| 1) |
For en udfoldning af den i virkeligheden meget komplekse og brogede
historie, som gemmer sig bag disse linier, jf. "Dæmonernes vej", s. 36ff. |
| 2) |
Kurt Klaudi Klausen: "Offentlig Organisation, Strategi og
Ledelse". Gylling 1999 (1996). S. 15. Se også Kurt Klaudi Klausen: Normative
vektorer. Stat, marked og civilt samfund som organisatoriske ordningsformer. In Ledelse og
erhvervsøkonomi 1/94. S. 33ff. |
| 3) |
Klausen (1999). S. 15. |
| 4) |
Som ovenfor s. 43. Klausen rammer med disse formuleringer nogle af de
helt centrale kendetegn ved deres organisationsform, som inden for den struktutralistiske
organisatiosteori betegnes fagbureakratiet eller den professionelle organisation. Se
herfor f.eks. Henry Mintzberg et. al.: "The Strategy Proces". London (Prentice
Hall) 1995. S. 350-371, samt s. 660ff. |
| 5) |
Som ovenfor s. 44 |
| 6) |
Som ovenfor. |
| 7) |
John K. Christiansen et al: "Personalestrategier for at håndtere
IT-udfordringer". In "Informationsteknologi, organisation og forandring - den
offentlige sektor under forvandling". Gentofte 1999. S. 57 ff. |
| 8) |
Christiansen, som ovenfor, s. 59. |
| 9) |
Klausen, som ovenfor, s. 49. |
| 10) |
Jf. vores beskrivelse i "Dæmonernes vej. IKT på erhvervsskoler
under omstilling". Undervisningsministeriet, 1998. Kapitel 5. |
| 11) |
For introduktion til erhvervsuddannelsesreform 2000 se f.eks.:
"Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000". Undervisningsministeriet, 1999. |
| 12) |
"Teknologistøttet undervisning i voksenuddannelser". CTU 1997.
Side 43ff. |
| 13) |
Som ovenfor, s. 18. |
| 14) |
Se "Dæmonernes vej. IKT på erhvervsskoler under omstilling."
Undervisningsministeriet, 1998. |
| 15) |
"Omstilling gennem projektarbejde". CTU 1999. Side 47ff. I
undersøgelsen indgik tre handelsskoler, tre tekniske skoler, tre VUC, en sprogskole og en
sygeplejeskole. |
| 16) |
Jf. "Dæmonernes vej. IKT - informations- og kommunikationsteknologi
på erhvervsskoler under omstilling". Undervisningsministeriet, 1998. S. 17-35. Og
"Omstilling gennem projektarbejde. 1. rapport i tematisk analyse for CTU 1998-
2000". CTU, 1999. S. 11ff. |
| 17) |
Bortset fra det generelle udsagn, at omstillingsprojekter foruden
konkrete fagligtpædagogiske målsætninger eller målsætninger vedrørende udbuddet af
uddannelse også bør rumme et helhedsperspektiv på institutionens organisation og
IT-anvendelse. |
| 18) |
"ITstrategi for erhvervsskolesektoren".
Undervisningsministeriet, 1996. De samme målsætninger udtrykkes i øvrigt i CTU's
udbudsmateriale, se f.eks.: "Introduktion til midler under omstillingspuljen.
Ansøgningsrunde, 1996". |
| 19) |
For en udfoldning af den i virkeligheden meget komplekse og brogede
historie, som gemmer sig bag disse linier, jf. "Dæmonernes vej", s. 36ff. |
| 20) |
Se f.eks. notat ved Finn Christensen: "Det pædagogiske grundlag for
Reform 2000. Notat, der uddyber hovedelementer i pædagogikken i Reform2000 vedr.
eud". Undervisningsministeriet, februar 1999 (pt. under publicering i bearbejdet
form). |
| 21) |
Jf. Jens Bjerg: "Fortællinger om opdragelse og undervisning".
In: "Pædagogik - en grundbog til et fag." København 1998. |
| 22) |
Teknologistøttet undervisning (Fjernundervisning). Betænkning nr. 1253.
