Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

4. Om kræftrisikable kemikalier





Kræftrisikable stoffer og materialer er

  • opført på bilaget i "Bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer".
  • opført på bilaget i Arbejdstilsynets grænseværdiliste. Bilaget er en liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende
  • materialer, der indeholder disse stoffer i mængder over en mindste mængde, som hovedregel 0,1 w/w % eller en nærmere angivet mindste mængde angivet i bekendtgørelsens bilag.

4.1 Generelle krav

De følgende krav gælder for alle stoffer og materialer opført på bilaget i "Bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer", men det vil være en god idé også at bruge reglerne på de stof fer og materialer, der er opført i listen over kræftfremkaldende stoffer.

De generelle krav er bestemmelser om

  • substitution
  • arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og arbejdsprocesser
  • brugsanvisninger
  • affald
  • recirkulation
  • rygning, spisning og drikning
  • personlige værnemidler
  • unormale driftsforhold og uheld
  • overvågningsanordninger

Disse bestemmelser skal følges uanset på hvilken måde stoffer ne på bilaget i kræftbekendtgørelsen anvendes.

Herudover kan der gælde specielle krav (se afsnit 4.2), dette er angivet ud for stoffet i bilaget til bekendtgørelsen.

Substitution

I følge de almindelige regler om stoffer og materialer må farlige stoffer og materialer ikke anvendes, hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer.

Udover denne regel gælder her, at hvis stoffet eller materialet ikke kan erstattes, skal arbejdsgiveren give en skriftlig begrun delse til sikkerhedsorganisationen inden stoffet tages i brug.

Denne regel om skriftlig begrundelse gælder for alle kræftrisi kable stoffer og materialer.

Gode råd

Da arbejdsgiveren i vores tilfælde ofte ikke er opmærksomme på denne regel, er det en god ide at sende en skriftlig ansøg ning til sikkerhedsorganisationen og vente på tilladelsen før ar bejdet igangsættes. Herved bliver arbejdsgiveren orienteret om brugen af de kræftrisikable stoffer og materialer på skolen, da det er arbejdsgiverens ansvar arbejdet foregår under.

Arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og arbejdsprocesser

Der skal arbejdes på en måde så påvirkninger undgås eller ned bringes. For eksempel skal der bruges granulat i stedet for pul ver, hvor dette kan lade sig gøre.

Ved blanding og omhældning af kemikalier skal der bruges automatisk dosering og blanding, så manuel håndtering så vidt muligt undgås.

Brugsanvisninger

Alle farlige stoffer og materialer skal fra leverandøren være for synet med en brugsanvisning, hvor det skal fremgå at stoffet er kræftrisikabelt. Hver gang der i laboratoriet fremstilles et stof, en opløsning eller et materiale, der gemmes, og som indeholder et farligt stof eller materiale, skal der udarbejdes en leverandør brugsanvisning.

Affald

Bortskaffelsen skal tilrettelægges, så unødig påvirkning undgås.

Affaldet skal opsamles i egnede lukkede beholdere og mærkes med følgende ordlyd:

"Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko"

Recirkulation

Den udsugede luft med forurening af kræftrisikable stoffer og materialer må ikke føres tilbage til arbejdsstedet eller til andre lokaler.

Rygning, spisning og drikning

I arbejdslokaler, hvor der er risiko for forurening fra kræftrisikable stoffer og materialer må der ikke ryges, spises eller drikkes. Der må heller ikke opbevares tobak, madvarer eller drikke varer i lokalet.

Personlige værnemidler

Hvis arbejdet ikke kan udføres på andre måder skal arbejdsgiveren sørge for egnede personlige værnemidler, herunder særlig beklædning.

Særlig beklædning og andre værnemidler må ikke bæres under spisepauser og skal opbevares adskilt fra andet tøj.

Når særlig beklædning eller andre personlige værnemidler skal til destruktion eller skal rengøres, skal det opbevares og bort skaffes i lukket emballage og mærket med teksten: "Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko". Rengøring af særlig beklædning og personlige værnemidler skal foregå særskilt med egnet udstyr.

Det betyder, at særlig beklædning ikke må vaskes sammen med andet tøj, men gerne vaskes i samme maskine.

Unormale driftsforhold og uheld

Hvis der opstår unormale driftsforhold og uheld, som kan medføre en øget risiko for påvirkning fra kræftrisikable stoffer eller materialer, skal de ansatte underrettes.

