4 Deltagerne

Datamaterialet

I tilknytning til interviewrunden på de fire produktionsskoler og tre tekniske skoler er der foretaget en deltagerundersøgelse blandt 54 Pro-Tek-deltagere, der løbende er blevet indskrevet på produktionsskolerne. På grund af det løbende optag har det ikke været muligt at følge alle deltagerne gennem hele deres forløb.

Deltagelsen i undersøgelsen har været frivillig og ikke alle har ønsket at deltage.
Undersøgelsen er således ikke nødvendigvis fuldt repræsentativ, samtidig med at antallet af deltagere statistisk set ikke er stort. Det har imidlertid ikke været muligt at inddrage flere deltagere.

Hensigten med undersøgelsen har været at følge deltagerne et halvt til trekvart år igennem et sammenhængende forløb og kortlægge dels deres baggrund for og årsag til at deltage i Pro-Tek og dels deres vurderinger af, forventninger til og udbytte af forløbet.

Undersøgelsen er foretaget i tre etaper:

• I forbindelse med indskrivningen eller den første vejledningssamtale er deltagerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema i samarbejde med vejlederen, hvor de skulle redegøre for en række faktorer vedrørende deres skole- og arbejdsmæssige baggrund samt deres forventninger til forløbet.
  
  
• Tre til fire måneder inde i forløbet blev deltagerne bedt om at udfylde endnu et spørgeskema. Dette foregik så vidt muligt i forbindelse med vore besøg på de pågældende skoler, hvor deltagerne blev samlet til formålet. Her blev spørgeskemaerne udfyldt - i nogle tilfælde med støtte fra vores side. De deltagere, der ikke kunne medvirke, blev i størst muligt omfang efterfølgende kontaktet telefonisk. Således indgår der 26 i denne fase ud af de oprindeligt 54 deltagere. 28 deltagere medvirker således ikke i denne del; a) enten fordi de på dette tidspunkt først lige er begyndt på forløbet, b) ikke ønskede at deltage eller c) blot ikke kunne træffes. Yderligere er én deltagere gledet ind i undersøgelsens anden etape, uden at have udfyldt første skema.
  
  
• Slutteligt er der foretaget et opsamlende og afsluttende telefoninterview med så mange af deltagerne som muligt. Her medvirker 25 ud af de 54 deltagere, hvoraf de 8 på dette tidspunkt fortsat går på skolen, mens de øvrige 17 er meldt ud. 17 var med i både første og anden etape, mens 8 kun var med i første etape (dvs. at de ikke har svaret på det andet skema). 29 deltagere er på dette tidspunkt ikke mulige at træffe.

Deltagerundersøgelsen er blevet vurderet i forhold til landsundersøgelsen¹.
Af Tabel 1 neden for fremgår det, hvor mange deltagere fra de enkelte skoler, der har medvirket.

Tabel 1: Antal medvirkende deltagere fordelt på skoler

Deltagernes sammensætning

Blandt de 54 deltagere var 48 mænd og 6 kvinder. Her er således kun repræsenteret 11% kvinder mod 44% på landsplan. Den skæve kønsfordeling på Pro-Tek skyldes uden tvivl, at de involverede værksteder qua deres traditionelle håndværksmæssige karakter primært rekrutterer blandt det mandlige køn. Gennemsnitsalderen er 18,9 år og to er over 25 år.

Deltagernes sociale baggrund
Knap halvdelen (25) bor sammen med begge forældre. 11 bor sammen med deres mor og tre med deres far. To bor sammen med kæresten og to bor sammen med anden familie. Tre bor hos plejefamilier. Og otte bor alene, hvoraf kun en er under 18 år. 72% af deltagerne bor således hjemme på undersøgelsestidspunktet, hvoraf de 26% bor i brudte familier primært sammen med deres mor.

40 af de 54 deltagere har oplyst om begge deres forældres arbejdsmarkedstilknytning: I 19 tilfælde er begge forældre i arbejde, mens det i 17 tilfælde kun er den ene part. I to tilfælde er begge forældre ledige og tre tilfælde er begge under uddannelse.
10 deltagere har kun oplyst for den ene part: Her er tre i arbejde og resten er enten ledige, pensionister eller på orlov. 4 er uoplyste.

