5 Ugedagbøgerne

Rammerne for analysen af ugedagbøger

Nedenstående tekst er en analyse af de ugedagbøger, som lærere og vejledere på Pro-Tek skolerne i Nykøbing F., Randers og Svendborg har udfyldt som et led i evalueringsprojektets fokusering på formen og indholdet i kontakten mellem den enkelte deltager og lærer/vejleder.

Ugedagbøgerne beskriver nogle af rammerne og angiver mere eller mindre detaljeret indholdet i forbindelse med de samtaler som lærere/vejledere har haft med deltagerne på Pro-Tekforløbene.

Ugedagbøgernes "værktøjsmæssige" værdi indgår desuden som et led i evalueringen af skolesamarbejdet mellem produktionsskoler, tekniske skoler og andre uddannelser - spørgsmålet om der findes udviklingsmuligheder m.h.t. en fremtidig integreret plads i dette skolesamarbejde bliver taget op i rapportens perspektiveringsafsnit.

Igennem analyse af ugedagbøgerne søges samspillet mellem skolerne og udbyttet af det vurderet. Ugedagbøgerne skal give et billede af, hvad der foregår i kontakten mellem vejleder eller lærer og den enkelte deltager. Dvs. hvilke emner eller problemer tages der op i vejledningen? Hvem indgår i vejledningen? Gives information videre til andre vejledere på anden skole? o.s.v.

Ugedagbøgerne er struktureret således, at hver vejleder/lærer har kunnet angive samtalens form, dvs. hvorvidt samtalen har været af "formel" eller "uformel" karakter. Ligeledes har hver vejleder/lærer kunnet angive selve indholdet af den på-gældende samtale. Dvs. hvad samtalen har omhandlet, hvem der har været involveret i samtaleforløbet og om der er blevet videregivet information til anden part i Pro-Tek samarbejdet.

Som følge af ovennævnte metode er der opstået begrænsninger i forhold til det indsamlede materiale. Dels er materialets omfang begrænset, idet tilbagemeldingen i mange tilfælde har været beskeden, ikke mindst i form af sparsomme oplysninger i de indsendte ugedagbøger. Materialets repræsentativitet er altså yderst tvivlsomt.
Derfor har vi koncentreret os om at gennemføre den kvalitative analyse jf. følgende opdeling:

Vejlederes/læreres samtaler med deltagerne på Pro-Tek-forløbene kan overordnet rubriceres under to emneområder.

1. Dels omhandler de formelle såvel som de uformelle samtaler spørgsmål vedrørende "uddannelse". Dvs. spørgsmål, der relaterer sig konkret til Pro-Tek forløbet, eller spørgsmål, der retter sig mod anden faglig uddannelse eller arbejde.
   
2. Dels omhandler de uformelle/formelle samtaler spørgsmål, der relateres til den enkelte elevs mere personlige sfære. Dvs. enten problemer, den enkelte deltager står overfor i forbindelse med selve uddannelsen (fx manglende selvtillid, motivation i forbindelse med skolen), eller andre personlige problemer, der ikke vedrører skolen direkte (fx. boligproblemer, økonomiske problemer, familieproblemer), men som tages op i den pågældende samtale med lærer/vejleder.

Ugedagbøgerne er blevet gennemgået ud fra denne systematik - resultatet af analysen beskrives i det følgende.

Form og indhold i deltagersamtaler i Nykøbing

Undersøgelsesmaterialets omfang
Der indgår i alt 95 deltagersamtaler i ugedagbøgerne fra Pro-Tek samarbejdet i Nykøbing ³ .

Disse danner grundlag for nærværende analyse af ugedagbøgerne. Imidlertid er 34 deltagersamtaler anvendt i denne analyse, da de resterende 61 deltagersamtaler ikke indeholder tilstrækkeligt med oplysninger, som kan anvendes i forhold hertil. Hovedsageligt fordi skemaerne ikke er udfyldt tilstrækkeligt.

Samtalernes form er enten af formel eller uformel karakter. Der synes at være en ligelig fordeling af de uformelle og de formelle samtaler. Der indgår i alt 44 formelle deltagersamtaler og 51 uformelle ⁴ .

Derimod synes der at være stor forskel i forhold til, om samtalen har fundet sted mellem deltager-lærer eller mellem deltager-vejleder. Der er angivet i alt 74 vejledersamtaler og i alt 21 lærersamtaler.

