8. Regional beskæftigelse og efterspørgsel af uddannede

Regional beskæftigelse og ledighed

Forskellige brancher efterspørger forskelligt uddannet arbejdskraft. Derfor har de regionale erhvervsstrukturer indflydelse på, hvilke uddannelser der efterspørges regionalt. Og mellem landets regioner er der væsentlige forskelle i erhvervsstrukturer.

I amter som Viborg og Ringkøbing er der betydeligt større andele ansat i de primære erhverv og i fremstillingsvirksomhed end i de øvrige regioner. Laveste andele ansat i disse sektorer findes i og omkring de store byer, mest udtalt i hovedstadsområdet, hvor de primære erhverv er meget små og fremstillingsvirksomhed mere begrænset. Her topper til gengæld andelene ansat i privat og offentlig service.

Det er klart, at disse grundlæggende forskelle i erhvervsstrukturer implicerer forskellig efterspørgsel af uddannet arbejdskraft. De relativt enslydende ledighedsprocenter antyder således, at der er ganske god balance mellem de regionale erhvervsstrukturer og uddannelserne hos de befolkninger, der i regionerne er til rådighed for arbejdsmarkedet. Med hensyn til ledighed, var der således i 1997 kun små regionale forskelle.

Beskæftigelsesandelen inden for bygge- og anlægssektoren og inden for den offentlige service er næsten ens i amterne. I begge tilfælde er der tale om sektorer, hvor behovet i det væsentlige følger befolkningens størrelse og demografiske sammensætning. Dog vil der i og omkring de store byer være flere ansat i offentlig administration.

Anderledes variation er der i de primære erhverv, i fremstillingserhvervene og i de private serviceerhverv. I områder som Storstrøms og Bornholms amter, udgør de primære erhverv stadig en væsentlig del af beskæftigelsen. Det samme gør sig gældende i de midtog vestjyske amter, hvor fremstillingserhvervene dog i de senere år er opblomstret. Særlig gunstig har udviklingen været i Ringkøbing amt, hvilket bl.a. har medført de store forventninger, som findes til den fremtidige udvikling i amtet i bl.a. Danmarks Statistiks RIMO(7)model, jf. nedenfor.

Tabel 8.1;
De regionale erhvervsstrukturer 1997.

Kilde: Danmarks Statistik, RIMO '98
Følgende branche opdeling er anvendt: Primære erhvervs (Landbrug, fiskeri mv.), Fremstillingsvirksomhed (Nærings- og nydelsesmiddel, tekstil- og beklædning, træ, papir og grafisk industri, kemisk- og plastindustri, jern og metal, sten, glas og møbelindustri), Bygge og anlæg mv. (bygge- og anlægssektor, energi- og vandforsyning), privatservice (engros- og agenturhandel, detailhandel, hotel og restauration, transportvirksomhed, post- og telekommunikation, finans- og forsikringsvirksomhed, forretningsservice), offentlig service (off. administration mv., undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, renovation, forlystelser mv.)

Note: 1: Hovedstadsområdet omfatter i dette tilfælde incl. Frederiksborg og Roskilde amter

Betragtes den generelle beskæftigelsesudvikling fra en uddannelsesmæssig vinkel, så kendetegnes den i disse år blandt andet ved, at længere uddannet arbejdskraft efterspørges i højere og højere grad.Omvendt bliver efterspørgslen af kort uddannede mindre. Dette gør sig gældende i hele landet.

Tabel 8.2
Den regionale uddannelsesfordelte ledighed 1997.

Kilde: Danmarks Statistik, RIMO 98.
Note: 1: Hovedstadsområdet omfatter i dette tilfælde incl. Frederiksborg og Roskilde amter

Allerede idag har arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse i næsten hele landet den største ledighed. Denne udvikling forventes at fortsætte fremover. Selv under en generel forventning til fortsat øget beskæftigelse, vurderes det i et regneeksempel fra Danmarks Statistiks RIMO model, at ledigheden for denne gruppe vil vokse yderligere, mens alle andre uddannelsesgrupper vil opleve faldende ledighed. Forventningen er dog ikke ligeligt regionalt fordelt. Arbejdsløsheden ventes at falde i de jyske amter, men en kraftig ledighedsstigning i Østdanmark vil mere end opveje det.

