[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

7. Hjælpemidler i undervisningen

Ved hjælpemidler i undervisningen forstår man her alle slags fysiske hjælpemidler, som kan styrke læringssituationen og indlæringen. De kan anvendes af underviseren og de studerende alene eller i fællesskab. Det kan være audiovisuelle hjælpemidler ligesom det kan være undervisningsstedet og dets indretning.

7.1 Undervisningslokaliteterne

Det er sjældent, at underviseren har indflydelse på undervisningslokaliteterne. Bygninger og lokaler er ofte forudsat og forud planlagt af skolens administration, men det kan ind imellem give et bedre undervisningsresultat, hvis den enkelte underviser blander sig i lokaleplanlægningsprocessen.

Måske er der et særligt behov for gruppelokaler, måske bør der være særlige muligheder for tekniske hjælpemidler, måske er holdet særlig stort, måske vil det være en fordel for holdet at mødes under andre forhold i visse dele af undervisningsforløbet, og måske kan det i perioder være en fordel at samlæse med andre hold og andre fag eller samle mange til et fælles foredrag af en gæsteforelæser. Et godt råd er, at underviseren kontakter skolens administration og taler sådanne forhold igennem.

De studerende arbejder normalt med studierne to steder - på skolen og hjemme. På skolen samles de studerende og underviseren normalt i et klasselokale - et basislokale - hvor det meste af undervisningen foregår, når der er tale om nærundervisning. Fra klasselokalet kan man så fordele sig til gruppelokaler og/eller til lokaler med edb-maskiner, hvor de studerende kan arbejde enkeltvis eller i mindre grupper som et led i undervisningen.

7.2 Klasselokale og bordopstilling

Det er vigtigt, at lokaler og arbejdspladser er rigtigt indrettet. I klasselokalet er det først og fremmest bordopstillingen og de visuelle hjælpemidlers placering, der er vigtige. De undervisningsformer, som bør benyttes i dag, kræver fysisk fleksibilitet i klasselokalet. En gammeldags lokaleindretning med stor tavle i den ene ende af lokalet, et podium til katederet, et stort og fast kateder til læreren og så en række tomandsborde tæt opstillet, så alle elever sidder med front mod tavle og lærer er langt fra en hensigtsmæssig indretning til at sikre, at et moderne arbejdsmønster kan folde sig ud i et undervisningsforløb.

Som nævnt i de foregående afsnit, så er det nødvendigt at styrke dialogen og de bearbejdende undervisningsformer, og det kan et lokale indrettet til fortrinsvis instruerende, meddelende og spørgende undervisningsformer ikke sikre. Det er bedre at indrette lokalet med enkeltmandsborde, som hurtigt kan flyttes rundt og opstilles hensigtsmæssigt i forhold til undervisnings- og dermed kommunikationsform.

Nedenfor vises en række bordopstillinger, som knytter sig til de enkelte undervisningsformer:

1. Opstillinger som især er egnede til instruerende, meddelende og spørgende undervisningsformer

[Billede: Figur 7.1 "Rutebilfacon" - klasseopstilling. Læreren er "chauffør" for gruppen og skal "styre" alene. God ved en en-vejs kommunikation.]

Figur 7.1 "Rutebilfacon" - klasseopstilling. Læreren er "chauffør" for gruppen og skal "styre" alene. God ved en en-vejs kommunikation.

[Billede: Figur 7.2 "Forsamlingshusopstillingen" ]

Figur 7.2 "Forsamlingshusopstillingen"
Anvendelig til en kombination af en-vejs og to-vejs kommunikation. Men der er problemer i denne opstilling. Mange sidder fx med ryggen til hinanden.

[Billede: Figur 7.3 Auditorie-opstilling]

Figur 7.3 Auditorie-opstilling
En-vejs kommunikation

[Billede: Figur 7.4 Sildebens-opstilling]

Figur 7.4 Sildebens-opstilling

2. Opstillinger som især er egnede til undervisningsformer som dialogen, de bearbejdende og de praktiske

[Billede: Figur 7.5 Kvadrat eller rektangulær]

Figur 7.5 Kvadrat eller rektangulær
Formen giver en rimelig god tværgående kommunikation, blot langsiderne ikke er for lange.

[Billede: Figur 7.6 Cirkel eller oval]

Figur 7.6 Cirkel eller oval
Disse former er ideelle til en to-vejs kommunikation, idet de giver en ligelig fordeling af kommunikationen.