De uddannelsesrelaterede emner
Samtalernes form i forbindelse med de uddannelsesrelaterede emner er enten af formel eller uformel karakter. I forbindelse med Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing (I&H N) og Produktionsskolen Sundtoftegård (PS) synes samtalerne at være ligeligt fordelt mellem de uformelle og formelle samtaler. Der indgår ca. 15 deltagersamtaler, som er uformelle, og ligeledes ca. 15, som er formelle.

Ligeledes er der en ligelig fordeling mellem om samtalen har fundet sted med en vejleder eller med en lærer. Der er angivet i alt 14 vejledersamtaler og 14 lærersamtaler med deltagerne.

Indholdet af samtalerne i relation til uddannelse omhandler enten spørgsmål vedrørende deltagerens videre skoleforløb på Pro-Tek eller anden skoleuddannelse, eller meget personlige forhold, som gennemgående drejer sig om økonomiske, sociale og familiære forhold.

Det kan f.eks. være, at deltageren ønsker at skifte linje på Pro-Tek og i den forbindelse selv har opsøgt vejledning eller også blot er blevet vejledt uden opfordring. Samtalerne har her omhandlet deltagerens nuværende situation og desuden har den pågældende vejleder/lærer angivet, hvad der blev besluttet som følge af samtalen. I forbindelse med I&H-skolen og produktionsskolen er der ikke angivet megen tekst om indholdet af disse samtaler. I stedet har man angivet samtalens overordnede emne, fx:

"Vi snakkede om Jens' situation. Han starter på tømrerlinjen i januar måned...".

De samtaler, der retter sig mod anden skoleuddannelse, spænder bredt fra ønsker om at påbegynde pædagoguddannelse til en uddannelse på tekniske skoler. Samtalens indhold har her ofte været i forbindelse med elevens eget ønske om at påbegynde den pågældende uddannelse, men også hvad vejleder/lærer har hjulpet til med i den forbindelse. Vejleders/lærers engagement kan i denne forbindelse have været at kontakte den pågældende skole for ansøgningsskemaer, eller kan have været planlægning af elevens videre forløb og derved have hjulpet deltageren på vej til at fuldføre sit mål. Eksempelvis:

" Vi har snakket om pædagoguddannelsen. Vi bliver enige om at Niels møder op på skolen for at høre mere herom".

Det kan også være, at deltageren henvender sig til vejleder/lærer, fordi han/hun ønsker et andet ufaglært arbejde eller praktikplads på anden skole. Igen spænder disse alternativer til Pro-Tek sig bredt. Det kan være ønsket om at blive cykelmekaniker, køkkenassistent eller få praktikplads i en slagterbutik. Samtalen tager også her ofte udgangspunkt i deltagerens ønsker om arbejde/praktikplads, hvor dette ønske bliver vurderet af vejleder/lærer. Dvs. om vejleder/lærer finder ønsket muligt og i så fald hvad vejleder/lærer kan hjælpe med i den forbindelse. Igen her påtager vejleder/ lærer sig rollen som koordinator og planlægger og kontakter evt. den pågældende praktikplads eller arbejdsplads og hjælper deltageren med at få sit ønske opfyldt, som det fx fremgår af nedenstående eksempel:

"T. K. fortæller at han vil ud og have job. Vi snakker om fordele og ulemper ved job kontra uddannelse".

Andre deltagerproblemer i forbindelse med deltagerens aktuelle situation
Samtalerne kan som nævnt også omhandle deltagerens egne personlige problemer. Dvs. problemer med familie, bolig, kæreste, fremmødeproblemer i forbindelse med aktuelt Pro-Tek forløb og generelle motivationsproblemer.

En del af samtalerne i denne kategori omhandler fremmødeproblemer (i alt ca. 50% i denne kategori). Dvs. at den enkelte deltager har for meget fravær, møder ikke op på skolen i tide eller møder ustabilt i forhold til Pro-Tek forløbet. Vejleder/ lærer forklarer således ofte reglerne for fremmødet, som så ofte munder ud i en fælles aftale om at overholde reglerne, hvis han/hun ønsker at forblive på skolen. Deltageren kan her bryde aftalen, men bliver derved udelukket fra skolen.