Sammenligner vi Pro-Tek-deltagernes sociale baggrund med landsundersøgelsens tilsvarende deltagergruppe, adskiller Pro-Tek-gruppe sig ikke væsentligt fra de øvrige.

Grundskoleforløb
Ca. 1/3 af Pro-Tek-deltagerne har forladt skolen allerede efter 7. eller 8. klasse.
Randers Produktionsskole har her den største andel af disse.

34 ud af 51 deltagere har prøvet at skifte skole. Det er lidt færre end i landsundersøgelsen, men stadig særdeles mange. De fleste har blot skiftet en enkelt gang, mens 10 oplyser at have skiftet flere gange.

Ungdomsuddannelsesforløb
29 ud af de 54 deltagere oplyser, at de har startet på en ungdomsuddannelse uden at gennemføre. De fleste har været i gang med en erhvervsuddannelse (teknisk skole, handelsskole og landbrugsskole). Det billede svarer præcist til deltagerprofilen set på landsplan. Over halvdelen af de rekrutterede Pro-Tek-deltagere havde således et vist kendskab til det, der skal bygges bro til, men har altså ikke kunnet klare det i første omgang.

Tabel 2: Deltagernes begrundelser for at have afbrudt en ungdomsuddannelse

Tilsyneladende er det kun Produktionshøjskolen Sundtoftegård og Svendborg Produktionshøjskole, hvor deltagerne har afbrudt en ungdomsuddannelse med den begrundelse at stoffet var for svært eller at de ikke havde lyst mere. Dette hænger sammen med, at deltagerne på Randers Produktionshøjskole og Virring Produktionsskole ikke i samme omfang har afbrudt en ungdomsuddannelse som deltagerne på de to andre skoler. Her kan være tale om forskelle i rekrutteringen.

Erhvervserfaring
Godt 3/5 af deltagerne har haft erhvervsarbejde efter de forlod skolen og over 2/5 oplyser, at de har prøvet at være ledige. Ledighedslængden varierer: 1/3 har været ledige under 6 måneder, 1/3 har været ledig mellem 6 og 12 måneder og den sidste 1/3 har været ledig over et år.

2/5 oplyser, at de har søgt arbejde forgæves. Heraf har de 16 også prøvet at være ledige, mens seks tilsyneladende har været udfarende nok til at finde arbejde.

I sagens natur har de fleste unges første job været rutineprægede job, der ikke har kunnet animere dem til at holde ved. Fabriksarbejde, opstilling af varer og avisuddeling er hyppigt forekommende aktiviteter (se Tabel 3).

Tabel 3: Deltagernes første job

Vejledning til ProTek

50 af deltagerne har svaret på spørgsmålet om, hvordan de fandt på at gå på ProTek.
De mulige svarkategorier fremgår af Figur 3. Knap 1/3 af disse har valgte ProTek, fordi de gik på skolen i forvejen og blev opfordret derfra. Flere har hørt om Pro-Tek fra nogle, der gik der og var glade for det. Men besvarelserne viser også, at vejledningen på skolerne og i kommunen også er med til at kanalisere de unge over på Pro-Tek. Enkelte af Pro-Tek-forsøgene har da også gjort en stor indsats for at informere fx kommunerne om mulighederne med Pro-Tek. Det gælder fx produktionshøjskolen Sundtoftegård i Nykøbing. Af deres oplysninger om, hvor deltagerne er kommet fra igennem den 2-årige periode, fremgår det, at 65% er kommet via kommunen.

Valg af værksted
Blandt de 54 deltagere havde 45 ved starten af undersøgelsen valgt et bestemt værksted at gå på. Da Pro-Tek ikke dækker alle værkstedstyper, men kun værksteder med brobygningsmulighed til teknisk skole, er deltagernes værkstedsvalg begrænset (se Tabel 4).