[Billede: Figur 7.7 V-form eller U-form]

Figur 7.7 V-form eller U-form
Formen er velegnet til både en- og to-vejskommunikation

7.3 Audiovisuelle hjælpemidler

Der findes mange forskellige hjælpemidler til at støtte underviseren og de studerende i forbindelse med undervisningens behov for at audio-visualisere. Her nævnes nogle eksempler i tilfældig rækkefølge, og heriblandt er tavlen og over-head projektoren nok de mest anvendte (forkortelserne anvendes ved planlægningsnotater):

Tavle (kridt - white board) - TA
Overhead projektor - OH
Flip over - FO
Flonelstavle - FT
Video - VD
Fjernsyn - TV
Film - FI
EDB - PC
Lysbilleder - LY
Radio - RD
Båndoptager - BÅ
Model - MO
Bøger - BØ
Artikler - AR
Kopier af lærerproduceret materiale - KL

På de næste sider gennemgås kort nogle karakteristika ved anvendelse af de mest anvendte af hjælpemidlerne.

7.4 Tavle

I de fleste undervisningslokaler er der fast placeret en eller anden form for skrivetavle - enten en kridttavle eller en white board. En skrivetavle er kendt af alle og nem at benytte. Den kan bruges ved næsten alle undervisningsformer, og den er god til at samle opmærksomheden. Den er derfor især velegnet til de instruerende, meddelende og spørgende former.

Der er især tre måder, hvorpå en tavle kan benyttes:

  1. Man kan spontant illustrere, hvad man taler om i undervisningen
  2. Man kan organisere sin gennemgang synligt og dermed støtte den studerendes notater
  3. Man kan fastholde sekvenser i kortere perioder af lektionen for at have en støtte i fx en diskussion

Når man arbejder med en tavle, så er det praktisk at inddele den på samme måde, som de studerende noterer:

[Billede: Figur 7.8 Tavlenotater ved margin i venstre side af notatpapiret]

Figur 7.8 Tavlenotater ved margin i venstre side af notatpapiret

Hvis notatpapiret opdeles med overskriftsmargin i højre side, så må tavlen naturligvis disponeres omvendt således:

[Billede: Figur 7.9 Tavlenotater ved margin i højre side af notatpapir.]

Figur 7.9 Tavlenotater ved margin i højre side af notatpapir.

I overskriftsfeltet noteres lektionens hovedpunkter, således at kursisten kan skrive samme hovedpunkter på sit notatpapir. I indholdsfeltet skrives nøgleord og nøglesætninger samt diverse tegninger og anden form for illustration, beregninger m.v. Rodekassen bruges af underviseren til diverse kladdelignende notater. Rodekassen kan viskes ud adskillige gange i løbet af en lektion.

Skriv tydeligt på tavlen og brug blokskrift eller formskrift. Mange kan i dag ikke læse anden form for skrift. Skriv stort - det skrevne skal kunne ses af alle, også af dem på de sidste rækker. Sørg for at informere de studerende om, hvad de selv skal notere fra tavlen - fx alt? noget, og i så fald hvad? Sig det før der noteres på tavlen!

7.5 Overheadprojektor (OH)

Ligesom med tavlen, så er der i de fleste undervisningslokaler placeret en OH. Der er naturligvis forskellige modeller, men de betjenes stort set på samme måde. Hvis de ikke er fast installeret i lokalet, så bør man som underviser nok sikre sig, at undervisningsstedet sørger for, at der er en til stede i de timer, man skal undervise.

[Billede: Figur 7.10 Overhead projektor]

Figur 7.10 Overhead projektor

OHŽen benyttes især ved de instruerende, meddelende og spørgende undervisningsformer ligesom tavlen, men kan dog også med god virkning benyttes i visse faser af dialogen, de bearbejdende og de praktiske undervisningsformer.

En OH anvendes for det meste til at vise forberedte tekster, stikord, billeder og grafer, men kan også benyttes som "tavle" til notater ved en gennemgang eller til at fastholde diskussionspunkter. Der benyttes spritpenne til at notere på OHŽens klar-filmrulle eller på transparenterne.