Enkelte samtaler drejer sig om elevens problemer med at følge med i Pro-Tek forløbet. Enten pga. manglende motivation, eller fordi den faglige udfordring er for stor. Vejleder tager her i enkelte tilfælde kontakt til anden lærer/vejleder på anden skole. Samtalerne kan omhandle følgende:

"Mogens har problemer med at følge med på I og H skolen. Per (Pro-Tek) tager kontakt til Falster skolen".

"Mødepligt: Har svært ved at fortsætte på skolen. Er fagligt god men mangler fastholdelse i en opgave".

Endeligt har deltagerne også økonomiske problemer eller problemer i forhold til bopæl. Det kan være manglende økonomi til transport til skolen eller mere generelle økonomiske vanskeligheder. Det er her typisk, at vejleder/lærer hjælper med til at få løst de problemer, der måtte opstå. Fx. ved at rette henvendelse til sagsbehandler el.lign.

Form og indhold i deltagersamtaler i Svendborg

De uddannelsesrelaterede emner
Samtalernes form i forbindelse med de uddannelsesrelaterede emner er enten af formel eller uformel karakter. I forbindelse med Svendborg Tekniske Skole og Svendborg Produktionshøjskole synes der at være en væsentlig overvægt af uformelle samtaler. Der indgår i alt 79 formelle deltagersamtaler og 194 uformelle.

Der synes at være en uligelig fordeling mellem om samtalen har fundet sted med en vejleder eller med en lærer. Der er angivet i alt 199 vejledersamtaler og 74 lærersamtaler med deltagerne.

Indholdet af samtalerne i relation til uddannelse omhandler på den ene side spørgsmål vedrørende deltagerens videre forløb på Pro-Tek eller anden skoleuddannelse. Det kan være, at deltageren ønsker at skifte linje på Pro-Tek og i den forbindelse selv har opsøgt vejledning eller også blot er blevet vejledt uden opfordring.

De samtaler, der retter sig mod anden skoleuddannelse, spænder bredt fra ønsker om at påbegynde et VUC-kursus til en uddannelse inden for militæret. Samtalens indhold har her ofte været i forbindelse med deltagerens eget ønske om at påbegynde den pågældende uddannelse, men også hvad vejleder/lærer har hjulpet til med i den forbindelse.

Vejleders/lærers engagement kan have været at kontakte den pågældende skole for ansøgningsskemaer eller planlægning af deltagerens videre forløb, og kan derved have hjulpet deltageren på vej til at fuldføre sit mål. Vejleders/lærers funktion kan også være at informere om økonomiske forhold i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen, som det fx fremgår af nedenstående eksempel:

1. Karen vil gerne i gang med FUU-uddannelsen til næste sommer, så det var en orientering om uddannelsen og de økonomiske muligheder.
   
2. Hans er tilmeldt teknisk skole pr. 1 januar 2000 indenfor tømrerfaget.
   
3. Bent skal tilmeldes u-25 på teknisk skole og skal derfor igennem arbejdsmarkedskontoret og godkendes som bistandsmodtager. Der er aftalt tid på AMK med sagsbehandler.

Endvidere har lærere/vejledere forsøgt at vurdere den enkeltes ønsker. Herunder om deltagerens ønske synes at kunne realiseres. Fx om deltagerens motivation er stor nok, om deltageren er moden nok til anden faglig uddannelse etc.:

Det kan også være, at deltageren henvender sig til vejleder/lærer, fordi han/hun ønsker et andet ufaglært arbejde eller praktikplads på anden skole. Særligt mange indgår under denne kategori.

Igen spænder disse alternativer til Pro-Tek sig bredt. Det kan være ønsket om at blive murer. Samtalen tager også her ofte udgangspunkt i deltagerens ønsker om arbejde/praktikplads, hvor dette ønske bliver vurderet af vejleder/lærer. Dvs. om vejleder/lærer finder ønsket muligt, og i så fald hvad vejleder/lærer kan hjælpe med i den forbindelse. Igen her påtager vejleder/lærer sig rollen som koordinator og planlægger og kontakter evt. den pågældende praktikplads eller arbejdsplads og hjælper deltageren med at få sit ønske opfyldt.