Sålænge der er øget risiko, må kun de personer, der er nødven dige for at genoprette forholdene være tilstede på arbejdsste det. Risikoen for dem skal begrænses til det strengt nødvendi ge, ved for eksempel at lave tidsbegrænsning for den enkelte under genoprettelsen af forholdene, da påvirkningen ikke må være konstant.

Overvågningsanordninger

Tekniske anlæg og ventilationsanlæg, der anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, skal være indrettet, så de alar merer ved unormale driftsforhold og uheld. Der skal være ud arbejdet en instruks om, hvilke forholdsregler, der skal følges ved unormale forhold og uheld.

Hvilke kemikalier gælder dette for, som vi bruger? Her angives kun eksempler:

  • Acetaldehyd
  • Acetamid
  • Anilin og salte af anilin
  • Blyacetat
  • Cadmium og en del salte af Cadmium
  • Chromforbindelser hexavalente
  • Dichlormethan (methylenchlorid)
  • Kaliumbromat
  • Natriumchromat
  • Nitrobenzen
  • Nikkelsalte og en del nikkelsalte
  • Råoliedestillater
  • Thiourinstof

4.2 Specielle krav

For nogle af de kræftrisikable stoffer og materialer, der er op ført i bilaget i bekendtgørelsen gælder der særlige krav. Disse krav er anført ud for stoffet i bilaget, hvis ikke andet er anført gælder de ovenstående regler.

De specielle krav kan være:

  • vurdering af arten, graden og varigheden af enhver påvirkning (§15, henviser også til §16 og §18 - 23)
  • lukkede anlæg, fuldstændig fjernelse af forureningen og an vendelse af personlige værnemidler.

Ved lukkede anlæg for laboratoriearbejde forstås en handskeboks. Et stinkskab er ikke et lukket system (§16 og §17)

  • advarsels- og sikkerhedsskiltning på arbejdsstedet (§18)
  • adskillelse af arbejdspladsen fra andre arbejdspladser (§19)
  • adskilte omklædningsrum for gangtøj og arbejdstøj (§20)
  • måleprogrammer (§21)
  • liste over udsatte arbejdere (§22)
  • arbejdsmedicinske undersøgelser (§23)
  • mærkning af emballagen på arbejdspladsen (§24)
  • særlig instruktion (§25)
  • særlig uddannelse (§26)
  • ansøgning om tilladelse til brug af stoffet ved direktøren for Arbejdstilsynet.(§29 - 32)

Hvilke kemikalier gælder dette for, som vi bruger?

Her angives kun eksempler:

  • Alle stoffer, der er mærket Carc1 og Carc2 (R45) i konc. > 0,1 w/w% (§15)
  • Arsen og salte af Arsensyre (§15)
  • Benzen (§15 og §17)
  • Beryllium og Berylliumforbindelser (§15)
  • Cadmium-chlorid, -oxid og -sulfat (§15)
  • Chloroform (§29 - 32 og §17)
  • Dichlormethan (§17)
  • Formaldehyd (§17)
  • Hydrazin og salte af hydrazin (§15)
  • Nikkel (§29 - 32)
  • Nikkel andre forbindelser (§17)
  • Styren (§24, §25, §26) + en del flere restriktioner ved støbning
  • Tetrachlormethan (§17 og §29 - 32)
  • Trichlorethen (§17)

Kommentar til kræftbekendtgørelsen

I bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen og i listen over kræftfremkaldende stoffer står nogle kemikalier, som vi ofte ikke anser for kræftfremkaldende.

  • Carrageenan, degraderet 0,1 %.
Dette er ikke Carrageenan (MW 500000 gram pr. Mol), men et nedbrudt produkt Polygeenan

(MW ca. 20000 gram pr. Mol). Polygeenan giver ingen viskositet søgning, men er blevet undersøgt, da det har været brugt i nogle medicinske forsøg.

  • Saccharin, 97 - 100 %
Kun ved disse koncentrationer.
  • Krystallinsk siliciumdioxid 2 %
Respirabelt krystallinsk siliciumdioxid.

Det er værd at lægge mærke til disse ekstra betingelser, for sand er ikke kræftfremkaldende, kun som støvemission og som altid skal der passes på ved støvemissioner.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om kemikaliehåndtering på htx" som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top