Undervisningsministeriet 1993. |
| 23) |
Et opslag på uddannelsesdatabasen Vidar, som er statens internetdatabase
om voksenuddannelser og findes på adressen www.vidar.dk, giver et aktuelt bud på
antallet af fjernundervisningskurser. Antallet af kurser, der udbydes som
fjernundervisning, er kun en brøkdel af det samlede kursusudbud. Dertil kommer, at der
stort set kun udbydes edb-kurser som fjernundervisning - så indholdsmæssigt er udbuddet
i høj grad begrænset. |
| 24) |
"It og uddannelse", Undervisningsministeriet 1997. s. 6. |
| 25) |
"ITstrategi for erhvervsskolesektoren". S. 9ff. |
| 26) |
Værktøjerne findes i forskellige udgaver. Om IT-relateret
institutionsomstilling se f.eks. Undervisningsministeriets hjemmesider om
Poseidon-projektet eller CTUs hjemmesider om strategiudvikling. Jf. også CTU's udbud i
begyndelsen af år 2000 om netop udvikling af strategier. Dertil har
Undervisningsministeriet udgivet en række temahæfter, som giver forskellige værktøjer
til forandringsledelse. Jf. f.eks. "Den lærende erhvervsskole", 1998.
"Strategisk kompetenceudvikling - organisatorisk læring på erhvervsskoler",
1998. Og "Strategisk ledelse af erhvervsskolerne", 1998. |
| 27) |
Peter M. Senge: "Den Femte Disciplin. Den lærende organisations
teori og praksis". Gylling 1999. side 16. |
| 28) |
Som ovenfor, side 67-68. |
| 29) |
Kurt Klaudi Klausen: Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Gylling
1999. |
| 30) |
I Betænkning nr. 1253, 1993 rammes problemstillingen ind, som den
stiller sig i 1993: "Man har talt om, at organisationen af uddannelse og
tilrettelæggelse af undervisning er på vej mod et paradigmeskift på grund af ny
informationsteknologi. Vi ved ikke meget om, hvilke konsekvenser det vil få, fordi der
ikke er lavet ret megen forskning om, hvad der egentlig sker med uddannelserne og med
undervisningen, når computeren og netværket bliver et dagligt redskab for alle i
samfundet./…/ Men at der er tale om et stort problem, og at vi står famlende overfor
de nye mulige svar, synes klart" (S. 124). Dybest set står dette synspunkt fortsat
til troende. |
| 31) |
Kurt Klaudi Klausen: "Offentlig Organisation, Strategi og
Ledelse". Gylling 1999 (1996). S. 15. Se også Kurt Klaudi Klausen: Normative
vektorer. Stat, marked og civilt samfund som organisatoriske ordningsformer. In Ledelse og
erhvervsøkonomi 1/94. S. 33ff. |
| 32) |
Klausen (1999). S. 15. |
| 33) |
Som ovenfor s. 16. |
| 34) |
Som ovenfor. |
| 35) |
Som ovenfor. |
| 36) |
Gengivet efter Klausen, som ovenfor, s. 16-17. |
| 37) |
Som ovenfor s. 17. |
| 38) |
Teknologistøttet undervisning i voksenuddannelser. CTU 1997. S. 31ff. |
| 39) |
Senest med manifestet fra Dybkjær og Lindegaard: Det digitale Danmark.
