Anneks Fakta om PIU-ordningen     I udgangspunktet består PIU-ordningen, som den blev etableret i 1992, af to elementer: En ændring i lov om erhvervsuddannelser, der gør det muligt for unge under erhvervsuddannelse at gennemføre en eller flere af uddannelsens obligatoriske praktikperioder i udlandet og efterfølgende få opholdet godkendt som en del af deres danske uddannelse. Og en støtteordning via Arbejdsgivernes Elevrefusion, der sigter imod at ophæve de økonomiske ulemper for eleverne (udenlandske elevlønninger er som hovedregel betydeligt lavere end de danske), samt en tilskudsordning, der gør det økonomisk muligt og mere attraktivt for danske arbejdsgivere at tilbyde deres elever/lærlinge et ophold i udlandet, mens disse er under uddannelse. Ved siden af disse regelsæt har der siden ordningens indførelse eksisteret flere forskellige strukturer til at støtte og udvikle PIU-arbejdet. Siden april 1997 har PIU-Centret varetaget disse opgaver for såvel handelsskoler som tekniske skoler, der ønsker at arbejde selvstændigt med PIU-ordningen. For erhvervsuddannelseseleverne er der to muligheder for at komme på praktik i udlandet: Skoleudsendelser foregår i et samarbejde mellem eleven, erhvervsskolen og en udenlandsk praktikvært. Eleven indgår med skolens hjælp/mellemkomst en aftale med den udenlandske arbejdsgiver, som regel for en periode på ca. et år. Inden afrejse til jobsamtale ansøger eleven AER om støtte til rejsen ved at indsende en skriftlig indkaldelse til jobsamtale samt en forhåndsgodkendelse fra skolen, således at der foreligger dokumentation for, at det reelt drejer sig om jobsøgning. Til jobsamtalen skal eleven medbringe en såkaldt "forhåndsgodkendelse" eller "checkliste", som virksomheden skal udfylde, hvorefter det faglige udvalg for den pågældende uddannelse blåstempler opholdet som meritgivende, såfremt de opstillede mål (som angivet i checklisten) er opnået. Når eleven vender hjem, skal det faglige udvalg endeligt godkende opholdet, og eleven kan så gennemføre restlæretiden i en dansk virksomhed. Eleven kan via AER opnå støtte til rejse- og flytteomkostninger i forbindelse med ud- og hjemrejse samt til husleje og enkelte andre poster. Støtten opnås ved, at eleven indsender dokumentation for afholdte udgifter, hvorefter støtten udbetales bagud. Udstationeringer er forbeholdt elever, der allerede har en dansk uddannelsesaftale, og støtten fra AER er forbeholdt den danske arbejdsgiver i det omfang, denne afholder elevens udgifter til rejse, flytning osv. Derudover kan den danske arbejdsgiver få refunderet lønforskellen mellem den udenlandske elevløn og den danske, overenskomstmæssige elevløn. Såfremt den udenlandske arbejdsgiver udbetaler (den udenlandske) elevløn, vil den danske arbejdsgiver således ingen omkostninger have i forbindelse med udstationeringer, mens der vil være en omkostning svarende til den udenlandske elevløn, såfremt den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn i praktikperioden. Uanset aflønningsform bærer den danske arbejdsgiver uddannelsesansvaret for eleven/lærlingen også under det udenlandske praktikophold, og der er således ingen forpligtelse for arbejdsgiveren til at tage kontakt til det faglige udvalg. Omvendt ses det ofte, at faglige udvalg og arbejdsgivere får et særdeles frugtbart samarbejde om udstationeringer. Under alle omstændigheder vil de relevante faglige udvalg oftest kunne give virksomheden råd og vejledning om udstationeringer. Fælles for de to typer af udlandspraktik er, at der ydes støtte til ud- og hjemtransport i forbindelse med danske skoleophold samt elevgodtgørelse under danske skoleophold - den eneste forskel er som nævnt ovenfor, at ved skolebaserede udsendelser har eleven ret til støtte, mens arbejdsgiveren er støtteberettiget i forbindelse med udstationeringer, såfremt denne betaler elevens transport frem og tilbage. PIU-ordningens unikke kendetegn er, at den gør det muligt for erhvervsuddannelseselever at opholde sig i udlandet under uddannelse og få fuld merit for opholdet, dvs. at deres uddannelse ikke forlænges tilsvarende.   