6. Klassekvotienter/ Samordnet indskoling

Klassekvotienten er steget fra 18,1 i 1988/89 til 18,9 i 1998/99.

Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen (bh.-10.klasse) er de seneste 10 år forøget med ca. 4%.

Antallet af skoler og klasser, der havde etableret en samordnet indskoling, er siden skoleåret 1996/97 faldet fra 1.009 skoler i 225 kommuner til 722 skoler i 190 kommuner i skoleåret 1998/99.

I "Folkeskolens økonomi "fra 1995 var en af anbefalingerne til effektivisering af skoler, en højere klassekvotient.Figur K viser, at rapportens anbefaling på dette område har haft genklang i kommunerne. Den gennemsnitlige klassekvotient er øget med 0,3 siden skoleåret 1996/97 og er nu på 18,9.

For at sikre en fornuftig klassekvotient senere i skoleforløbet påpegede rapporten også vigtigheden af, at skolerne skulle danne store klasser ved skolestarten. Den højere klasekvotient i børnehaveklassen (figur L) hænger også sammen med det stigende børnetal,der i disse år er på vej ind i folkeskolen

Generelt falder klassekvotienten i skoleåret 1998/99 jo højere klassetrinnet er. Dette hænger også sammen med udsivningen fra folkeskolen, jf. kapitel 2.

I visse kommuner hvor klassekvotienten allerede er relativt høj og i kommuner, hvor elevtallet forventes at falde, kan det være vanskeligt at øge klassekvotienten yderligere i de kommende år,jf.anbefalingen i rapporten og siden gentaget i "Den kommunale økonomi år 2005 "fra 1998.

Samordnet indskoling

Formålet med samordnet indskoling er, at lærere og børnehaveklasseledere skal kunne virke i hinandens klasser i et vist omfang, således at de samme voksne får mulighed for at følge børnene i denne del af deres skoleforløb.

I skoleåret 1998/99 er der ca.1.200 klasser i henholdsvis børnehaveklasse, 1. og 2.klassetrin, som i indberetningen til ministeriet oplyste, at de deltager i en samordnet indskoling. Dette svarer til, at knapt 40% af landets normalklasser deltager i en samordnet indskoling (figur N).

Figur K

Normalklassekvotient bh.–10. kl.

Figur L

Normalklassekvotient børnehaveklassen.

Normalklassekvotienten i børnehaveklassen har været stigende fra sit minimum i skoleåret 1988/89 på 17,0 til nu 19,6 svarende til 16%.

Figur M

Figuren viser for hvert klassetrin klassekvotienternes median samt 10% og 90% fraktilerne. Grafen viser tillige, at der er noget større spredning i klassekvotienter for 10. klasse, men at de ellers ligger relativt jævnt.

Klassekvotienten er beregnet som et gennemsnit for klassetrinnet.

Figur N

Samordnet indskoling i skoleåret 1998/99.

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolen i tal" som kapitel 6 af 12
© Undervisningsministeriet 2000