Forskningsministeriet 1999 |
| 40) |
Som ovenfor, s. 24. |
| 41) |
Klausen, som ovenfor, s. 35. |
| 42) |
Som ovenfor, s. 37. |
| 43) |
Som ovenfor, s. 41. |
| 44) |
Som ovenfor s. 43. Klausen rammer med disse formuleringer nogle af de
helt centrale kendetegn ved den organisationsform som inden for den strukturalistiske
organisationsteori betegnes fagbureaukratiet eller den professionelle organisation. Til
disse karakteristika kan man føje, at fagbureaukratiet i sin klassiske form er
kendetegnet ved høj grad af autonomi for det operative niveau, en autonomi som hænger
sammen organisationens relativt stabile, men komplekse omgivelser og sammen med en
relativt lav teknologi/automatiseringsgrad. Se herfor f.eks. Henry Mintzberg et. al.:
"The Strategy Process". London (Prentice Hall) 1995. S. 350-371, samt s. 660ff. |
| 45) |
Som ovenfor s. 44. |
| 46) |
Som ovenfor. |
| 47) |
John K. Christiansen et al: "Personalestrategier for at håndtere
IT-udfordringer". In "Informationsteknologi, organisation og forandring - den
offentlige sektor under forvandling". Gentofte 1999. S. 57 ff. |
| 48) |
Christiansen, som ovenfor, s. 59. |
| 49) |
Klausen, som ovenfor, s. 49. |
| 50) |
Interviewene har i flere tilfælde omfattet flere personer på samme tid,
dog altid repræsenterende samme interviewgruppe. Elever er interviewet sammen med elever,
lærere sammen med Iærere og ledelsesrepræsentanter sammen med ledelsesrepræsentanter.
Interviewene er optaget på bånd, som efterfølgende er blevet lyttet igennem og delvist
udskrevet. Citater i bogen stammer fra disse udskrifter. |
| 51) |
Omstilling gennem projektarbejde. S 51ff og bilagsmaterialet. Jf.
endvidere "AMU-læreres IT-kompetence". Arbejdsmarkedsstyrelsen 1999. |
| 52) |
Skolerne har således en stor spændvidde i IT-anvendelsen, når de ses
under et. Den enkelte skole eller enkelte lærer kan imidlertid ikke leve op til denne
spændvidde. |
| 53) |
"Omstilling gennem projektarbejde". CTU 1999 |
| 54) |
Jf. distinktionen mellem institution og organisation, som er meget
præcist beskrevet i Sten Larsens artikel "Skolen som organisation" In
"Praktikbogen". Aalborg 1999. Red. Sten Larsen og Flemming Lunddahl. S. 221ff. |
| 55) |
Vi har tidligere beskrevet et eksempel på en sådan
produktudviklingsstrategi. En teknisk skole udvikler en multimedieuddannelse med udstrakt
brug af IT i undervisningen. IT-anvendelsen er både form og indhold i uddannelsen. Men
lærerne bruger ikke IT til deres samarbejde, selvom der er et erkendt behov for en bedre
koordinering blandt lærerne, som er tilknyttet flere forskellige af skolens afdelinger.
"Dæmonernes vej", side 60ff. |
| 56) |
Moltkes Palæ, København. "Udfordringer til alle. IT og de nye
muligheder i uddannelsessektoren". |
| 57) |
"Dæmonernes vej. IT på erhvervsskoler under omstilling".
Undervisningsministeriet 1998. |
| 58) |
Mintzberg et al: "The Strategy Process" side 352ff. |
| 59) |
Den samme problemstilling er beskrevet i "Det digitale
Danmark". Se anbefaling 1.4. om IT-integration i alle fag. |
| 60) |
Bortset fra elever tilknyttet IT College i Grenå. De stilles netop over
for sådan et krav og vælger at leve op til det for at kunne følge uddannelsen på IT-
College. Pointen er her, at på Grenå Tekniske Skole er der et alternativ til IT College,
nemlig en htx-uddannelse, hvor der ikke stilles krav om køb af pc. |
| 61) |
For introduktion til erhvervsuddannelsesreform 2000 se f.eks.:
"Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000". Undervisningsministeriet, 1999. |
| 62) |
7.-septembernotatet, s. 2ff. Forslag til fornyelse af de tekniske
erhvervsuddannelser. 3. udkast. Uddannelsesstyrelsen, 7. september 1998. |
| 63) |
Finn Christensen-papiret, s. 6-7. Det pædagogiske grundlag for reformen.
Ufærdig manus. Uddannelsesstyrelsen, d. 14. dec. 1998. |
| 64) |
Finn Christensen-papiret s. 9ff. |
| 65) |
Bl.a. IT-ai, DEL og VMData. |
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)
Denne side indgår i
publikationen "Tilløb til omstilling" som kapitel 9 af 19