Tabel 8.3
Den regionale uddannelsesfordelte ledighed 2010.
Regneeksempel fra RIMO-modellen

Kilde: Regneeksempel fra RIMO-model 98. Danmarks Statistik.

Erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser retter sig primært mod ansættelse i private fremstillings- og serviceerhverv og i den offentlisge social- og sundhedssektor. Forventninger til den kommende beskæftigelse i de private erhverv knytter sig til de generelle forventninger til erhvervsudviklingen nationalt og i landets regioner. Med de nuværende konjunkturer og forventninger til den fremtidige udvikling er den almindelige forventning, at ledigheden her, særligt inden for de tekniske erhverv, vil falde fremover. Blandt andet som følge af arbejdsstyrkens stigende gennemsnitsalder må behovet i social- og sundhedssektoren, hvor der allerede idag er fuld beskæftigelse, ventes at stige yderligere.

I et regneeksempel fra Danmarks Statistiks RIMO-fremskrivning ventes de erhvervsuddannede at opnå fuld beskæftigelse omkring år 2010, mens de KVU-uddannede til den tid vil have en ledighed på kun 5 procent. Især i de mere teknisk krævende erhverv har der de senere år været store regionale forskelle i væksten. I flere midtjyske amter steg beskæftigelsen af teknisk KVU-uddannede fra 1993 til 1997 med 1520 procent, mens der på Bornholm og i Storstrøms og Vestsjællands amter i samme periode var tale om stagnation eller fald i beskæftigelsen. Disse historiske forskelle i regionernes erhvervsudvikling ventes bibeholdt, således at ledigheden også i fremtiden vil være højere end landsgennemsnittet på Bornholm og i Storstrøms amt. Egentlig arbejdsmangel ventes i Ringkøbing amt.

Beskæftigelsessituationen for næsten alle de mellemlange videregående uddannelser er særdeles god. Der er næsten fuld beskæftigelse for alle grupper. Dog har de erhvervssproglige bachelorer stadig en ledighed over 10 procent. HA'ere og diplomingeniører har haft faldende ledighed i de seneste år. Det samme gælder socialrådgivere. Også de teknisk MVU-uddannede, heriblandt diplomingeniørerne, har i dag fuld beskæftigelse i det meste af landet.

En lang række uddannelser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet sigter på ansættelse i offentligt regi. Efterspørgslen af arbejdskraft med sådanne uddannelser bestemmes i det væsentlige af befolkningstal, af antal børn i den skolepligtige alder og lignende. Med bl.a. flere ældre i befolkningen og høje børnetal oplever de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser i dag mangelproblemer i flere amter. Denne udvikling ventes at fortsætte i de kommende år.

De lange videregående uddannelser oplever øget efterspørgsel inden for alle faggrupper. Særlig stor er efterspørgslen på akademikere med matematisk-fysiske fag, heriblandt de datalogisk uddannede, samt på ingeniører og læger. Men også faggrupper, der tidligere har haft høj ledighed, såsom de humanistiske universitetskandidater, har i dag lav og faldende ledighed.

De langvarigt uddannede regnes normalt for at være en meget mobil arbejdsstyrke. De er i dag koncentreret i og omkring landets største byer. Særlig stor er koncentrationen i hovedstadsområdet, jf. tabel 7.1, hvor også de fleste jobs findes.

Hvis den positive beskæftigelsesudvikling i landets største byer spreder sig til andre vækstområder, kan det betyde, at nyuddannede og ledige akademikere søger hertil.

Denne side indgår i publikationen "Regionale uddannelsesmønstre i Danmark" som kapitel 8 af 10
© Undervisningsministeriet 2000