Ud af de 54 deltagere svarede 47, at de valgte det pågældende værksted, enten fordi de gerne ville arbejde med den slags arbejde, eller for de kendte noget til den slags arbejde i forvejen. For mange af disse er det yderligere en begrundelse, at stemningen virkede god, eller at arbejdet på værkstedet så spændende ud. Kun tre angiver som eneste begrundelse, at der ikke var plads på det ønskede værksted eller Der var ikke andre muligheder (se i øvrigt Tabel 5). Udgangspunktet for at starte på Pro-Tek forløbet er således positivt for de fleste, hvilket også hænger sammen med den særlige visitering, der foregår på nogle af skolerne.

Tabel 5: Begrundelse for værkstedsvalg

*) Tallet er større end 54 medvirkende, idet flere har angivet mere end en begrundelse for værkstedsvalget.

Ser vi på de 26 deltagere, der også har udfyldt andet skema, er der kun én, der har skiftet til et andet værksted i den pågældende periode.

Deltagernes målsætning
Ud af 54 deltagere angiver 37 ved indgangen til forløbet, at deres formål med at gå på Pro-Tek er at komme i gang med en uddannelse. Mange af deltagerne markerer flere formål. Således angiver 26, at formålet er at få tid til at tænke sig om, mens kun 11 angiver at formålet er at finde ud af om teknisk skole er noget for dem. Syv ønsker at skifte miljø og kammerater.

Enkelte er mere afklarede og peger på, at deres formål er at blive automekaniker, cykelmekaniker, entreprenør, karosserismed, metal(området), styrmandsuddannelse, svejsercertifikat, tømrer, mekaniker, VVS-montør.

Deltagernes midtvejsvurdering af Pro-Tekforløbet

I denne del af undersøgelsen indgår 26 af de 54 deltagere. Disse har besvaret endnu et spørgeskema, der primært fokuserede på deltagernes holdning til og oplevelser af forløbet.

Det generelle udbytte
24 af de 26 deltagere vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet bedre til at udføre et stykke arbejde i værkstedet. Her ud over er der mange, der er blevet bedre til at arbejde koncentreret og lytte til andres mening. Omvendt er der knap så mange, der er blevet bedre til at læse/skrive/regne, bedre til at forklare noget for andre eller til at overholde aftaler. Udbyttet relaterer sig således primært til arbejdsmæssige kvalifikationer og knap så meget til almene færdigheder.

Med hensyn til det personlige udbytte vurderer 20 ud af de 26, at de siden de begyndte på Pro-Tek i høj grad eller i nogen grad har fået nye kammerater. Lidt over halvdelen oplever i mindre grad eller slet ikke at have fået nye interesser. Enkelte peger selv på, at de ændret vaner med hensyn til at stå tidligere op.

Vurdering af produktionsskoledelen
Tilfredsheden på værkstedet går generelt på egen indsats, samarbejdet, de personlige vejledningssamtaler og stemningen som helhed. Selvom de fleste deltagere er godt tilfredse er 1/4 dog i mindre grad tilfreds med arten af de produkter, der laves, og variationen i opgaverne.

Synet på værkstedslærerne er generelt meget positivt. Specielt er der stor enighed om, at lærerne er dygtige til deres fag, og at de er gode at snakke med. I vurderingen af lærerne i de almene fag gælder det også, at de fleste synes, at lærerne er gode til at lytte. Også overfor de almene lærere er deltagerne generelt positive, men dog lidt kritiske overfor lærerne med hensyn til om de faktisk giver dem lyst til at arbejde.

Vurdering af teknisk skole
Et generelt kendetegn ved de 25 ² deltagere er, at de i høj grad oplever faglig dygtighed hos de lærere, de møder på teknisk skole. Men pædagogisk set får lærerne ikke helt den samme vurdering. Omkring 1/5 oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lærerne er gode at snakke med, at de forstår deltagerne og at de er gode til at lytte.

Generelt set er deltagernes mest tilfredse, når det gælder kammeraternes indsats, samarbejdet og stemningen på værkstedet. En mindre smule tilfredshed gælder variationen i opgaverne og arten af de produkter, de laver.

