Kapitel 5 Bilag 1: Indpasning af kvalitetssystematikken i de eksisterende projekter INDLEDNING Ministeriets systematik for kvalitetsvurdering og -udvikling skal indrettes og tilrettelægges i overensstemmelse med de øvrige kvalitetsprojekter inden for de forskellige uddannelsesområder. Der er stor forskel på, hvorledes man indtil nu har arbejdet med kvalitetsudvikling og -evaluering inden for uddannelsesområderne. I det følgende gives der en kort beskrivelse af de forskellige uddannelsesområders igangværende projekter, herun-der en vurdering af sammenhængen med "Kvalitet der kan ses". FOLKESKOLEN Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet har i fællesskab taget initiativ til planen "Folkeskolen år 2000" (se www.f2000.dk), hvori indgår følgende elementer: Kvalitet og udvikling - forventninger og resultater Udfordringer for den enkelte elev Kundskaber og færdigheder Undervisningsmidler og skolebygninger En god start - det fælles grundlag Forældre og skole Ledelse - udfordring og ansvar Målrettet anvendelse af ressourcerne Projekterne vil bl.a. gøre brug af de evalueringsredskaber, ministeriet har fået udarbejdet. Skoler, kommuner og ministeriet får således redskaber til at evaluere og videreudvikle skolernes kvalitet. De udviklede evalueringskriterier og -værktøjer vil både rette sig mod kvalitative og kvantitative mål. I projektfasen 1998 - 2000 vil de udviklede værktøjer løbende blive afprøvet og justeret. Samtidig har Undervisningsministeriet fået udviklet et kvalitetsudviklingsværktøj, der kan findes på internetadressen: www.kig.uvm.dk/kvalitet/ . "Kvalitet der kan ses" viser god sammenhæng med ministeriets kvalitetsudviklingsprojekter på folkeskoleområdet. I alle tilfælde opstilles systemer til at vurdere kvaliteten af uddannelserne, og der stræbes efter at udvikle redskaber til vedvarende at sikre kvalitet. Med respekt for deres individuelle tidshorisonter burde projekterne kunne understøtte hinanden. Især kan folkeskoleafdelingens projekter levere informationer til verificering af indikatorerne i "Kvalitet der kan ses". GYMNASIET Undervisningsministeriet iværksatte i 1996 et nyt kvalitetsudviklingsprojekt, som fra skoleåret 98/99 involverer samtlige gymnasier og hf-kurser. Projektet består af et konkret materiale til brug for institutionernes selvevaluering og institutionsbeskrivelse med det sigte, at giver alle interesserede og involverede parter - skolens ledelse, lærere, elever, forældre, myndigheder, kommende elever og offentligheden - kvalificeret information om den enkelte institution og dens arbejdsvilkår og dermed også at danne afsæt for institutionens kvalitetsudvikling. Formålet er dermed på én gang at synliggøre og udvikle kvaliteten i undervisningen og i uddannelserne. En første udgave af materialet er udgivet i juli 1997 som nr. 52 i Gymnasieafdelingens tema-serie med titlen "Stan-darder og profiler. Kvalitetsudvikling og institutionsbeskrivelse for gymnasiet og hf". Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Rektorforeningen, Forstanderforeningen, Amtsrådsforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, elevorganisationerne og ministeriet. I skoleåret 97/98 er det blevet afprøvet og videreudviklet på 5 gymnasier og hf-kurser, et voksenuddannelsescenter og et hf-enkeltfags-kursus. En ny udgave er i starten af skoleåret 98/99 udsendt til brug på samtlige gymnasier og hf-kurser - således at alle skoler og kurser nu bidrager med erfaringer. "Standarder og profiler" indeholder såvel kvantitative som kvalitative data om den enkelte institution. Der lægges vægt på, at evalueringen og beskrivelsen omfatter såvel arbejdsforudsætninger som proces og