I visse tilfælde har det været muligt ud fra materialet at følge en udvikling hos den enkelte deltager. Dvs. fra at deltageren første gang er i kontakt med vejlederen/ læreren til at deltagerens ønske om praktikplads bliver realiseret, fx ved at der bliver underskrevet kontrakt med en bestemt skole e. lign.. Nedenstående eksempler viser en sådan udvikling:

b) "Praktikophold: vi har fået fine tilbagemeldinger fra praktikstedet og fra Peter"

c) "Tilmelding til teknisk skole: Paula vil gerne tilmeldes u-25 som giver hende bedre muligheder for at skaffe sig en praktikplads. Jørgen har kontaktet hendes sagsbe-handler"

d) Ursula starter på teknisk skole d.17/6 99 og har fået bevilliget bistandshjælp"

Ovenstående eksempler giver således et overordnede billede af en udvikling, hvor deltageren i samarbejdet med vejleder hen ad vejen får sit ønske opfyldt om praktikplads/ skoleplads. Denne udvikling sker på baggrund af dialog bl.a. mellem skolerne (eller skole og praktikplads). Som det er tilfældet her - i lighed med stort set hele datamaterialet - er den kvalitative del af kommunikationsprocessen mellem skolerne sparsom. Vi får at vide, at der er en kontakt mellem skolerne, men bliver ikke informeret om dialogens indhold skolerne imellem. Fx. om skolerne vurderer den enkeltes præstationer på baggrund af fælles vedtaget kriterier?

Generelt set må kommunikationen mellem skolerne siges ikke at være beskrevet nærmere i det indsamlede materiale. Det kan heraf være svært at vurdere skolernes indbyrdes samarbejde.

Dette problem må også ses i sammenhæng med det ovennævnte metodevalg for denne evaluering. Dagbøgerne giver rig mulighed for registrering af henholdsvis samtalens emne, samtalens parter og samtalens indhold, men begrænset mulighed for at den enkelte vejleder/lærer kan uddybe aspekter af samtalens indhold.

Andre deltagerproblemer i forbindelse med deltagerens aktuelle situation
Samtalerne kan som nævnt også omhandle deltagerens egne personlige problemer. Dvs. problemer med familie, bolig, kæreste, fremmødeproblemer i forbindelse med aktuelt Pro-Tek forløb og generelle motivationsproblemer med forløbet på ProTek.

Disse problemer kan naturligvis ikke adskilles fra ovennævnte uddannelsesrelaterede emner, da fx egne problemer kan spille sammen med deltagerens præstation og virke i det aktuelle Pro-Tek forløb.

En del af samtalerne i denne kategori omhandler fremmødeproblemer (i alt ca. 50% i denne kategori). Dvs. at den enkelte deltager har for meget fravær, møder ikke op på skolen i tide eller møder ustabilt i forhold til Pro-Tek-forløbet. Vejleder/ lærer forklarer således ofte reglerne for fremmøde på Pro-Tek, hvilket ofte munder ud i en fælles aftale om at overholde reglerne for fremmøde, hvis han/hun ønsker at forblive på skolen. Deltageren kan her bryde aftalen, men bliver derved udelukket fra skolen.

I visse tilfælde er det igen her muligt at forfølge et forløb hos den enkelte deltager, som nedenstående eksempel viser:

e) Vi besluttede at Vagn skulle i praktik som tømrer for at afprøve tømrerfaget og hans stabilitet i uge 45-46 ...

f) Heidi er tilmeldt teknisk skole pr. januar 2000 inden for tømrerområdet.

Igen her får vi først og fremmest at vide, at der er en kontakt mellem skolerne, men ikke i forhold til den kvalitative del af indholdet af samtalerne mellem skolerne.

Endeligt har deltagerne også økonomiske problemer eller problemer i forhold til bopæl. Det kan være manglende økonomi til transport til skolen eller mere generelle økonomiske vanskeligheder. Det er her typisk, at vejleder/lærer hjælper med til at få løst de problemer, der måtte opstå. Fx. ved at rette henvendelse til sagsbehandler el.lign.

Form og indhold i deltagersamtaler i Randers og Virring

Undersøgelsesmaterialets omfang
Der indgår i alt 307 deltagersamtaler i ugedagbøgerne fra Pro-Tek skolerne i Randers/Virring ⁵ . Disse danner grundlag for den kvantitative bearbejdning af ugedagbøgerne.

