Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Forord





I 1996 tog Undervisningsministeriet initiativ til en større indsats for implementering af IT i uddannelser og uddannelsesinstitutioner - herunder erhvervsskoler.

En række forskellige forsøgs- og udviklingsprojekter blev bevilget i årene 1996-98, heraf ca. 100, som omhandlede udvikling af biblioteksfunktionerne på erhvervsskoler.

I 1999 er de gennemførte biblioteksprojekter blevet evalueret ved konsulentfirmaet Fischer & Lorenz A/S. I nærværende temahæfte præsenteres resultater og erfaringer fra projekterne.

Hæftet falder i forlængelse af "Råd og vink om biblioteksfunktionen på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler", som Undervisningsministeriet udsendte i 1997.

Hæftet indeholder - blandt andet på baggrund af resultaterne af evalueringen - bud på modeller og samarbejdsmuligheder for erhvervsskolernes uddannelsesbiblioteker i fremtiden. Her skal bibliotekerne indgå som vigtige forudsætninger for åbne læringsmiljøer som Open Learning Centre og for implementeringen af erhvervsuddannelsesreform 2000, med de pædagogiske og organisatoriske ændringer og udfordringer, den medfører.

Det er vores opfattelse, at erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner kan hente inspiration til udvikling af deres eget uddannelsesbibliotek - dels i dette temahæfte dels i de omtalte udviklingsprojekter.

Undervisningsministeriet har finansieret selve evalueringen af biblioteksprojekterne - og udarbejdelsen og udsendelsen af dette temahæfte.

Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning.

Claus Eskesen
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Området for erhvervsfaglige uddannelser
Januar 2000

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter" som forord
© Undervisningsministeriet 2000

 Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top