-2
Aldersfordeling for skoleåret 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Tabel B1-3
Aldersfordeling på avu opdelt efter køn 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

B2 Uddannelsesbaggrund

Uddannelsesbaggrund på avu

I 1998 havde 45% en grundskoleuddannelse ved start på avu, 34% en erhvervsuddannelse, mens 3% havde en almengymnasial uddannelse. 5% havde en kort videregående uddannelse, 5% en mellemlang og 1% en lang - se figur B2-6.
Der er generelt en tendens til, at mændene i højere grad har en erhvervsuddannelse, mens kvinderne har en grundskoleuddannelse - se figur B2-3 og figur B2-4.

Alder og uddannelsesbaggrund på avu

Hvis man yderligere ser på sammenhængen mellem alder og uddannelsesbaggrund ses følgende mønstre:

Uddannelsesbaggrund på hf-e

På hf-e har deltagerne generelt en længerevarende uddannelse end deltagere på avu. Især er der flere personer med almengymnasiale uddannelser og videregående uddannelser - se figur B2-5.

Andelen af personer med erhvervsuddannelse er nogenlunde ens på avu og hf-e.

Figur B2-1
Uddannelsesbaggrund ved avu fordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Figur B2-2
Uddannelsesbaggrund ved avu fordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Figur B2-3
Uddannelsesbaggrund ved hf-e fordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Figur B2-4
Uddannelsesbaggrund ved hf-e fordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Figur B2-5
Uddannelsesbaggrund for kvinder ved avu fordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Figur B2-6
Uddannelsesbaggrund for mænd ved avu fordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Figur B2-7
Uddannelsesbaggrund ved samtlige VUC-uddannelser fordelt på alder, skoleåret 1998/99.

Se her!

Figur B2-8
Uddannelsesbaggrund ved samtlige VUC-uddannelser procentfordelt på alder, skoleåret 1998/99

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

B3 Arbejdsmarkedstilknytning

Arbejdsmarkedsplacering

Deltagernes arbejdsmarkedsplaceringen før start på avu varierer med alder. Størstedelen af deltagere under 19 år er under uddannelse, mens størstedelen af deltagere over 60 år er udenfor arbejdsstyrken. I de mellemliggende aldersgrupper er hovedparten i beskæftigelse - se figur B3-1. Et tilsvarende billede tegner sig for deltagerne ved hf-e.

Ledige ved avu udgør med undtagelse af de yngste og de ældste mellem 12 og 24%. Der befinder sig flest ledige i alderen 50 til 59 år. For deltagere ved hf-e ses samme tendens. Her udgør ledige 17% af de 50 til 59 årige.

Arbejdsstedets størrelse

I 1995 var der ved både avu og hf-e omkring 15% deltagere fra arbejdspladser med mellem 5 og 19 ansatte. I 1998 var der omkring 5% - se tabel B3-4.

Tilsvarende var der i 1998 på avu og hf-e omkring 20% deltagere fra arbejdspladser med mere end 200 ansatte. I 1995 kom henholdsvis 17 % og 10 % ved avu og hf-e fra samme størrelse arbejdsplads - se tabel B3-2. I den samlede befolkning er der i samme periode sket et mindre fald i virksomheder med 5-19 beskæftigede og en minimal vækst i virksomheder med 20 til 99 ansatte.

Arbejdspladsens branche

Deltagernes branchetilknytning på avu og hf-e viser stort set samme fordeling som den samlede arbejdsstyrke. Ved avu er der flest deltagere fra offentlige og personlige tjenesteydelser samt fra industrien. Herfra kommer hhv. 44 og 22% af deltagerne - se tabel B3-6. Samme billede gælder for deltagere ved hf-e, hvor der dog er relativt flere fra offentlige tjenester og færre fra industrien.

Figur B3-1
Arbejdsmarkedsplacering for personer ved avu før begyndelsen af skoleåret 1998 til 1999

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Figur B3-2
Arbejdsmarkedsplacering for personer ved hf-e før begyndelsen af skoleåret 1998 til 1999

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Tabel B3-1
Antal beskæftigede personer i 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets størrelse

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel B3-2
Den procentvise fordeling af beskæftigede personer i 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets størrelse

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel B3-3
Antal beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets størrelse.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel B3-4
Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets størrelse

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel B3-5
Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og branche

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel B3-6
Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og branche

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel B3-7
Antal beskæftigede personer 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og sektor.

Tabel B3-8
Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og sektor

Tabel B3-9
Antal beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og sektor

Tabel B3-10
Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og sektor

Kilde: Danmarks Statistik

C Overgang fra avu

I dette kapitel foretages en forløbsanalyse af deltagere, som var i gang med avu i 1995/96. Denne gruppe af personer følges i 4 år til og med skoleåret 1998/99.

Forløbsanalysens metode

For hvert skoleår undersøges gruppens uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus. Uddannelsesstatus opgøres i 9 kategorier. Hver person kan kun optræde i en uddannelseskategori. For personer, som optræder i flere kategorier, foretages følgende prioritering:

1. Andre primære uddannelser
2. 2-årig hf
3. Studenterkursus
4. Andre voksenuddannelser
5. GSK
6. Kombineret avu/hf-e
7. Hf-e
8. Avu
9. "Ikke i gang"

Dvs. at en person, som både læser 2-årig hf og avu, kun vil optræde i kategorien 2-årig hf.