Imidlertid er undersøgelsesmaterialets omfang yderligere begrænset i forhold til den kvalitative side. Her indgår i alt 81 deltagersamtaler som danner baggrund herfor. Årsagen til dette er hovedsageligt, at ugedagbøgerne ikke er udformet tilstrækkeligt til at kunne udgøre grundlag for en kvalitativ vurdering. Af de ca. 80 deltagersamtaler, der danner baggrund for den kvalitative vurdering, omhandler ca. halvdelen af disse uddannelsesrelaterede problemer.

Samtalernes form er enten af formel eller uformel karakter. Der synes at være en anelse overvægt af uformelle samtaler. Der indgår i alt 175 formelle deltagersamtaler og 132 uformelle.

Ligeledes synes der at være stor forskel på om samtalen har fundet sted mellem deltagerlærer eller mellem deltager-vejleder. Der er angivet i alt 66 vejledersamtaler og i alt 241 lærersamtaler.

De uddannelsesrelaterede emner
Indholdet af samtalerne i relation til uddannelse omhandler f.eks. spørgsmål vedrørende deltagerens videre skoleforløb på Pro-Tek eller anden skoleuddannelse. Det kan være, at deltageren ønsker at skifte linje og i den forbindelse selv har opsøgt vejledning eller også blot er blevet vejledt uden opfordring.

De samtaler, der retter sig mod anden skoleuddannelse, spænder bredt fra ønsker om at påbegynde teknisk skole til en uddannelse på kunstskole. Samtalens indhold har her ofte været i forbindelse med deltagerens eget ønske om at påbegynde den pågældende uddannelse, men også hvad vejleder/lærer har hjulpet til med i den forbindelse.

Vejleders/lærers engagement kan i denne forbindelse have været at kontakte den pågældende skole for ansøgningsskemaer, eller kan have været planlægning af deltagerens videre forløb og derved have hjulpet deltageren på vej til at fuldføre sit mål.

Vejleders/læreres funktion kan også være at informere om økonomiske forhold i forbindelse med påbegyndelse med uddannelsen.

Endvidere har lærer/vejledere forsøgt at vurdere den enkeltes ønsker. Herunder om deltagerens ønske synes at kunne realiseres. Fx om deltagerens motivation er stor nok, om deltageren er moden nok til anden faglig uddannelse etc.

I forbindelse med anden faglig uddannelse er det her muligt ud fra undersøgelsesmaterialet at følge et forløb gennem en række samtaler mellem deltager og vejleder (se nedenfor). Således tegner der sig et billede af de barrierer, der er opstået i forbindelse med uddannelsesønske fra deltagerens side. Desuden er det muligt at se på, hvordan vejleder har kommunikeret med andre, dvs. andre vejledere på anden skole, forældre etc. Samlet giver eksemplet nedenfor et billede af samarbejdet mellem skolerne, hvor deltageren har været omdrejningspunktet. Her følger et udpluk fra en deltagersamtale ⁶ :

Vejleder har således kontakt til anden skole, til andre lærere/vejledere på samme skole til sagsbehandler etc. som fælles prøver at hjælpe og vejlede denne deltager i forbindelse med ønsket om andet uddannelsesvalg.

Om ønsket om anden uddannelse bliver realiseret, er derimod svært at bedømme ud fra ovennævnte beskrivelse, eftersom det ikke står skrevet.

Det kan også være, at deltageren henvender sig til vejleder/lærer, fordi han/hun ønsker et andet ufaglært arbejde eller praktikplads på anden skole. Igen spænder disse alternativer til Pro-Tek sig bredt. Det kan være ønsket om at blive murer eller blive "Pizzamand".

Samtalerne tager også her ofte udgangspunkt i deltagerens ønsker om arbejde/ praktikplads, hvor ønskerne bliver vurderet af vejleder/lærer. Vejleder/lærer påtager sig rollen som koordinator og planlægger og kontakter evt. den pågældende praktikplads eller arbejdsplads og hjælper om muligt deltageren med at få sit ønske opfyldt.

I visse tilfælde har det igen her været muligt ud fra materialet at følge en udvikling hos den enkelte deltager:

Ovenstående eksempel giver således et overordnet billede af en udvikling, hvor deltageren i samarbejdet med vejleder - praktikplads/skoleplads forsøger at realisere deltagerens ønske. Denne udvikling sker på baggrund af dialog bl.a. mellem skolerne (eller skole og praktikplads etc.). Udgangspunktet er her deltagerens eget ønske om arbejde og som nævnt agerer vejleder koordinator og planlægger i forbindelse med deltagerens ønske. Hvorvidt ønsket bliver realiseret får vi ikke noget at vide om.