Vurdering brobygningselementerne
3/4 af de 25 ² deltagere vurderer, at skiftet mellem de to skoleformer i høj grad er inspirerende. Kun ganske få vurderer, at skiftet er anstrengende. Halvdelen finder, at de to skoler i høj grad samarbejder godt, mens 8 vurderer, at de gør det i nogen grad.

Over halvdelen af 24 ² deltagere mener, at der på produktionsskolen i høj grad er mere tid til at tænke sig om. Mange af dem mener også, at det i høj grad eller i nogen grad er deltagernes ansvar at få noget ud af undervisningen. Ligeledes mener også de fleste, at lærerne på teknisk skole forlanger mere af deltagerne.

10 ud af 24 ² deltagere mener, at det i nogen grad er svært at følge med på teknisk skole. Tilgengæld mener 3/4, at det lettere at følge med, når man arbejder videre med opgaverne på produktionsskolen. Dette bekræfter således ideen i brobygningsprojektet.

Fremtidsplaner
14 af de 25 ² deltagere ved midtvejs i Pro-Tek-forløbet, at de vil søge en bestemt uddannelse. Denne gruppe af deltagere er tilsyneladende blevet godt afklaret igennem Pro-Tek-forløbet med hensyn fremtidigt arbejde, hvilken uddannelse/arbejde de har mulighed for, og hvad de ikke har lyst til efter ProTek.

De øvrige, der ikke er mere afklaret med hensyn til søge ind på en bestemt uddannelse, er generelt også usikre med hensyn til at søge bestemt arbejde eller hvilke muligheder de faktisk har.

Deltagernes slutvurdering af Pro-Tekforløbet

I denne del af undersøgelsen indgår 25 af de 54 deltagere. Disse har besvaret endnu et spørgeskema, d7er primært fokuserede på deltagernes vurdering af det samlede forløb. Ud af de 25 deltagere er syv fortsat på skolen på undersøgelsestidspunktet.

Generelt
20 ud af de 25 deltagere synes, at de har fået nye kompetencer, mens de har været på Pro-Tek. Primært peges der på praktiske kompetencer eller færdigheder som at svejse, dreje, fræse, mekanikerarbejde, træarbejde/tømre, lave mad og edb. Men et par deltagere peger også på personlige kompetencer; at være blevet god til at snakke med andre (udlænding der er også synes at vedkommende er blevet bedre til dansk) og at være blevet mere tålmodig.

Kun 1/4 mener, de har ændret vaner på nogle områder og kun 1/5 synes, at de har ændret syn på noget. I modsætning her til synes 4/5, at de har fået nye venner.

I undersøgelsen har vi spurgt deltagerne om, hvad de synes, har været det bedste ved Pro-Tek. Igen er det det sociale element, der har stor betydning for mange. Ni peger på kammeraterne eller sammenholdet og en enkelt på linielederen. Også en tur til udlandet nævnes af en som det bedste.

Herudover peger enkelte på muligheden for at prøve noget forskelligt, det praktiske arbejde, teknisk tegning eller blot det at have noget at lave. Kun et par stykker har direkte fokus på det at have været i kontakt med teknisk skole eller fx at komme væk fra produktionsskolen. Slutteligt nævner nogle også: Frihed, det at få penge for det, at det giver god baggrund eller at de lærte noget.

Vi har også spurgt til om deltagerne har oplevet noget, de synes de kan bruge nu eller fremover - alt efter om de på undersøgelsestidspunkt gik på skolen eller ej.
Igen peger de fleste på konkrete praktiske færdigheder og en mindre del på andre kvalifikationer som fx større tålmodighed, samarbejde og det finde ud af, hvad de vil. Dette passer fint i tråd med landsundersøgelsens resultater, der også viser, at over halvdelen primært fokuserer på faglige færdigheder, de har opnået. I begge undersøgelser har ca. 1/5 af deltagerne den opfattelse, at de ikke har oplevet eller lært noget, de synes, de kan bruge nu eller fremover.