resultater, således at evalueringen ikke kun vedrører de skoleinterne forhold, men også de vilkår, der følger af fx mål og rammer for uddannelsen og ressourcetilførsel til institutionen. Blandt de kvantitative data indgår fx oplysninger om elevtilgang, gennemførelse af undervisning (aflyste timer), udadrettede aktiviteter, biblioteksfaciliteter, IKT-udstyr, bygningsmæssige forhold, ressourceforbrug - herunder ressourcer anvendt til lærernes efter- og videreuddannelse og til undervisningsmidler, elevfrafald og gennemførelse af eksamen. Blandt de kvalitative data indgår redegørelse for, hvordan skolen og eleverne håndterer og efterlever centrale mål og rammer for uddannelsen og undervisningen, dvs. en beskrivelse af "rettigheder og pligter" for såvel elever og lærere, fx elvernes medindflydelse på undervisningen, evaluering af undervisningen, koordination af undervisningen, IKT i fagene, mødepligt osv. De kvalitative data indeholder også redegørelse for skolens særlige profil, dvs. særlige indsatsområder set i forhold til de lokalt fastsatte mål. Med parallellitet i forhold til emnerne i "rettigheder og pligter" og "profilbeskrivelse" indeholder materialet desuden spørgeskemaer, som skal give eleverne og lærerne mulighed for at vurdere henholdsvis undervisningen og elevindsatsen samt en række generelle forhold vedrørende skolen. En lang række af de variable, der indgår i "Standarder og profiler" er også medtaget i "Kvalitet der kan ses". Der er således ganske stor udstrækning overensstemmelse mellem de to projekter. ERHVERVSUDDANNELSERNE Kvalitetsarbejdet i erhvervsskolesektoren foregår inden for rammerne af "Q-strategi for erhvervsskolesektoren", Undervisningsministeriet 1995. Q-strategien omfatter hele sektoren, alle niveauer og alle institutioner. I overensstemmelse med mål- og rammestyringsprincippet bygger den på hver enkelt interessents selvevaluering på det pågældende ansvarsområde. Selvevalueringens kerne er resultatvurdering, og formålet er kvalitetsudvikling. Q-strategien opstiller otte elementer, som udgør strategiplanens indsatsområder. Disse otte elementer er: Skolernes løbende interne, kvalitetsudvikling og evaluering af egen virksomhed Uddannelsesstatistik Systematisk ledelsesinformationssystem Supplerende kvalitetskriterier/-indikatorer til specielle områder/formål/indsatser Erhvervsskoleafdelingens tilsyn med og vejledning af skolerne Forsøgs- og udviklingsarbejde Analyse- og prognosearbejde, områdevurderinger og systemevalueringer Regnskabsanalyser I 1996 redegjorde ministeren overfor Folketinget ("Kvalitet i Erhvervsuddannelserne", Undervisningsministeriet 1996) for de initiativer, der på det tidspunkt var taget med hensyn til styrkelse og udvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Redegørelsen gjorde også status vedrørende Q-strategiens implementering og for ministerens anmodning til de faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet om at gøre status over kvaliteten på deres respektive ansvarsområder. Indholdet i erhvervsskolesektorens kvalitetsarbejde falder i to dele, institutionsniveauet og systemniveauet. A. Institutionsniveauet Af de otte elementer i Q-strategien vedrører det første element "Skolernes interne kvalitetsarbejde". Arbejdet med at udvikle et koncept for kvalitetssystematikken på institu-tionsområdet blev prioriteret meget højt, og der blev i 1996 startet et særligt udviklingsprojekt, som blev afsluttet i 1997. Resultatet af udviklingsarbejdet er et koncept for skolernes kvalitetssystematik. Konceptet er udviklet i et nært samarbejde med skolerne og organisationerne og bygger på de erfaringer med kvalitetsarbejde, som er gjort i sektoren siden 1989. Kvalitetssystematikken blev implementeret på samtlige erhvervsskoler i skoleåret 1997/98, og således at det anvendes overalt i daglig ledelse og drift fra 1998. "Erhvervsskolernes kvalitetssystematik" indebærer, at hver skole udarbejder og vedtager en kvalitetsplan, der omfatter: et program dvs. valg af et kvalitetskoncept og en plan for arbejdets organisering samt en Q-spørgeramme, som består af et større antal fokuseringspunkter udvalgt fra en fælles katalog udsendt af Undervisningsministeriet. Spørgerammen indeholder den "operationelle evalueringsforskrift" i 5 trin: Beskrivelse af indholdet i fokuseringspunktet, et fokuseringspunkt/spørgsmål, en/flere indikator(er) ("måleområder") for "besvarelse", kriteriet(erne) for god/acceptabel kvalitet og beskrivelse af verifikationsgrundlaget: Hvordan er datagrundlaget fremskaffes og i hvilket omfang vurderes kriteriet opfyldt? Programmet må udformes, så det rummer selve hensigten med kvalitetsarbejdet: Resultatet af "undersøgelsen" skal vurderes. På den baggrund formuleres et nyt udviklingsmål for kvaliteten i det pågældende fokuseringspunkt. Hermed er der etableret en systematisk tilbagemeldings-sløjfe, som også forpligter ledelse og medarbejdere på institutionen. Det udsendte "Q-spørgeramme katalog" omfatter en liste på p.t. 36 hovedpunkter, hver opdelt i op ca. 10 under-punkter/emner, der hver i spørgeform fokuserer på væsentlige forhold vedrørende det pågældende hovedpunkt. B. Systemniveauet De øvrige syv elementer i Q-strategien vedrører alle systemevaluering, som er et centralt ansvar. Med den intention, der ligger i "Kvalitet der kan ses"-projektet, er det blevet klart, at arbejdet med indholdet i de syv elementer må integreres, således at de fremstår som en sammenhængende systematik på systemniveau. Ministeriet har indledt arbejdet og kan bygge på, at der siden 1995 er arbejdet med udvik-ling inden for hvert af de enkelte elementer. Integrationen af kvalitetselementerne i en samlet systematik på erhvervsskoleområdet vil også være en forudsætning for, at denne systematik kan udgøre en del af ministeriets samlede systematik Integrationen af de syv elementer i strategien vil ske på den måde, at element nr. 3, ledelsesinformationssystemet, udvikles således, at det kan indeholde de kvalitetsmål, indikatorer mv., som til enhver tid skal indgå i erhvervsskole-områdets systemovervågning. Ledelsesinformationssystemet vil derved kunne give et samlet overblik over de væsentlige kvalitetsparametre i erhvervsskolesektoren. Samtidig kan der herfra leveres bidrag til "Kvalitet der kan ses". DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Systematisk kvalitetssikring og -udvikling på de videre-gående uddannelsers område foregår ved systematiske eva-lueringer af uddannelser på tværs af videregående uddannelsesinstitutioner. Der er lagt en plan for rækkefølge af uddannelsesevalueringer til udgangen af 1999, hvor Evalueringscenterets forsøgsperiode skulle udløbe. Regeringen har imidlertid besluttet at gøre Evalueringscenteret permanent, samtidig med at der også etableres nationale evalueringsordninger for grundskole- og ungdomsuddannelserne. Det nuværende evalueringssystem er blevet evalueret som input til den politiske beslutning om indholdet af eva-lueringsopgaven i fremtiden på de videregående uddannelsers område. Evalueringen består af følgende dele: en ekspertevaluering af Evalueringscenteret med det formål at belyse centerets metodegrundlag i forbindelse med de foretagne evalueringsaktiviteter en undersøgelse af effekten af uddannelsesevalueringerne med det formål at belyse, i hvilket omfang evalueringerne har haft konsekvenser