Fordelene ved at benytte OHŽen er især, at man kan forberede tekster og illustrationer hjemmefra enten ved at kopiere over på transparenter i sort/hvid eller i farve eller ved at notere og tegne direkte på transparenten. Desuden kan man i selve undervisningssituationen sidde eller stå med front mod kursisterne og samtidig i stort format vise og gennemgå den information, man har forberedt.

Transparentens tekster skal skrives med stor skrift. Normal maskinskrift er som regel alt for lille, fordi den ikke kan læses mere end et par meter fra OHŽen. Bogstaverne på transparenten skal have en størrelse på minimum 16 eller 18 punkt for at kunne læses i et lokale på 50-60 m2, som er størrelsen på et almindeligt klasselokale

Dette er en 16-pkt. skrift,

dette er en 18-pkt. skrift og

dette er en 20-pkt. skrift.

En af ulemperne er, at undervisningen kan have tendens til at stivne, hvis den alene baserer sig på en gennemgang med OH som centrum. Lærerens fysiske passivitet (sidder eller står stille det meste af tiden) og måske monotone stemmeføring kan sammen med, at de studerende sidder stille og måske tavse over en længere periode, virke søvndyssende, hvilket igen kan forstærkes af at lyset samtidig er en smule dæmpet.

Et godt råd er, at OHŽen ikke benyttes mere end omkring 15 minutter ad gangen, når et stof skal gennemgås. Hvis de studerende skal notere noget fra de viste transparenter, så giv besked på forhånd eller løbende, hvad de skal fastholde, eller udlever hullede kopier af transparenterne.

Ved anvendelse af transparenter kan der bruges flere teknikker:

- Afdækning, dvs. at transparenten dækkes af med et stykke papir, som flyttes under brugen, og derved afdækker stikordene i takt med gennemgangen.

[Billede: 7.11 Afdækning]

7.11 Afdækning

- Afsløring en transparent med billeder eller tegninger, der viser en udvikling, fx en arbejdsproces, kan afsløres trinvis ved hjælp af papir eller kartonklapper hæftet til transparenten

[Billede: 7.12 Afsløring]

7.12 Afsløring

- Overlægning, dvs. at flere transparenter kan lægges over hinanden i takt med gennemgangen. Det giver mulighed for at opbygge et emne trinvis eller mulighed for at vise mere komplicerede sammenhænge fx ved kurver.

[Billede: 7.13 Overlægning.]

7.13 Overlægning

7.6 Flip-over (FO)

Flip-overen er et stativ med store løse papirark, hvorpå underviseren eller de studerende kan notere med en spritpen. FOŽen findes ikke i alle undervisningslokaler, men kan være et særdeles nyttigt redskab i undervisningssituationen. FOŽen kan benyttes ved alle undervisningformer, men bruges især ved dialogen, de bearbejdende og de praktiske former.

FOŽen kan benyttes på især 3 måder:

  • som tavle (mange gange er den ophængt som et supplement til en white board eller en kridttavle)
  • som støtte ved gennemgang af et stof, hvor underviseren på forhånd som forberedelse har noteret hovedpunkter ned på FO-arkene evt. med tilhørende illustrationer
  • som notatark for underviser og de studerende i forbindelse med at fastholde punkter fra samtaler, diskussioner og dialoger.

[Billede: 7.14 Ophæng ved oversigt]

7.14 Ophæng ved oversigt

Især den sidste funktion adskiller FOŽen fra tavlen og OHŽen. FO har en mulighed for at styrke fleksibiliteten i undervisningen ved at lade kursisterne benytte enkeltblade fra FOŽen til at notere stikord fra fx gruppedrøftelser, for derefter at hænge enkeltbladene op i klasselokalet for henholdsvis at vise deres produkt for andre og for senere at benytte stikord og illustrationer til gennemgang. Bogstaverne skal som ved tavle og flip over være tilpas store for at kunne læses overalt i lokalet.

7.7 Video (VD) og fjernsyn (TV)

"Et billede siger mere end tusind ord" - og det er ikke helt forkert. Der er mange informationer på én gang i en billedillustration, og især hvis billederne er levende. Det giver VD og TV mulighed for. Tænk på hvor megen viden vi får dagligt gennem vort TV-kiggeri. Jo yngre de studerende er, jo mere af deres viden om verden har de fra TV og video, og vigtigere: jo mere vante er de til at modtage information på denne varierede og velforberedte måde.

Det kan være svært for en underviser at konkurrere med dette medium. Derfor skal underviseren også benytte mediet, hvor det er muligt, og ikke forsøge at erstatte det.