Opsamling

I deltagerundersøgelsen har 54 unge redegjort for deres skole- og arbejdsmæssige baggrund samt deres forventninger til Pro-Tek-forløbet. I muligt omfang er disse deltagere blevet kontaktet yderligere to gange vedrørende deres vurdering af forløbet. Således deltog 26 i anden runde (spørgeskema og rundbordssamtale) og 25 i tredje runde (telefoninterview), hvoraf 17 på dette tidspunkt er meldt ud. På grund af det løbende optag har det ikke været muligt at følge alle deltagerne gennem hele deres forløb, hvilket blandt andet forklarer, at der kun indgår knap halvt så mange deltagere i anden og tredje runde.

Langt de fleste af deltagerne er mænd (ca. 89%), hvilket hænger sammen med, at de involverede traditionelle håndværksmæssige værksteder primært rekrutterer blandt det mandlige køn. Gennemsnitsalderen er knap 19 år.

Med hensyn til deltagernes sociale baggrund adskiller Pro-Tek'erne sig ikke væ-sentligt fra de øvrige produktionsskoledeltagere: Eksempelvis bor knap 3/4 af deltagerne hjemme og godt 1/4 bor i brudte familier primært sammen med deres mor.

Ca. 1/3 af Pro-Tek'erne har forladt grundskolen allerede efter 7. eller 8. klasse.
Over halvdelen af deltagerne har prøvet at skifte skole, hvor de fleste blot har skiftet en enkelt gang. Men hen ved 1/5 har skiftet flere gange.

Ligesom på landsplan har over halvdelen af Pro-Tek'erne startet på en ungdomsuddannelse uden at gennemføre den. Da de fleste af har været i gang med en erhvervsuddannelse, har mange således et vist kendskab til det, der bygges bro til.
Godt 3/5 af deltagerne har haft erhvervsarbejde efter de forlod skolen, og over 2/5 oplyser, at de har prøvet at være ledige.

Forløbet set fra 26 deltagere
Generelt vurderer deltagerne, at de er blevet bedre til at udføre et stykke arbejde i værkstedet. Og samlet set ser det ud til, at deltagernes udbytte primært relaterer sig til arbejdsmæssige kvalifikationer og knap så meget til almene færdigheder, hvilket spejler tendensen på landsplan.

Både værkstedslærerne og lærerne i de almene fag bliver vurderet meget positivt.
Særligt er deltagerne enige om, at lærerne er dygtige til deres fag, og at de er gode til at snakke med. Med hensyn til lærerne på teknisk skole er der enkelte, der er lidt mere skeptiske med hensyn til, om lærerne er gode til at snakke med, gode til at forstå og gode til at lytte. Dette skal dog ses i lyset af, at kontakten til teknisk skole - på nær i Nykøbing - er noget mindre end til produktionsskolen.

De fleste oplever, at skiftet mellem de to skoleformer er inspirerende, og at det er lettere at følge med, når man arbejder videre med opgaverne på produktionsskolen, hvilket bekræfter tanken i brobygningsprojektet. Dette til trods for, at relativt mange oplever, at det er svært at følge med på teknisk skole.

Hovedparten af deltagerne vurdere, at de har fået nye kompetencer gennem forløbet.
Her peges der primært på praktiske kompetencer som fx at svejse. Ganske få har også øje for de mere personlige kompetencer, hvilket kan hænge sammen med, at disse kan være vanskelige at udtrykke og måske heller ikke altid er synlige for de unge. Men de unge oplever generelt, at de har ændret vaner eller syn på noget. Til gengæld har mange dem fået nye venner, hvilket kan være en væsentlig dimension for nogle af disse unge.

____________________________
1)  "Produktionsskolerne i Danmark", landsdækkende undersøgelse af produktionsskolerne foretaget af Udviklingscenteret for Undervisningsministeriet. Udkom marts 2000.
[Tilbage til tekst]

2)  Ikke alle af de 26 deltagere har besvaret spørgsmålet.
[Tilbage til tekst]

Denne side indgår i publikationen "Mellem to skoleformer" som kapitel 4 af 9
© Undervisningsministeriet 2000