for uddannelserne. Herudover har Uddannelsesrådenes Formandskollegium udarbejdet en rapport med overvejelser over fremtidigt indhold af evalueringerne på de videregående uddannelsers område med udgangspunkt i Evalueringscenterets strateginotat: "Ind i fremtiden". Ministeriet har i juni 1998 gennemført en bred høring om fremtidens evalueringskoncept med de nævnte rapporter som grundlag. Som supplement til den skriftlige høring afholdt i august 1998 en konference med uddannelsesinstitutioner m.fl. I vurderingen af et fremtidigt kvalitetsudviklingssystem vil også indgå en evaluering af censorinstitutionen, som tilsvarende er sat i værk, og som afsluttes 1998. Censorinsti-tutionen fik ved reorganiseringen af systemet i 1993 til opgave at rådgive om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb. Ordningen går ud på, at censorformandskabet - på grundlag af indberetninger fra de enkelte censorer - afgiver en årlig beretning til uddannelsesinstitutionen/erne. Censorformandskabsberetninger indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelserne. Uddannelsesevalueringer og censorformandskabsberetninger afgives løbende. Med respekt for de individuelle tidshorisonter i de nævnte kvalitetsudviklingsprojekter og "Kvalitet der kan ses", vil projekterne kunne understøtte hinanden. Udsagn om kvaliteten på de videregående uddannelser vil med det eksisterende kvalitetsudviklingsarbejde ikke begrænses til en årlig ministeriel publikation. Til gengæld vil den årlige publikation bl.a. kunne bygge på de løbende evalueringsrapporter. FOLKEOPLYSNINGSOMRÅDET OG VOKSENUDDANNELSE Ministeriet administrerer følgende skoleområder inden for folkeoplysning og voksenuddannelse: Daghøjskoler, produktionsskoler, folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, den fri ungdomsuddannelsen, almen voksenuddannelse, folkeoplysningsloven, indvandrerundervisning og specialundervisning for voksne (herunder læsekurser). Der yder hvert år tilskud til en række forsøgs- og udviklingsprojekter inden for folkeoplysning. Det er projekter, som alle i større eller mindre grad har til formål at forbedre kvaliteten på området. Foreningen for folkehøjskoler har fx afsluttet et udviklingsprojekt om kompetence i folkehøjskolen. Foreningen af Produktionsskoler og Produktionshøjskoler har i samarbejde med Roskilde Universitetscenter iværksat et treårigt forskningsprojekt, der bl.a. skal belyse produktionsskolernes pædagogiske kvalitet. Herudover har ministeriet iværksat en samlet evaluering af den fri ungdomsuddannelse, hvor aspekter vedrørende undervisningens kvalitet samt de kompetencer eleverne opnår, indgår i undersøgelsen. I samarbejde med Amtsrådsforeningen er der udgivet en rapport om kvalitets- og pædagogisk udviklingsarbejde i indvandrerundervisningen. Der er desuden et projekt i gang om måling af voksnes læsefærdigheder bl.a. med henblik på udvikling af læsekurserne. Resultatet af en effektundersøgelse af specialundervisning for voksne blev fremlagt på en konference i efteråret 1997. Ovenstående er blot et udsnit af de mange kvalitetsprojekter, der løbende gennemføres på folkeoplysningsområdet. Projekterne søges nu samlet i en overordnet kvalitetsstrategi. Som led heri er der ydet tilskud til fire "beslægtede" kvalitetsprojekter, som bl.a. sigter på at belyse hvorledes det går eleverne i uddannelsessystemet, og på arbejdsmarkedet efter de har forladt skolen. Det er et kvalitetsprojekt på daghøjskoleområdet (effektundersøgelse), forløbsundersøgelse på efterskoleområdet, evaluering af produktionsskoleområdet og endelig en undersøgelse af søgemønstre og effekter ved almen voksenuddannelse (AVU).     Forsiden | Kapitel 4