Afhængig af fag, vil der være programmer til rådighed. De kan tages fra den aktuelle dag direkte fra udsendelsen i fjernsynet eller skaffes som video gennem TV-stationerne. Nogle af programmerne kan købes på denne måde. De kan også skaffes gennem Amtscentralerne, der har et bibliotek af undervisningsprogrammer. Statens Filmcentral og Dansk Management Forum har også omfattende videobiblioteker, der kan benyttes i undervisningen. Den enkelte undervisningsinstitution kan også have interessante kassetter liggende. I det mindste har de katalogerne fra de her omtalte steder til rådighed for underviseren.

Hvor underviseren finder, at en video eller en fjernsynsudsendelse bedst kan illustrere og demonstrere den aktuelle undervisningssekvens, bør den naturligvis benyttes. Men det skal normalt være i en planlagt sammenhæng og ikke som et rent underholdende indslag - selvom det naturligvis ikke gør noget, at det både er interessant og underholdende.

Video kan også benyttes til optagelser, som de studerende producerer i eller uden for klasselokalet til illustration af iagttagelser. De kan fx bruges som grundlag for opgaveløsning eller som en del af en projektopgave. Pædagogisk bør underviseren sikre sig, at de studerende får skabt et ordentlig videoprodukt, hvis de ønsker at lade det indgå som en del af en opgave og/eller er projekt

7.8 Undervisningsmaterialer

På merkonom- og teknonomuddannelserne er der til de fleste fag fremstillet gode lærebøger eller stillet en kombination af fagbøger, artikler og rapporter til rådighed som faglige kilder.

Underviseren må selv undersøge, hvilke skrevne kilder der kan benyttes i den konkrete undervisningssituation. Det er vigtigt at vurdere, hvordan materialerne skal anvendes - er det fx som lektiebog, hvor de studerende forbereder sig selvstændigt, eller er det måske som opgavehæfte, opslagsbog, orienteringsartikel eller projektkilde. De skrevne kilder er undervisningsmidler som andre medier, hvor anvendelsen skal planlægges ind i undervisningen.

Det er vigtigt at huske på, at mange studerende ikke er vant til at læse faglitteratur tilstrækkelig grundigt. Har man ikke gået på skole eller deltaget i længere kurser i flere år, kan det være svært uden videre at forlige sig med anvendelse af skriftlige materialer som grundlag for læring. Normalt skabes erfaringer og læring i praksis ved at udføre arbejdet. Læreren bør derfor være omhyggelig med at forklare de studerende

  • hvorfor der skal læses
  • hvad der skal læses
  • til hvornår der skal læses
  • hvor godt stoffet skal læres (der er forskel på blot at orientere sig og at lære stoffet til forståelse og anvendelse)
  • hvordan det skal benyttes fx når klassen, holdet eller gruppen er samlet eller ved opgaveløsning og projektarbejde.

Det er ikke meningen, at læreren skal påtage sig en barnepigerolle i undervisningen, men det må være rimeligt, at læreren giver gode arbejdsinstruktioner akkurat som enhver anden leder.

7.9 Edb i undervisningen

Edb kan anvendes i undervisningen i forskellig forbindelse. Edb kan anvendes

  • af de studerende privat til både at skrive, beregne og kildesøge i databaserne
  • mellem kursister og lærer i forbindelse med både undervisningen, opgaveretning og projektarbejde over e-mail
  • som selvstudie-grundlag, hvis den studerende har meldt sig til et sådant kursus eller ønsker at studere som privatist
  • integreret i den almindelige undervisning, hvor der kan anvendes færdige undervisningsprogrammer af forskellig art
  • af læreren ved gennemgang af komplicerede sammenhænge med edb-skærmen som OH og med benyttelse af OH-lærredet, således at læreren fx hjemmefra har forberedt en færdig illustreret sekvens. Det kan dreje sig om tabeller, kurver og anden illustration kombineret med tekst

I undervisningen er det også muligt at anvende edb-baserede undervisningsprogrammer udgivet af forskellige forlag. Disse færdige undervisningssekvenser kan have form som instruktionsforløb, indlæringsprogrammer og spil og kan rigtigt anvendt udgøre et godt supplement til undervisningen. En del forlag udgiver kataloger med oversigt over mulighederne.


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel