![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Forord
Hermed blev det samlede ansvar for det 3-årige introduktionsprogram, der skal tilbydes nyankomne udlændinge over 18 år, placeret hos de integrationsansvarlige kommuner for dermed at sikre den bedst mulige sammenhæng i integrationsindsatsen. Danskundervisningsloven hører under undervisningsministerens ansvarsområde, og integrationsloven hører under indenrigsministerens ansvarsområde, men der er en stærk indbyrdes sammenhæng mellem de to love. Integrationsloven fastlægger rammerne for det 3-årige introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i en individuel handlingsplan. Introduktionsprogrammet udarbejdes af kommunen i samarbejde med den pågældende udlænding og øvrige aktører involveret i programmets gennemførelse. Handlingsplanens tilrettelæggelse af danskundervisningen og denne undervisnings samspil med kurset i samfundsforståelse og aktivering, når det drejer sig om personer, der er berettiget til integrationsydelse, skal ske i tæt samarbejde mellem kommunen og det sprogcenter, der varetager undervisningen. Det betyder bl.a., at sprogcentrenes undervisningstilbud skal tilrettelægges så fleksibelt, at danskundervisningen kan suppleres med aktivering i samlede forløb på mindst 30 timer om ugen. Det skal samtidig tilstræbes, at der skabes en indholdsmæssig sammenhæng i introduktionsprogrammet, og at der gennem aktiveringsindsatsen bliver mulighed for at anvende sproget i praksis. Vejledningen sætter fokus på samspillet mellem danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse. Der redegøres for de relevante regelsæt for dette samspil, og der gives anvisninger på muligheder, modeller og metoder for at kombinere handlingsplanens enkelte elementer. Vejledningen indeholder endvidere et selvstændigt kapitel med en række konkrete eksempler på, hvordan kommuner, sprogcentre og andre aktører konkret har grebet samarbejdet an. Det skal understreges, at modeller og eksempler m.v. også kan benyttes ved tilrettelæggelse af aktiveringsforløb for voksne tosprogede med mangelfulde danskkundskaber, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vejledningen er udarbejdet af Undervisningsministeriet med bistand fra en arbejdsgruppe, der har afholdt fire møder i perioden marts - november 1999. Arbejdsgruppens sammensætning: Indenrigsministeriet: Fuldmægtig Charlotte Hjeds/ fuldmægtig Helene Urth Redaktør Inger Bruun, Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning har bistået Undervisningsministeriet i skriveprocessen. Vejledningen henvender sig primært til integrationsansvarlige kommuner, sprogcentre og øvrige aktører involveret i tilrettelæggelse og gennemførelse af integrationsforløb for voksne udlændinge. Vejledningen skal tjene som et arbejdsredskab for disse i integrationsindsatsen og bidrage til at fremme det nødvendige samarbejde mellem de involverede parter og det forudsatte samspil mellem introduktionsprogrammets enkelte elementer og dermed medvirke til at styrke integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i samfundet i øvrigt. Uddannelsesstyrelsen, marts 2000
|
![]() |
![]() ![]() Til sidens top |