Som det er tilfældet her - i lighed med stort set hele datamaterialet - er den kvalitative del af kommunikationsprocessen mellem skolerne også her sparsom.

Andre deltagerproblemer i forbindelse med deltagerens aktuelle situation
Også i dette forsøg viser besvarelserne, at samtalerne i stor udstrækning omhandler elevens egne personlige problemer. Dvs. problemer med familie, bolig, kæreste, fremmøde problemer i forbindelse med aktuel Pro-Tek forløb og generelle motivationsproblemer med forløbet på ProTek.

En del af samtalerne i denne kategori omhandler "fremmødeproblemer" (i alt ca. 1/3). Dvs. at den enkelte deltager har for meget fravær, møder ikke op på skolen i tide eller møder ustabilt i forhold til Pro-Tek-forløbet. Vejleder/lærer forklarer således ofte reglerne for fremmøde på Pro-Tek som så ofte munder ud i en fælles aftale om at overholde reglerne for fremmøde, hvis han/hun ønsker at forblive på skolen. Deltageren kan her bryde aftalen, men bliver derved udelukket fra skolen.

Derudover er der i forbindelse med Randers/Virring en del samtaler, der omhandler kategorien "personlige problemer" ( i alt ca. 1/3). Dvs. personlige problemer som kan have indflydelse på det daglige arbejde på skolen. I ugedagbøgerne kan disse være defineret i forhold til kæreste/forældre eller blot være mere eller mindre udefineret, fx som "Er meget forvirret omkring personlige problemer".

Endeligt har deltagerne også økonomiske problemer eller problemer i forhold til bopæl. Det kan være manglende økonomi til transport til skolen eller mere generelle økonomiske vanskeligheder. Det er her typisk, at vejleder/lærer hjælper med til at få løst de problemer, der måtte opstå. Fx. ved at rette henvendelse til sagsbehandler el.lign.

Analyse af spørgeskemaundersøgelse til undervisere og vejledere

En vigtig informationskilde i evalueringsprojektet har været en spørgeskemaundersøgelse rettet til alle Pro-Tek-medarbejderne i begge skolesystemer.

Denne del af undersøgelsen omfatter dels oplysninger omkring den enkelte medarbejders egen uddannelsesmæssige baggrund, hvordan man blev knyttet til Pro-Tekforsøget, hvordan man har oplevet organiseringen og samarbejdet m.m.

Besvarelserne er fordelt med 18 fra medarbejdere fra produktionsskolerne og 12 fra de tekniske skoler.

I det følgende vil vi sammenfatte de informationer, som spørgeskemaerne giver m.h.t. samspillet mellem den enkelte Pro-Tek-deltager og skolernes medarbejdere. Desuden præsenteres og sammenholdes alle besvarelserne, som vedrører deltagerne/ eleverne ud fra besvarelserne på spørgsmål 13 til 20.

Visiteringen til ProTek

Besvarelserne på spørgsmål 13-15 viser, at man på alle skoler visiterer deltagere til Pro-Tek-forløbene, men også at man gør det i varierende grad. 11 medarbejdere fra produktionsskolerne svarer Ja på spørgsmålet om visitering, og 5 fra de tekniske skoler.

I dette svarmønster fornemmer vi også, at der ligger en vis arbejdsdeling mellem medarbejderne.

Den altdominerende visiteringsform er den personlige samtale mellem skolens medarbejder og deltageren med det primære formål at sikre, om den enkelte har valgt rigtigt og om vedkommende er motiveret.

Enkelte oplever visiteringen som noget nyt, men bedømmer også den personlige samtale som en vigtig kontaktmulighed med den enkelte deltager.

Deltagerprofilen som skolernes medarbejdere vurderer den

I spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål 16 skulle medarbejderne svare på, hvad de unge på Pro-Tek først og fremmest har behov for. Svarene er sammenstillet i følgende tabel (se side 49):

Tabel 6: Hvad mener du, de unge har behov for udover faglige færdigheder?
Antal besvarelser jf. svarmulighederne i spørgeskemaet - Hver respondent kunne vælge 3 svarmuligheder.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er tre områder fremhævet som særligt vigtige for, hvad de unge har behov for, udover at opnå faglige færdigheder. Det drejer sig om at opleve succes, at kunne tage ansvar for egen læring og at kunne vurdere egne muligheder. Disse kategorier kan alle benævnes ikke-faglige livsstrategier.

Begge skoleformer har anset ovennævnte fire kategorier for særligt vigtige, og sva rene adskiller sig ikke markant i forhold til hinanden.

På produktionsskolerne har man dog anset det altovervejende behov hos deltagerne for at være 'at blive i stand til at tage ansvar for egen læring'. 11 sat kryds ved den ne svarkategori, mod 5 på de tekniske skoler. Desuden har man på produktions skolerne fundet boglige færdigheder særligt vigtige, sammenlignet med besvarelser ne fra de tekniske skoler.

Deltagernes stærke sider

I forbindelse med besvarelserne af hvad medarbejderne på skolerne anser for en styrke hos deltagerne, er der flere fælles træk.

Dels fremhæves det, at deltagerne besidder et "gå-på-mod" eller vilje til at gå i gang med skoleforløbet. Dette beskrives som at Pro-Tek-deltagerne har "et ønske om at komme i gang med en uddannelse" eller at de har "en tro/vilje til at gennemføre uddannelsen".

I alt er der 10 svar ud af 31, der fremhæver deltagernes vilje eller motivation i forbindelse med uddannelse.

Desuden fremhæves det, at de fleste er samarbejdsminded. Dvs. at de vil eller kan indgå i et samarbejde, både i forhold til lærere/vejledere og i forhold til de andre deltagere.

Dette beskrives bl.a. ved, at deltagerne "fungerer godt i gruppen", at de er "gode til at hjælpe hinanden" etc.

Dette opleves som et positivt træk, da deltagerne dels er socialt indstillet, og dels er positive i forhold til det arbejde, som skal laves på skolen.

Sammenholder man begge skoletyper er der i alt 9 svar ud af 31, der fremhæver Pro-Tek-deltagernes sociale indstilling i forbindelse med særligt stærke sider hos dem.

Dog er dette sociale aspekt mest fremhævet af medarbejdere på de tekniske skoler.

Som et yderligere stærkt karakteristika blandt deltagerne på produktionsskolen, har lærerne/vejlederne fremhævet deres evne til at "kompensere for de svage sider".

Dette bliver bl.a. udtrykt i formuleringer som, at deltagerne "er gode til at kompensere da de ofte kommer i situationer de ikke magter".

Deltagernes svage sider

Det er særligt deltagernes personlige og psykologiske dispositioner, som lærere og vejledere fremhæver som værende de svage sider. Dvs. manglende selvværd/ selvtillid, manglende koncentrationsevne, og at de mangler modenhed i forhold til uddannelsen.

Derudover peges der på, at Pro-Tek-deltagerne ofte har lidt for mange nederlag. Dette anses som et individuelt problem og et problem i forhold til præstationen på skolen. Sidstnævnte kommer til udtryk bl.a. i form af, at Pro-Tek-deltagerne "ikke tør springe ud på dybt vand". Ovennævnte bliver fremhævet af i alt 17 af de 30 besvarelser.

Desuden fremhæves mere faglige kvalifikationer i form af, at deltagerne ofte er bogligt svage, som så oftest igen er et problem i forhold til kravene som skolen stiller.

I alt er der 15 ud af 30 besvarelser, der fremhæver dårlige boglige kvalifikationer.

Yderligere påpeges det fra lærerne/vejlederne, at Pro-Tek-deltagernes bagland/ netværk oftest ikke er særlig stabilt, og at det får betydning for elevernes mulighed for at få noget ud af Pro-Tek-forløbet. Dette kommer bl.a. til udtryk i svar som "dårlig social baggrund at spejle sig i". Eller som at problemer med dårlig social/ kulturel baggrund har betydning for elevernes aktuelle faglige kvalifikationer.

I alt er der 9 ud af 31 svar, der fremhæver et dårligt socialt netværk blandt deltagerne.

Ovennævnte 'svage sider' udgør de altovervejende problemer ved deltagerne såvel på teknisk skole som på produktionsskolerne. Endelig er der enkelte svar, der fremhæver deltagernes manglende disciplin i forbindelse med det daglige arbejde på skolen.

Deltagernes udbytte af Pro-Tekforløbene

Medarbejderne havde mulighed for at sætte et kryds i en af nedennævnte kategorier.