Bilag

Bilag 1 : Undervisningsministeriets rådgivende organer for de videregående uddannelser

Bilag 2: Undervisningsministeriets påtænkte lovgivning vedrørende videregående uddannelser i folketingssamlingen 1999-2000

Bilag 1 : Undervisningsministeriets rådgivende organer for de videregående uddannelser

Humanistisk uddannelsesråd
Naturvidenskabeligt uddannelsesråd
Samfundsuddannelsesrådet
Sundhedsuddannelsesrådet
Teknisk uddannelsesråd
Formandskollegiet for uddannelsesrådene for de videregående uddannelser

Rådenes opgave er:

• at rådgive ministeriet i overordnede uddannelsespolitiske spørgsmål
• at følge udviklingen nationalt og internationalt inden for uddannelsessystemet
• at følge udviklingen på arbejdsmarkedet
• at tage initiativer til analyser m.v., der kan indgå i den politiske beslutningsproces, herunder foreslå overordnede evalueringer af uddannelsesområder
• at råde ministeriet om uddannelsernes overordnede tilrettelæggelse og overordnede koordinering
• at bidrage til udviklingen i uddannelserne og undervisningens kvalitet
• at rådgive ministeriet om konkrete spørgsmål

Formændene for de fem uddannelsesråd udgør et formandskollegium som har til opgave :

• at koordinere rådenes opgaver og forestå større opgaver, der går på tværs heraf
• at bidrage til samarbejde der går på tværs af uddannelsesområderne

(Vedtægter af 29. november 1994)

Seminarierådet for læreruddannelsen
Seminarierådet for pædagoguddannelsen

Rådenes opgave :

• at være rådgivende for ministeren inden for lovens område

(Læreruddannelseslovens § 17, Pædagoguddannelseslovens § 22)

Erhvervsakademirådet
"§ 7-udvalgene"

Rådet for de korte videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet) rådgiver Undervisningsministeren om uddannelserne. Rådet afgiver indstilling om:

• spørgsmål i almindelighed om uddannelsernes udvikling
• uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede forhold for kvalifikationer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet
• konsekvenser for uddannelserne af nye eller ændrede kompetencebehov i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet
• uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer
• adgangskrav i almindelighed
• sammenhæng til: andre videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne, grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i øvrigt, gymnasiale uddannelser og voksenuddannelser
• overordnede rammer for forsøgsvirksomhed

(Lov om korte videregående uddannelser, § 6)

"§7-udvalgene rådgiver undervisningsministeren om de enkelte uddannelser. (Lov om korte videregående uddannelser §§7 og 8)

Bilag 2: Undervisningsministeriets påtænkte lovgivning vedrørende videregående uddannelser i folketingssamlingen 1999-2000

Forslag til lov om ændring af forskellige uddannelses- og skolelove (Elevdemokrati)

Som implementering af redegørelsen om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet (R 5) foreslås, at der skabes et mere ensartet niveau for det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet. Det skal ske ved, at elever og studerende i almindelighed sikres medlemskab af bestyrelser, råd og udvalg på den enkelte uddannelsesinstitution, og ved at demokratisk kompetence kommer til at indgå i formålet for visse uddannelser. Endelig indebærer forslaget, at der på landsplan oprettes overordnede råd inden for de enkelte uddannelsesområder - i det omfang der ikke allerede eksisterer sådanne råd - med repræsentation af elev- og studenterorganisationer. Rådene bliver rådgivende for ministeren.

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse

I Finanslovsforslaget for 2000 er det forudsat, at tilskuddet til korte kurser under åben uddannelse bortfalder med virkning fra 1. januar 2000, og det er ligeledes forudsat, at tilskuddet til pc-brugeruddannelsen bortfalder med virkning fra samme dato. Dette kræver lovændring. Korte kurser og pc-brugeruddannelsen vil fortsat kunne udbydes som indtægtsdækket virksomhed.

Denne omlægning er primært begrundet i, at det er urealistisk at fortsætte med aktivitetsudvidelser inden for åben uddannelse ved uændret bevilling, uden at der foretages selektive tiltag, der kan skabe økonomisk råderum for prioriterede uddannelsesområder. Omlægningen er en omprioritering af uddannelsesindsatsen under åben uddannelse til fordel for de kompetencegivende forløb, herunder opprioritering af diplom- og masteruddannelser samt til brobygningsforløb mellem ordinære korte- og mellemlange videregående uddannelser samt mellem diplom- og masteruddannelser. Dette sker i lyset af, at målsætningen for åben uddannelse først og fremmest er at skabe et udbud af uddannelser, der kan bidrage til et kompetencegivende uddannelsessystem for voksne og medvirke til livslang læring.

Omlægningen er i øvrigt på linie med overvejelser i rapporten "Mål og midler i offentlig finansieret voksen- og efteruddannelse" udarbejdet af Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet, august 1999.

Endvidere kan det være nødvendigt med lovændringer, som følge af omlægningen af undervisningsudgifter i forbindelse med aktivering, så de fra og med år 2000 afholdes af rammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik og af kommunerne for ikke-forsikrede ledige. Om der skal foretages lovændringer og omfanget heraf, vil afhænge af den endelige aftale om ordningens implementering.