Faktaboks

Arbejdsmarkedsstatus opgøres i kategorierne:

1. Beskæftigede
2. Ledige - heraf på dagpenge
3. Uden for arbejdsstyrken - heraf på kontanthjælp
4. Uoplyst

C1 Hele landet

Overgang til anden uddannelse

I skoleåret 1995/96 var 55.185 personer i gang med en avu. 7.567 personer eller 14% deltog både i avu og hf-e - se tabel C1-1 og C1-2.

I andet år, skoleåret 1996/97, var 29% af de personer, som i 1995 tog avu forsat i gang på avu. 5% deltog både i avu og hf-e. 7% tog alene hf-e. 9% tog andre voksenuddannelser. 0,7% tog 2-årig hf, mens 0,1% eller 37 tog studenterkursus. 54% var ikke i gang med en uddannelse.

I tredje år, skoleåret 1997/98, tog 16% en avu, heraf var der 3%, som kombinerede avu og hf-e. 6% tog alene hf-e. 9% tog andre voksenuddannelser. 0,6% tog 2-årig hf, 0,1% GSK og 0,1% studenterkursus. 69% var ikke i gang med en uddannelse.

I fjerde år, 1998/99, tog 11% en avu, heraf 2% både avu og hf-e. Der var 3%, som var i gang med andre voksenuddannelser. 0,3% tog 2-årig hf, mens under 1 promille tog GSK og 0,04 % tog studenterkursus. 81% var ikke i gang med at uddanne sig.

Fra 1995 og 3 år frem var der ingen af de 55.185 personer, som var indskrevet på andre primære uddannelser end 2-årig hf og studenterkursus.

Køn og overgang fra avu

I 1995/96 var de 55.185 personer på avu fordelt på 69% kvinder og 31% mænd -se tabel C1-3. I 1998/99 var 9% af mændene og 12% af kvinderne i gang med en avu . 84% af mændene og 80% af kvinderne var ikke i gang -se tabel C1-4 og C1-5.

Arbejdsmarkedsstatus

Af de 55.185 deltagere på avu i 1995 var 45% i beskæftigelse, 20% var ledige og 35% var uden for arbejdsstyrken - tabel C1-7.

Ud af deltagerne på avu i 1995 var 17% ledige og på dagpenge, mens 1% var uden for arbejdsstyrken og på kontanthjælp.

Hvis man kigger nærmere på gruppen på 81%, som ikke var i gang med en uddannelse i 1998/99, fordeler den sig på følgende måde: 50% i beskæftigelse, 5% ledige, 24% uden for arbejdsstyrken og 2% uoplyst.

Hvis denne fordeling sammenlignes med arbejdsmarkedsstatus for de 5.091 personer, som tog avu 1998/99, ses følgende tendens: Personer, som gik på avu i 1995/96 og 1998/99, står i højere grad uden for arbejdsmarkedet end personer, som kun gik på avu i 1995/96. I 1995/96 var 33% uden for arbejdsmarkedet, og i 1998/99 var tallet 48% - se tabel C1-10.

Køn og arbejdsmarkedsstatus

I 1995 var 44% af kvinderne og 52% af mændene i beskæftigelse - se tabel C1-9. 21% af kvinderne og 17% af mændene var ledige, mens 35% af kvinderne og 30% af mændene var uden for arbejdsstyrken.

Hvis man i 1998/99 ser på de personer, som kun deltog i avu, er billedet et andet. Nu er gruppen af ledige faldet til 13% af kvinderne og 9% af mændene - tabel C1-9. Samtidig er andelen af personer, som er ledige og på dagpenge, faldet fra 18% i 1995/96 til 10% i 1998/99. Gruppen uden for arbejdsstyrken er vokset til at udgøre 50% af kvinderne og 44% af mændene. Gruppen af beskæftigede er faldet fra at udgøre 47% i 1995/96 til 40% i 1998/99.

Tabel C1-1.
Personer, som i skoleåret 1995/96 er igang med en avu fordelt på igangværende primære/voksenuddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-2.
Personer, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på igangværende Primære/voksenuddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998 i procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur C1-1
Overgang fra avu til anden uddannelse

Se her!

Kilde: Danmark Statistik

Tabel C1-3.
Kvinder og mænd som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på igangværende primære/voksenuddannelse

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-4.
Mænd, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på igangværende primære/voksen uddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-5.
Kvinder, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på igangværende Primære/voksenuddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-6.
Personer, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu, fordelt på igangværende primære/voksenuddannelse og arbejdsmarkedsstatus 1995, 1996, 1997 og 1998.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-7.
Personer, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu, fordelt på igangværende primære/voksenuddannelse og arbejdsmarkedsstatus 1995, 1996, 1997 og 1998 i procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-8.
Personer, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu, fordelt på køn, igangværende primære/voksenuddannelse og arbejdsmarkedsstatus, som i 1996, 1997 og 1998 ikke var i gang med en avu

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel C1-9.
Arbejdsmarkedsstatus for personer, fordelt efter køn, som kun var på avu i 1995, 1996, 1997 og 1998