PIU-kalender Denne PIU-kalender er et forslag til, hvordan arbejdet med skoleudsendelser i PIU-ordningen (dvs. udsendelse uden dansk uddannelsesaftale) rent tidsmæssigt kan planlægges. Kalenderen skal opfattes som en oversigt over, hvilke aktiviteter skolen kan planlægge, samt et forslag til, på hvilke tidspunkter af skoleåret aktiviteterne kan lægges. Videre er der med tidsangivelserne givet et fingerpeg om, hvor lang tid de enkelte aktiviteter faktisk kræver - særligt i forbindelse med information til eleverne er det en meget stor logistisk hjælp allerede et halvt års tid før praktikperiodens begyndelse at være klar over, hvilke elever der reelt er interesserede og egnede.  Året før! De første kontakter til udenlandske virksomheder med henblik på etablering af faste pladser. Rejseaktivitet.  August Information til elever om, hvilke praktikpladser der er etableret hvor (eller påregnes etableret). Informationsmøder, klassebesøg, temadage etc.  September - oktober Udvælgelsesinterview. Eleverne informeres enkeltvis eller i små grupper om, hvad et udenlandsk praktikophold faktisk indebærer. De fagligt eller personligt for svage elever frarådes opholdet - anbefales evt. at lægge praktikopholdet senere i uddannelsesforløbet (som udstationeringer).  November Forberedelse. De elever, der skal afsted, samles i hold (afhængigt af antal) og gennemgår de planlagte forberedelsesforløb. Der kan være tale om forløb, som skolen særligt har tilrettelagt for disse elever - eksempelvis særlig sprogundervisning etc. Forløbene kan også indebære, at eleverne får hjælp til at omlægge deres skema, således at de får mulighed for at følge bestemte fag. I forbindelse med forberedelsen er det imidlertid vigtigt, at eleverne fx en gang om ugen samles og forberedes praktisk, psykologisk og fagligt. Inspiration til sådanne forløb kan findes i Globus-seriens håndbog om forberedelse til længerevarende praktikophold i udlandet (se også kapitel 4).   December Planlægning af jobsamtaler. På dette tidspunkt bør der være indgået faste aftaler med udenlandske arbejdsgivere, således at det kan planlægges, hvornår eleverne skal afsted. Det er hér, fordelen ved at koncentrere indsatsen om særlige geografiske områder for alvor viser sig, da skolen kan sende eleverne afsted i samlet flok og evt. sammen med en ledsager (PIU-koordinator el. lign.). Husk skriftlig indkaldelse fra virksomhederne samt forhåndsgodkendelse fra skolen, da disse papirer er forudsætningen for, at eleverne kan opnå støtte fra AER til rejse til jobsamtale.   Februar - marts Gennemførelse af jobsamtaler. Det forekommer måske tidligt, men der skal tages hensyn til elevernes afsluttende eksaminer i forårsmånederne. Samtidig skal der tages højde for, at virksomheder og/eller elever springer i målet, og der skal skaffes nye pladser og/eller elever.   Marts Sygesikring etc. Så snart ansættelseskontrakterne er skrevet under, skal eleverne/skolen i gang med papirarbejdet: Sygesikring, personforsikring, arbejdsskadeforsikring etc. Det meste af arbejdet er formalia, men der kan være ekspeditionstid, og en horisont på 3-4 måneder er ikke urealistisk. På samme tidspunkt vil det være oplagt at begynde boligsøgningen, ligesom eleverne nu bør kontakte skattemyndighederne i deres danske bopælskommune for at få udstedt korrekte skattekort.  Juni - juli Afsluttende møde for at få klarhed over de sidste praktiske detaljer mv.  August Langt de fleste PIU-elever påbegynder deres ophold i tidsrummet mellem 1.8 - 1.10.   September Efter en måneds tid kan PIU-koordinatoren eller en anden person kontakte PIU-eleverne i deres nye omgivelser for at høre, om de er faldet til, om der er praktiske problemer etc.  I løbet af året ... skal mange PIU-elever hjem på skoleophold. Hvis det er muligt, kan man vælge at samle eleverne en aften eller eftermiddag til udveksling af erfaringer. Selv om eleverne har kontakt til hinanden under udlandsopholdet, kan deres erfaringer være guld værd for en PIU-koordinator, der skal have et nyt hold elever afsted til de samme praktikværter.  Juli PIU-eleverne vender hjem, og igen kan man vælge at samle dem for at gøre brug af deres erfaringer. Særligt skal man være opmærksom på muligheden for at bruge PIU-eleverne som ressourcepersoner i forbindelse med de PIU-aktiviteter, der skal i gang i august måned.   Forsiden | Forrige kapitel