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (Opfølgning på voksen- og efteruddannelsesudvalget, meritredegørelsen m.v.)

Som opfølgning på voksen- og efteruddannelsesudvalgets rapport om arbejdsmarkedsuddannelserne og øvrige voksen- og efteruddannelser fremsættes lovforslag om ændring af en række bestemmelser i lov om åben uddannelse.

Det af regeringen nedsatte tværministerielle udvalg under Finansministeriets formandskab om arbejdsmarkedsuddannelserne og øvrige voksen- og efteruddannelser (VEU-udvalget) har afsluttet kortlægnings- og analysefasen. Denne har bl.a. omfattet en af Socialforskningsinstituttet forestået brugerundersøgelse af voksen- og efteruddannelsesområdet samt en undersøgelse af overlapning mellem uddannelsesudbud i to amter. En afklaring af VEU-reformen forventes at give anledning til ændring af lov om åben uddannelse.

Herunder kan koordinering i forhold til lovforslaget om et videreuddannelsesystem for voksne give anledning til ændring af loven.

Lovgivning om et videreuddannelsessystem for voksne

Der foreslås en rammelov for fire nye kompetenceniveauer (GVU, VVU, Diplom og Master).

Titlerne kan opnås ved at gennemføre indholds-regulerede forløb eller fleksible uddannelser, som kan kombineres fra et bredt udvalg af voksenuddannelsestilbud. Den endelige udformning af lovforslaget afventer en afklaring af VEU-reformen.

Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

Som en del af Undervisningsministeriets overvejelser om den fremtidige institutionsstruktur på det videregående uddannelsesområde - også som opfølgning på den del af Folketingets betænkning over læreruddannelsesloven, der drejede sig om folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse, og institutionsevalueringen af Danmarks Lærerhøjskole - fremsættes forslag om en lov om en ny højere uddannelsesinstitution for pædagogisk forskning og uddannelse på master, kandidat og ph.d.-niveau, Danmarks Pædagogiske Universitet. Den nye institution skal oprettes ved en fusion af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole. Lovforslaget vil derfor indeholde en bestemmelse om ophævelse af de to love om Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut og af kapitlet om Danmarks Pædagoghøjskole i pædagoguddannelsesloven.

Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. samt af forskellige andre love (Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er))

Som en del af Undervisningsministeriets overvejelser om den fremtidige institutionsstruktur på det videregående uddannelsesområde fremsættes forslag om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelsesinstitutioner m.v. samt af anden institutionslovgivning.

I loven om selvejende institutioner indsættes et nyt kapitel om "Centre for Videregående Uddannelse" (CVU’er), hvori der fastsættes betingelser for og virkninger af, at eksisterende institutioner, evt. gennem sammenlægninger, gives status af CVU.

I enkelte uddannelseslove, nemlig lovene om uddannelse af lærere til folkeskolen, pædagoger, ernærings- og husholdningsøkonomer og håndarbejdslærere, revideres bestemmelser om uddannelsesudbud, sådan at der ikke er lovmæssige hindringer for, at udbud på eksisterende institutioner kan videreføres af CVU’er dannet af de tidligere selvstændige institutioner.

Lov om teknika og lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, rhus, Odense og Esbjerg ophæves, ligesom lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger skal ændres. Institutioner godkendt efter de pågældende love forudsættes godkendt efter loven om selvejende institutioner, evt. efter det nye CVU-kapitel, hvis de alene eller ved sammenlægning opfylder betingelserne herfor. Uddannelseshjemmel for de pågældende institutioner forudsættes at skulle findes i en kommende lov om mellemlange uddannelser.

Forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser

Der sigtes mod en uddannelseslov for de mellemlange videregående uddannelser, som skal give mulighed for at udvikle nye uddannelser på MVU-niveau, og som skal have tilsvarende bred udbudsbestemmelse samt kvalitetsbestemmelser som lov om korte videregående uddannelser (KVU-loven). Loven vil endvidere konstituere professionsbachelorbegrebet. Lovinitiativet skal ses på baggrund af Institutionsredegørelsen (R 6) og i sammenhæng med lovforslaget om etablering af sektor for CVU’er.

Forslag til lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner (Selvejekrav og habilitet)

Med udgangspunkt i beretning af 20. maj 1999 fra Folketingets Uddannelsesudvalg over L 145 om forslag til lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner vil der på ny blive fremsat et lovforslag om selvejende uddannelsesinstitutioners uafhængighed og selvstændighed.

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat for studerende ved videregående uddannelser (Rabat til transport i den svenske side af Øresundsregionen)

Lovforslaget er en opfølgning på den dansk-svenske regeringsrapport "Øresund - en region bliver til". Den danske regering har forpligtet sig til at udvide den eksisterende rabatordning for studerende i videregående uddannelser til også at omfatte transport til uddannelsesinstitutioner på den svenske side af Øresund.

I forbindelse med ændringen overvejes det endvidere at formulere loven mere generel, sådan at fremtidige udvidelser eller ændringer af ordningen fx af det geografiske område kan ske administrativt.

Forsiden | Forrige kapitel |