Forord

Denne rapport er blevet til i et samarbejde mellem Amtsråds-foreningen, Forstanderforeningen, Rektorforeningen, Gymnasie-skolernes Lærerforening, elevorganisationerne, personligt udpegede rådgivere, Byggedirektoratet og Undervisningsministeriet.

Gymnasieafdelingen nedsatte i januar 1997 et udvalg med følgende kommissorium:
‘Udvalget skal:

• lave en funktionsbeskrivelse af skolen (gymnasier, hf, VUC) og de behov, der vil opstå i fremtiden
• opstille modeller for byggeri som tilgodeser ændrede vilkår for undervisningen.
  Arbejdet skal kunne fungere som inspiration ved fremtidigt skolebyggeri, nybyggeri eller ombygning.’

Rapporten henvender sig til planlæggere, beslutningstagere og andre, som er i gang med eller kommer til at beskæftige sig med gymnasialt skolebyggeri, hvad enten der er tale om nybygning eller ombygning og forbedring af eksisterende bygninger. Rapporten angiver ikke bindende normer for bygninger, lokaler eller udstyr. Udførelsen vil i det enkelte tilfælde bero på bygherrens beslutninger. I disse overvejelser må økonomiske aspekter nødvendigvis også indgå. Derimod gives der ud fra erfaringer og forventninger til fremtiden eksempler på gode løsninger og forslag til, hvordan konkrete problemer kan løses.

Rapporten indledes med en kort beskrivelse af den historiske baggrund. Kapitlet bygger på Undervisningsministeriets byggeprogram for gymnasier, som sidst blev udsendt i 1977, og på erfaringerne med de eksisterende skolebygninger. I beskrivelsen af fremtidigt skolebyggeri tager rapporten udgangspunkt i undervisningen, som den fungerer nu, men med inddragelse af nogle tendenser, som peger fremad, f.eks. brugen af IKT, bevægelsen hen imod en mere individualiseret undervisning og ændrede arbejdsformer. Ændrede myndighedskrav, både hvad angår undervisning, miljø og sikkerhed, behandles også. De skiftende krav til uddannelserne og til uddannelsesinstitutionerne gør det vanskeligt at give klare råd i forbindelse med nybyggeri og ombygning. Den overordnede anbefaling er derfor, at fleksibilitet medtænkes: hvordan kan lokaler bruges på tilfredsstillende måde til flere forskellige formål, hvordan kan man forestille sig mere fleksible løsninger på konkrete lokalebehov, hvordan kan omstillingsmuligheder indbygges?

Afsnittet om skolebyggeri nu og i fremtiden tager udgangspunkt dels i undervisningen og de øvrige aktiviteter, som er en del af skolernes liv, dels i vilkårene for de mennesker, som færdes i og arbejder på skolerne. Der gives i princippet en beskrivelse af de funktioner, lokalerne skal kunne rumme; den konkrete arkitektoniske udmøntning besluttes i forbindelse med det enkelte byggeprojekt.

Af hensyn til læsevenligheden har udvalget besluttet at bruge ordet ’skole’ som betegnelse for både gymnasier, hf-kurser og VUC’er. Ligeledes bruges ordet ’elever’ for både elever og kursister, medmindre der udtrykkeligt alene menes kursister.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke udvalgets medlemmer for, at de trods mange forskellige interesser i forbindelse med emnet har vist vilje og evne til at nå en konstruktiv løsning. Jeg vil desuden gerne takke de skoler, der har bidraget med billedmateriale til rapporten.

Uffe Gravers Pedersen
August 1998